Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 1996

Nyt fra den internationale
fredsbevægelse

Otto Carlsen, januar 1996

Der har været 6 ugers retsforhandlinger i Haag, i sagen om hvorvidt det er lovligt at bruge atomvåben ifølge international ret.

De 15 dommere i Den Internationale Domstol lyttede til de 43 lande, der har lavet indlæg i sagen, herunder atommagterne. De fleste af landene argumenterede kraftigt for at atomvåbenbrug ikke kunne være lovlig, idet de hævdede, at det klart stred mod lovenes ånd og sand humanisme.

USA, England, Frankrig, Tyskland og Italien, samt Rusland havde det modsatte synspunkt, og henviste til at der ikke eksisterede specifikke love.

USA mente at eksistensen af aftaler som ikke-spredningstraktaten endog var en slags legalisering af våbnet.

Retten skal imidlertid også tage stilling til om det er lovligt blot at true med at bruge atomvåben.

En afgørelse forventes til april. Nogle lande trak deres indlæg i sidste øjeblik. Der lægges stort pres på dem. Australien var retshøringens største overraskelse. Ikke blot leverede landet et lidenskabeligt indlæg mod atomvåben. Australien har også netop nedsat en international kommission til at anbefale brugbare skridt til at afskaffe alle atomvåben i verden. Den indeholder blandt andre Rosblat og Mai-Britt Theorin. Den kan få stor indflydelse.

Ud af det netop afsluttede års vigtige atombegivenheder - herunder 50-året for Hiroshima - er vokset en ny koalition "Abolition 2000" (Abolition betyder afskaffelse). I centrum for denne samling står lægernes, advokaternes og ingeniørernes organisationer mod kernevåben, samt de største fredsorganisationer, især IPB, International Peace Bureau, som koordinerer en stor alliance. På ikke-spredningskonferencen i New York i foråret fik disse forskellige organisationer en uhørt fremtrædende plads, selvom de er NGOere. Det skyldes den ekspertise de har. Faktisk blir det disse organisationer der mere detaljeret kommer til at planlægge afskaffelsen af kernevåben, og ikke, som man ellers skulle tro, regeringerne. Det står allerede klart. Kunne man tænke sig en større sejr for det faglige fredsarbejde, for de arbejdendes egne organisationer i alle lande? Denne enestående situation skyldes især offentliggørelsen af lægernes rapporter, som sammenfatter regeringsrapporter fra hele verden, men uden disse regeringer har bedt om det, tværtimod. De er blot i den grad på spanden, for nu at bruge et latrinært udtryk. Forgiftningerne i især USA og Rusland er enorme. Under Gorbatjov og Bush gik de til bekendelse, for første gang.

Der kom regeringsrapporter om alt det hemmelige. Lægerne arbejdede det hele sammen. En stor plan er nu under udvikling.

"Abolition 2000" har nedsat en række arbej dsgrupper og er forbundet med E-MaiL I Danmark er Danske Læger Mod Kernevåben meget aktiv. De udgiver et kvartalsblad, som på højt niveau informerer om sidste nyt. På en tale i København i 95 var Danske Læger Mod Kernevåbens formand Anton Aggernæs inde på den store respekt som lægernes arbejde nyder. Han var naturligvis glad for dette, men håbede, at der snart ville opstå mange andre faglige grupper, ligesom hans egen.

Efter at lægernes blad i Danmark er blevet så udbygget er der ikke længere nogen undskyldning for alle vi andre for ikke at være orienteret om disse ting, og vi må nu tage skeen i den anden hånd og bakke det internationale arbejde op. I Norg~ er den særdeles stærk, og der er en fuldtidsansat aktivist i Norges Fredsråd. Det var i øvrigt på hans og IPBs initiativ at Rosblat blev nomineret til nobelprisen,- endnu et 95-høj depunkt- og han har netop oversat Rosblats bog til norsk, (se billedet),- den hedder "Vitenskap og ansvar", og er pligtlæsning.

Aktivisten hedder Fredrik S. Heffermehl, og han burde inviteres til at tale her i landet. Han er mangeårig formand for de norske Advokater Mod Kernevåben. Han leder også paraplyorganisationen Norges Fredsråd.

Men tilbage til den vigtige atomretssag, som altså endnu ikke er afsluttet. : Under landenes "vidneforklaringer" i Haag sagde to lande, Iran og Mexico, at de ville trække sig ud af den ny ikke-spredningstraktat, hvis ikke atommagterne gjorde alvor af at afskaffe deres kernevåben. .

Og tilbage til konferencen i foråret om denne ny ikke-spredningstraktat. Hvad skete der?

Hele spillet om hvordan denne 1995-traktat blev "vedtaget" så den nu gælder "på ubegrænset tid" har kun været dårligt beskrevet i pressen. Faktisk blev traktaten slet ikke "vedtaget" i traditionel forstand. Forhandlingerne varede flere uger, og det meste af tiden gik med at skændes om hvorvidt der skulle være hemmelig eller åben afstemning. USA ønskede ikke hemmelig afstemning, for USA ville vide hvem de skulle straffe bagefter. Derfor krævede de navneopråb og stemmeafgivelse, land for land. Det gik helt i hårdknude. På konferencens sidste dag knaldede konferencens præsident sin hammer i bordet og erklærede -til deltagernes bestyrtelse- at traktaten var "vedtaget uden afstemning". Nogle lande krævede deres protest ført til bogs.

De fleste lande resignerede imidlertid, eftersom de selv trods alt ønskede en traktat. Desuden blev der taget hævn over USA en måned efter. På konferencen om forbud mod affaldseksport udgjorde USA et isoleret mindretal, og i stedet for at give USA lov til at stemme imod ved konferencens afslutning blev traktaten "vedtaget uden afstemning"!

Endnu et forhold ved ikke-spredningskonferencen har været ret overset pressen:

På et tidligt tidspunkt i konferencens forløb sluttede Kina sig til antiatommagterne. Kina erklærede, at ville overvej e deres forslag om at nøjes med en periodisk tidsbegrænset forlængelse af traktaten på 5 år, bundet til afgjorte og kontrollerbare fremskridt i retning af atomnedrustning.

Dette brud skabte febrilsk aktivitet hos USAs diplomater, med kraftige diskussioner i alle korridorerne. Men mange lande bakkede hurtigt kineserne op, blandt dem Iran, Indonesien, Nigeria og Mexico.Mexico gik så vidt som til at fremsætte et Greenpeace-forslag om, at eksistensen af NATO overtræder ikkespredningstraktaten. Det var begrundet i at ikkespreanings-traktaten strengt forbyder overførsel af atomvåben mellem lande. I 80erne sendte USA mange atomvåben til Europa, I resolutionen fra Mexicos delegation hed det, at dette er i åben modstrid med traktaten, og at enhver forlængelse af traktaten herefter måtte sammenkædes med en afvikling af NATO og andre militæralliancer, hvor muligheden for overførsel af atomvåben mellem lande eksisterer.

USA reagerede med bitterhed overfor dette træk, og sagde, at atomvåbnene i Europa betjenes ene og alene af amerikansk personel. Forslaget blev herefter sendt i kommission.

Ovenstående fortæller meget om hele stemningen på konferencen. Begivenhederne på ikke-spredningskonferencen gav stor grund til optimisme.

Græsrødderne opnåede som nævnt en stor rolle på konferencen.

Regeringerne har erkendt, at stor ekspertise er opsamlet her. Der deltog 700 NGOere fra 198 organisationer. Det store er, at et samarbejde er blevet etableret, som fremover koordinerer deres arbej de. Alliancen vil udnytte de indrømmelser, som trods alt blev opnået i den ny traktat. De mål, som er sat traktaten, skal prøves ved konferencer hvert femte år, og på tre delkonferencer derimellem, -altså nærmest årligt. Og: NGO-organisationerne bliver fast tilknyttet disse. Det skyldes den enhed der blev skabt.

I Danmark hedder formanden for Danske Læger Mod Kernevåben (DLMK)· som nævnt Anton Aggernæs. Han deltog i konferencen som NGO'er. I sin rapport i DLMKs blad skriver han, at det der er sket kan blive af afgørende betydning, og fortæller:

"...en garvet NGOer fremhævec!e d. 12. maj dybt rørt, at dette var en radikalt ny udvikling, fordi NGOerne hidtil altid først har kunnet enes, når det var for sent, fordi NGOerne aldrig før har kunnet etablere et bæredygtigt fremtidigt samarbejde, og fordi NGGere aldrig før har opnået en anerkendelse og respekt hos regeringsdelegationerne, . som den vi opnåede i New York i april-maj i år. "

DLMKs formand mener også, at traktatens ordlyd kan bruges selvom kampen mod ubegrænset forlængelse blev tabt. Det ligger stadig klart at atomvåben skal afskaffes. Forpligtigelserne blev bare ikke af juridisk bindende karakter, og der blev ikke sat frister på.

Nu blev en bevægelse altså startet, som hedder "Abolition 2000". Dens mål er, at en traktat om afskaffelse af alle atomvåben skal sættes i kraft fra årtusindskiftet, og arbej det for at udarbej de et forslag til en sådan traktat er faktisk gået igang. Hvis dette lyder som "skrivebordsgeneralers" arbejde, så betænk at der her ikke er tale om en hensigtserklæring eller lignende.

Der er netop tale om et meget omfattende dokument, både politisk, teknisk og j uridisk. Netop lægernes og advokaternes og ingeniørernes internationale faglige organisationer har kapaciteten til at udføre dette arbejde. Og ingen andre har den, kunne man tilføje. Ingen regering, -selvom de havde viljen.

Man kan altså sige, at ikke-sprednings-konferencen indfriede vore forhåbninger, for der var ikke særlig store forhåbninger knyttet dertil f:-a de fleste mennesker. Mange har vel slet ikke opdaget at 198 landes repræsentanter var forsamlet i 3 uger i denne anledning i det år der gik.

Der viste sig imidlertid at blive indædt kamp. Og resultatet udeblev ikke. Nu fik atomvåbenmodstanden en samlet ledelse, som har professionelle heltidsfolk, og et vældigt net udover verden. Verdens flertal af lande fik til det sidste presset atommagternee, som kun med et desperat træk fik deres vilje. Det har fra starten været så åbenlyst som det kunne være, at landene ikke fik lov til at bestemme frit, men ville blive straffet økonomisk hvis de gik imod, men alligevel viste de stort mod. Og Kina fik vist, at de er parate til at give afkald på deres atomvåben, og det er en god begyndelse og et eksempel for de andre fire, som fredsbevægelsen nok skal vide at huske på.

Endelig bekræftede konferencen, at der inden for et år virkelig skal gennemføres et totalt stop for atomprøvesprængninger. Det kommer imidlertidikke til at gælde for "sub-kritiske sprængninger", af den type som USA nu indleder i sit testområde i Nevada, - det vil sige en type tests, hvor man under sprængnjngen går lige til grænsen for den nukleare kædereaktion, men - heldigvis - uden at overskride den, og således formentlig også uden at forurene nævneværdigt. Således vil kernevåben fortsat kunne udvikles af de som er dygtige og erfarne nok.

Det er naturligvis en harmdirrende uretfærdig situation, og det var da også denne diskriminering der oprørte landene, og gør, at for eksempel et stort land som Indien ikke har tilsluttet sig ikke-spredningstraktaten.

Men den internationale antinukleare fredsbevægelse er kommet i offensiven ved at kortlægge hele atomvåbenproduktionen, med henbbk på at afskaffe den totalt, på hvert enkelt sted på kloden den foregår. Det er åbenlyst, at det vil være forkert af fredsbevægelsen at - undskyld udtrykket - bruge alt sit krudt mod prøvesprængninger. Kampen for afskaffelsen af alle atomvåben er bredere. Lande, som prøvesprænger kan arbejde for atomvåbens afskaffelse samtidig. Det vil sige, at de kan støtte "Abobtion 2000". Som ikke er en almindelig kampagne, men det mest dytgående initiativ for en traktat for atomvåbens fuldstændige afskaffelse, og som bygger på omhyggelige oplysninger om alle verdens lagre, fabrikker, plutoniumreserver, etc.

Det arbejde må nævnes når Chirac nævnes. Så hans legetøj om 15-20 år slet ikke eksisterer mere. Det vil være smukt at se en dansk regering, der, -som den australske,- står op og tager medansvar for afskaffelse af atomvåben.

Kilder:

Peoples Weekly World, 29/4 og 20/5, 1995
"Danske Læger Mod Kernevåben", Aug. og Dec. 1995
"IPB News" (International Peace Bureau), dec. 1995

Dette nr. er redigeret af Gladsaxe og Nibe i fællesskab. Stof til næste nr. sendes til Inger Bjørn Andersen senest 1. marts.

Arbejdsgruppen mod A-sprængninger

Arbejdsgruppen, som repræsenterer en lang række organisationer, som er imod a-våben, fortsætter arbejdet, også efter Frankrigs formodede stop for prøvesprængninger .

Kina har bebudet prøvesprængning, og arbejdsgruppen støtter Kvinder for Freds plan for en tavs demonstration ved

den kinesiske ambassade. øregårds Allé 25 i Hellerup.

Planen går ud på flg.:

hvis meddelelsen om sprængning kommer senest i pressen kl. 9, holdes der demonstration samme dag kl. 16 - 17.

hvis meddelelsen kommer senere end kl. 9, holdes demonstrationen dagen efter kl. 16 - 17.

Ingeborg Christmas-Møller (tlf. 46 75 73 40) og Inger Bjørn Andersen (tlf. 44 44 08 97) står for planlægningen. Er man i tvivl, ring til en af de to.

Træf mod A-våben

Lørdag d. 24 febr. kl. 13 -17 holdes der møde i Snedker/Tømrernes Hus. Mølle Alle 26. Valbv.

Selvom der skulle indføres stop mod prøvesprængninger, er atomvåbnene jo ikke afskaffet! Heller ikke mulighederne eller planerne om at bruge dem!

Arbejdsgruppen er ved at fastlægge dagsordenen for dette træf mod a-våben. Der planlægges først en generel indledning med oplysning om a-våbensituationen i dag. Derefter workshops. EU og a-våbnene, Solidaritet med Polynesien, a-våben-afrustning, De nye a-våbenmagter, Kinas a-våben.

Til slut debat om den fremtidige a-våbenmodstand.

Vi må ikke stoppe vores modstandsarbejde, før atomvåbnene er totalt afskaffet!

Vi håber, at mange fra Kvinder for Fred kan mødes i Valby d. 24. febr.!

"Har du en skrivemaskine eller en saks i overskud?"

Konkret hjælp til konfliktløsning i ex-Jugoslavien

Det nye danske Center for Konfliktløsning har fået en opgave i Montenegro, hvor en græsrodsorganisation, "Center for fredskultur og ikke-vold" er ved at opbygge et konfliktløsnings-center.

5. - 9. marts rejser nogle danske derned til et seminar, og de vil meget gerne kunne medbringe nogle praktiske gaver til centret.

Det mangler alt til deres kontor lige fra skrivemaskiner og fax til tapeholder og sakse, kontorinventar af enhver art.

Er der nogen, der kan skaffe noget af den slags, så ring til Else Hammerich på tlf. 39 40 00 15.

Kære Fredsgruppe!

Jeg vil hermed indtrængende opfordre alle interesserede til at deltage ved demonstrationen for Tibet på Rådhuspladsen søndag d. 10/3 fra kl. 14.00.

Tibet har i 47 år været besat af Kina, som systematisk forsøger at udrydde tibetansk kultur og den tibetanske befolkning. Tibetanske kvinder helt ned til14 års alderen bliver tvangssteriiliseret, og der foretages tvangsaborter i op til 9. graviditets måned.

Tusinde år gamle kulturskatte bliver udryddet, og 7,5 millioner kinesere er flyttet til Tibet, så den oprindelige tibetanske befolkning på 6 millioner nu er en minoritet i deres eget land. Menneskerettighederne overskrides i stor stil.

Tibet er et buddhistisk land, med tradition for at respektere menneskelige værdier som ikke-vold og medfølelse. Tibetaneme har under H.H. Dalai Lama derfor valgt at afstå fra voldelige midler og terrorisme, men dette har blot bevirket at sagen i årevis ikke har haft pressens bevågenhed. Derfor er det af stor betydning, at der fra vestlig side skabes opmærksomhed om forholdende i det besatte Tibet.

I Danmark er der kun bosat 12 tibetanere, så vi fylder ikke meget i landskabet ved en demonstration! Vi håber derfor at danske fredsgrupper, der støtter vores ikke-voldelige kamp for frihed vil slutte op om os. Jeres tilstedeværelse og moralske opbakning ved demonstrationen er af stor værdi, og er med til at give det tibetanske folk håb om en bedre fremtid!

Med kærlig hilsen

T.D. Lakha Lama Formand for Det Tibetanske Samfund i Danmark

Høring med Dalai Lama

Dalai Lama, Tibets overhoved i eksil og modtager af Nobels Fredspris, kommer til København, sandsynligvis i maj måned, for at deltage i en folketingshøring om Tibet.

I den anledning er der planer om, at Center for Konfliktløsning sammen med World Peace Committee holder et stort offentli~t møde med Dalai Lama, måske i KB-hallen.

Der er ideer om, at mødet skal være en dialog mellem Dalai Lama og de unge.

Emne: Fremtid ? Global bevidsthed ? Hvordan leve sit liv?

Da det hele endnu er i støbeskeen, så se efter i dagspressen om det endelige konkrete tilbud om møde med en personlighed ud over det sædvanlige.

Danmarks anti-personelminer.
Foretræde for forsvarsudvalget.

I oktober '95 fremsatte SF et forslag til folketingsbeslutning om totalt forbud mod anti-personelminer i Danmark .

Forslaget led nederlag i folketinget, hvor kun 2 partier, SF og Enhedslisten, støttede det, mens resten mente, at man først skulle arbejde for et internationalt forbud, før man forbød minerne i Danmark - samt at Danmark ikke som NATO-Iand kunne gå enegang i denne sag.

Det fandt Kvinder for Fred yderst skuffende, Derfor bad vi om foretræde for forsvarsudvalget, som forslaget blev henvist til. Vi gjorde det sammen med International Liga for Fred og Frihed, som var meget positiv over for et samarbejde om sagen,

18. januar fik vi, Inger Nyegaard fra Ligaen og Thyra Hansen fra Kvinder for Fred, foretræde, hvor vi gjorde rede for vore synspunkter:

1) at man bedre kan arbejde for et internationalt forbud, hvis man selv går foran med et nationalt forbud - et godt signal

2) at der er 20 lande, der har forbud mod anti-personelminer, heriblandt flere NATO-lande: Belgien, Norge, Canada, som ikke har problemer med NATO af den grund - hvorfor så Danmark?

Vi bad forsvarsudvalgetafveje den mulige militære nyttevirkning med de katastrofale humanitære skadevirkninger, som strækker sig over århundreder (det vil tage 1000 år at fjerne samtlige miner, hvis der indføres et øjeblikkeligt forbud nu!) - for hver mine, der fjernes nu, lægges der 25 nye!

Slutteligt bad vi forsvarsudvalget henstille til regeringen, at man følger Sveriges eksempel, hvor et lignende forslag fik samme skæbne, Her har man nedsat et ekspertudvalg, der skal foretage en konsekvensanalyse af, hvad det vil betyde for forsvaret at måtte undvære anti-personelminer, Samtidig kunne man forske i humanitært acceptable alternativer til de ca 300,000 miner, forsvaret har på lager, heraf ca 1/3 ikke-sporbare miner - den værst tænkelige arL

Vi fremhævede det som en positiv opgave for forsvarsudvalget og håber, vores ord gav genklang !

Inger Nyegaard/Thyra Hansen

Fortsæt protesten !

På midtersiderne bringes en liste til indsamling af underskrifter, Tag den ud, få den udfyldt og send den hurtigt til udenrigsministeren, som indimellem siger, at totalforbud er Danmarks mål - men han tror ikke på det, så det er nok derfor, hans embedsmænd tilsyneladende ikke arbejder for deL

Vi skal blive ved med at presse udenrigsmnisteren.

På bagsiden af listen er den løbeseddel, vi har brugt ved flere demonstrationer.

Ved Lyngby Station samlede vi i løbet af en time 340 underskrifter.

Inden slutkonferencen i Wien 22/4. - 3/5. tager vi ud med det symbolske minetæppe en eller to gange, måske til Ballerup Torv i nærheden af minefabrikanten Nea Lindberg. Hør nærmere hos Inger Bjørn, tlf. 44 44 08 97.