Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 2010

Landsmøde i Kvinder for Fred
– fredag 11. juni 2010

Deltagere: Birgit, Unni Lise, Grete, Kirsten, Aase, Vibeke og Anita

Igen i år kunne vi holde landsmødet i Birgits dejlige hus i Valby.

Janne Louise var den første oplægsholder, og vi blev alle grebet af hendes fremlægning af projektet med at lade unge palæstinensere – fra alle dele af verden – gennemføre et rap-projekt i Palæstina. Selve konkurrencen foregik på Vestbredden og da Israel havde nægtet de unge rappere fra Gaza udrejse, deltog de via video transmission. De blev også vindere af konkurrencen. Janne havde mange billeder til at anskueliggøre sit foredrag, og vi blev alle meget imponeret af hendes levende fremstilling og store engagement.

Efter frokost kom Helle Munk og fortalte om Follow the Women. Et fantastisk projekt, hvor kvinder fra hele verden cykler i mellemøsten. Der ligger et kæmpe planlægnings­arbejde foran turen og Birgit, som også deltog i turen, supplerede med hendes oplevelser, så vi fik virkelig indblik i deres strabadser, men også viden om hvordan, der blev festet med de lokale indbyggere, hvor de kom frem. Budskabet om fred blev flittigt anvendt i den lokale presse.

Da begge foredragsholdere var så spændende, at høre på, skred tidsplanen. Filmen ”Människor er som dansande stjernor” udgik af programmet.

Regnskabet blev fremlagt og godkendt .

Vesterbro laver Køkkenrulle nr. 4

Roskilde laver nr. 5 og 6

Punktet Hvordan ser fremtiden ud
for Kvinder for Fred.

Anita fremlagde forslag om, at Kvinder for Fred slutter. Vi har eksisteret i 30 år og lavet et stort fredsarbejde, men vores kræfter er ikke til specifikke projekter eller arrangementer. De fleste af os har været med siden starten – og dermed er vi altså også blevet 30 år ældre.

Enighed om at det var en vemodig beslutning, men en nødvendig beslutning.

Med mindre nogen melder sig til at overtage medlems­registrering, regnskab og den årlige kontakt vedr, ansøgning til Biblioteksstyrelsen om portostøtte og årlig afrapportering om vores udsendelser, slutter Kvinder for Fred med udgangen af 2010. Vores kapital skal senere fordeles – dog skal vi have et beløb til opretholdes af hjemmesiden i en periode fremover.

Referent: Anita

Kan Kvinder for Fred fortsætte?

På kvinder for Freds landsmøde den 11. juni 2010 var der ingen af de 7 kvinder, som var mødt op, der følte at de havde kræfter og energi til at overtage regnskab, medlemsregistrering, den årlige ansøgning til Biblioteks­styrelsen, udsendelse af Køkkenrullen m.m.

Desuden må vi indrømme, at der de seneste år ikke havde været nogen selvstændige fredsinitiativer fra Kvinder for Freds side i form af demonstrationer, manifestationer, konferencer, offentlige møder eller lignende.

Men vi har trods alt deltaget aktivt i fredsfestivaller, Palæstina initiativer samt 8. marts møder og demon­strationer. Desværre har det været de samme få kvinder, som hver gang har stillet op, og gjort hvad de kunne mod krig og for fred.

Et af de vigtigste bidrag Kvinder for Fred har ydet de seneste år – og gennem alle 30 år – har været at skrive og udgive vores blad, Køkkenrullen. Det har holdt bevægelsen i live og bundet os sammen. – På vores hjemmeside www.kvinderforfred.dk kan du se, hvad vi har bidraget med igennem årene. - Der er stadig over hundrede abonnenter på Køkkenrullen!

Vi appellerer nu til alle abonnenter: Har I lyst og overskud til at fortsætte bevægelsen Kvinder for Fred og det enestående fredsblad Køkkenrullen! Eller kender I nogen, som har den rette energi og entusiasme!

Kvinder for Fred er et godt ”brand”, som det hedder på nudansk. – Vi har et kendt logo, vi er kendt og anerkendt både i Danmark og i udlandet for de store Fredsmarcher i begyndelsen af 80erne og som medarrangører af festivaller, demonstrationer og konferencer hjemme og i hele Norden. Som nævnt har vi Køkkenrullen og en flot hjemmeside, desuden penge i kassen, en masse flotte fredsbannere og et meget klart og enkelt motto:

Nej til Krig – Alle atomvåben væk – Våbenmilliarderne til mad

Hvem vil fortsætte Kvinder for Freds stolte
traditioner?

Ring eller mail til Grete Møller

Tlf.: 4373 0063 mail:gretemoller@yahoo.dk

Russell tribunalet om Palæstina

www. russelltribunalonpalestine.net

Baggrund

Den engelske filosof Bertrand Russell blev så forarget over krigen mod Vietnam i 1960/70, at han besluttede at samle opbakning til et Tribunal, der skulle undersøge skylds­spørgsmål i forhold til FNs konventioner. Her ca. 40 år efter har forargelsen over de årelange krænkelser af det palæstinensiske folks rettigheder, fået europæiske solidaritetsbevægelser til at genoprette Russell Tribunalet – denne gang om Palæstina.

Det, som blev igangsættende for Russell Tribunalet, var specifikt den manglende respons på anbefalingerne fra den Internationale Domstol i Haag fra den 9. juli 2004, der afgjorde, at den mur, som Israel byggede og bygger i det besatte Palæstina, er ulovlig. Elleve dage efter vedtog FN’s generalforsamling med stor majoritet Resolution ES-10/15, som anerkendte dommen fra Haag. Men medlemslandene foretog sig ingenting. Endnu engang blev en FN resolution om Israel ignoreret af de samme lande, der havde vedtaget den.

Tribunalet støttes af en lang række intellektuelle og kendte personligheder: tidligere generalsekretær for FN Boutros-Boutros Ghali, tidligere FN speciel rapportør om Palæstina John Dugard, Noam Chomsky, Eduardo Galeano, Susan George, Ken Loach og mange filmproducere, forfattere, journalister etc.

Det første Russell Tribunal om Palæstina blev afholdt i Barcelona den 1.-3. marts 2010. Emnet var EU og dets medlemsstaters medskyld i den fortsatte besættelse af palæstinensisk territorium og i krænkelserne af det palæstinensiske folks rettigheder.

Dommerpanelet skulle tage stilling til følgende seks spørgsmål:

• princippet om respekt for det palæstinensiske folks
  ret til selvbestemmelse;
• bosættelserne og udplyndringen af naturressourcer;
• annekteringen af Østjerusalem;
• blokaden af Gaza og Operation ”Smeltet Bly”;
• etablering af muren på besat palæstinensisk område ;
• associeringsaftalen mellem EU og Israel;

En jury på otte medlemmer skulle efter to dages høringer af eksperter og vidner svare på de seks spørgsmål. I juryens 20 sider lange rapport kan man læse, at alle spørgsmålene blev bekræftede. Ja, EU og dens medlemsstater er meds­skyldige.

Bolden ruller videre

Russel Tribunalets næste samling kommer til at foregå i London i oktober. Denne gang om de multinationale virksomheders og forretningsverdenens medskyld.

Der er ingen tvivl om, at The Russel Tribunal on Palestine er den største og vigtigste folkelige bevægelse på dette område, og at den vil vokse sig større og større på sin vej mod USA, Sydafrika og Latinamerika, hvor de fremtidige samlinger kommer til at foregå.

Borgerne har vist, at de ikke længere vil være medskyldige i deres politiske lederes mangel på moral og brud på FNs konventioner og resolutioner. Støt Russell Tribunalet om Palæstina!

Økonomisk hjælp er nødvendig, hvis de kommende samlinger skal kunne gennemføres.

Russell Tribunal Bank: KBC Bank
IBAN code: BE 92 733038712023//Bic-code: KREDBEBB
Skriv: Donation for Russell Tribunal

Tribunalet er uafhængigt af politiske partier

Mødets konklusionen fra Barcelona kan læses her.

Tribunalet støttes af en lang række intellektuelle personligheder: tidligere generalsekretær for FN Boutros-Boutros Ghali, John Dugard tidligere FN speciel rapportør om Palæstina, Noam Chomsky, Eduardo Galeano, Susan George, Ken Loach og mange, mange andre filmproducere, forfattere, journalister etc. Liste over støtter:

Ken Loach, britisk filminstruktør taler på Tribunalet

Obamas nye definition af ’en jødisk stat’ garanterer rettigheder for de is­raelske arabere

Haaretz 17.6.2010
Af: Aluf Bern

Oversættelse og redigering: Marianne Risbjerg Thomsen

Ny amerikansk sikkerhedsstrategi definerer to-stats løs­ningen på en helt ny og anderledes måde end tidligere amerikanske administrationer. Samtidig udfordrer den Netanyahus opfattelse af den jødiske identitet.

Den amerikanske præsident Barack Obama har opdateret den officielle amerikanske vision af Israels fremtid med en understregning af, at den jødiske stat skal sikre lige rettigheder for de israelske arabere.

Obamas nye nationale sikkerhedsstrategi, udsendt fra Det hvide Hus i sidste måned, definerer to-statsløsningen på den israelsk-palæstinensiske konflikt i en terminologi ,der adskiller sig fra den, der er blevet anvendt at alle tidligere amerikanske administrationer. Ifølge dokumentet ønsker USA to stater, der vil leve side om side i fred og sikkerhed:

’En jødisk israelsk stat, med reel sikkerhed, accept og rettigheder for alle israelere; og en bæredygtig, uafhængig palæstinensisk stat på et sammenhængende territorium, der afslutter den besættelse, der begyndte i 1967 og giver plads til at udvikle det palæstinensiske folks potentiale.’

I sine tidligere udtalelser har Obama beskrevet Israel som en ’uafhængig jødisk stat’, men har ikke omtalt dens borgeres rettigheder.

Den nye version søger åbenbart at imødekomme den palæstinensiske påstand, at en anerkendelse af Israel som en jødisk stat ville skade de israelske araberes rettigheder.

Den nye nationale sikkerhedsstrategi kan imidlertid også være en reaktion på udenrigsminister Avigdor Liebermans kampagne for at gøre israelsk borgerskab afhængig af arabisk loyalitet.

Det israelske ønske om
status som jødisk stat

Det var efter Camp David mødets sammenbrud i 2000, at Israel første gang bad USA om at anerkende staten som en jødisk stat, og det har gentaget denne anmodning mange gange siden.

I mange kredse ses anerkendelsen af Israel som en jødisk stat som en stopklods for det palæstinensiske krav om ’retten til at vende tilbage’ for millioner af palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere.

Siden da har alle de efterfølgende amerikanske administrationer bedt palæstinenserne om at anerkende Israel som en jødisk stat.

Da premierminister Benjamin Netanyahu kom til magten i 2009 gjorde han en palæstinensisk anerkendelse af Israels jødiske identitet til en betingelse for indgåelse af en permanent aftale. Men dette afvistes af ledende medlemmer af det palæstinensiske selvstyre PA ud fra den betragtning, at en sådan anerkendelse ville underminere de israelske araberes rettigheder.

Netanyahu har gentaget dette krav for nylig i en tale i Knesset og sagt, at der i hans optik ikke findes noget, der kan kaldes ”et israelsk folk”.

”Derfor må fredsforhandlingerne begynde med, at palæstinenserne anerkender staten Israel som et jødisk hjemland, som jøder fra diasporaen kan indvandre til. Når vi taler om en løsning med to stater for to folk er et af disse folk det jødiske folk. Derfor er det ikke et israelsk folk, det er et jødisk folk.” Netanyahu tilføjede, at en anerkendelse af staten Israel som en national stat for det jødiske folk indebærer en forståelse for, at palæstinenserne må ophøre med at afvise anerkendelsen af en jødisk stat indenfor nogle nærmere definerede grænser. Derfor må de også forstå, at flygtningeproblemet skal løses udenfor staten Israels grænser.

”Den jødiske stats legitimitet er ikke afhængig af palæstinensernes anerkendelse af os”, understregede han. ”Men freden begynder med, at denne anerkendelse slår rod. Allerførst må den fastslås som en nødvendig betingelse – ikke for en genoptagelse af forhandlingerne, men for deres afslutning. Og samtidig skal den accepteres af den palæstinensiske offentlighed og begynde at få indflydelse på skolebøger og religiøse og politiske udtalelser.”

Obamas nye definition af ”en jødisk stat” med lige rettigheder for jødiske og arabiske borgere må derfor ses som en klar udfordring til Netanyahus opfattelse af den jødiske stats identitet.

Hollands styrker er nu ude af
Afghanistan

Oprettet 01/08/2010 - 16:41

Holland trak sig søndag militært ud af Afghanistan efter fire “stolte” år i landet. Der er tale om en tilbagetrækning, som eksperter ser som begyndelsen på en udenlandsk retræte, der vil efterlade et bekymrende tomrum.

Hollands farvel er den første tilbagetrækning af betydning fra krigen i Afghanistan, der nu kører på niende år, og kommer samtidig med, at Talibanbevægelsen optrapper dens aktiviteter, og de amerikanske styrker har oplevet deres blodigste måned i landet.

De hollandske soldater gennemførte en “vagtskifte”-ceremoni i den største militærbase i Uruzgan-provinsen, hvor hovedparten af hollænderne har været stationeret, oplyser en embedsmand fra Hollands ambassade i Kabul. Natos Isaf-styrke, der forgæves havde bedt Holland om at forlænge dets mission i Afghanistan et år, hædrede den hollandske indsats og sagde, at man ville opretholde den nuværende kapacitet i området.

- De hollandske styrker har tjent med udmærkelse i Uruzgan, og vi ærer de ofre, som de og deres afghanske allierede har måttet lide under Hollands tid i provinsen, siger major Joel Harper, talsmand for Isaf, i en erklæring.

- Vi har planlagt indsættelsen af en ny multinational operation for at sikre en gnidningsløs overgang. Vi vil opretholde det nuværende niveau, siger han videre.

Holland sendte soldater til Afghanistan i 2006 og har i de fire år, der er gået siden da, mistet 24 soldater i krigen.

Natos anmodning om, at Holland forlængede dets tilstedeværelse i Afghanistan, afstedkom et politisk opgør, der i februar førte til, at den hollandske regering brød sammen. Derefter blev Hollands tilbagetrækning meddelt.

/ritzau/AFP

Kilde: http://www.information.dk/telegram/240539

Fredskultur

Holger Terp, Kvinder for Freds trofaste og uundværlige webredaktør, modtager den 9. september 2010 Liviafondens særlige hæderspris, fordi han livet igennem har dokumen­teret, hvordan generationer af modige mennesker har arbejdet for fred gennem tale, skrift, sange, protester og fælles handling. Det foregår i Festsalen, St. Kannikestræde 19 i København.

I anledning af at det snart er 100 år siden, de første danske grammofonplader med fredsmusik udkom, har Frihedens Bibliotek udstillet et eksklusivt udvalg af plader, noder og sangbøger, der i glimt viser denne ukendte Danmarks­histories mangfoldighed - udvalgt og sat sammen af Holger. Den var temamæssigt bygget op i fire afsnit: Første verdenskrig, Besættelsen, Den kolde krig, Små juveler.

Holger har igennem årene beskæftiget sig med fredsmusikkens historie og har her i 2010 i Fredsakademiet udgivet sangbogen ”Skjalden sang fredssangen – og slaget på marken stoppede”. Sangbogen er den første gennemgang af dansk fredsmusik og indeholder omkring 350 danske sange, heriblandt også mange af de sange, vi sang på marcher, til demonstrationer og på fredsfestivaller. Sangbogen der er på 427 sider, kan hentes gratis fra Fredsakademiets hjemmeside www.fredsakademiet.dk.

Sangbogen og udstillingen er udarbejdet i tæt samvirke med en lang række fagfolk og musikere. Her skal specielt fremhæves diskografen Renè Aagaard og folkemusikeren og musikpædagogen Fin Alfred.

Kvinder for Fred ønsker Holger et stort tillykke.

P.S. Nogle af Kvinder for Freds små fredsbannere – eller ”fredsklude”, som vi også kalder dem – var med på udstillingen!

Dette var så det sidste nummer Vesterbrogruppen redigerede. Vedmodigt, men nødvendigt. De to sidste Køkkenruller redigeres af Roskilde. Tak for 30 års godt samarbejde i Kvinder for Fred. Vibeke.

Bogtrykt udgave .