Om forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark.

Rajesh Holmen fortæller til netradioen Flygtninge og Fred om sit borgerforslag om en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark.

Se borgerforslaget her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-07167

Rajesh Holmen er integrationssagsbehandler og hovedstiller på forslaget. Medstillere er forfatter, journalist og debattør Carsten Jensen, forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen, psykolog Mozhdeh Ghasemiyani, dokumentarfilminstruktør Michael Graversen og formand og talsmand for Refugees Welcome Michala Clante Bendixen

Forslaget bygger på en kombination af forskning og praktiske erfaringer og fokuserer på fire konkrete tiltag, der vil hjælpe flygtninge bedre og vil skabe et mere retfærdigt asylsystem: – flere FN-kvoteflygtninge, – asylansøgning på danske ambassader og humanitært visum, – udfasning af udrejsecentre og motivationsfremmende foranstaltninger, – flygtninges opholdstilladelser bør ikke inddrages.

Disse forslag til en mere organiseret tilgang til det danske asylsystem betyder, at flygtninge ikke behøver at risikere deres liv og betale menneskesmuglere for at komme i sikkerhed, og vil samtidig gøre kommunerne bedre forberedte og fremme integrationen af flygtninge i Danmark. Baggrunden for forslaget er, at den nuværende kontrol- og afskrækkelsespolitik ikke er bæredygtig globalt set, og slet ikke ved, at man udliciterer ansvaret for verdens flygtninge til nærområdelandene., hvorfor der er behov for mere solidaritet landene imellem.

Interviewet med Rajesh Holmen foregik d. 11. marts 2021.

Borgerforslaget ”Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark” indeholder en læsevenlig præcisering og forklaring af dets elementer som det kan anbefales at læse igennem inden man beslutter om man vil give det sin støtte.

Man finder borgerforslaget via ovenstående link og ellers ved at gå ind på siden https://www.borgerforslag.dk/  og i søgefeltet skrive ”flygtninge” eller ”FT-07167”, så vil det dukke op.

Under borgerforslaget finder man også mailadresse til forslagsstiller og her interviewede Rajesh Holmen og de 5 medforslagsstillere til ”Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark”.

 

Rajesh Holmen, der stiller borgerforslaget om en mere human og solidarisk flygtningepolitik

Borgerforslaget om en mere human og solidarisk flygtningepolitik

Skriv et svar