Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1995

Side 3

Side 4-5

KVINDEFREDSLEJR '95
JUBILÆUMSLEJR

Tid: 10. - 23. juli 1995.

Sted: På Finderup øvelsesplads mellem Ravnstrup og Mønsted, på Holstebrovejen vest for Viborg.

Anni Oppelstrup og Walking Sunshine tog på ridetur i Mønsted Ådal en skøn dag i april og sagde: "Kunne vi ikke lave en ny kvindefreds!ejr, så kunne vi allesammen ses igen og have det sjovt sammen?" Og så er det sket! Mandag d. 22. maj tog Sunshine og Meta Ditzel ind på Prinsens Livregiment i Viborg for at snakke med oberst Lund og kommandant Sørensen, og vi blev enige om, at kvindefredslejren skal stå et sted på det militære område d. 10. - 23. juli. Obersten var meget venligsindet. Vi spurgte ham, om soldaterne fra kasernen kunne få lov at besøge lejren og snakke med os fredskvinder. Der vil ikke være soldater på "vores" område i de 2 uger. Vi spurgte, om vi muligvis kunne få en rundvisning på hele basen. Det var han med på. Oberst Lund har lige været i Jugoslavien, og han vil gerne fortælle om sine erfaringer derfra.

Foreløbigt består kvindefredslejrens program af:
Vi rejser 5 - 6 store tipier.
Vi går skovvandring og tager svømmetur i Mousøs rene kildevand.
Vi laver mad over bål, synger sange, fortæller sjove historier fra kvindefredslejren m.m.

Diskussionsemner:
- Våbeneksport og international våbenhandel v. Meta Ditzel.
- Landminer og deres langtrækkende virkning på børnenes lemmer - og på den sociale genopbygning af landene v. Aase Bak-Nielsen.
- Danmark som fredszone v. Hanne Norup Carlsen.
- Non-stop fjernsyn og dets indflydelse på voldsmentaliteten i Amerika v. Walking Sunshine.
- Ser verden anderledes ud i dag end den gjorde i 1984?

Vi laver også et tipi-kursus, hvor alle kvinder kan være med til at sy og bygge en stor tipi.

Vi håber, der vil komme mange åbent-sindede fredskvinder og åbent-sindede militærfolk, samt militærnægtere, så vi kan få nogle interessante dialoger ud af den sammenkomst. Det kan vi allesammen lære af.

Programmet er helt åbent. Hvis du har en ide eller et forslag, ring eller skriv til Aase Bak-Nielsen, Skalvej 14, 9240 Nibe, tlf. 9835 1054 eller til Walking Sunshine, Boruphedevej 13, 8832 Skals, tlf. 8669 4802.

Tilmelding til kvindefredslejren:

For at vi på forhånd kan få en ide om, hvor mange vi kan forvente til lejren, ring eller skriv venligst til Aase Bak eller til Sunshine.

Udstyr til fredslejren:

Tag med: sovepose, underlag, evt. eget telt. vegetarmad, gryde, pande, tallerken, bestik, krus, vanddunk, musikinstrumenter, sangbog, badetøj, dolke, lommelygte og din bedste veninde!

Vi har fuld rådighed over toiletbygning med koldt vand.

Regler:

1. kun kvinder og børn må opholde sig i lejren efter solnedgang
2. plastaffald er ikke tilladt
3. ingen våben tilladt - undtagen bue og pil!

Forberedelseslejr:

Alle kvinder, som var med til kvindefredslejren 1984-85, er velkomne til forberedelseslejren Skt. Hans-weekenden 23. - 25. juni, nærmere oplysning og tilmddig hos Walking Sunshine, tlf. 8669 4802.

Vi skal nok opleve Mønstedegnens største Skt.Hansbål hos Anni Oppelstrup, som Skt. Hansaften har fodselsdag. Hun kan ikke ønske sig en flottere gave, end al vi kommer med en pind brænde til bålet.

Venlig hilsen
Walking Sunshine


LIDT LYSPUNKTER I
DENNE BARSKE TID

"Det nye sker, når den der altid er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig". (Carl Schambcrx.i.

Det bedste er, at der er kommet en hel del nye til i støttekredsen. Det glæder mig meget, og den glæde vil jeg hermed gerne give videre til jer andre. Desværre er verden så forfærdelig, at vi er nødt til at have en græsrodsbevægelse som Kv.f.F. for at gå imod forholdene. Derfor glæder det mig meget, at flere og flere reagerer. Nogen har sendt ekstra bidrag, det har lunet godt i vores kasse.

KVINDFR FOR FRED har fået mange henvendelser i dette år. Der har været henvendelser fra TV2 programmer Faktoren og Elevatoren, der gerne vil have al vores materiale om landminekampagnen. Dagbladet Kommunisten har også bedt om og fået materiale om minekampagnen. Nogle studerende fra Aalborg Lniversitet har lavet proiekt om Kv.f.F.s landminekampagne, og der har været henvendelser fra en del gymnasieelever, der gerne ville vide noget om K v.f.F. til opgaver om græsrodsbevægelser. (Det er dejligt, det er os, de har henvendt sig til). Månedsbladet PRESS har henvendt sig vedr. mineproduktion. TV2 Østjylland har henvendt sig vedr. KvfFs indstilling til WEU og de danske soldater i ex-Jugoslavien. Aase Bak-N. har været i dialog med universitetslektor K.E. Jørgensen om EU og freden på et åbent møde på Vanløse Bibliotek. Inger Bjørn A. har leveret materiale om miner til INFORlVIATJON (se artikel 2/6.).

Aase Bak-N. har været på Snoghøj Højskole for at fortælle om KvJ.F Der har været læserbreve og kommentarer i flere aviser - også fra andre end KvJ.F.

RIGTIG GOD SOMMER
Birgit Marseen, Gladsaxe

Side 6-7

Danmark og Vestunionen

I disse dage tales der meget om Danmarks forhold til Vestunionen (WEU), Det skyldes ikke mindst den danske regerings snarlige udspil til EU's Regeringskonference i 1996 og dermed debatten om en ophævelse af de såkaldte "danske undtagelser", Især skyldes det dog den allerede i Maastrichttraktaten fastlagte dagsorden omkring WEU - nemlig i hvilket omfang WEU skal knyttes til EU i forbindelse med Regeringskonferencen, der ligger umiddelbart før udlobet af Traktaten om Vestunionen, Til dette formål har den danske regering ladet udarbejde en rapport fra sit sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg (SNU) om dansk og europæisk sikkerhed, Ikke overraskende konkluderer bestilllngsarbejdet fra SNU, at Danmark snarest muligt bor ophæve sin undtagelse fra deltagelse i WEU, Af konklusionerne fremgår det imidlertid ikke - som det ellers er gengivet i adskillige af vore EU-følgagtige medier - at WEU fremover vil udvikle sig til udelukkende at tage sig af humanitært arbejde og evakueringsopgaver Det er ikke en af konklusionerne på udvalgets undersøgelser - men derimod selve forudsætningen for arbejdet

Imidlertid er denne forudsætning bristet, allerede inden SNU-rapporten blev udarbejdet, og der er intet sket i WEU-forsamlingens rapporter siden SNU påbegyndte sit arbejde, der taler for, at hele forudsætningen for SNU's opfattelse af WEU som en udelukkende humanitær organisation a la FolI(ekirkens Nødhjælp holder - hverker, nu eller I fremtiden, Der er ganske vist noget religiøst over hele debatten i øjeblikket, men hvor Folkekirkens Nødhjælp reelt udfører et storartet humanitært arbejde, så langt deres midler rækker, er der på ingen måde i WEU tale om samme fredelige midler, Som en hedensk besværgelse messer de danske politikere, der hele tiden har været tilhængere af WEU, i kor med de politikere fra R og S, der før har været mere fodslæbende i deres forhold til WEU, at "når WEU nu er ved at ændre retning, så må Danmark følge med", Skulle WEU imidlertid have ændret retning siden det danske nej den 2, juni 1992, må det - ifølge alie rapporter og erklæringer siden da karakteriseres som den gale retning, Allerede et par uger efter det danske nej - nemlig i Petersberg den 19, juni 1992 - blev det vedtaget, at "enheder fra WEU's medlemslande, der handler under WEU's bemyndigelse kan sendes ud til humanitære og redningsaktioner, fredsbevarende opgaver samt opgaver for kampstyrker til krisestyring, herunder fredsskabelse. På samme møde blev det bekræftet, at WEU-Iandene har en gensidig forpligtelse til at komme hinanden til undsætning ifølge Artikel V i den ændrede Bruxelles-traktat.

Siden da er det gået slag i slag den gale vei, På WEU-ministrenes møde I Noordwijk den 14, november 1994 tog man et af de storste skridt, nemlig definition og omfang af den fælles europæiske forsvarspolitik, Af erklæringen fra dette møde, fremgår det bl.a" at:
- "Som en del af sikkerhedspolitikken i et bredere perspektiv skal den fælles europæiske forsvars politik handle om reduktion af de farer og usikkerheder, der kan true de fælles værdier samt Unionens og dens medlemsstaters fundamentale interesser","
- "En fælles europæisk forsvarspolitik skal øge sikkerheden og stabiliteten ved at sikre en rimelig europæisk deltagelse i det kollektive forsvar og ved et aktivt engagement i konfliktløsning I Europa og andre steder i overensstemmelse med Europas betydningsfuldhed"
- "WEU-regerlngerne har direkte ansvar for sikkerhed og forsvar af deres egne folk og territorier" - "WEU-regeringerne har direkte ansvar for at udbrede den sikkerhed og stabilitet, vi i øjeblikket nyder godt af i Vesten, til hele Europa" - "Europæerne har et stort ansvar for forsvar - både konventionelt og nukleart, Ud over deres rolle som nationale afskrækkelsesvåben, bidrager de britiske og franske atomvåben til global afskrækkelse i overensstemmelse med Ottawa-erklæringen af 1974 og WEU's Haagplatform af 1987 ,,, de uafhængige atomstyrker i UK og Frankrig, der har deres egen afskrækkelsesrolle, bidrager til de allieredes generelle afskrækkelsespolitik og sikkerhed"
- "Definitionen af en fælles europæisk forsvarspolitik vil være et væsentligt bidrag til WEU's udvikling og udførelse af de af den Europæiske Unions beslutninger, der er af forsvarsmæssig betydning" - "Solidaritet skal fortsat være det grundlæggende princip bag enhver forsvarspolitik og bør ligge til grund for multinationale militæraktioner I situationer, der kan kræve dets engagement, vil WEU formulere de kriterier, som kan spille en rolle for beslutningstagningen inden for WEU, især på baggrund af fælles interesser, herunder de interesser, der er forbundet med sikkerheden for borgerne i WEU-landene, Niveauet for engagement fra forskellige sider kan være forskellig efter omstændighederne, Men beslutningstagningen bør være tilstrækkelig fleksibel til ikke at ødelægge fælles aktioner fra WEU-Iande, som har udtrykt deres vilje til at påtage sig sådanne aktioner"

Ovenstående citater er taget med - ikke for at fylde - men fordi, det altid er godf at kunne bruge direkte citater fra deres egne erklæringer og rapporter. De viser imidlertid, at tankerne om et fælleseuropæisk forsvar ikke er så fjernt, som vore politikere ynder at påstå. De viser ligeledes, at WEU's opfattelse af forsvar ræl,ker ud over egne grænser - d.v.s. out-of-area-operationer - hvor man ifølge erklæringen ikke blot kan sende kamptropper ud til krisestyring og fredsskabelse i lande uden for EU på en lidt "missionerende" måde, fordi man føler sig bedre end de lande, der ligger Øst og Syd for EU, men også for at skabe sig en politisk-militær pondus, der svarer til EU's ølmnomiske og handelsmæssige betydning i verdensordenen. Ordet "solidaritet" får en noget misvisende betydning, når det bruges af WFU. I deres ordbog betyder solidaritet, at intet WEU-Iand har ret til at hindre andre lande i at foretage aktioner, som nogle lande måske ikke vil deltage i, men tværtimod, at lande, der ikke ønsker samme aktioner, "solidarisk" skal bakke op om aktionerne alligevel. Citaterne viser ligeledes, at WEU fastholder den forældede tankegang, at atomvåben har en fredsbevarende effekt som afskrækkelsesvåben. Endvidere giver andre dele af erklæringen udtryk for et ønske om, at WEU skal have en politisk-militær gruppe i tilslutning til EU, en efterretningsenhed via en planlægningscelle samt en permanent satellitovervågning .

Den i de danske medier så misfortolkede erklæring fra WEU-ministrenes seneste møde i Lissabon den 15. maj 1995 ændrer intet ved ovenstående. Tværtimod bekræfter erklæringen samtlige, tidligere vedtagelser - også fra møderne i Petersberg og Noordwijk. Endvidere træffes der endelig beslutning kun et halvt år, efter ønskerne er udtalt - om den politisk-militære gruppe, planlægninscellen samt satellitovervågningen. Der er således intet udtrykt om humanitært arbejde, som ikke er udtalt før, og på den anden side afkræftes ingen af de tidligere vedtagne "koldkriger-erklæringer". Der lægges blot en større eller mindre del fælles EU-forsvarspolitik oveni det allerede vedtagne. At WEU-Iandene i Lissabon skulle have lyttet særligt efter den britiske regerings holdninger, er der heller intet, der taler for. Det nævnes en passant, at WEU's reflektionsgruppe vil tage den britiske regerings memo omkring WEU med i sine overvejelser omkring udspillet til regeringskonferencen på linje med den hollandske regerings memo (der næsten siger det modsatte af UK's) saml udspil fra alle andre lande, der målte ønske at bidrage. løvrigt er det britiske udspil ikke mindre militært end WEU's egen holdning. UK går mere ind for mellemstatsligt samarbejde end f.eks. den tyske regering, men fastholder, at WEU også skai bruges til militære aktioner. For UK er det blot et spørgsmål om geografi, hvorvidt aktionerne skal udføres af NATO eller WEU - ikke hvorvidt de skal udføres.

Derudover hilste man de nye WEU-styrker fra Frankrig, Spanien, Italien og Portugal velkommen. Der er tale om landstyrker, EUROFOR, og marinestyrker, EUROMARFOR, i en størrelsesorden på ca. 10.000 mand hver. De skal - ved siden af det fransk-tysk-belgisk-spanske EUROCORPS, der til efteråret 1995 skal fungere med 50.000 mand - stå under WEU's kommando, hvilket betyder, at det er WEU, som træffer beslutning om deltagelse i NATO-aktioner og ikke omvendt, som vore politikere og medier ellers fremlægger det. Ikke at det for undertegnede betyder så forfærdeligt meget, men for såvel medier og politikere er det ojensynligt af meget stor betydning, hvilken kasket soldaterne skal bære, når de tager ud og bomber sig til "fred".

Atom-ikke-spredningsaftalen, der blev forlænget på ubestemt tid umiddelbart inden Lissabon-topmødet, blev ligeledes hilst velkommen. Den fastslår jo også, at de lande, der altid har haft atomvåben skal have ret til at bevare dem uendeligt, samtidig med, at den skal forebygge, at andre lande kommer i besiddelse af samme våben. Ikke-spredningsaftalen var ifolge SNU en fælles EU-aktion, d.v.s. at der omkring dette spørgsmål kunne træffes beslutning på vegne af alle EU-Iande med kvalificeret flertal. Og der hersker i EU en udbredt opfattelse af, at atomvåben er gode, fredsbevarende afskrækkelsesvåben, når "vi og vore venner" har dem, men en trussel for verdensfreden, når de ligger i andre hænder. Lissabon-erklæringen taler endda om den "nukleare trussel" fra Rusland p.g.a. udsmugling af nukleart materiale fra Rusland til Tyskland, som alle nu ved, blev udført af den tyske efterretningstjeneste. Det argument bruges imidlertid som begrundelse for, at EU hjælper den nuværende atommagt Rusland med nedrustningen at de russiske atomvåben, mens der intetsteds i WEU's rapporter eller andre steder nævnes noget om nedrustning af EU's egne atomvåben.

Intet taler således for, at WEU er ved at skifte retning. Tværtimod øges farten hele tiden på vejen henimod det mål, der blev fastlagt allerede ved genoplivningen af WEU i 1984, samt mod de mål, der blev fastlagt i den af danskerne afviste Maastricht - traktat.

Susanne Arends, Lønstrup

Side 8

Tilgiv os, vi vidste ikke,
hvad vi gjorde

Information 1/6-95

29. MAJ - Robert McNamara, der på USA's vegne var med til at starte Vietnamkrigen, tilstår nu grådkvalt i TV: »Jeg tog så frygtelig fejl, min dømmekraft svigtede«. Det kostede 3 millioner vietnamesere og ca. 58.000 amerikanere livet!

Den argentinske hærchef, general Martin Balza, har taget ansvaret for mere end 9.000 menneskers mishandling og død under militærdiktaturet 1976-83. I et telefonprogram tilstod hans underordnede at børn var blevet fjernet fra deres mødre, og unge mennesker blev fløjet ud over Stillehavet: »Undskyld frue, vi smed Deres søn ud til hajerne. Tilgiv mig".

Der sker mange af den slags »misforståelser«. Har man våbnene, bliver de brugt. Våbenfabrikanter står i kø for at sælge, men politikere, der anskaffer eller eksporterer våben, er medskyldige.

17. april indledtes i USA en flere ugers konference om Ikke-spredning af Atomvåben (NTP). Østrig, Irland og Sverige havde mod nok til at foreslå, at alle atomvåben fjernes. Danmark foreslog derimod, sammen med 11 andre EUlande, en forlængelse afnugældende aftale, hvilket betyder, at de fem atommagter kan beholde deres atomvåben i al fremtid.

Vidste de, hvad de gjorde?

Røde Kors har siden 1993 kørt en kampagne mod landminerne, som har dræbt over 1 mio. mennesker, 75% af ofrene er børn nn der 15 år. Om Danmarks stilling til salg af miner skriver udenrigsministeren den 27.4. i Inf.: »Danmark (vil) fortsætte med at opretholde en streng kontrol med eksporten af miner og minekomponenter...«.

Danmark vil altså fortsætte produktion og eksport af minedele.

Det er samvittighedsløst!

Sanna Pedersen
Tornumvej 16,
Rødding


Til Niels Helveg Pedersen

9. MAJ - Næste gang der kommer en zinkspand hjem med resterne af en dansk nødhjælpchauffør sprængt på en pansermine med elektronisk tænding, og du skal trøste de efterladte på regeringens vegne, så fortæl dem endelig alt det sludder om, at det ikke var en antipersonelmine.

Fortæl dem, at de må bære deres kors, fordi det er vigtigt at sikre beskæftigelsen på en fabrik i Ballerup, og fortæl dem, at det jo er din og Danmarks opgave at sikre, at der altid er rigeligt med panserminer til rådighed for forsvar af ikkekrigsførende nationer.

Har du aldrig overvejet at fyre de elendige embedsmænd, som I har ladet styre den danske stats våbenkontrol, og som forsyner dig med dødssyge forsvarstaler for lyssky våbeneksport?

Geert Grønnegaard
Leragervej 8,
174 Jystrup
Inf. 11/5 -95


Psykiateren Karadzic er medskyldig i mere end 200.000 bosnieres død, men i øvrigt en musisk mand, der både spiller lyre og skriver digte

Børnedødeligheden på grund af sygdom og underernæring falder, men til gengæld stiger antallet af døde i krige, hvor børnene ofte tvinges til at kæmpe med.

FN's generalsekretær, Boutros BoutrosGhali, ønsker sig et totalforbud mod produktion, eksport og brug af landminer, men de færreste tror på, at det kan lade sig gøre.

Side 9

FREDSBEV ÆGELSERNES
KOORDINERINGSGRUPPE

I januar i år afholdt koordineringsgruppen en freds­konference i Vesterbro Kulturhus omhandlende problematikken vedrørende "FN og Den Ny Verdensorden" og "Militære Udgifter og Social Ulighed".

Otte foredragsholdere med hver deres forskellige politiske og faglige baggrund var inviteret. De otte var: Lasse Budtz, Helle Degn, Anton Dekkers, Berit Ås, Gert Petersen, Jørgen Estrup, Jan Øberg og Kerstin Schultz.

Vi har fået lavet en rapport med deres indlæg ved konferencen. Rapporten er på 40 sider. Inger Bjørn A. og jeg viI gerne påtage os at kopiere og sende til dem, der er interesseret. Pris: 20 kr. for kopiering og 8,75 i porto.

Er du interesseret, ring enten til Inger på tlf. 44 44 OS 97 eller til mig på tIf. 31 56 0205.

0-0-0-0-0-0

Heftet, "Læger mod Kernevåbens undersøgelser", som Otto CarIsen har udarbejdet og fremlagde på Koordinerings­gruppens møde 22. april, kan købes for 60 kr (incl. forsendelse) hos Otto CarIsen, Bornholmsgade 70,4., 9000 Aalborg.

0-0-0-0-0-0

Koordineringsgruppen har allerede planlagt at afholde en ny konference den 11. november. Emnet bliver våben­produktion på dansk jord, våbeneksport og våbentransport. Vi har tænkt os at starte med 3 oplæg på ca. 20 min. Bagefter går vi ud i grupper, der hver koncentrerer sig om et af de nævnte emner, og hvor vi håber, at gruppearbejdet kan munde ud i et konkret stykke arbejde, f.eks. aktioner i nærheden af de våbenproducerende lokaliteter, hen­vendelse til de lokale politikere og fagforeningsfolk eller måske noget helt andet?

Konferencen vil blive afsluttet med et indlæg fra en Røde Kors sygeplejerske, hvor hun vil vise lysbilleder fra sit arbejde med mineofre.

Nærmere program i senere nr. af Køkkenrullen.

Er der nogen, der har lyst til at være med til at arrangere denne konference, så ring til mig på tlf. 31 56 02 05. Koordineringsgruppen mødes næste gang 14. august kl. 19.30 på Gladsaxe Hovedbibliotek. Husk - mødet er åbent for alle!
Birgit Marseen, Gladsaxe

HIROSHIMA-DAGEN

I år er det 50 år siden, at atombomben blev kastet over Hiroshima.

Traditionen tro, planter Kv.f.F. i Gladsaxe en rose i Fredshaven på Gladsaxe Kirkegård. Vi holder møde i midten af juni for at aftale, hvordan vi ud over at plante en Fredsrose skal mindes 50-året på Hiroshima-dagen d. 6. august.

Har du lyst til at være sammen med os på denne dag, kan du få nærmere oplysninger om arrangementet hos Inger Bjørn Andersen på tlf. 4444 OS 97 eller hos mig på tlf. 31 560205.
Birgit Marseen

Side 10

ØST-TIMOR

Norske studenter har i april måned holdt en solidaritetsaktion til støtte for timoresiske studenter og frigørelsen af Øst-Timor.

De indsamlede midler bliver sendt til 0st-Timors menneskerettighedscenter, som har sin basis i Melbourne, Australien. Centrets hovedaktiviteter i 1995 vil være at
- indsamle, arkivere og videredistribuere informationer om brud på menneskerettighederne" i Øst-Timor,
- opbygge et netværk af støtteorganisationer i hele verden,
- oplære unge timoresere (studenter) i Øst-Timor, Indonesien, Australien og Portugal i indsamling af dokumentation om menneskerettighedssituationen i Øst-Timor,
- arrangere konferencer og seminarer om menneskerettigheds situationen i Øst-Timor.

Pengene bliver kanaliseret til centret gennem den svenske Øst-Timorkomite, som har været aktiv helt siden Indonesien invaderede Øst-Timor i 1975.


Snyd os ikke

Pol. 13/5-95

Thyra Hansen, Grønnevej 261, Virum, skriver hl.a.:

Så er turen kommet til at gøre Vestunionen (WEU) salonfähig i danskernes øjne inden 1996.

Efter at regeringen i størst mulig diskretion har arbejdet for, at både ØMUen (den fælles valuta) og Schengen-aftalen (fuldstændig fri grænsepassage med dertil hørende Euro-politi og 'borgerkort = identitetskort) er bragt så langt frem, at en opgivelse af forbeholdene i Edinburgh-aftalen helst skal kunne betegnes som en lille formalitet ved 1996-afstemningen, el' det tilsyneladende nu opgaven at give Vestunionen et så tykt lag sminke, at den ikke skal genkendes som det, den er, nemlig EUs militære arm, der rækker ud over Europa.

Nu hedder del pludselig, at WEU består af fredelige politibetjente, der spiller en vigtig rolle i humanitære aktioner, ja, sågar nødhjælpsarbejde! Det er Det Sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg (SNU), som i sin nye rapport har omdøbt WEU til at være 'en europæisk organisation for krisestyring og fredsbevarende virksomhed' - en højst mistænkelig opgave for en supermilitær organisation.

Politiken havde desværre klippet slutningen af Thyras læserbrev!

Den bringes her, da den er væsentlig:

. . . . organisation, der har en erklæret atomvåbenstrategi, og som oven i købet har signaliseret at ville være først til at bruge atomvåben i en krise / krigssituation!

Hvor dumme tror regeringen/SNU egentlig vi danskere er?

Vi har stemt nej i 1992 og gør det igen i 1996 - og denne gang skal I ikke vove at snyde os!


KØBENHAVN: De mest traumatiserede børn, jeg har set, er de mineskadede. De føler sig svigtet og forrådt, fordi de er handicappede og har mistet chancen for at leve et normalt liv.

Sådan siger den norske UNICEF Komites formand, børnepsykologen Magne Ragndalen, der præsenterede UNICEF bogen »Antipersonelminer - en trussel mod børn« som diskutionsoplæg forud for en planlagt konference, i Wien til september, hvor FN's Konvention om forbud mod og begrænsning af inhumane våben skal strammes - ikke mindst til gavn for krigens mest uskyldige ofre\ børnene.

Aalb. Stiftst 14/5-95

Side 11

Dav's med jer -
KVINDER FOR FRED!

Til min glæde fandt jeg jeres telefonnummer i telefonbogen. Der er 3 problemer, som i flere år er rullet frem og tilbage på TV -skærmen. Derfor føler jeg, at det er på tide at løse disse problemer. Men, ak, alene kan man jo ikke gøre noget, men navnet "Kvinder for Fred" fortæller mig, at I er ligesindede.

Derfor henvender jeg mig til jer i håb om, at vi i fællesskab i det mindste kan mindske dem, om ikke helt fjerne dem.

1) Vi ser mænd kriges i det tidligere Jugoslavien. Vi ser dem give hinanden hånden til fredsmægling, men gang på gang bryder de freden med et smørret grin på ansigtet. Man får indtryk af, at det er dem lige meget, hvor mange der dør, bare deres navne er i offentlighedens lys så længe som muligt.

Er det ikke komplet uansvarligt at ødelægge alle de huse, som så møjsommeligt er bygget, og jorden, som ikke kan dyrkes, så længe der er krig! Hvis pligt er det at give dem mad, så de måske kan bombe endnu flere huse, eller give husly om vinteren til en hel nation mennesker? Nu synes jeg, vi kvinder er nødt til at blande os! Alt for længe har vi været passive tilskuere. Er vi ikke praktisk talt i flertal? Har vi ingen mening? Er der noget at sige til, at mændene mener, at alt er i orden, når vi ikke siger dem imod? Nu må vi appellere til vore medsøstre om at kræve deres mænd og sønner hjem og acceptere de nuværende grænser, så de hvert efterår kan feste sammen med deres naboer - uanset religion - og takke Gud for de afgrøder, de har dyrket. Sammen må de bygge deres huse op igen og leve i fred.

2) Vi har set store miljøkatastrofer ramme flere lande. Det skyldes helt sikkert, at man har ryddet regnskovene med de store træer, som tidligere bremsede vind og vand. Nu presses vandmasserne på land og oversvømmer store områder. NU, inden den sidste plet af regnskove er borte, synes jeg, at vi kvinder er nødt til at bremse mændene i denne adfærd! Tænk på de værdifulde lægeplanter, der ikke gror andre steder, og også netop den klimatiske balance. Regnskovene må fredes total! og gives tilbage til indianerne, der som de eneste er i stand til at leve i pagt med naturen. Den hvide mands grådighed kender ingen grænser. Han bruger løs af jordens ressurcer uden at sørge for, at nyt gror op. Så dårligt forvalter vi den skønne jord!

3) Forurening! Jeg har et væg-ur, - det siges at være elektronisk. Det kræver eet enkelt batteri om året. Nu tænker jeg: hvorfor er det ikke muligt at få bilerne til at køre med elektricitet og batterier i stedet for benzin? Lugtfrit, lydløst, og batterierne kan vist genbruges, genoplades? Kan vi ikke slippe for denne luftforurening? George Carlos, hvor er du?

Katja Jones
Maribovej 96, Våbensted, 4990 Sakskøbing

Dette nr. er redigeret af Nibe-gruppen, som også laver næste nr. Send stof til dertil senest 4. august til Aase Bak-Nielsen, Skalvej 14, 9240 Nibe.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1995

Til næste nummer af Køkkenrullen