Hør Demo for genoptagelse af iranernes asylsager nu! – 1. del

Demonstrationen på Christiansborgs slotsplads foran Folketinget “For genoptagelse af iranernes asylsager nu!”, som foregik d. 5. november 2022, var arrangeret af de afviste iranske asylsøgere på udrejsecenter Avnstrup i samarbejde med 7 organisationer. Arrangørerne skriver:

Iran er ikke sikkert! Alligevel er der rigtig mange iranere, der sidder fast i de danske udrejsecentre, hvoraf størstedelen har boet der i mange år.

Flere politikere tager afstand til det undertrykkende regime i Iran og støtter op om den igangværende frihedskamp, men det klinger hult, når selvsamme politikere fører politik, der placerer iranere i udrejsecentre uden mulighed for at føre et almindeligt liv og i værste tilfælde forsøger dem tvangsudvist til et land, hvor de ikke er i sikkerhed.

Det var de iranske beboere på udrejsecenter Avnstrup, som inviterede til demonstration lørdag d. 5. november for sammen at protestere og kræve bedre muligheder for de mange iranere, der bor på danske udrejsecentre.

– Vi kræver, at de iranere, der bor i danske udrejsecentre, får deres asylsager genoptaget, og at de ikke skal underlægges udrejsesystemet!

– Vi anbefaler også, at udrejsecentrene udfases, og at alle afviste asylansøgere, der er udsendelseshindrede, får deres asylsager genoptaget!

Vi hører først Tale af Reza Asoodeh (talsperson for de iranske beboere i udrejsecenter Avnstrup)
efterfulgt af Negin Gholami (kurdisk iransk studerende indkvarteret i udrejsecenter Avnstrup)
og til sidst Martin Lemberg-Pedersen (Amnesty International Danmark). NB.Alle talerne kan høres både på dansk og farsi takket være simultantolken Hamid

Medarrangører var
– Hand By Hand
– Trampolinhuset: Københavns flygtningemedborgerhus
– No deportations
– Amnesty International Danmark
– Folkebevægelsen for asylbørns fremtid
– Stop Diskrimination
– Black Lives Matter Denmark

Vi har stadig til gode i 2.del at høre tale af Elise Bjerkrheim (Frie Grønne) som har besøgt udrejsecentrene. Desuden tale af rosa Lund og flere spontale taler af iranere
Indslaget er produceret af Flygtninge og Fred https://flygtningeogfred.dk/ og Dialog på Frederikshavn Lokalradio

2. del af demonstrationen for genoptagelse af iranernes asylsager nu! høres på   https://flygtningeogfred.dk/hoer-2-del-af-talerne-paa-demo-for-genoptagelse-af-iranernes-asylsager-nu/

NB Er der fejl og mangler bl.a. i navne og billeder så modtages gerne beskeder herom til post@arnehansen.net

Fra de afviste iranske asylsøgeres demonstration for genoptagelse af deres asylsager
Reza Asodeh taler for de afviste iranske asylsøgere i Avnstrup og alle andre i samme situation 
Negin Gholami taler. Negin er kurdisk iransk studerende indkvarteret i udrejsecenter Avnstrup
Tone fra Trampolinhuset som konferencier som får bekræftet, at demoen gælder for alle afviste asylsøgere undergivet “motivationsfremmende foranstaltninger” Her sammen med tolken Hamid
Martin Lemberg-Pedersen taler på vegne af Amnesty Internationel
Et udsnit af de demonstrerende afviste asylsøgere og deres sympatiserende danskere i frihed
Iransk kvinde fra Avnstrup udrejsecenter med skilt med Iran og tekst skrevet på farsi
Skilt skrevet på farsi

 

1 tanke om “Hør Demo for genoptagelse af iranernes asylsager nu! – 1. del”

Skriv et svar