Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1981

HVEM ER VI?

Virum Arbejdsgruppe spørger bl. a. "Den blå Køkken­gruppe":

"Hvem er I egentlig (udover Bodil Graae, som vi kender gennem artikler i Politiken)? Hvor mange er I, og hvad står I for? Specielt har vi duskuteret, om I skal betragtes som bevægelsens officielle talerør..? Med hensyn til "Køkken­rullen" er der fuld enighed i vor gruppe om, at vi går ind for et andet navn. I det hele taget finder vi det relevant, at vi nu forlader den megen "køkkensnak", som virker noget koketterende, og som fastholder os på et lidt pjattet niveau." - og savner bl.a. oplysninger fra grupperne om, hvad de er i gang med til inspiration for de andre: her må opgives en dead-line for indsendelse af stof til først­kommende blad.

Kære Virum Arbejdsgruppe.

JA - hvem er vi egentlig?

Vi er Den blå Køkkengruppe, der er ligeså tilfældigt sam­mensat som de fleste Køkkengrupper i landet. Men eet er vist: Vi er alle indstillet på at ville gøre det stykke arbejde, som nogen må tage sig på. Det er bl.a. at holde kontakten vedlige mellem grupperne, sørge for at I får noget at vide om hinanden, sørge for at pjecer bliver trykte og Køkkenrullen kommer igang, bliver redigeret og formidlet.

Vi er ti kvinder i Den Blå. De fem af os var med i den oprindelige arbejdsgruppe i kampagnetiden, fem er kommet til. De sluttede alle op undervejs og viste initiativ og interesse.

Det væsentligste for sammensætningen har været, at alle forhåndsvis erklærede, at de med hjerte og sjæl ville gå ind i det store arbejde, det er at være formidlere og også være parate til at skrive, holde foredrag, give informationer, lave praktisk arbejde, besvare breve. Vi har således indført mødepligt for vore månedlige møder, som starter kl. 16 og ofte bliver ved til langt over midnat. Hver gang vælges mødeleder for næste gang - og til hende sendes al indkommen post fra ind- og udland. Vi begynder vore møder med en læserunde.

Derefter følger en "hvad hver har oplevet siden sidst"-runde.

De ti omkring det blå bord er (i alfabetisk orden): Lisbeth Bendixen, Grete Bjerg, Jette Drastrup, Bodil Graae, Jytte Hilden, Janne Houman, Louise Højlund, Elise Larsen, Gytte Rue, Lise Sørensen.

Hvad står vi for? Kvinder for Fred plus en hel masse enkelt opfattelser og personlige holdninger. Kort sagt et meningsmæssigt bredt udsnit af den danske befolkning med det ene helt totalt fælles: Viljen til at arbejde alvorligt og aktivt for freden.

Når vi valgte at være en Køkkengruppe skete det naturligvis efter svære overvejelser. Vi er glade for, at vi valgte Køkkengrupperne. Det har vist sig virkelig at have slagkraft - og det har også fænget i udlandet.

Vi forbinder det også med den uhøjtidelighed, der er kvinders store styrke. Vi tager ikke os selv så rent forskrækkeligt højtideligt.

Vi føler hverken, at vi er særligt kokette eller særligt pjattede, når vi arbejder i vores rent private køkkener, hvad vi faktisk på godt og ondt alle sammen gør. I vil, at vi skal "forlade al den køkkensnak".

Men faktisk synes vi, at det er, hvad vi har gjort i årevis. Vi har ikke vovet at drage dagligdagen ind i det samfunds­arbejde, vi har deltaget i. I virkeligheden føler vi, at vi er vendt tilbage til at turde vedkende os, at køkkenet hører med til vores liv. Og det betragter vi som et fremskridt. Vi vil gøre det nære politisk. Vi vil også gerne drage mænd ind i den livsnerve, som vi bl.a. ser køkkenet som symbol på. løvrigt ser vi det også i fredskvindehistorisk perspektiv. Kvinder har brugt kaffe- og teselskaber som udgangspunkt for deres aktioner (Norge, Sydafrika - se pjecen).

Og som der også står i pjecen:

Vi skal holde os ved jorden, men vi skal også have mod til at kigge ud ad køkkenvinduet og turde se, hvad der sker og så vise mod ved at påtage os medansvaret for freden i verden.

Men skal alle køkkengrupper være blå? Skal nogle være gule eller grønne, blomstrede eller ternede?

Vi er helt enige om, at Køkkenrullen skal finde sin form og blive det kontaktorgan, vi alle hungrer efter. Vi skal høre om, hvad der sker, hvor, hvornår. Og en dag bliver vi måske også så erfarne, at vi kan sætte deadline på. Det kan være, at I klarer det den dag, I melder jer til at redigere, for meningen er, at den skal gå på omgang i grupperne. Det er en spændende ting at samles om, og I skal nok få posten sendt herfra. Næste Køkkenrulle redigeres på Fyn.

Nej, vi er bestemt ikke bevægelsens officielle talerør. Hver eneste gruppe er deres egen omkring det fælles mål og appellens ordlyd. Vi er een af mange (hvor mange??) grupper. Vi ville føle os meget alene uden jer og alle de andre.

Fortsat held og lykke ude hos jer.

Nu ser vi frem til Holstebromødet som det, der vil give os alle nye impulser.

Venligst
Bodil Graae

Victor F. Weiskoph, Naturens Verden 1981:

Tidligere tiders krigsødelæggelser kunne genoprettes. De døde kunne ikke vækkes til live, men livet kunne videre­føres af de overlevende. Idag er situationen fuldstændig anderledes. Vi kan ikke længere komme over en kerne­våbenkrig.

Kernevåben er ikke krigsvåben, men midler til nationalt og internationalt selvmord. Til trods for dette, fører krigs­truslen til fortsat udbygning med og videreudvikling af kernevåbnene. Og kapløbet går videre og videre.

Der foregik noget...

8. MARTS

Mange steder i landet havde fredsbevægelserne, heriblandt Kvinder for Fred, givet kvindernes internationale kamp­dag, 8. marts, et tilskud af nyt:

AABENRAA

I Aabenraa var der stor familiefredsfest, arrangeret af Kvinder for Freds lokale køkkengruppe.

150 mennesker i Guldbergparkens festsal, oplæsning, taler, sang, monolog - og vedtagelse af resolutioner, både til By­rådet - med ønsker om bedre samlingssteder og til regering og folketing:

"Vi vil ikke forsvares af våben, der betyder udslettelse af os selv og millioner af mænd, kvinder og børn, der tænker som vi. Intet er det værd."

KØGE

I Køge var mødets hovedtaler Jytte Hiden.

ODENSE

I Odense - et resultat af 16 fredsgruppers forenede anstren­gelser - var det Else Hammerich, der bl.a. sagde: "Lad os tage magten eller gå til grunde!" (Overskrift i Fyns Stifttidende næste dag).

Else Hammerich forestillede sig, at en ny folkelig regering skulle dannes af partierne, fagbevægelsen, kvinde­bevægelsen og andre bevægelser og enkeltpersoner.

"Jeg tror, der ligger en rigdom af styrke og begejstring i Danmark, som venter på at blive brugt. Enten gå til som folk eller rejse os." Mere end 100 mennesker deltog i mødet, og der var også dækket op med informationsborde, hvor man kunne danne køkkengrupper og købe Kvinder for Freds materiale. Det var ved den lejlighed, der blev oprettet en gruppe KfF i Odense.

TIRSDAGSMØDE I KVINDEHUSET

I København er der ingen køkkengruppe. Kvindehuset i Gothersgade tog - som en enlig svale et initiativ med at sammenkalde om emnet til et "Tirsdags-møde", en fast institution de har i vintersæsonen. Der kom 20 mennesker, aktive i forskellige andre fredsgrupper - der kom ikke rigtig nogen "kaffeduft" ud af det. De føler sig i øvrigt ikke rigtig hjemme i køkkenet som ide.

Deres ideer går snarere i retning af at gå ud og spejde og fighte. Hvad laves der rundt omkring af militære installationer? Ved I noget om, hvad der foregår, hvorfor, på jeres egn? Hvem kender nogen, der fremstiller dele til F-16 flyene? Hvor? Find ud af det, skriv højt om det.

KOLDING

I Kolding havde Arbejdernes Fællesorganisation, en række fagforeninger, kvindeorganisationer og de tre venstrefløjspartier arrangeret et møde, hvor 300 mennesker, mest kvinder, samledes om to hovedemner, Kampen mod arbejdsløsheden og Kampen for fred og afrustning. Om det sidste emne talte Gytte Rue og Janne Houman:

"Den danske regering lever ikke op til alle de erklæringer, der blev vedtaget på FNs nedrustningskonference i 1978, og som den selv har underskrevet," sagde de blandt andet.

FREDSMØDE I GLADSAXE

Gladsaxe-gruppen Kvinder for Fred stod for et fredsmøde den 25.3 på biblioteket. Salen var næsten fuld, aftenen god med oplysende indlæg fra fredsforskeren Hakon Wiberg, major ved forsvaret N.H.Clemmensen og Janne Houman, Kvinder for Fred. Borgmester Tove Smicth var ordstyrer.

Ruth Kamph, aktivt medlem af socialdemokratiet i mange år, trods kørestol-tilværelse, krævede flere oplysninger om depoterne i Danmark, blandt andet om det ene, der vitterlig findes på Sjælland. Depoterne er en kendsgerning, det aktuelle problem er udbygning af deres kapacitet og tilførselsanlæg omkring dem. Forsvarskommandoen hemmeligholder oplysninger, der kommer os alle ved, vi kræver åbenhed, medindflydelse - det drejer sig om vores liv, ikke kun vores territorium.

KØBENHAVN

I Falkonercentret i København sagde Domitila Barrios de Chungara: "Samfundet har to støtter, manden og kvinden. Hvis man hæver den ene over den anden, falder samfundet sammen. Og det gør det også, hvis .den ene begynder at bekæmpe den anden." Arrangørerne af mødet i Falkonercentret uddelte en 8. marts avis med blandt andet en artikel af forfatteren og aktivisten Dagmar Andreasen, som skrev:

"Når vi nu har en speciel dag for kvinders rettigheder, må vi betænke, at uden at vi bevarer freden, kan vi ikke få andre vigtige krav opfyldt. Da vi som kvinder gik ud med vore lister fra kvinde til kvinde, fik vi mange underskrifter, flere end hvis vi var kommet med lister fra politisk hold... Det er os, som skal oplyse om, hvad der foregår, - hvor de lægger deres depoter. Få råbt så højt vi kan, at vi kvinder vil fred, få sat lige netop den ting ind som hovedparole."

FRA BONN

Fra Vest-Tyskland får vi en del rundskrivelser fra kvinder, vi fik adresse-kontakt med ved Kvindekongresserne. De fortæller f.eks., at en gruppe har arrangeret et 3-dages seminar for kvinder i Bonn, hvor de havde møder med 3 forskellige ministerier, der beskæftiger sig med børn og ungdom, erhvervssamarbejde og information. Hvad om en gruppe her arrangerede et besøg i Civilforsvarsstyrelsen? Prøv evt. at få en fra politiet til at fortælle om civilberedskabet ved en gruppeaften.

FRA ISRAEL

I bladet WOMAN(Welt - Organisation der Mutter Aller Nationen, Herbartstrase 104 - 2940 Wilhelmshafen) er der fortalt om et opmuntrende eksempel på praktisk fredsarbejde: Kvinder fra en arabisk og en jødisk landsby begyndte i 1975 at mødes en gang om måneden, skiftevis i en arabisk og jødisk landsby, for at lære hinandens levevis og skik og brug at kende. Det førte til besøg af skoleklasser og sågar af skoleelevernes forældre hos hinanden. Og det forgrener sig. De kalder sig "Broer", og en af pionererne: Ruth Lys, fik den 28.12.1980 en fredspris, som et månedsblad i Jerusalem havde udsat. Fra den 26.-28. marts 1981 har der været holdt et symposium i byen Isfiya ved Haifa, hvor Kvindegruppen Broen deltog. Alt for at fremme dialogen mellem det jødiske og de arabiske folk for freden.

FRA MOSKVA

Vi fik en hilsen fra Moskva til 8. marts: Sovjet Peace Commitee, Kropotteinstr. 10, Moscov, USSR.

Der skal foregå noget...

Mors dag i USA

Som nævnt i nr. 2 af Køkkenrullen vil amerikanske fredskvinder besætte Pentagon d. 10. maj - "Mors Dag"! Altså endnu et forsøg på at bringe nyt liv til gamle "dage". I køkkenet kan vi andet end koge og vaske op - på mors dag kan vi andet end sætte blomster i vand - og den internationale kvindekampdag er også en fredsdag...

Mors dag i Holland

I Holland flytter de mors-dagen til d. 9. maj (af hensyn til kirkegængerne). Den dag foregår deres - også før omtalte - "stille march". Også Roskilde Fredskomite har valgt d. 9. maj som dagen for en fredsfest. Adressen er Borgerdiget 8, tlf. 02-373058.

Mors dag i Danmark

I Sønderjylland forberedes et stort Folkemøde for Fred d. 10. maj kl. 14. Stedet bliver Jels Friluftsteater. Det første forslag har fået den kendte samfundsde­battør, pastor Søren Krarup, til at aflevere en bredside i Vestkysten, i den (meget passende) rubrik "fra EN side" og under overskriften: "National helligbrøde". Her er et udpluk af præste­tankerne:

"Kvinder for Fred" med samt diverse meningsfæller søger nu at præparere os til en ny 9. april med hertil hørende kapitulation over for en fremmed voldsmagt, men det vil være skændigt, om de skulle bruge Dybbøl banke til dette skændige formål. Her er dansk forsvarsvilje og kamp for landets eksistens manifesteret, og her har de intet at gøre. Lad dem betræde friluftsscenen. Lad dem eventuelt benytte et dukketeater.. .

Hvis ikke de levende vil protestere, vil de døde. De ligger i rækker i landskabet omkring møllen, Schau, de Plat, Irminger, Stockfleth, Rosen, Lasson, Nellemann - i hundredevis af danske soldater, som satte livet ind på at deres børn og børnebørn kunne vokse op i et frit og selvstændigt Danmark. Dem er det, man vil spotte ved et sådant møde...

hvis det skulle være undgået "Kvinder for Fred"s opmærksomhed, så er Dybbøl banke faktisk et sted, hvor der blev kæmpet med våben i hånd for Danmarks eksistens"...

Hvad der må være undgået Søren Krarups opmærksomhed er, at der i dag må kæmpes med andet end våben i hånd for Danmarks og det øvrige Europas eksistens - for blot at nævne det nærmeste. Og "Køkkenrullen" nr. 2 har han heller ikke læst - måske ville det heller ikke have formildet ham at se, at det var meningen, at alle mødedeltagerne skulle medbringe blomster og lægge dem på de gamle krigergrave på Kongeskansen ... eller at man arbejder for at få såvel talere som deltagere fra begge sider grænsen. Af talere har mari foreløbig fået tilsagn fra Jytte Hilden, Berit Ås, Jan Øberg og Ellen Malberg.~Hvis der ikke står noget om mødet i din avis i maj, så kontakt køkkengruppen i Aabenraa.

Fyn for Fred

En kampagne mod oprustning, for Norden som atomvåbenfri zone, JA til forhandling, NEJ til konfrontation. Carla Hansen, Kvinder for Fred, fortæller om et stort møde, som 143 fredsfolk fra 16 forskellige organisationer holdt i Odense 21. februar, hvor man sendte resolution til regeringen og lagde planer for kampagnen Fyn for Fred. Man koncentrerer sig om dagene 24.april til 9. maj (incl.), og Kvinder for Fred er naturligvis med bl.a. i Nyborg, Faaborg og Svendborg.

KURSUS I SVENDBORG

Desuden holder "Den røde Højskole" i Svendborg et kursus "Lær at føre fred" 4.-15. maj med følgende talere: Erik Knudsen, Søren Møller Christensen, Bjørn Erichsen, Jan Øberg, Dagmar Andreasen, en repræsentant for SID, Ålborg, og en for Kvinder for Fred, Jytte Hilden. Tilmeldelse på tlf. 09 - 21 55 21.

MØDE I AALBORGHALLEN

En række fagforeninger har taget initiativ til og står som økonomiske garanter for et stort møde i Aalborghallen d.23. og 24. maj. Blandt de vigtigste emner er "Norden som atomfri zone". Samme dage foregår et nordisk fredsmøde i Roskilde med samme emne, også arrangeret af fagbevægelsen.

DEN STORE KVINDEMARCH

EN FREDSMARCH FOR ALLE!

Fra Oslo modtog "alle fredsorganisationer i Norden" og altså også vi, d. 8. februar et brev fra Wenche Sörager, Eva Nordland og Rakel Pedersen. De bad os være med i den store fredsmarch, som de syntes at ti kvinder for hvert af de nordiske lande skal være kernen i.

Der er i mellemtiden arbejdet med sagen. Datoen for marchens afgang fra København er fastsat til

- dagen før, den fælles dag for et atomvåbenfrit Europa, bliver der et møde på Raadhuspladsen i København - et møde som forberedes af en særlig dansk initiativkomite.

FOLKEFEST I SØNDERMARKEN

Fra Raadhuspladsen går man til Søndermarken, hvor der bliver en folkefest "i den helt store stil" (skriver dagbladet "København").

Altså d. 21. juni.

Dernæst går turen ned gennem Europa med endemål i Paris, hvor marchen slutter i Hiroshima-Nagasaki-dagene 6.-9. august.

Det er stadig hensigten, at kvinderne - 10 fra hvert nordisk land - skal danne kernen og vandre hele vejen - for dem er turen arrangeret, udgifterne søges dækket etc. - mens andre må arrangere sig undervejs med deres organisationer - eller andres. Komiteen, hvor Kvinder for Fred også er repræsenteret, efterlyser kvindelige fodgængere, som er i god fysisk form - eller venter at blive det til den tid! - og som kan gå ind for parolerne:

"et atomvåbenfrit Europa fra Polen til Portugal" - samt "et kontraktfæstet atomvåbenfrit Norden".

Der er også brug for aktivister, der ikke kan stå den lange distance; der skal samles penge ind, koordineres m.m.m. - så kontakt hurtigst enten den norske initiativtager eller en af den danske komites kontaktadresser. Her er de:

Wenche Sörager,
Pilestrædet 36 L
270, Oslo 1.
Tlf. 02 - 20 06 89.

Den danske aktionsgruppe, som er åben for nye medlemmer, har disse adresser:

Niels Hass (Nej til Atomvåben)
Evanstonevej 4,
1900 Hellerup.
Tlf. 01 - 20 14 38.

Carl Rosschou (Samarbejdskomiteen)
Gothersgade 8 C,
1123 København K.
Tlf. 01 - 13 93 14, tirsdag-onsdag 10-17, torsdag 10-19.

Sådan!

FARVEL TIL VÅBNENE

- fra de der laver dem.

"Ved en konference i Nottingham med titlen "Arbejdsløshed og kampen imod den" blev der udsendt en udtalelse fra en gruppe tillidsmænd fra selskaber, der fremstiller våben. Tillidsmændene erklærede, at de var modstandere af våbenfabrikation med den begrundelse, at den bidrager både til krigsfaren og til økonomisk nedgang i såvel produktions- som aftagerlande. De efterlyste i stedet investeringer i samfundsnyttig produktion." (Meddelt af Dagmar Fagerholt, her forkortet).

IDÉ TIL EFTERFØLGELSE

Rigmor Thor, der bor i Måløv og er folkepensionist - og ivrig deltager i freds debatter - fortæller at hun "endelig tog sig sammen" og skrevet læserbrev til sin lokale avis, Ballerup Bladet, om angsten, der knuger os alle - og om at det er bedre at nævne angstens navn og stille sig selv spørgsmålet: "Kan jeg da slet ikke gøre noget?" Hendes brev munder ud i en henvendelse til kvinderne om sammen med hende at danne en køkkengruppe. Der kom fem henvendelser; Rigmor Thor skrev og bad om at få en taler ud fra "Den blå køkkengruppe". Janne Houmann kom, og gruppen vil sikkert vokse, - i øvrigt er det ikke størrelsen, men kvaliteten af samværet og aktiviteten, det kommer an på.

POSTKORTKÆDEN

I dagene op mod d. 10. marts glødede telefonnettet med følgende tekst, som Kvinder for Fred i Aalborg havde startet, og som vi nu allesammen videre gav til andre kvinder, som igen ... osv. (måske var teksten blevet forkortet på vejen):

Adressaten var statsminister Anker Jørgensen, der modtog kortene d. 10. marts - forhåbentlig i god tid før afgørende forsvarsforhandlinger.

EARTH FOR LIFE

-kædebrevet

På samme tid cirkulerede et kædebrev, som d. 10. april skal sendes til slutadressen Rustningskomiteen i Geneve. Initiativtagerne har regnet ud, at hvis hver sender brevet videre til 5-10 personer og de igen til 5-10 - og hvis hvert led tager en uge (osv.), er der inddraget 4 mill. mennesker før midten af april. Tager hvert led kun 6 dage, bliver vi over 60 millioner!

Kontakt søges

"Stop diskussionerne til fordel for aktionerne". foreslår

Nej til Atomvåben,
Ålborg lokalgruppe,
Galstergade 5,
9400 Nørresundby.
(ved Poul Klingberg).

Der efterlyses landet over folk med gode ideer, store eller små, - folk med relevant viden (eller kilder) om depoterne - folk med 'og uden erfaring i aktioner, og måske især her i starten folk med erfaring i planlægning af større aktioner." (Fra "det lille blad" udsendt af "Nej til Atomvåben").

Fra Land og Folk

Sygeplejeeleverne udtalte gennem deres fællesråd i marts:

"Fredsforskere i hele verden mener i dag, at vi aldrig før har stået så nær en atomkrig, som vi gør nu. Vi mener, at det er vigtigt, at alle mennesker tager stilling til dette spørgsmål, da det drejer sig om vores alles fælles fremtid. Vi mener, at alle, også sygeplejeelever, må tage stilling" (forkortet).

Foreningsradio på lokalt plan

"Kulturminister Lise Østergaard fremlægger om kort tid et lovforslag, der skal gøre det muligt for foreninger/grupper at sende egne radioprogrammer ud i æteren.

Vi kender endnu ikke lovforslagets nærmere indhold, men vi tog hastigt af sted til Stockholm for at undersøge NÆRradiovirksomhed der. I Sverige har en forsøgsordning nemlig allerede kørt i halvandet år."

Sådan - skriver bl.a. - Grete Rützou i "det lille blad". Hun og tre andre fredsgruppe-repræsentanter er ved at udarbejde en rapport om studierejsen, hvis indhold må interessere mange grupper - også Kvinder for Fred.

Interesserede kan skrive til NÆRradiogruppen,

c/o Grete Rützou,
Kastelsvej 3, 4.,
2100 København Ø.