Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 2005

NATO skal ikke ha' en fremtid

Af Ulla Røder

Ulla Røders tale ved protesten i forbindelse med afslutningen på NATOs parlamentarikermøde i Falkonercentret, København, den 15. november 2005, arrangeret af Stop Terrorkrigen. www.stopterrorkrigen.dk

I går var der demonstration mod racismen. Det er også meget jordnært her til lands, hvor vi bliver regeret af fremmedfjendske partier som Venstre og Dansk Folkeparti. Det er straks svære at forholde sig til NATO politikker, og tage del i verdenspolitikken. Men det er faktisk her pro­blemerne med flygtningene og terroren skabes.

Stop Terrorkrigen har indkaldt til denne demonstration mod NATO, mod militæralliancens fremtid. NATO skal ikke ha' en fremtid.

I første halvdel af halvfemserne efter Rusland 'Bjørnen mod øst' gik på 'stand by' satte nogle neo-konservative i en amerikansk tænketank gang i et militærkup af rang. Med alle dens aggressive angrebsvåben herunder atomvåben og en førsteslagsstrategi må NATO da ku' bruges til noget. Våbenindustrien skulle holde hjulene i gang. Strategien for det 21. århundredes krigsførelse blev lagt. NATO måtte udvides østover. Det samme gjaldt EU. Adgangen til den vigtige olie og billig arbejdskraft skulle sikres.

Slagene på Balkan blev ført. NATO var på pletten.

I Helsingfors 1999 blev det besluttet, at EU skulle have mulighed for at gå ind i internationale konflikter og starte og lede operationer, hvor NATO ikke er engageret. Det er det der kaldes den fælles sikkerheds- og forsvars politik. I januar 2001 blev et samarbejde med NATO besluttet. Samarbejdet er fortsat lige siden med ESPD - den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

Så skulle olievejene sikres. Afghanistan blev ekspederet. Den 11.9.2001 blev startskuddet til terrorkrigene.

I december 2002 blev det besluttet at NATO og EU skulle samarbejde om krisestyring, terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. – alt imens USA og allierede, flyttede mange af tropperne ud af Afghanistan og fik soldaterne i stilling til de sønderlemmende angreb på Irak i marts 2003.

Der blev udviklet planer, hvordan EU kunne udnytte NATO's planlægnings kapacitet til egne militære opera­tioner, også selv om NATO ikke selv deltager aktivt i et angreb.

Planlægnings kapacitet i NATO er de kæmpemæssige systemer, der overordnet styrer enhver soldats og bombes bevægelse – hvor i verden de end befinder sig. Thule basen er blandt andre en af de vigtige hjørnesten i denne kapacitet og i kommando strukturen indenfor NATO's (læs USA's) centrale kommando.

Indgåelsen af dette sikkerheds og forsvarssamarbejde blev et 'landemærke', en 'milepæl'. ESPD samarbejdet banede så vejen for det såkaldte Berlin + arrangement 17/3 2003, der siden den dag, har været i effekt og udgør fundamentet for det politiske og krigeriske arbejde mellem NATO og EU.

Man planlagde i detaljer, hvorledes evnerne til fælles krigsførelse kan udvikles i fremtidige operationer. EU skal være en partner men NATO beholder magten og over­blikket. Danmark og Norge bidrager med en del vigtige opgaver i dette fremtidige NATO samarbejde med EU.

EU har fået sin egen lille celle i SHAPE i Belgien – Supreme Headquarters Allied Powers Europe.

I Istanbul 2004 anerkendte NATO at fortsætte et sam­arbejde med EU i Bosnien-Herzegovina – og et nyt NATO hovedkvarter er oprettet i Sarajevo.

Der blev afholdt en fælles luftforsvarsøvelse i 2002 og senest i 2004 i NATO's kommunikation og informations system, der er et fælles system for fly og består af 31 anti luftmissil enheder, 15 flyvåben enheder og jagerfly enheder, 23 radiotekniske enheder, 3 specielle elektroniske krigs­førelses enheder og videnskabelige og uddannelsesmæssige institutioner.

Danmark deltager med udviklingen af en meget stor del af teknologi til de specielle elektroniske krigsførelses enheder. Vores uddannelsesinstitutioner er allerede gennemsyret af militær forskning. Dansk industri, med Mærsk, Terma, Weibel og mange flere leverer flex skibe, kystovervågnings skibe, antenner og radaranlæg og teknologisk udstyr til NATO's materiel herunder også satellitter og rumteknologi til USA's missilskjold og mange andre stjernekrigsvåben programmer.

Norge har NATO oprettet et uddannelsescenter, der snart er klar til indvielse i 2006. Her skal NATO træne folkene i brugen af al den nye teknologi. De danske F-16 fik testet deres nye udstyr i koordination med de mobile enheder på jorden.

I England er NATO's Trident atom ubådene blevet istandsat. Kystovervågnings skibe og flexskibene, som det nye flydende fort Absalon, der blev søsat fra Lindøværftet sidste år er helt up to date med elektronisk krigsførelses udstyr.

Alt dette vil blive brugt en dag.

NATO holder bålet ved lige i Irak. Det går derudaf, som smurt i olie for NATO.

Indtil videre har NATO været leveringsdygtig med 9000 våben til de irakiske sikkerhedsstyrker i tiden før det ”succesfulde valg”. Danmark gav deres bidrag hertil.

General Powell priser ukritisk de opnåede resultater: ”De succesfulde bestræbelser i Afghanistan og Sudan og NATO udvidelsen som bevis på det amerikansk – europæiske samarbejde”. NATO skulle nu se at lære at rydde bedre op efter sig. Man kan vel næppe kalde situationen i Afghanistan og Sudan for vellykket.

Formationen af NATO's hurtigudrykkende tropper i 2006 vil omdanne alliancen og hjælpe til bedre at konfrontere det 21. århundreds udfordringer fortæller General Jones Supreme Allied Commander, Europe (SACEUR) og Commander of the United States).

Efterretningstjenesterne udfærdiger risikovurderinger, og kan spotte masseødelæggelsesvåben, sunni muslimer, terrorister og slyngelstaterne efterhånden, som behovet herfor opstår og rapportere videre til Pentagon og det Hvide Hus og SHAPE - de allierede styrkers hovedbunker i Europa, der hurtigt kan rykke ud, eller vælge at sætte EU hær enhederne ind i stedet.

NATO er parat til at rykke ind med de amerikanske atomvåben, placeret rundt om i Europa.

'Odin-programmet er en del af NATO kommunikations­system – udviklet i samarbejde med dansk militær under navnet DACCIS dækkende over Dansk kommunikation, kontrol, efterretning og overvågning. Divisioner og brigader bruger det allerede og snart vil batalionerne blive koplet på.

Klar til hurtige angreb og besættelser. Vi har kun set begyndelse i Irakkrigen. Overvågning i terror­bekæmpelsens navn er ikke blot et kamera på gadehjørnet, og fratagelse af vores privatliv. Det er også bevillinger af skattekroner til nyt krigsmateriel.

På Peberholmen og andre steder rund om Danmarks kyster skyder de nye x-band SCANTER 4100 kystradarer op. Forsvarets efterretningstjenestes antennepark på Aflandshage bliver udbygget lige nu til at klare de nye udfordringer i NATO.

Det første der springer i øjnene er den tavshed, der hviler over de møder, der holdes i disse dage i København, og den totale mangel på ordentlig information til befolkningen

Vores uddannelses­institu­tioner og skattekroner skal ikke bruges til at vores unge mennesker skal sidde og udforske partikel accelera­torer til brug for fremtidige atomvåben, og vores industrier skal ikke bruges til at producere satellitter, styrings og kommunikations udstyr til F-16 fly og Joint Strike Fighters. Det er umoralsk og et forfærdeligt spild af ressourcer og god intelligens. Vi vil have en jord med reel produktion, der gavner menneskene her på jorden.

Man kan overvåge til mindste detalje, fjer­ne den nødvendige infrastruktur i et samfund. 'Bløde an­greb' kaldes det. Befolkningen i Irak opfatter nok ikke deres 500.000 døde børn efter sanktioner og årelange bombar­de­menter, som 'bløde angrebs mål'. Sådan begynder man et folkemord og man fortsætter med NATOS opsyn med de mere materielle naturalier – olien.

Intet folk vil finde sig i at blive sanktioneret til døde. Ingen vil finde sig i at blive bombet, og ingen vil sidde med hænderne i skødet og vente på en atombombe.

Enhver statsleder eller borger for den sags skyld med sin fornuft i behold vil forsøge at forsvare sig herimod. Det kaldes terrorisme af nogen. Andre kalder det lovligt selvforsvar mod angreb.

Der er stadig noget der hedder Kina, Indien og Rusland. En kolos, der ikke er til at spøge med. Indien er kommet i fokus igen. USA prøver at få IAEA ind og holde Indien i ørerne, så deres atomvåbenprogrammer ikke udvikler sig længere end godt er for USA. Pakistan er jo for tæt på, og Indien skulle jo heller ikke blive alt for tæt knyttet til Kina og Rusland og må sikres kontrol over Asien. USA løfter om atom udstyr til Indien, bliver måske indfriet, når Indien har overholdt sin del af aftalen først. Vi får se – USA har ikke just ry for at overholde sine internationale aftaler.

NATO's atomvåben i Europa må sendes retur til USA skrottes. Der må stilles krav til USA om at stoppe deres nye stjernekrigs våben programmer og udvikling af deres ulovlige nye atomvåben. Så kan vi meget lettere overbevise Indien og Pakistan, Nordkorea og alle de andre atomvåben besiddere om at skrotte deres våben samtidigt.

Vi mangler visionære humanistiske folk til at lede denne verden. Krig er noget, der kan ske i ekstreme situationer, men det synes som om, at Krig er blevet hverdagskosten og levebrødet for en masse mennesker indenfor industrien og videnskaben, og nærmest betragtes som noget naturgivent. Det er krig ikke.

Sund fornuft, krydret med et gram moral og lidt mod og viljestyrke hos folk, ville hurtigt stoppe løbet for kongepingvinerne, der fører sig frem i Nato, EU, Pentagon og Det hvide Hus. Det er de folk, der lige nu sidder bag facaderne og lægger krudtet tilrette bag deres lukkede døre, mens befolkningerne lider og dør.

Vi har fået nok af deres løgne og fortielser. Derfor protesterer vi her i dag. Vi siger stop nu – og træk soldaterne ud og nedlæg NATO, EU. Ud med atomvåben, masseødelæggelsesvåben.

Støt modstanden, hvor i verden den end foregår.

Gør modstand her og nu.

I morgen er det måske for sent.

Studie- og høstrejse i Israel
og Palæstina i oktober 2005

12 kvinder var med på rejsen og de skrev på skift rejsebreve om deres personlige oplevelser og refleksioner undervejs. Der er i slutningen af november indsat flere tankevækkende breve fra rejsen. Brevene kan læses på www.humanriqhtsmarch.dk Vi har valgt at bringe et enkelt af de meget spændende og uddybende breve, samt et billede af mennesker, som venter ved et checkpoint. Her venter palæstinenserne ofte i timevis, så de ikke kan passe et arbejde i Israel og ikke få solgt deres frugt og grøntsager, mens de er friske. Ikke engang ambulancer kan komme hurtigt gennem disse checkpoints, hvilket har krævet flere dødsofre.

Retssagen mod
'folketingsaktivisterne'

Den 25. november 2004 mødte Ulla Røder og 4 andre aktivister op i Folketinget for at protestere mod forlængelsen af den danske krigsdeltagelse i lrak. Efter den langvarige debat, men før afstemningerne, foldede de fredsbevægelsens PACE-banner ud og lod det dale ned over folketingsmedlemmerne som et andet Dannebrog. De råbte "Krigen er en forbrydelse - forlængelsen en forbrydelse" mens de også lod Nej til krigs appel til folketingsmedlemmerne om at stemme efter samvittighed og international ret på tværs afpartiskel flagre ned i salen. Folketingets sikkerhedsvagter greb ind og førte de fem deltagere i den fredelige aktion bort. De blev arresteret og kørt til Station 1 på Halmtorvet, hvor de midt på aftenen blev løsladt. De blev anklaget efter Straffelovens paragraf 137, stk 2 om forstyrrelse af en folketingssamling. Dommen faldt 2. november 2005, hvor de fem aktivister blev idømt 10 dagbøder a 300 kr. eller 10 dages frihedsberøvelse, en relativ streng straf for en bagatelsag og derfor har den principiel betydning for os alle.

Læs Ullas personlige kommentar til retssagen og dommen på www.stopterrorkrigen.dk

Digt af den tyske forfatter Erich Kästner: Fantasi om i overmorgen

Da næste krig brød ud, da svor
Kvinder at sige: Nej!
Og låste søn og mand og bror
Inde hver for sig.

I alle lande drog de han
Med hver sin lange stok
Fandt frem til alle magtens mænd
Der aldrig ku få nok

Og alle dem, der ville krig
dem gav de en dragt prygl.
Snart lød fra bank og industri
og generaler hyl.

Og mange stokke gik itu
på mangen herskrrs ryg.
Der var lidt skrig og skrål endnu
men freden gjorde tryg.

Og så gik kvinderne hjem igen
Og sagde, at krigen var slut!
Befriede brødre og sønner og mænd
Som alle stirred mod vinduet hen
Og føjte sig forskudt...

Send et postkort

Så nemt kan det være at markere sin modstand mod krigen.

Ulla Røder - vores utrættelige frontkæmper - har fået fremstillet et postkort til Finansministeren.

Teksten på kortet går i korthed ud på, at man som fredselskende ikke kan acceptere, at man via sin skat er med til finansiere Danmark udfører militære krigshandlinger. Man beder om, at beløbet i stedet bruges til humanitære formål.

Du kan læse den fulde tekst på kortet, som kan bestilles hos Birgit Arrenakke på telefon 86 36 53 99.

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen, stof til næste nummer, som vi også redigerer, bedes sendt til Vibeke Aagaard inden den 13. januar 2006