Kvinder for Fred

Køkkenrullen unummereret, 1981

DER SKAL FOREGÅ NOGET

Mange af de danske og udenlandske fabrikker, som sælger køkkentøj og husholdningsudstyr, laver også rustningsudstyr. Det gælder bl. a. granatfabrikken Wejra A/S i Skalborg ved Ålborg, som producerer de såkaldte Rebildgryder.

I dette nummer af "Køkkenrullen" opfordrer "Kvinder for fred på Østfyn" til en boykot af Rebildgryderne. Men vi mener ikke, at det er nok kun at boykotte Rebildgryderne, og derfor er vi i færd med at forberede en aktion, som opfordrer alle kvinder i Europa til at boykotte køkkenredskaber og husholdningsudstyr, som er fremstillet på fabrikker, der laver rustningsudstyr.

Vi vil gerne opfordre alle jer, der læser Køkkenrullen til at give en hånd med, idet vi har brug for både praktisk og økonomisk assistance. Hvis I har tid og mulighed, vil vi bede jer henvende jer til nedenstående medlemmer af Kvinder for Fred på Østfyn, og så vil vi forsøge at indkalde til et møde så hurtigt som muligt. Henvendelse til:

Birthe Knudsen
Svanevej 9
5300 Kerteminde
Tlf: 09-322231

Minna Jørgensen
Måle Bygade 40
5300 Kerteminde
Tlf: 09-341585

KVINDER FOR FRED PÅ ØSTFYN

Vi var nogle stykker, der havde lyst til at lave en lokal fredshevægelse.

Det første vi gjorde, var at arrangerer et møde om "oprustning og krigsforberedelser". Vi skillingede sammen til udgifterne ved mødet, der blev holdt på et hotel i Kerteminde.

Der kom godt 40, og vi forklarede, hvad vi havde tænkt os, og bad dem, der ville være med i en lokal fredsgruppe, om at skrive sig på en liste.

Det var der mange der gjorde, og dem indkaldte vi kort efter til et møde, denne gang i et af vore hjem.

Vi var enige om, at vi ikke ville have nogen bestyrelse eller forkvinde, fordi vi tror, at alle arbejder bedre på lige fod.

Vi begyndte at samle artikler og om sikkerhedspolitik for samle den viden, der er nødvendig, for at kunne argumentere så det bliver taget alvorligt. Derfor sætter vi os også grundigt ind i bl.a. våbensystemer.

Vi mødes en gang om måneden på skift hos hinanden. Vi har f.eks. skrevet til de kvindelige medlemmer af Folketinget og bedt dem fremme nedrustning og fred på tværs af partipolitik. Vi har samlet oplysning om krigsforberedende arbejde bl.a. etablering af massegrave i kommunerne, og offentliggjort oplysningerne. Vi har deltaget i møder rundt om i landet, og har også givet gode råd til andre, der ønsker at starte lignende arbejde.

Vi går sammen og hjælper hinanden med de opgaver, som vi får udefra. Sådan gik vi sammen, da den første opfordring kom, om at holde foredrag om "Kvinder for Fred". Vi gik i gang med at samle oplysningsmaterialer, og sammen udarbejdede vi et oplæg på 17 ark.

Foredraget blev prøveholdt i gruppen og diskuteret igennem. Det giver, de af os, der skal ud med oplæget, en god tryg fornemmelse, at stoffet er gennemarbejdet. Hver gang vi er blevet bedt om at deltage i et møde, er vi gået sammen, og vi gennemdiskuterer hvad der er vigtigt at ,få sagt.

På den måde kan et enkelt medlem af gruppen lettere sige ja til at deltage i møder o.lign., med en hel gruppe bag sig. Vi skiftes til at "optræde" offentligt, og det giver træning til de af os, som ikke har været så øvet til den slags før.

Vi har bestemt det som vores opgave at indsamle og videregive oplysninger om oprustning og krigsforberedelser.

Da vi startede gruppen, vidste vi ikke ret meget om den slags ting, og vi opdagede hurtigt, at det også gjaldt mange andre mennesker. Derfor mente vi, at det måtte være vores opgave at oplyse og informere.

Vi har også opdaget, at mange mennesker bliver motiveret til at deltage i fredsarbejdet, når de får kendskab til hvad der foregår rundt omkring.

Gruppens arbejde

De fleste af vore møder finder sted om aftenen, men når vi som nu, hvor vi laver "køkkenrullen" - skal lave en større ting forsøger vi at afsætte en halv eller hel lørdag til det.

Vi har lavet "Køkkenrullen" på den måde, at vi på det forrige møde i gruppen fordelte arbejdet, så stoffet til bladet kunne ligge nogenlunde klart til lørdag den 12.7.

I dag har vi så gennemgået og redigeret stoffet, lavet et par ting mere, lavet illustrationer og den tekniske del af bladet.

På de normale møder kører vi efter en forholdsvis kort dagsorden, og beslutter så, hvad vi vil lave fremover, Vi diskuterer meget, dels for at få mere viden og dels for at være enige om de ting vi laver.

Vi er en snes kvinder på 25-65 år, og vi er meget forskellige både politisk og erhvervsmæssigt, men det er en stor fordel, fordi vi på den måde kan udnytte hinandens muligheder og kunnen og forskellige måder at tænke og handle på, til gavn for os alle.

EFTERLYSNING

ADRESSE I ROM SØGES:

Alle kvinder, der har lyst, blev på fredsfestivalen i Paris inviteret til ROM den 8 marts 1982.

Vi nåede blot ikke at få den romerske kvindes adresse. Hvis der er nogen, der har den, så sæt den venligst i "Køkkenrullen" næste gang, så vi kan få en god tur til ROM næste forår.

BOYKOT REBILDGRYDERNE

Mange kvinder støtter våbenproduktionen i Danmark ved at købe de såkaldte Rebildgryder.

Rebildgryderne bliver lavet på granatfabrikken Wejra A/S i Skalborg ved Alborg, hvor der udover gryder og kasseroller også fremstilles artilleri _ og morter-ammunition.

Artilleri- og mortergranater bruges til drab og lemlæstelse af fodfolk - altså grupper af soldater i bevægelse.

Kvinder for Fred på Østfyn vil hermed opfordre alle kvinder til at boykotte køkkenredskaber - heriblandt Rebildgryder - som er fremstillet på våbenfabrikker.

Chr. Rovsing A/S -
elektronik og oprustning

I løbet af 70-erne er elektronikfirmaet Chr. Rovsing A/S blevet en af landets største rustningsproducerende virksomheder. Chr. Rovsing A/S har afdelinger i Ballerup, Herlev og København, indehaveren er Chr. Rovsing, rumfartsekspert.

Chr. Rovsing er uddannet civilingeniør, og han har siden starten i 6o-erne satset stærkt på produktion af avanceret militært udstyr. I dag producerer Chr. Rovsing A/S alle former for elektronisk udstyr til raketter, fly, varslingssystemer og kommunikationsudstyr, og en væsentlig del af denne produktion foregår i samarbejde med andre rustningsfirmaer som f.eks. Jørgen Høyer A/S og Wejra A/S.

Sammen med en halv snes andre stor-producenter af rustningsudstyr fik Chr. Rovsing i 1977 en af underleverancerne til F-16 flyene, hvortil han skal levere ildlederdatamater - datamater, som korrigerer flyets skyts i forhold til målet. At produktionen af elektronisk rustningsudstyr er en indbringende forretning fremgår af nogle af de ordrer, som Chr. Rovsing A/S har fået i de senere år:

Ildlederdatamater til F-16-flyene: 140 mill. kr.

Kommunikationsudstyr til NATO: 250 mill. kr.

Kommunikationsudstyr til forsvaret: 37 mill. kr.

Kommunikationsnettet

Det elektroniske rustningsudstyr - f.eks. datamater - er i mange tilfælde identisk med det udstyr, som Chr. Rovsing leverer til civile formål i Danmark og i udlandet.

Det gælder bl.a. kommunikationsudstyret, som Chr. Rovsing A/S med, EF-støtte og velvillig bistand fra myndighederne og politikerne i Danmark, sælger til bl.a. teleadministrationerne i EF-landene og i Danmark.

På EF-plan er Chr. Rovsing involveret i etableringen af det såkaldte Euronet. Det er et datanet med en snes centrale databanker - fordelt i de europæiske lande, - hvor især private virksomheder kan hente oplysninger, om rumfart, fysik, kemi, energi, metallurgi, retsvidenskab, statistik, medicin og om erhvervsliv og landbrug.

På EF-plan er det teleadministrationerne, som opretter det nødvendige telenet, mens elektronikfabrikanter som Chr. Rovsing leverer elektronikken - og hermed får adgang til et helt skatteyderbetalt marked.

Det samme er tilfældet i Danmark, hvor hvor teleadministrationerne KTAS, Jysk Telefon, Fyns Kommunale Telefonselskab og Post- og Telegrafvæsnet - nu er i færd med at etablere et telekommunikationsnet, som skal bane vejen for helt nye elektroniske kommunikationsformer. En af de største leverandører af elektronik i forsøgsperioden - og formentlig senere, når den nye elektroniske kommunikation er indført - er Chr. Rovsing AlS.

Chr. Rovsing er også med i kapløbet om fremstillingen af digitaltelefoner til det danske marked. I den forbindelse har regeringen nedsat et ekspert udvalg, som skal afgøre, om Chr. Rovsing skal have ordren på at udvikle og fremstille digitalsystemet.

Der er ikke nogen tvivl om, at Chr. Rovsing A/S får ordren på udviklingen af digitaltelefonsystemet. Dels er firmaet velanset og velrenommeret på grund af et højt teknologisk - videnskabeligt niveau, og dels befinder Chr. Rovsing sig de steder, hvor de vigtige civile og militære beslutninger træffes.

Dhr. Rovsing har siden 1959 været benyttet som kommentator i radio og TV, han har været konservativt medlem af Rødovre kommunalbestyrelse og Københavns amtsråd. Han er desuden medlem af Planlægningsrådet for Forskningen - dets komiteer vedrørende kontraktforskning, internationalt forskningsarbejde, fremtidsforskning, ligesom han i andre sammenhænge repræsenterer Statens Teknisk-Videnskabelige forskningsråd. Chr. Rovsing har desuden en lang række forbindelser i militære, industrielle og politiske kredse, og han har i mange år tilhørt den danske rustningslobby. Altså den kreds af våbenproducenter, militarister og politikere, som arbejder aktivt for oprustning.

FRANCOISE GIROUD, fransk statssekretær:
- den eneste lillebitte chance vi har for at undgå en atomkrig er større kvindelig indflydelse.

Fredsfestival i Paris

Da vi ikke havde mulighed for at "gå" med fredsmarchen hen over Sjælland, og da Minna hele sit liv havde drømt om, at se Paris, benyttede vi os af, at DDK Odense havde arrangeret en bustur dertil i samme anledning. Det var Odense - Paris non-stop med næsten ingen søvn, hævede fødder, hyggeligt samvær og alt hvad der ellers hører til sådan en tur, særlig når man ikke har prøvet det før.

Vi ankom til Paris den 6.8. kl. 12 i en stegende hede. Vi skulle først mødes med fredsmarchen kl. 14, så vi duchede alle på ungdomsherberget, inden vi med bannere, transparenter etc. drog med metroen i samlet flok ca. 50, for at støde til marchen i den modsatte ende af Paris.

Da vi forventningsfulde nåede frem, mødte vi en mennesketom plads. Marchen var draget af for mindst en time siden. Gode råd var dyre, da vi ikke var sikre på marchens rute gennem Faris, men resolutte tog vi metroen tilbage til Eastille-pladsen i håb om,der at støde til marchen. Vi havde trods alt kørt 1200 km. for at "gå" med gennem Paris. På Bastille-pladsen fik vi at vide, at marchen var gået for 20. min. siden.

Ind i metroen. Denne metrotur endte på endestationen, hvor fredsmarchen skulle slutte. Efter 18 timers bustur non-stop, ingen middagsmad og 2 timers metrokørsel med-stop. Vore trængsler var dog ikke slut endnu.

Da vi dukkede op af metroens gange kunne vi ikke finde stedet, hvor marchen skulle afsluttes. Efter en halv times diskussion og spørgen lykkedes det dog. Oven i købet fik vi mulighed for at gå marchen i møde, og slutte os til den på de sidste 500 meter.

Det var en fantastisk oplevelse. Stemningen var på kogepunktet og da vi marcherede ind på pladsen, omfavnede alle hinanden, andre stod og tudbrølede. Og spontant brød menneskemassen ud i We shall overcome.

Vi kunne dog ikke "overcome" vejrguderne, et forrygende tordenvejr brød løs og splittede i løbet af eh halv time hele menneskemassen.

Vi undgik dog lungebetændelse selvom vi var gennemblødte, fra inderst til yderst, og hundefrøs til vi måtte kapitulere.

Nu havde vi 1 ½ døgn inden festivalprogrammet på Hipodromen begyndte, og dem brugte vi til, at se alt hvad man skal se i Paris. Vi nåede da også det meste.

Lørdag eftermiddag begyndte festivalprogrammet på Hipodromen, som var et kæmpe cirkustelt med plads til 10.000 mennesker. Der var taler, underholdning, høring og meget andet.

Vi deltog i en høring om våbenkapløbet, med et panel bestående af tre herrer. M. Bacon, som forklarede, at han mente, at våbenkapløbet var en skrue uden ende, idet det ene tekniske fremskridt tvang det næste frem. Bacon har skrevet en bog, hvor han uddyber sin teori.

Den anden paneldeltager hed Piere Fabre. Han forklarede den økonomiske side af sagen, hvordan arbejdsløshed, inflation og dårlige tider, ville vende, hvis man brugte militærmiliarderne til at producere civile produkter for.

Den tredie deltager var en professor fra Moskva, M. Tairoff. Han fortalte, at der også var fredsorganisationer i Sovjet, men de koncentrerede sig mest om at samle penge ind til et kommende arbejde.

Derefter var ordet frit og en meget spændende diskussion udspandt sig de næste to timer. Det mest rystende for os var nok Tairoff's sammenligning mellem Cuba-krisen og den nuværende situation i Tyskland, hvor man med krydsermissiler, vil kunne nå, at destruere alle større russiske byer på 4 min.

Sammenhængen mellem våbenkapløbet og adgangen til billige råstoffer fra den tredie Verden, blev også berørt.

Da vi kun kunne deltage i denne diskussion, og da der på samme tidsrum foregik fire, fem andre diskussioner rundt om i teltet, kan vi måske opfordre andre til at beskrive dem i senere "Køkkenruller" .

Efter denne høring var der en del underholdning, bl.a. marchens eget orkester, som lynhurtigt fik hele teltet til at koge. Folk sprang ned fra deres pladser og dansede rundt i manegen. Derefter var der et antiklimaks med en meget støjende rockrock-gruppe, der bevirkede at folk begyndte at udvandre. Dette optrin endte, da en del kvinder invaderede scenen, overtog mikrofonen, og begyndte at synge fredssange. De opfordrede desuden folk til at tage ind på Pompidou-pladsen til en siddende demonstration, hvilket også mange gjorde. Dermed var lørdagsfestivalen slut.

Søndag fortsatte med taler, underholdning, taler, underholdning og et mægtigt folkeliv udenfor, med boder, hvor alt lige fra små mærkesedler til bio-dynamiske æblesnitter blev solgt.For os var Birgitte Grimstads indlæg det mest stemningsfyldte og dejlige, men samtidig viste det også, at teltet var fyldt med skandinavere. Det føltes for os mærkeligt, at sidde i et stort cirkustelt i Paris, hvor de fleste mennesker var fra Norden, en del andre havde anden nationalitet, og der var næsten ingen franskmænd.

Samme aften gik turen tilbage til Odense. Det var en dejlig og anstrengende tur, og Minna fik sit livs rejse til Paris.

LANDET RUNDT

Fra "Kvinder for fred" i Lundtofte og Aabenraa:

Kvinder for fred i Lundtofte og Aabenraa har sendt et åbent brev til den amerikanske udenrigsminister Alexander Haig i anledning af hans besøg i Berlin.

Dette initiativ beror på internationalt samarbejde. Kvinder for fred i Lundtofte har søgt kontakt med en gruppe kvinder i Berlin, hvis motivation til oprettelse, var de skandinaviske kvinder. Denne gruppe offentliggør vores appel i den berlinske dagspresse.

Appellens ordlyd:

Åbent brev til Hr. Udenrigsminister Alexander Haig.

Danske Kvinder for fred appelerer til Dem, som en af den amerikanske regerings officielle repræsentanter

STOP MASSEPRODUKTIONEN AF

Neutronvåbenet
Cruise Missile
Pershing II
NEDRUST
MRBM, ICBM, SLBM, Pershing lA
RATIFICER
SALT II inden udgangen af 1981
PRES IKKE
den danske regering til oprettelse af Natodepoter, det øger faren for nuklear krigsførael
SLETTES SKAl, ordet megabody i det militære vokalbular. Det er en kynisk betegnelse for civilbefolkningen, som vi kvinder er en stor del af. Åbenrå d. 9.9.1981
Underskrevet lrmgard Ratbye.

P.S. Denne appel udkommer på enzelsk i den Berlinske presse, dette er den danske version.

Når Breznjev kommer til Tyskland, hører han også fra os.

Fra "Kvinder for fred i Ålborg"

I Kvinder for fred i Ålborg havde vi den 2.sept. en dejlig start på vore arrangementer efter ferien.

Teatergruppen Al-fred opførte deres gadeteater i "Huset"s gård, ca 150 overværede forestillingen. der fint balancerede mellem det sprælske og det alvorlige.

Næste møde man 19/10, hvor vi skal se lysbilleder fra fredsmarchen.

Fra Bodil Honoré Ølsted 8280 Trige

Knap hjemkommet fra fredsmødet i Hellestrup på Langeland, gav jeg mig til at læse Eva Nordlands "Grep om fremtiden, Hvordan kan vi overleve?"

Det er et studiekredsmateriale formet i 14 spørgsmål.

Det niende er direkte rettet til fredsbevægelser: "Hvilke fremgangsmåder kan fredsbevægelser tage i brug i arbejdet for nedrustning og afspænding?

Svar:

Fredsbevægelser må så snart som muligt lægge konkrete forslag frem, som kan gøres kendte, diskuteres og bearbejdes med henblik på, at de skal kunne blive til konkrete tiltag for nedrustning i 1982.

Mødevirksomhed, breve til politikere, kampanjer, fakkeltog,og fredsmarcher, må blive virkernid· ler for at skabe en bred opinion for konkrete nedrustningstiltag." citat slut.

Deltagernes visioner på Hellestrup mødet falder helt i forlængelse af Eva Nordlands forslag, selvom næppe nogen af os har haft tid at sætte os ind i hendes materiale før mødet.

Fra Åbenrå og Lundtofte grupperne er indløbet materiale om en verdenskongres for kvinder i PRAG den 8-13. okt. 1981- en af parolerne fDr kongressen er "Kvinder for fred" og nedrustning.

Desværre har det ikke været muligt for os at få lavet en artikel om kongressen i dette nummer - men vi opfordrer Åbenrågrupperne til selv at skrive noget til et kommende nummer af "Køkkenrullen" Det er meget vigtigt at høre om konkrete projekter, også fra Østlandenes kvinder.

Interesserede kan henvende sig til:

Anne Rostgård Knudsen
Storegade 56
6200 Abenrå
Tlf 04-626384

Elise Larsen
Grøngrøftvej 12
Grøngrøft 6200 Åbenrå
Tlf 04-650729

Fra Kvinder for fred i Virum:

Har vi en koordineringsgruppe? Er der andre end os, der savner en telefonkontakt i en akut situation, hvis der skal tages en hurtig beslutning om fælles aktion for lokalgrupperne

"Kvinder for fred på Østfyn" har skrevet et brev til Ronald Heagan, hvor der protesteres mod beslutningen om neutronbomben - dette brev er yderligere sendt til nogle store amerikanske blade, og til en række amerikanske kvindeorganisationer og kvindeblade.

Fra "Kvinder for fred på Fyn"

Se filmen "Krigsspillet" og bliv overbevist om at vort fredsarbejde er bydende nødvendigt.

Fredsgrupper og et sikkerhedspolitisk udvalg på Fyn inviterede til filmsaften, man havde valgt en sensommeraften,hvor vejret var usædvanligt dejligt, så besøget var sparsomt.

Vi opfordrer derfor "Køkkengrupper" til at vise filmen lokalt. Filmen fås ved henvendelse til:

Statens Filmcentral
Vestergade 27
1456 København K
Tlf. (01) 132686 Leje 15 kr. pr. fremvisningsdag.

APPEL

SEND STOF TIL KOMMENDE KØKKENRULLER, SÅ DET ER REDAKTIONEN I HÆNDE FØR DEAD-LINE DATOEN, SÅ DER ER TID TIL AT DISPONERE STOFFET.

"Kvinder for fred på Østfyn"
(klokken 24)

GODE ARGUMENTER

Verdens militære udgifter øges stadig - de rige lande bruger nu 20 gange så meget på oprustning, som på økonomisk hjælp til udviklingslandene.

Kaprustning er meningsløs. Både øst og Vest råder over ødelæggelsesmidler nok til at tilintetgøre modparten op til 6 gange. - Er det mere "sikkert" at kunne tilintetgøre hinanden lo gange?

De penge, der skal til, for at skaffe nok mad, vand, uddannelse, læger, sygehuse og boliger til hele verdens befolkning, er anslået til 94 miliarder kroner om året Det er mange penge - omtrent lige så meget, som der på verdensplan bruges til våben hver 14. dag.

Hver dag dør 55.000 mennesker af nød, fordi verdens goder er ulige fordelt.

Hver dag dræbes 2.500 mennesker i krig.

Siden anden verdenskrig har der gennemsnitligt været 12 krige i gang om dagen.

I dag yder vi alle 3-4 årslønninger til våbenkapløbet.

I FN vedtog medlemslandene i 1978, at man ville arbejde for indførsel indførelse af atomvåbenfrie Zoner.

Danske politikere stemmer i FN for nedrustning og i Nato for oprustning.

Hver kanon, som bliver produceret, hvert krigsskib, som bliver søsat, hver raket, som bliver affyret, repræsenterer i sidste instans et tyveri fra dem, som sulter og ikke får mad, fra dem, som fryser og ikke får klæder. En ver den i våben ødsler ikke bare med penge. Den ødsler med arbejdernes sved, med forskernesbegavelse, med børnenes håb. Det er overhovedet ikke nogen form for liv. I skyggen af en truende krig er det menneskeheden, som hænger på et kors af jern.
- Dwight D. Eisenhower

Byen Manchester har erklæret sig for atomvåbenfri Zone.

På en øvelsestur bruger et F-16 fly ligeså meget brændstof, som en gennemsnitsfamilie med parcelhus og oliefyr bruger på et helt år.

Neutronbomben er dødsensfarlig, den har gjort ridikoen for en altødelæggende atomkrig større.

Dette nummer af "Køkkerullen" er redigeret af "Kvinder for fred på Østfyn"

Tryk: N.L. Tryk
Rønnealle 6
8600 Silkeborg
(06) 829263

1000 eksemplarer

KOMMENDE KØKKENRULLEREDAKTIONER

nr. 7: Ålborg Dead-line 15. oktober Udgives: Begyndelsen af nov.

nr. 8: Virum Dead-line 15. november Udgives: Begyndelsen af dec.

nr. 9: ????