Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 2010

Stor forside

Kvinder for Fred i 30 år

Den 14. februar 1980 havde Politiken en skelsættende kronik skrevet af Bodil Graae.

I denne kronik udtrykte Bodil Graae nogle af de tanker, følelser og meninger, der pludselig fængede kvinderne i De Nordiske Lande, som en løbeild. Pludselig stod det klart for os, at alle krigene i verden besluttedes og udkæmpedes af mænd. Udgifterne til militæret og de dødbringende våben øgedes år for år.

I 1980 var de på én milliard dollar om dagen. Regn selv på dagens tal!

Vi var grebet af fortvivlelse over udviklingen. Mere og mere forstod vi, at kvinder over hele verden havde de samme tanker og den samme frygt: Har vor børn nogen fremtid?

Vi ville vende vor afmagt til styrke.

Vi, undertegnede kvinder i Norden ville ikke længere stiltiende acceptere magtkampen mellem stormagterne. Nedrustningsforhandlingerne måtte straks genoptages og føre til handling og virkelig nedrustning.

Vi krævede og kræver stadig:

Nedrustning for en varig verdensfred

Våbenmilliarderne til mad

NEJ til krig

På baggrund af dette Fredsopråb og Bodil Graaes kronik, blev der lavet en underskriftindsamling i De Nordiske Lande. På mindre end 6 måneder indsamledes 500.000 underskrifter, som blev afleveret til FN's generalsekretær ved åbningsceremonien for FN's Internationale Kvindekonference i København i 1980.

Nu boblede det op med "Køkkengrupper" over hele landet, og vi fik lavet et blad "Køkkenrullen", som stadig binder os sammen og informerer om, hvad der foregår af fredsaktiviteter, afmagt og årsag til afmagt i Danmark - og verden omkring os.

Klaus Rifbjerg skrev digtet der er indspillet af den svenske sopran Elisabet Gerle:

Vis vej

Kvinder i verden
sig nej, sig nej
til vold og til krig
vis vej, vis vej.

Så kommer vi andre
en voksende flok
af mænd og af børn
vi er mange nok.

Så vinder vi krigen
mod krigen selv
i stedet for selv
at bli slået ihjel.

Kvinder i verden
sig nej, sig nej
til vold og til krig
vis vej, vis vej.

Kære gæve kvinder (nye som gamle medlemmer, unge som ældre)

Fotoudstillingen er i fuld sving og er indtil videre gået rigtig godt med velgennemførte arrangementer på PH Cafeen og Ølstykke Bibliotek. Rygtet om Hanne og Anes fortræffelige foredrag spredte sig som en løbeild i den sjællandske provins. Og Hanne måtte holde to ekstra foredrag i Ølstykke, og der er kommende foredrag i Tisvilde, Ganløse og Farum. Vil I have mere information om det, kan I kontakte Hanne på: hanne.smidth@gmail.com

Derudover er også foredrag på Roskilde Bibliotek, og her er det Missa, I skal have fat i på: missa@privat.dk

Programmet for fotoudstillingerne er:

Fotoudstillingen hænger som det sidste sted i gangene på Integrationsministeriet. Tina L og Christina holder et gå-hjem arrangement for ministeriets ansatte.

Medlemskab af Follow The Women koster kr 200,- om året.
Pengene sendes til konto nr.: 6610 - 2727526

Der afholdes Generalforsamling den 18. april 2010 kl 16 - 18
i ACE Denmark, Studiestræde 5, København K

Dette nr. er redigeret af Valby-gruppen.
Forsidefoto: Aage Christensen. Fra vesntre til højre: Karen Henriksen, Grete Møller og Anna Lund.
Stof til næste nr sendes til Grete Møller inden 28. april 2010.

Dømt for terrorstøtte

Den 65-årige Patrick Mac Manus fra foreningen Oprør er i Københavns Byret idømt seks måneders betinget fængsel for økonomisk støtte til terrorbevægelser. Skribenten, kunstmaleren og venstrefløjsaktivisten Mac Manus var tiltalt for at have sendt penge til henholdsvis FARC i Colombia og og den palæstinensiske bevægelse PFLP. Begge grupper står opført på de internationale terrorlister.
(URBAN 16/3 2010).

Million-regning til aktivister

Terrorlove. Både Fighters+Lovers og Oprør går ud med raslebøssen:De skal betale sagsomkostninger for over én million kroner ovenpå retssager om uklar terrorlov.

Tøjfirmaet Fighters+Lovers går nu i gang med at indsamle 980.000 kr. Dette beløb blev seks aktivister fra tøjfirmaet i Højesteret sidste år dømt til at betale i sagsomkostninger for at få afklaret en flig af regeringens uklare love.
- Den danske stat har valgt at vedtage en gummiagtig terrorlov, som juraeksperter og advokatforeninger peger fingre af. Når loven er så uklar, må staten i det mindste betale regningen for at få en afklaring af omfanget afterrorloven, siger Katrine Willumsen fra Fighters+Lovers til Arbejderen.

I principielle sager kan dommeren vælge at pålægge staten at betale sagsomkostningerne. Det skete ikke. Det betyder at Katrine Willumsen som de andre i gruppen skal betale 700 kroner hver måned langt ud i fremtiden.

Du kan hjælpe de terrordømte med at betale regningen. Bliv medlem af deres støtteforening.
Læs mere på www.fightersandlovers.org

Fighters+Lovers er ikke de eneste i solidaritetsmiljøet, som står tilbage med en regning, der skal betales ovenpå en retssag om regeringens terrorlove: Foreningen Oprørs talsperson, Patric Mac Manus blev mandag dømt til at betale omkostninger på i alt 68.750 kroner i en lignende sag om støtte til FARC og PFLP. Du kan støtte Oprør ved at sætte penge ind på konto: 5327 - 0307175. Skriv "Porto og papir til Oprør" på indbetalingen.
(ARBEJDEREN 17/3 2010).

Terror - tortur (årsag eller virkning)

Når vi f.eks. har oplevet meget ubehagelige og grusomme selvmordsbombere i den palæstinensiske - israelske konflikt, mener nogle, at dem, der melder sig som selvmordsbombere, er sønner/døtre af palæstinensere, som selv har været udsat for tortur i israelske fængsler. De er så desperate og opsatte på hævn, at de er villige til at begå selvmord for at få sprængt en bombe, sådan at civile israelere mister livet. Altså et eksempel på, at den tortur man har udsat palæstinensiske fanger for, har ført til terrorhandlinger.

Hvordan undgår vi terrorister, der vil nedbryde retssamfundet?

1. Vi må stå fast på menneskerettighederne.
2. Vi må stå fast på retssamfundet.
3. Vi må stå fast på forbuddet mod tortur.

(Uddrag af Poul Friis's samtale med Tue Magnusson i DR , P1. Dec 2009).

Politiets nye dømmende magt

Vi må diskutere masseanholdelserne, politiets nye dømmende magt, og de overdrevne reaktioner på fredelig, ikke voldelig civil ulydighed i Wonderful Copenhagen.

Kære Alle! Vi bliver nødt til at have en grundig samfunds-samtale, om den måde Danmark ændrede sig på i december 2009.

Kæmpestore folkelige klimademonstrationer var - på en en­kelt undtagelse nær - ekstremt fredelige; men resulterede alligevel i 2000 anholdelser eller tilbageholdelser. Det er aldrig sket før.

• Skellet mellem voldelig og ikke voldelig civil ulydighed forsvandt reelt, da politi og domstole reagerede med størst voldsomhed over for ikke voldelige aktioner.
• Skellet mellem den dømmende og udøvende magt fortonede sig.
• Skellet mellem skyldige og uskyldige sløredes, da politiet dømte mange uskyldige til midlertidig fængsling.

København var centrum for verdens opmærksomhed, men der var ikke meget "Wonderful Copenhagen" over det, da der gik blå blink i byen.

Hvis vi fortrænger, hvad der skete, og uden debat går ind i 2010 med samme love, bemyndigelser og holdninger, siger vi ja til, at den mest autoritære form for autoritet får endnu mere magt, næste gang det gælder.

(Uddrag fra Knud Vilby i AMK Nyhedsbrev årg. 4 nr. 1.)

Lysarrangementer for Gaza

I ugen fra den 13.-16. januar afholdt Palæstinainitiativet en række lysarrangementer over hele landet for at markere, at der var gået et år siden Israel angreb Gaza.
Bombardementerne er ophørt, men blokaden er endnu ikke ophævet, og krigsforbrydelserne er endnu ikke undersøgt, som man anbefalede i Goldstone-rapporten.

Der var lysarrangementer mange steder i København samt i en række byer på Sjælland og i Jylland. Jeg deltog i arrangementerne på Rådhuspladsen og på Kultorvet. Vi skrev Gaza med meget store bogstaver dannet af haveblus, som lyste op i den mørke vinteraften. På Rådhuspladsen blæste en bidende kold vind, som blæste alle lysene ud og vores pavillon fløj op i luften! – Men på Kultorvet var lysarrangementet meget smukt og stemningsfyldt, og der kom mange mennesker til som tændte flere lys for Gaza og skrev under på postkort til den danske regering ved udenrigsminister Per Stig Møller:

”Da Danmark havde formandskabet for FNs Sikkerhedsråd understregede De over for det internationale samfund, at det har et ansvar for at sætte en stopper for straffriheden, og at de, der står bag forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af folkeretten, ikke går fri, men stilles til regnskab. Nu er der gået et år siden Israels militære operationer i Gaza, og hverken Israel eller Hamas har taget skridt til at retsforfølge de skyldige i krigsforbrydelser, som FNs Goldstone-rapport har dokumenteret.

Jeg opfordrer regeringen til at arbejde for, at de ansvarlige stilles til regnskab ved den internationale straffedomstol i Haag, således som Goldstone-rapporten anbefaler.”

Der er stadig ikke sket noget! – Israel og Hamas har fået forlænget fristen for, hvornår resultaterne af undersøgelserne skal afleveres til FN.

Blokaden mod Gaza er ikke ophævet – og for nylig er Det udenrigspolitiske Nævn nægtet adgang til Gaza.

Vi må blive ved at lægge pres på de ansvarlige politikere for at befri Gaza!

Grete Møller

Boykot bosættervarer / Boykot Tiger / Boykot Ahava

Irene Clausen fra BOYCOT ISRAEL skriver i Arbejderen 20/2 2010:

Tiger-kæden fylder sine hylder op med israelske skønhedsprodukter.

Der foregår - samtidig med danske investeringer i israelske bosættelser - en bosættertransport den modsatte vej, i form af salg af israelske bosætterprodukter i Danmark. Et eksempel er dødehavskosmetik fra firmaet AHAVA.

Tidligere blev AHAVA-kosmetik solgt fra danske butikker, bl.a. Magasin du Nord, Salling og et antal apoteker. En kampagne fra Enhedslisten mod AHAVA i 2002 fik ene-importøren Helsam A/S til at stoppe for importen.

Man fandt ud af, at AHAVA blev fremstillet i en bosættelse på Vestbredden, Mitzpe Shalem, og at mudder fra Vestbredden blev brugt til fremstilling af kosmetikken.

Heraf følger, at AHAVA er et bosætterprodukt og ikke lovligt kan sælges i Danmark. AHAVA sponsorerer i øvrigt af sit overskud til denisraelske hær. Også i andre lande har AHAVA vakt debat. Den engelske butikskæde Selfridge trak i 2002 AHAVAs produkter ud af sine butikker. I flere lande finder der i øjeblikket kampagner sted mod AHAVA-produkter,for eksempel i Holland og Frankrig.

Dette har dog ikke forhindret AHAVA i fortsat at sælge sine produkter på nettet i Danmark. Man lover sine kunder "fuld fortrolighed". Selv om AHAVA produceres i en bosættelse på Vestbredden, mærkes produkterne med "Dead Sea" og "Israel".

Det er derfor tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft den 19. januar i år har opfordret den danske udenrigsminister til at gøre det obligatorisk med særskilt skiltning af bosætterprodukter - ligesom det sker i Storbritannien.

14/1 2009 skrev Jyllands-Posten: Norske kunstnere opfordrer til kulturel boykot af Israel. I Canada foreslår en gruppe en boycot rettet mod israelske akademikere. Den amerikanske forfatter Naomi Klein opfordrer til traditionel handelsboykot. Hun fortsætter: "Israel har uafbrudt siden 2006 optrappet sin kriminelle politik, og i samme periode er Israels samhandel med verden vokset. Det har givet israelske ledere forvisning om, st de ikke kan straffes."

19/12 2009 skrev Arbejderen: Israel snyder med toldklareringen. I henhold til handelsaftalen mellem EU og Israel er varer produceret i bosættelser i besatte områder ikke omfattet af toldnedsættelse. Sagen drejer sig om en sending læskedrikke fremstillet af firmaet Mishur Adumin i bosættelsen Male Adumin og eksporteret af Brita Companies til en kunde i Hamborg. Toldmyndighederne krævede en told på 20.000 euro; Israel tabte sagen både i Hamborg og ved EU-domstolen.

30/1 2010 skrev Arbejderen: Pensionskassen PKA dropper samarbejde med 4 selskaber,der leverer udstyr til bl.a. apartheidmuren. Danske Bank har droppet samarbejde og investeringer i firmaer i de ulovlige bosættelser. PensionDanmark investerer stadig på den besatte Vestbred.

Læs mere: www.stolenbeauty.org
og www.boykotisrael.dk

EU kendt skyldig i
"Stilhedens forbrydelse"

EU støtter Israels forbrydelser, mener Russell-tribunalet, der netop er genstartet med det formål at få den folkelige protest op i et niveau, så de politiske ledere ikke længere kan afvise den.

En stribe sagkyndige personligheder gennemførte for 2 uger siden et tribunal mod Israel - om anklager mod EU for medskyld i Israels forbrydelser mod palæstinenserne. Brita Bastogi fra Danmark lyttede med og fortæller her om forløbet og resultaterne til arbejderen 16/3 2010:

Barcelona, Spanien. Tilhørerne ved den første samling i Russell-Tribunalet om Palæstina rejser sig spontant op og klapper, da dommerpanelet læser konklusionen op. Dommen kender EU skyldig i at støtte Israels forbrydelser.
- Den Europæiske Union og dens medlemsstater er medskyldige i den fortsatte besættelse af palæstinensisk territorium, lyder dommen fra den otte personer store jury, der sidder bag et bord i en bygning, ejet af Advokaternes Sammenslutning i Barcelona.

Dette er afslutningen på to dages høringer fra den 1. til den 3. marts. Det er den første høringsrunde om Palæstina. Juryen læser op, mens klapsalverne fortsætter og fortsætter:
- EU er medskyldig i Israels krænkelse af det palæstinensiske folks rettigheder, lyder dommen.

Blandt juryens medlemmer er den spanske højesteretsdommer, José Antonio Martin Pallin, eksminister i Nelson Mandelas regering, sydafrikaneren Ronald Kasrils og den irske Nobelprismodtager Mairead Corrigan-Maguire.

Bevægende

En mærkelig uudtalt følelse opstår: Ja dette er begyndelsen til en ændring. Folkene i Europa vil ikke længere acceptere Israels forbrydelser og vore politiske lederes medskyld - ja, en anden verden er virkelig mulig!

Det er så bevægende, at mange tilhørere står op og tuder. Tribunalets formål er at få den folkelige protest op på et så udbredt og højt niveau, at de politiske ledere ikke længere kan afvise den folkelige protest. De folkelige bevægelser vil vise, at vi - de europæiske folk - har den moral og respekt for internationale humanitære love, som vore politiske ledere så åbenlyst har glemt.

Dommerpanelet har tidligere fået stillet seks spørgsmål, som skal besvares efter de to dages høring af eksperter og vidner.

Spørgsmålene, som juryen svarer på er:

• Har EU og dens medlemsstater brudt sine forpligtigelser i forhold til det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse?
• brudt respekten for international humanitær lov, især i forhold til blokaden af Gaza og invasionen hér i 2008-2009?
• tilladt udplyndringen af naturressourserne?
• tilladt annekteringen af Østjerusalem?
• tilladt konstruktionen af Muren?
• styrket samarbejdsaftalerne med Israel?

Publikum

Salen kan kun rumme 350 tilhørere, og den er propfuld.

De er kommet fra hele Europa - altså med undtagelse af delegerede fra Norden/Skandinavien. Noget, der blev lagt mærke til fra mange sider. Arbejdet i Barcelona er intensivt. Fra 9.30 om morgenen til 19.30 om aftenen sidder publikum der.

Til trods for de lange arbejdsdage, er stilheden i salen slående. Ingen forstyrrer ved at gå ud og ind - oplæggene fra eksperterne og vidnerne er så gennemarbejdede og spændende, at man ikke vil miste ét ord.

Imponerende, i forhold til, at det er repræsentanter for de europæiske solidaritetsbevægelser, der er til stede. Her sidder Europas mest vidende mennesker om, hvad der foregår i Palæstina, tryllebundet.
- Vi vil ikke længere tolerere stilhedens forbrydelse, siger flere og flere i løbet af de tre dage, tribunalet om Palæstina foregår i Barcelona.

Med "stilhedens forbrydelse" mener de, de vestlige staters tavshed ved en stiltiende accept af israelernes brud på så godt som enhver af FN's konventioner og resolutioner, som de oven i købet selv har underskrevet. Vidnet, Meir Margalit fra Israel, medlem af Jerusalems Byråd og Komitéen mod Husnedrivninger, slår hovedet på sømmet:
- En stor del af budgettet til vore israelske pacifistiske grupper kommer fra EU. Vi giver gerne afkald på de penge, hvis EU til gengæld indtager en mere radikal og klar politik vis a vis Israel. Vi har på fornemmelsen, at disse penge bruges til at vaske den europæiske samvittighed "ren".

Personligheder

Russell-tribunalet om Palæstina har en bemærkelsesværdig liste af tidens intellektuelle og kendte personligheder bag sig.

Blandt andet den tidligere generalsekretær for FN, Boutros Boutros-Ghali, den tidligere specielle rapportør for Palæstina, John Dugard, Noam Chomsky, Eduardo Galeano, Susan George, Ken Loach og mange, mange andre filmproducere, forskere, forfattere og journalister.

Baggrunden for tribunalet denne gang er forbrydelserne mod det palæstinensiske folk, som har stået på i over 60 eller 40 år - alt efter om man medregner forbrydelserne lige fra 1947 - eller især fokuserer på, hvad der er foregået efter krigen i 1967. Det er den manglende internationale respons på anbefalingerne fra Den Internationale Domstol i Haag den 9. juli 2004 om den israelske Mur, der konkret har fået Russell-Tribunalet til at genopstå. Dengang afgjorde Den Internationale Domstol, at den mur, som Israel bygger i det besatte Palæstina, er ulovlig. 11 dage senere vedtog FN's Generalforsamling med stor majoritet resolution ES 10/15, som anerkendte domstolens kendelse og bad FN's medlemslande om at leve op til deres legale forpligtelser.

Desuden skal Tribunalet i sine behandlinger medtage blokaden af og krigen mod Gaza i december 2008 - januar 2009.

Retten til vand

Skal vand som et offentligt gode skrives ind i en bindende FN-aftale?

Halvliters flasker med vand blev solgt i stort antal på Klimaforum 09. Det virkede uskyldigt; men er en lille brik i det store spil om privatiseringen af verdens vandressourcer, som allerede betyder, at millioner må tørste verden over.
- Privatiseringen af vand sker meget hurtigt. Ikke mindst EU går forrest med aggressive kampagner for privatisering af vandet, siger Maude Barlow talskvinde for den store canadiske velfærdsbevægelse, Council of Canadians.
- Det bliver mere og mere almindeligt at udvinde vand fra undergrunden og eksportere det til salg på små flasker. På den måde vænner folk sig til, at vand er noget, man kan købe, hvis man har råd - og ikke et offentligt gode, man har ret til, tilføjer hun.

På Klimaforum09 slog en række klimaorganisationer til lyd for, at retten til vand som et offentligt ejet gode, skal skrives ind i en bindende klimaaftale
- Vi kæmper for en bindende erklæring, der sikrer FN, og ikke de store virksomheder reel indflydelse på verdens vandressourcer. Hvis vi lader det private erhvervsliv bestemme, privatiserer vi ikke bare vand; men hele den politiske beslutningsproces, siger Riccardo Petrella fra World Political Forum i Belgien.

Adriane Marpuisio fra Sammenslutningen til Forsvar for Vand og Liv i Uruguay fortæller, at Uruguay som det første land i verden, har skrevet retten til vand ind i grundloven, og opfordrer til udbredelse af de nye latinamerikanske erfaringer med at kæmpe for offentligt ejerskab til naturressourserne.

(Uddrag af artikel i ARBEJDEREN 19/12 2009).

Klimaet blev ingen dans på roser

I Kenya bruges sparsomme vandreserver til dyrkning af blomster til eksport, mens lokale bønder bogstavelig talt slås om resten. For klima forandring betyder varig tørke.

Hver gang vi køber roser i supermarkedet, fjerner vi en lille mængde vand fra den afrikanske bondes sparsomme resurser. Rosenproducenterne udfører et kritisabelt arbejde, men samtidig er det en vigtig industri for Kenya, da roserne udgør en vigtig eksportkilde. Roserne produceres i millionvis, og eksporteres til Europa ad luftvejen. De står i utallige drivhuse og kræver daglig 600 kubikmeter vand for at blive smukke nok til den europæiske køber.

Selv om masaistammen lever ved siden af turkanastammen ved floden, er det ikke ensbetydende med, at de har et afklaret forhold til hinanden. Hvis begge stammer lever på et eksistensminimum, er det ikke svært at forestille sig, at en simpel vandkonflikt hurtigt kan udvikle sig til en intern kamp.

(Fra Anne Kidmose Jensen i POLITIKEN 17/2 2010)

Vi har hver især en rolle at spille i udformningen af vor fremtids skabelseshistorie. Hver af os er ansvarlige for kumbh'en,

den hellige vandkrukke

Således slutter Vandana Shiva sin bog: "Krig om Vand".

Vandana Shiva er en verdenskendt miljøtænker og -aktivist og en af Indiens førende fysikere. Som leder af International Forum on Globalisation (sammen med Ralph Nader og Jeremy Jifkin) modtog hun i 1993 Den Alternative Nobelpris (the Livelihood Award). (som også "vores" Ulla Røder har modtaget)

Vandana var i Danmark til klimakonferencen dec 2009. Her talte hun med dagbladet Information. (Uddrag af artiklen fra 30/12 2010).

"Magten ligger tryggest i vore egne hænder! Hvem er det, der har bildt os ind, at de havde svaret?"

"Det er IMF, WTO og Verdensbanken og alle de internationale institutioner, der har sagt, at den frie handel og markedet nok skal sørge for velstand. Det er bankerne, der har sagt, at de bruger vores penge fornuftigt. Det er Monsanto, der har sagt, at vi nok alle sammen skal få mad på bordet, hvis vi køber deres såsæd og tilhørende pesticider. Det er regeringerne, der har sagt, at de vil passe på os og skabe lykkelige liv," remser Vandana op og konkluderer: "Vi er ved at indse, at den afhængighed ikke holder. Og det er første skridt til at bryde den!"

Hvordan bryder vi den afhængighed?

Angrebene 9/11 skabte en verden af frygt, der hurtigt blev udnyttet til at lukke munden på folk. Alt hvad man ikke kunne lide, kunne nu kaldes terror. Jeg så det tydeligt i Indien, hvor alt fra bondebevægelser til kritiske studerende blev afvist som nogle, der ville forstyrre ordenen på en destruktiv måde. Igen er vi tilbage til, at kun regeringer, virksomheder og internationale finansinstitutioner kan man stole på.

I mit land har klimaforandringerne skabt en ny frygt, der splitter før så tæt sammentømrede samfund og spiller folk ud mod hinanden. Når man ikke ved om der er vand nok til alle marker, bliver man mistænkelig over for sin nabo.

I Mexico er der så sparsomt med drikkevand, at babyer og børn får Coca-Cola og Pepsi at drikke. Coca-Cola sælger sine produkter i 195 lande og har en omsætning på 16 milliarder dollar om året.

Da Vandana Shiva kom til Danmark i december 2009 til klimakonferencen blev hun mødt af et gigantisk banner med ordene Coca-Cola og Hopenhagen Hendes hjerte sank, og hun tænkte på de kvinder i Kerala, der i årevis har kæmpet mod, at Coca-Cola tømmer deres delstat for grundvand.

Vand i Danmark (www.danva.dk)

DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening er en branche- og interesseorganisation med 139 vandforsyninger, spildevandsforsyninger og kommuner som medlemmer. Derudover er der mange firmamedlemskaber og personlige medlemskaber. Foreningen repræsenterer de største vandforsyninger og spildevandsforsyninger i landet. Samlet leverer de ydelser til 90 % af den danske befolkning.

28/5 2009 vedtog Folketinget Vandsektorloven med stort flertal. Kun Det Radikale Venstre og Liberal Alliance stemte imod. Loven trådte i kraft 1/1 10 og bekendtgørelserne er fra februar 2010.

Hidtil har den danske vandsektor ikke betalt skat. Der har været mange små vandværker ud over landet, hvor man fordelte vandet. Forsyningen "hvilede i sig selv". Vandværkerne krævede hos forbrugerne, hvad det kostede at producere vandet og sikre grundvandet fremover.

4/12 2007 skrev POLITIKEN, at der var enorme forskelle på vandpriser. Vand i Tårnby var 6 gange så dyrt som i Ringsted. Der var ikke udsigt til lavere priser, og Konkurrencestyrelsen bad kommunerne analysere, hvor effektivt vandforsyningerne fungerede.

På danva.dk fortælles, at i de sidste 15 år har 700 vandværker måttet lukke. Først og fremmmest på grund af forurening med pesticider. 15 - 20% af grundvandet er forurenet over grænseværdien. Forbruget af pesticider har været svagt stigende.

Nu skal alle vandselskaber være anparts- eller aktieselskaber, som skal rapportere deres priser til Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen under Miljøministeriet fra 2011, før regner man ikke med at have administrationen på plads.

I kapitel 6 § 15 stk 2 står: at Mijøministeren kan, når særlige omstændigheder taler for det, bestemme at mindre selskaber helt eller delvis skal undtages fra kravet om at være aktie- eller anpartsselskaber.

I kapitel 6 § 19 stk 5: Aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår.

Vandet i hanerne skal koste det samme over hele Danmark.

Den 22. marts "skal" fejres som VANDETS DAG.

Elektricitet i Danmark

Før handlede el-produktionen efter "hvilen i sig selv princippet". Planlægningen gjaldt 40 år ud i fremtiden. Dengang havde staten via Energistyrelsen stor indflydelse på el-selskabernes investeringer, og kunne tilpasse energiproduktionen til samfundets mål om klimavenlig energi og forsyningssikkerhed.

Efter el-selskaberne i 1999 blev liberaliseret, omdannet til aktieselskaber, lægges der planer efter, hvordan der kan tjenes penge efter 5 år. På denne måde har selskaberne ikke interesse i langsigtede investeringer i vindmøller og forsyningssikkerhed. På det liberale marked er statsstøtte til vindmøller og solenergi bandlyst.

Siden liberaliseringen har DONG opkøbt en lang række energiproduktions selskaber: Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning. DONG sidder nu på ca halvdelen af dansk el-produktion.

De mange opkøb har kostet ca 47 mia kroner. Og gæt nu alle - hvem der skal betale denne investering? Der er kun forbrugerne til at betale - selv om vi allerede én gang har betalt el-nettet og produktionsapparatet via el-prisen.

Siden 1999 er prisen på elektricitet steget med 107 procent.

DONG er nu på jagt efter billig energi. Og kul er meget billige på verdensmarkedet og har en høj brændværdi. Der kan altså tjenes nemmme og hurtige penge på de sorte kul.

Men samfundsøkonomisk set er kul ikke nogen god forretning. Faktisk burde prisen på kul være 50% højere, hvis prisen skulle afspejle kullets skadelige virkninger på sundhed og natur, viser beregninger fra analysefirmaet Ea Energianalyse. Men priserne på den frie elbørs tager ikke højde for samfundsøkonomi.

Der er skabt et marked, hvor store aktører som DONG, Vattenfall og E.ON som producerer 80-90% af den samlede elektricitet i Skandinavien, er økonomisk interesserede i at fastholde en vis mængde kulkraftværker.

(Uddrag fra ARBEJDEREN 11/3 2010).

Vi husker stadig 1990-erne, hvor "vindmølle-eventyret" stod i fuldt flor. "Småfolk" i landsbyerne købte "andele". Man havde en bruttoindtægt pr andel og en renteindtægt pr andel, som blev skrevet på selvangivelsen. Det gav ansvarlighed, sammenhold og stolthed i landsbyerne. Det var "vores" mølle. Det foregik især i Jylland. Mere end 150.000 familier på landsplan satte penge i udviklingen. Politikerne gjorde deres del af arbejdet og sørgede for, at fællesmøllerne blev tilsluttet el-nettet.

Rettigheden til opstilling bliver ikke længere delt mellem landsbyens borgere og naboer. Den heldige ejer af den udpegede mark skynder sig at udnytte den af planlæggernes udpegede plet. Køber en megavindmølle og kan nu se frem til vinden blæser millionerne ned i lommen. Naboerne skal fortsat se, høre og mærke møllen, leve med den forandring, en vindmølle skaber i det omgivende miljø; men uden at få medejerskab og del i de penge, der strømmer til lokalsamfundet.

(Jane Kruse i POLITIKEN 9/2 2006).

Bogtrykt udgave.