Hør Mona Ljungberg, som på baggrund af sine mangeårige erfaringer fra sit humanitære arbejde i Flygtninge i Fare, her fortæller om de sidste 20 års ulidelige stramninger af flygtninge- og integrationspolitikken i Danmark til stor skade for flygtninge, integrationen og den danske humanisme. Bl.a. fortæller Mona Ljungberg om sine oplevelser med at hjælpe flygtninge strandet i Bosnien – uden for EU – jf fotos nedenfor.
Det fremførtes af intervieweren, at det i den danske debat bliver fuldstændigt set væk fra, at både de mellemøstlige krigsflygtninge og tilhængere af Islamisk stat faktisk har gode argumenter for, at de militaristiske danske politikere selv bærer en del af ansvaret for både krigsflygtningenes og IS-krigernes situation. Og det er som følge af Danmarks deltagelse i US-krigen mod Irak i 2003, der jo medvirkede til adskillige millioner krigsflygtninge og den borgerkrig og voldskaos, som endte i sunniernes undertrykkelse og grobund for at ISIS kunne få tilslutning og opnå prestige som sunnimuslimernes beskyttere mod både shiamuslimmilitser og de vantro imperialistiske militaristiske kolonimagter fra vesten, som netop fik mange muslimer fra vesten, som så sig behandlet som andenrangsborgere, til at drage til mellemøsten for sammen med deres trosfæller at kæmpe for et kalifat.
Interviewet blev lavet d. 25. februar 2021
Hjemmeside for foreningen Flygtninge i Fare er https://flygtningeifare.dk/ Her kan man læse om græsrodsorganisationens aktiviteter, kontaktoplysninger og hvordan man kan give økonomisk støtte til Flygtninge i Fare.
Flygtninge i Fare har Facebooksiden: Flygtninge i Fare/Refugees in danger på https://www.facebook.com/flygtningeifare
Man kan kontakte Mone Ljungberg, forperson for Flygtninge i Fare på mailadressen kontakt@flygtningeifare.dk
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | Spotify | E-mail | TuneIn | RSS