Om Bernadottes hvide busser i 1945, Henrik Brobergs hvide fly i 1999 fra Kosovo og igen i 2020 “hvide” fly med flygtninge fra Grækenland?

Interview med den danskfødte nordmand Henrik Broberg som startede kirkeasyl og senere i 1999 fik den norske regering til at sende ”hvide fly” til at hente de mest udsatte krigsflygtninge fra Kosovo. Henrik Broberg foreslår i interviewet at fylde de tomme fly med flygtningene fra de overfyldte sundhedsfarlige lejre på de græske øer mv. og indlogere dem på tomme hoteller i Europa. Det kan jo næsten gøres gratis med den sparede corona-krisehjælp og billig benzin. På hotellerne kan hjemsendte ledige lærere således for deres udbetalte løn begynde undervisning i det nye hjemlands sprog og kultur og fremme flygtningenes muligheder for at bidrage med medbragte uddannelser mv. En win-win situation.

Henrik Broberg kommer også ind på årsager til (krigs)flygtninge og nødvendigheden for at se dem i øjnene som vores næste – uanset hvor flygtningene kommer fra på kloden, nu hvor alle er blevet globalt gensidigt afhængige. Bl.a. coronapandemien viser at vi alle er i samme båd og nødvendiggør at også sundhedsfarlige flygtningelejre bliver tømte igennem internationalt samarbejde – for vor egen skyld. Interviewet med Henrik Broberg foregik d. 22. april 2020. Henrik Brobergs email:henrikx@online.no

En avisartikel i Klassekampen d. 1. maj 2020 af norske Tore Vik, Berit Waal og Hilde Krogh med et lignende forslag om at hente 5000 af de mest udsatte flygtninge fra Morialejren i Grækenland: Hvite busser til Moria-2

Tidligere Dialog-interview med HEnrik Broberg:

https://flygtningeogfred.dk/dialog/flygtninge/150908HenrikBrobergFlygtningesituationen64.htm

https://flygtningeogfred.dk/dialog/flygtninge/060216henrikbrobergnorge-dk64kbps.htm

 

Skriv et svar