Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 2006

Side 3

Kvinder for Freds landsmøde 2006

Vi kan igen i år holde vores landsmøde hos Birgit Arrenakke - ikke i hendes Gammelgård, men i hendes nye hus på Højbovej 2 i Valby!

Birgit indbyder os til at komme søndag den 28. - mandag den 29. maj.

Sæt kryds i kalenderen nu. Der kommer et program for mødet i næste nummer af KØKKENRULLEN.

Vi ses!

wwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwww

Hører du nogen kalde
på store stærke mænd,
da er det tiden at samle
alle de svage igen.

Den, der ikke tør vælge
ad hvilken vej han vil gå,
ender som sten på den trappe,
de stærke vil træde på.

Den, der vælger at kæmpe
trods vished om nederlag,
ved, at andre vil følge,
så svage bliver stærke en dag.

Hører du nogen kalde
på store stærke mænd,
da er det tiden at samle
de svages styrke igen.

Carl Scharnberg

Side 4-5

Kom indenfor

KVINFOs mentor-netværk er et prisbelønnet netværk, der matcher flygtninge-og indvandrerkvinder med kvinder på det danske arbejdsmarked. Vi åbner døre og viser vej ind i det danske samfund ved at tage udgangspunkt i den enkelte kvindes behov og ønsker.

Vi har over 1500 deltagere fordelt på tre afdelinger i København, Århus, Esbjerg og fra januar 2006 også i Odense.

KVINFOs mentornetværk vandt i 2004 AL T for damernes store kvindepris i oktober, og senere samme måned blev vi belønnet med årets Integrationspris for det offentlige arbejdsmarked.

Med sidstnævnte anerkendelse fulgte også en nominering til en EU-Integrationspris, der for første gang uddeles i 2005.

KVINFOs mentornetværk er ideudviklet på KVINFO, og har inspireret til oprettelse aflignende netværk i mange andre sektorer. Netværket har eksisteret i to år og fortsætter foreløbigt frem til 2010 på en bevilling fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og ministeriets særlige satspuljeordning.

"Jeg synes, det er spild af gode kræfter, at der kommer mennesker til landet med en god uddannelse, som blot bliver socialt marginaliseret og ikke brugt. Jeg kan gøre en forskel med mine netværk og kontakter, og min venne/iste er hel/er ikke lukket"

"Efter mit andet møde med min mentor følte jeg en enorm lettelse. Nu var jeg ikke længere alene med mine problemer i forhold tiljobsøgning og det at finde ud af, hvor jeg passer ind jobmæssigt med mine kvalifikationer. Jeg har haft succes i mit hjemland og tror nu på, at jeg også nok skal få det her"

"Jeg har via mentometværket for første gang mødt en dansk kvinde med samme faglige baggrund som mig selv. Da jeg kom hertil, kendte jeg jo kun min mand, hans familie og deres omgangskreds, og ingen af dem arbejder inden for mit fag"

KVINFOs mentornetværk matcher flygtninge/indvandrerkvinder med kvinder på det danske arbejdsmarked. Vi kalder parterne mentees og mentorer og baserer matchet på uddannelse, erhverv eller ønsker om disse.

Support og erfaringsudveksling.

KVINFOs mentornetværk holder jævnligt netværksmøder og workshops for deltagerne, hvor alle kan drage nytte afhinandens erfaringer og få inspiration via oplæg og foredrag.

Vores hovedtanke.

l et ligeværdigt en-til-en møde åbner mentorer deres faglige netværk, rådgiver om jobansøgninger, jobsamtaler, arbejdspladskultur, nytænkning af jobmuligheder osv. Over 50% af alle jobs i Danmark sKønnes at blive besat via personlige netværk, som er altafgørende for at få åbnet dørene i Danmark.

Vær en del af et dynamisk netværk. Ved at blive en del af KVINFOs mentornetværk får du adgang til et bredt og dynamisk netværk med mange forskellige kvinder fra forskellige lande, uddannelser og erhverv.

Det praktiske forløb

Du mødes med din mentor ca. en gang om måneden. Sammen udfylder I en kontrakt med specifikke mål for forløbet, som kan vare fra et halvt til et helt år. Det er dig som mentee, der sætter dagsordenen, mens din mentor lytter, sparrer og kommer med nødvendige forslag. råd og kontakter.

Hvem kan blive mentee?

Kvinder, der er flygtninge, indvandrere eller danskere med etnisk minoritetsbaggrund i alle aldre med alle typer uddannelser og fag. En mentee skal: Spørge. lytte og være åben for gode råd og vejledning Definere egne mål i forhold til uddannelse og arbejde Være aktiv og målbevidst i mødet med mentor Være en ærlig, tålmodig og fortrolig samtalepartner.

Mentorer kommer fra arbejdspladser som:

Novo Nordisk. IBM. Lundbeck, COWI. Københavns Kommune, LO, Rigshospitalet, KAD, Danmarks Blindebibliotek. Novozymes, Københavns Universitet. Handelshøjskolen, DR, Dansk Røde Kors, Danmarks Biblioteksskole. DSB, Danmarks Farmaceutiske Universitet, Dansk Industri, Ingeniørforeningen. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Nykredit, Combifragt Group, Københavns Energi.

Mentees har uddannelser eller søger arbejde som:

Sygeplejersker, Tolke, Tandteknikere, Studerende, Jordemødre, Økonomer, Sekretærer, Fotografer, Speditører, Farmaceuter, Læger, Ingeniører, Bogholdere, Biologer, Skuespillere, Laboranter, Fysikere, Ergoterapeuter, Tandlæger, Folkeskolelærere, Dramatikere, Biokemikere, Forfattere, Jurister, Grafikere, Revisorer, Lægesekretærer, Humanister, Journalister, Antropologer.

Hvem kan blive mentor?

Kvinder i alle aldre med en bred vifte aferfaring, netværk og erhverv fra kontoruddannede til sygeplejersker, IT-folk, biologer mm.

En mentor skal: Lytte, spørge, guide og være sparringspartner

Være indstillet på at åbne sine netværk Være opfindsom og realistisk i forhold til mentees kvalifikationer

Være en ærlig, tålmodig og fortrolig samtalepartner

Det praktiske forløb Du mødes med din mentee ca. en gang om måneden.

Sammen udfylder I en kontrakt med specifikke mål for forløbet, som kan vare fra et halvt til et helt år.

Det er mentee, der sætter dagsordenen, mens du lytter, sparrer og kommer med nødvendige forslag, råd og kontakter.

Det er individuelt, hvad den enkelte mentee har brug for.

KV!NFOs mentornetværk er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i en 4-årig periode 2003- 2006. Mentornetværket er baseret i Storkøbenhavn og forbereder lokalafdelinger på landsplan fra 2004.

Kontakt os for tilmelding eller mere information KVINFOs mentornetværk KVINFO, Chr. Brygge 3, 1219 København K., tlf. 33 13 50 88, mentor@kvinfo.dk, www.mentor.kvinfo.dk KYlNFOs mentornetværk Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5,8000 Århus C, tlf. 86 13 61 44, mentor@womensmuseum.dk www.mentor.kvinfo.dk

Side 6

På løgnens glidebane

"Fatter vi selv, hvad det er for et land, vi lever i under den siddende regering?

Begriber vi, at det ikke kun er vores omdømme i verden som civiliserede og neutrale, der har lidt et knæk på grund af en statsminister, som har gennemtrumfet sin vilje til magt på et racistisk partis mandater, men at vi langsomt og snigende bliver som det billede, der tegnes af os? Kan en smule skattelettelse virkelig gøre os så sløve og forædte, at vi må overlade det til udenlandske diplomater at udføre arbejdet for os med et indenrigspolitisk problem, som rammer alle i dette feta-fede land uanset herkomst med mistænkeliggørelse og kontrol på grund af et magtmenneskes blinde styring og påståede ufejlbarlighed".

Uddrag af Anne Marie Løns klumme i Information 27.2.2006.

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

Terrorovervågning ad bagvejen

Med udgangspunkt i et billede fra bankospil i Hampen, hvor gamle damer, som til forveksling ligner os, er i fuld gang med at udfylde spilleplader, skriver Information 4.-5/3.2006 om Danmarks forpligtelse til at overvåge foreninger og bestyrelsesmedlemmer i kampen mod terror.

Under et møde i den Sydafrikanske by Cape Town i februar indgik Danmark et forpligtende samarbejde, hvor frivillige foreninger og deres bestyrelsesmedlemmer skal overvåges for at sikre, at foreningerne ikke misbruges af terrorister til pengeoverførsler.

Da EU-Kommissionen sidste år forsøgte at opstille lignende krav stoppede arbejdet p.g.a pres fra ngo' er i Danmark og Sverige, så nu er man ved at opbløde kravene.

Men det har ikke forhindret Finansiel Action Task Force (FATF) i at forpligte Danmark og 32 andre lande til at overvåge frivillige foreninger. FATF er kommet i stand på opfordring af G8-landene og det er et juridisk bindende samarbejde, som skal bekæmpe økonomisk kriminalitet.

aaaaaaaaaaaaaaaaaaauaaaaaaauaaaauaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

Hvis man i denne kolde tid har trang til at føle, at man kan gøre bare lidt, så er her links til forskellige erklæringer til underskrift:

www.vilietilnvefaellesskaber.dk

www.savalgerose.com/savalgesdenmarkwhere.

www.anotherdenmark.org.

www.forsoningnu.dk.

www.kinanetvaerk.dk.

Klik selv ind og se om det er noget, du kan gå ind for at støtte. Den sidste adresse er eksempelvis en henstillingfra Leif Bork Hansen om at støtte en sultestrejkende kinesisk advokat, som arbejder for menneskerettigheder.

Side 7-9

En urovækkende bog

Daniele Ganser: Nato's Secret Armies - Operation Gladio and Terrorism in Werstern Europe. (The Parallel History Project, 2004)

I 1990 afslørede Italiens premierminister Andreotti, at der eksisterede en hemmelig hær i Italien og andre vesteuropæiske lande, og at de var en del af Nato. Bag hærene stod CIA og det britiske efterretningsvæsen MI6. Afsløringen førte til undersøgelser i mange lande. Dommere, parlamentarikere, akademikere og journalister over hele Europa fik gravet det frem, som man indtil nu ved om disse hære, der egentlig var modstandsgrupper efter forbilleder fra anden verdenskrig.

De kaldes stay-behind grupper og var beregnet til at være parate til aktivering i tilfælde af en sovjetisk besættelse. De var så hemmelige, at hverken parlamenter eller befolkninger kendte til dem. Nøglepersoner ( førende medlemmer af regeringer, premierministre, præsidenter, indenrigsministre og forsvarsministre) var som regel informerede, skønt det siden har vist sig, at mange ikke kan huske det.

Det hemmelige netværk blev koordineret af De Allieredes Hemmelige Komite (ACC). Flere andre navne blev brugt. Det pæneste var "Koordinations- og Planlægningskomiteen" ved Natos øverste Hovedkvarter for de allierede magter i Europa (SHAPE). Sidst bekræftede møde i ACC fandt sted 24.oktober 1990 i Bryssel.

Stay-behind grupperne blev forsynet med udstyr fra CIA og MI6: maskingeværer, sprængstoffer, forsyninger og højteknologisk udstyr, der blev skjult i hemmelige lagre over hele Vesteuropa. Medlemmerne blev rekrutteret fra klart antikommunistiske lag i samfundet. Både ~efløjs terrorister og gamle nazister blev indrulleret. Netværkene havde den dobbelte fimktion at kunne indlede modstandskamp i tilfælde af en sovjet besættelse og at holde øje med socialistiske og kommunistiske kræfter i samfundene.

Opgaverne findes nærmere beskrevet i USA's berygtede Field Manual 30-31 og vedhæftede 31 A og 31 B. Den er skrevet af terrorismeeksperter fra Pentagons hemmelige tjeneste DIA og oversat til talrige sprog. De cirka 140 sider beskriver uden omsvøb aktiviteter for sabotage i marken, bombesprængninger, drab, tortur, terror, valgfusk og "falsk flag operationer". Det indgår, at de hemmelige soldater skal udføre voldshandlinger i fredstid og skyde skylden på kommunisterne for at skabe en situation af frygt og årvågenhed. Man skal også infiltrere venstrefløjen og få dem til at bruge vold. Hensigt: at få de regulære styrker og kontra-guerillaen (stay-behind) til at reagere. "Disse operationer skal forblive strengt hemmelige... Den kendsgerning at indblandingen fra USA's militær stikker dybere må under ingen omstændigheder blive kendt." (bogens side 234)

På den måde opstår hemmelige kræfter fuldstændig uden for demokratisk kontrol i de vestlige demokratier. Der findes af gode grunde kun få primære kilder, men der findes mange sekundære, der fortæller, at stay-behind grupper var indblandet i en hel række terrorhandlinger og menneskeretskrænkelser, som kommunisterne fik skylden for. Det skulle miskreditere venstrefløjene ved valgene. Operationerne sigtede altid på at sprede maksimal frygt i befolkningen og strakte fra bombemassakrer i tog og på markedspladser (Italien) til brug af systematisk tortur afregimemodstandere (Tyrkiet), støtte til statskup (Grækenland og Tyrkiet) til smadring af oppositionsgrupper (Portugal og Spanien).

Da netværkene blev afsløret, nægtede regeringer og Nato at forholde sig til anklagerne vedrørende det, der i pressen blev kaldt "den bedst bevarede og mest ødelæggende politisk-militære hemmelighed siden anden verdenskrig".

Vi står i dag med en global krig imod terror. Men vi kan ikke værge os mod meget alvorlige anklager mod eIA, MI6 og Nato for at have drevet regulær statssponsoreret terror også i vesteuropæiske lande gennem 40 år (- eller mere?). Da netværket blev afsløret, spurgte den internationale presse" klog forholdsregel eller kilde til terror?" Efter mere end ti års forskning og undersøgelse falder det klare svar: "Begge dele."

Det er foregået i 16 Nato-lande plus Østrig, Finland, Sverige og Svejts. Den "kloge forholdsregel" blev accepteret. Men terrordelen mod demokratiet i form af manipulation og indre kontrol var uventet. Det står nu klart, at brutalitet og terror blev anvendt på begge sider af jerntæppet til kontrol af befolkningerne. Breschnewdoktrinen tillod i sin tid kun "begrænset suverænitet" for østeuropa. Stay-behind afsløringerne antyder, at også Vesteuropa lå under for "begrænset suverænitet", vel at mærke en, demokratierne ikke havde afgivet. Nogle har kaldt Gladio eller staybehind operationerne for Washingtons Breschnew-doktrin.

Der er beretninger fra i hvert fald Belgien, Italien, Frankrig, Portugal, Spanien, Grækenland og Tyrkiet om massakrer, tortur, statskup og andre voldshandlinger. De fleste af disse stats sponsorerede terrorhandlinger må have nydt fremme og beskyttelse højt oppe i regeringer og militær i Europa, hvilket udledes af vanskelighederne med opklaringen af dem. Det rejser endnu engang spørgsmålet om kontrollen med efterretningsvæsenerne. Det har vist sig, at de hemmelige hære sammen med højrefløjsterrorister dræbte uskyldige borgere på markedspladser og i supermarkeder og lagde skylden på kommunisterne. På den måde overførte de frygte hos strategerne i Pentagon til en særdeles ægte frygt hos borgerne i Europa.

Denne destruktive manipulation sluttede ikke med Sovjets fald og afsløringerne af hærene i 1990, men fik med 11. september 2001 en ny retning og en ny brutalitet.

Osama bin Laden og al Qaida-netværket (der vist begyndte som en stay-behind gruppe mod kommunisterne i Afghanistan) manipulerer millioner af muslimer.

George Bush og hans netværk manipulerer millioner af vesterlændinge. Tilstanden af manipulation, vold og frygt forværres.

Hvordan slipper vi ud af ondskabens spiral? Det kan vi vel kun ved også at lære sandheden om os selv og vor egen statssponsorerede terror. Ellers kan vi ikke til fulde forstå omverdenens handlinger.

Man kan begynde ved at læse denne bog og forholde sig til dens dokumentation og udsagn.

Geo Horn

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

DET ER IKKE EN APRILSNAR.

Hajer i spiontjeneste.

Forskere indenfor USA's militær arbejder målrettet på at finde metoder til at manipulere med hajer via fjernbetjening, så de kan indsættes som undersøiske spioner eller endda som våben. Ifølge det ansete videnskabsmagasin New Scientist er Pentagons ingeniører ved at udvikle elektroniske hjerneimplantater, som de håber vil gøre det muligt at styre rovfiskenes bevægelser og endda afkode, hvad de sanser.

Monstro turen bagefter kommer til os, så vi bliver nemmere at styre? Og monstro de vil kalde våbenhajerne Corpus Christie i lighed med de gammeldags undervandsbåde i 80'erne?

Oplysningerne - undtagen slutbemærkningerne - er hentet fra artikel i Information/The Independent 6.3.2006.

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

Dette nr. er redigeret af Aalborg/Nibe, der også redigerer næste nr. Stof dertil sendes til Aase Bak-Nielsen senest 1. maj.

Side 10-11

Nyt våbenkapløb på grund af frygt?

Er statsministeren nu igen ude med "noget, vi ved" - lige som den gang, han "vidste", at Irak havde masseødelæggelsesvåben?

På sit pressemøde 18. januar præciserede Anders Fogh, at Danmark bakker fuldt op bag USA. Denne gang gælder det Iran, hvorom statsministeren erklærer, at "det er et faktum, at Iran har forbrudt sig mod Ikke-sprednings-aftalen".

Iran har underskrevet aftalen og hævder, at de ikke forbereder a-våben, men kun arbejder med fredelig atomkraft, som de har ret til efter aftalen. Det internationale Atomenergi Agentur skal holde øje med, om aftalen overholdes, og har ikke fundet, at Iran overtræder aftalen. Men USA anklager Iran, og vores statsminister optræder igen som den ydmyge lakaj for stormagten! Sikke vi gungrer!

Det er muligt, at Iran har til hensigt at udvikle a-våben, men det har Anders Fogh ingen forudsætning for at vide.

Har Danmark ikke nogen selvstændig mening? Har vi ikke erfaringer nok med blindt at følge en stormagt i stedet for selv at tænke? Vi behøver ikke gå tilbage til Napoleon - den gang satsede Danmark også og tabte noget så gevaldigt - men bare til den nuværende Irakkrig, hvor regeringen nægter at indrømme, at begrundelsen for krigen var en løgn, selvom både USA og Storbritannien har indrømmet det!

Men Anders Fogh tager ikke fejl!!

Anders Fogh støtter USA's anklager og er dermed med til at øge faren for mere krig ved at ophidse til frygt for eventuelle a-våben i Iran, som frygter a-våben i Israel, som frygtede arabernes eventuelle a-våben osv.

Frankrig truer nu åbenlyst med at bruge sine a-våben. De andre store EU-lande truer også Iran med sanktioner, før de ved, om der er grundlag for disse.

Det eneste sikre er, at frygt avler mere frygt og terror.

Den danske regering ved godt, at Ikkespredningsaftalen ikke blot forbyder nye lande at udvikle a-våben, men også påbyder de nuværende a-våbenmagter at afskaffe deres a-våben. Hvorfor har Danmark ikke påtalt, at det ikke er sket? Det går den anden vej, for i hvert fald USA og Storbritannien udvikler stadig nye.

Hvorfor er atomvåben i USA, Kina, Sovjet, Frankrig, Storbritannien (Sikkerhedsrådets fem faste medlemmer) i Israel, Indien og Pakistan ikke lige så farlige som dem, Iran måske kan lave om nogle år, og Nordkoreas, som Vesten nødtvungent har accepteret? Det eneste land, der har brugt a-våben, er stadigvæk kun USA.

Danmark tier - Anders Fogh vil tækkes USA og er dermed medskyldig i optrapning af rustningskapløbet. Er der noget, verdens lande ikke har brug for, så er det flere våben.

Hvorfor påtaler de "regeringsduelige" danske partier aldrig, at A.P. Møller er verdens største våbentransportør og dermed bidrager til udbredelse af militært isenkram?

Hvorfor har verden glemt FN's slutdokument fra 1978 om total afskaffelse af a-våben for at skabe fred, sikkerhed og fremgang for alle folk?

Desværre bruger mange af de såkaldte u-lande mange ressourcer på militær "hjulpet" dertil af stormagternes våbenfabrikanter. Imens sulter deres befolkninger.

Hvis man ville bruge blot en brøkdel af militærbudgetterne på civil hjælp til dem, der føler sig truede - fjerne angsten, frygten, undertrykkelsen, så var der ingen brug for militæret - og der ville skabes en god spiral til mere og mere gavn for mennesker og miljø.

Anders Fogh puster sig op og vil - iflg. Nordj. Stiftst. 18.jan. - lægge pres på Iran for at få det til at afstå fra a-våben. Mon han vil få held med det i disse tider med Muhammed-tegninger?

Danmark skulle hellere lægge pres på de øvrige medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, om ikke et flertal der skulle kunne indse, at stormagternes kamp om mere militært isenkram er en trussel mod freden, mod demokratiet, mod menneskeværdige levekår for alverdens undertrykte folk. Danmark har via sædet i Sikkerhedsrådet en enestående chance for at arbejde for at mindske årsagerne til frygt og oprustning.

Aase Bak-Nielsen

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

140 Millioner Kroner koster Verdens-Rustningen daglig

Rustningsindustrien er uden Fædreland. Den leverer til dem, der betaler bedst. Så meget mærkeligere er det, at Propaganda for Krigsindustrien netop er et af Patriotismens Kendetegn. Rustningsfabrikanterne vil altid henvise til, hvad de betyder for den nationale Sikkerhed - og de vil henvise til det i alle lande, vel vidende, at hvert eneste Vaabenkøb i eet Land uvægerligt vil medføre nye og større Vaabenkøb - større "Sikkerhed" hos Nabolandet. Og jo større Summer, der bortødsles til disse ufrugtbare Formaal,jo større Værdier, der bindes i disse uproduktive Krigsforberedelser - des større Profit bliver der til Rustningsindustrien, des mere forøges den Magt, der kun er interesseret i yderligere Oprustning - yderligere Krigsfare - yderligere Usikkerhed og til sidst i KRIG.

Uddrag fra artikel af Hans Scherfig bragt i ugebladet Ude og Hjemme 29.7.1934 side 82 "Hans Scherfig 1905-1979 Forlaget Tiden.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 2006

Til næste nummer af Køkkenrullen