Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 1981

Der skal foregå noget ...

MINI-UDSTILLING.

Det er en god ide at kontakte jeres afdelingsbibliotekar og lave en udstilling om fredsspørgsmålet sammen med hende.

Bibliotektet har allerede stof, og I kan skaffe plakater og brochurer fra de forskellige fredsorganisationer. Forsvarets Overkommando sender gratis materiale.

Hvis oplægget er objektivt og varieret med stof både fra øst og vest, har I store chancer for at få det godkendt. Og så kan I samtidigt have vore postkort til salg og en stak af vore brochurer + vor Køkkenrulle.

Vor lille udstilling fik stå i 1½ måned. Den bestod af to næsten fritstående bænke med en "spansk væg" mellem.

Til blikfang havde vi ordene "Vi ruster os måske allerede til døde" og "Lighed og ret er de bedste våben". Da brugte vi Letraset 32 mm gnubbebogstaver på 2 A4 ark. Vi sender jer gerne kopier.

Virumgruppen af Kvinder for Fred
v/ Fredrikke Juncker

Kvinder for Fred's Virum-gruppe arrangerer onsdag den 23. sept. kl. 19.30 en aften med forfatteren Lise Sørensen. Det foregår i Virum Kirkes krypt og alle er velkomne.

Kvindeseminar 1981,

Helletofte, Langeland - 12. - 19. september.

Temaer: Kvinder for fred.

Arbejdsløse kvinder over 40.

Alternative leveformer for ældre.

Week-enden d. 12.-13. sept. vil blive et Kvinder for Fred-seminar hvortil der vil blive indbudt repræsentanter fra grupper i hele landet.

Bodil Graae (medinitiativtager til Kvinder for Fred) bliver, efter week-end-seminaret på Langeland mandag, og indleder ugeseminaret, hvis 2 første dage vil handle om fred.

Tilmelding omgående på telefon (09) 59.15.22.

Vi cykler for fred - d. 13.9.81.

Cykeldemonstration starter fra Kultorvet kl. 13 og fra andre steder i Nordsjælland, der vil blive bekendtgjort i pressen.

Udsmykkede cykler.

Hvilken er flottest?

Vi samles i Værløse bymidte (Den røde Plads) kl. 15.30 og går 3 km til Flyvestation Værløse hvor NATO's topfolk samles for at indlede en NATO-efterårsmanøvre.

Vi vil naturligvis være der for at fortælle dem, at vi siger:

NEJ TIL ATOMVÅBEN

NEJ TIL DEPOTER I DANMARK

NEJ TIL FREMMEDE TROPPER I KRISETID.

Tag familien med, så det bliver en god søndagstur med et vigtigt indhold.

Der foregik noget...

AKTION

Lille sommerhilsen fra Klint, Nykøbing Sjælland.

Det sidste Køkkengruppemøde før vi spredtes for alle vinde bestod i, at vi lavede en lille aktion, som agitation for og oplysning om Fredsmarchen og Kvinder for Fred. Den foregik ved Ballerup Centeret fredag d. 19/6 fra kl. 17 til 18.30.

Et par af gruppens medlemmer havde monteret flotte skilte, med plakater for begge bevægelser og hjemmemalede fredsparoler. Vi havde masser af foldere af begge arter og plakater og mærkater til salg. Vi mødtes på parkeringspladsen kl. 16.45 og slæbte skilte og materialer over, hvor vi stillede op ved de 3 hovedindgange.

Vi solgte for op mod 300 kr.

Det vakte stor opmærksomhed og mange gode reaktioner og naturligvis også nogle negative og tåbelige.

Vi var alle meget tilfredse med oplevelsen, og især de utrænede var glædeligt overraskede over, hvor godt det gik.

Vi mødes igen d. 26/8 med friske kræfter.

For en ordens skyld vil jeg dog tilføje, at vi alle var på Rådhuspladsen i samlet trop d. 21/6 og gik med til Valbyparken, hvor vi havde et par af børnene med som viste sig at være glimrende sælgere af vores ,mærkat, som hurtlgt slap op.

Til slut - Køkkenrullen skal efter min mening endelig beholde sit utraditionelle navn.

Rigmor Thor, Ledøje-Smørum.

Jeg havde egentlig bestemt at ligge brak i denne måned, men det kriblede i mig, så jeg tog mod til mig og gik en time på gågaden i Nykøbing og samlede en listefuld af underskrifter på kravet om Atomvåbenfri zone i Norden. Da jeg var inde at se den storartede og skarpe revy i Nykøbing delte jeg vores folder ud ved alle bordene. Jeg kunne se, at de blev læst med stor interesse.

Rigmor Thor.

HVEM RINGER
KLOKKERNE FOR?

Desværre blev Fredsmarchens start den 21. juni ikke markeret med klokkeringning fra alle landets kirker, som vi havde håbet.

En gruppe folkekirkemedlemmer havde sendt en opfordring til biskopper og præster om at lade kirkeklokkerne ringe en halv time som "en bekræftelse på glæden over livet, troen på at vi kan komme videre og ønsket om fred" som det blev udtrykt i henvendelsen.

Kvinder for Fred støttede dette initiativ og via vores telefonkæde opfordrede vi grupperne til at "bearbejde" de stedlige præster.

I sidste øjeblik kom der forbud fra Kirkeministeriet: Klokkerne kunne udover deres sædvanlige funktion kun bruges til varsling om krig eller radioaktivt nedfald. Ingen "pjank" her!

Trods dette afslag kom der en god debat igang bl.a. i Kristelig Dagblad, og offentligheden blev opmærksom på sagen, ikke mindst da menighedsrådsforeningens formand udtalte, at så kunne kirkeklokkerne ligeså godt bruges som akkompagnement til enhver havnefest!

Domprovst Ole Jensen, Maribo, betegnede denne usmagelige sammenligning som "farlig og forkert", og skrev at fredssagen er en fællessag og grundlaget for alt andet. "Det er helt klart en del af den kirkelige forkyndelse at pege på den stigende fare for krig", skriver Ole Jensen og peger på vigtigheden af en folkelig bevidsthed, der ikke vil tolerere krig og oprustning. "Et sted må den folkelige lydighedsnægtelse begynde og hvorfor ikke i de Skandinaviske befolkninger ..."

Københavns biskop Ole Bertelsen håber, at der til næste år kan skabes samling om fredsgudstjeneste og klokkeringning på årets længste dag den 21. juni, der samtidig er den dag Bertrand Russel Peace Foundation har valgt som markering for ønsket om atomnedrustning.

Således har et godt initiativ ikke været forgæves men ført til overvejelser og tilslutning, så vi kan håbe på den 21. juni 1982 som officiel fredsdag.

Den blå Køkkengruppe
Lisbeth Bendixen.

Fredsudflugt.

Fredsgruppen i Aalborg-området arrangerede en fredsudflugt d. 21. juni 81. Den skulle markere d. 21. juni - samt fredsmarchen til Paris, som denne dag startede fra København.

En fællesbus kørte fra Aalborg til Grønhøj, hvorfra vi langs stranden bevægede os til Løkken, hvor der var fælles afslutning på udflugten kl. 16.

Udflugtsudvalget.

Vi har modtaget langt brev dateret søndag d. 21. juni 1981 fra Ruth Kamph i Gladsaxe.

Vi bringer her en forkortet udgave. Red.

Fredsmarchen's start fra Gladsaxe

Fredsmarchen som blev virkelighed trods megen skepsis fra alle sider. Det var skønt at opleve dette sammenhold, på tværs af politisk indstilling, hvor alle mobile kvinder og mænd har arbejdet så alt kunne klappe, hvilket jo lykkedes over al forventning.

Her fra Gladsaxe startede stjernemarchen d. 21. juni med et møde på pladsen foran Rådhuset.

Grete Andersen, Søborg, holdt en tale, som præcis ramte hvad "Kvinder for Fred" står for.

Grete sagde: "Fredsmarchen 81 vil blive den største protest mod oprustning og den stærkeste manifestation af ønsket om at få Norden sikret som atomvåbenfri zone gennem traktat."

Et lille orkester spillede og sang egne kompositioner, derefter sang skuespiller Therese Damholt et par sange, også den, der skulle synges på stjernemarchen til Københavns Rådhusplads.

Tove Smidt sluttede med en tale, hvori hun ønskede held for fredsmarchen. Så gik turen til Israels Plads, hvor deltagerne ad 5 ruter marcherede til Rådhuspladsen.

Her talte forfatteren Erik Knudsen og læste sin egen fredsprolog.

Medlem af EF-parlamentet, Else Hammerich talte og Birgitte Grimstadt sang sange af bl.a. Nordal Grieg.

Derefter gik de mange tusinde til Valbyparken, hvor bl.a. den norske arbejdsminister, Eva Nordland og vor egen Jytte Hilden, talte.

Alle gode ønsker fulgte Fredsmarchen 81, som gerne skulle være med til at skabe fred i hele verden.

BØGER:

Maj Wechselmann:

"Till kamp mot vapnen!"

Maj Wechselmann er dansk, men tilknyttet svensk TV. Hun har bl.a. lavet en svensk udsendelse om den 3. verdenskrig, der forberedes inden for militær og rustningsindustri og har nu skrevet en bog til kvinderne:

"Till kamp mot vapnen!".

I sin indledning siger hun, at det, vi trænger mest til nu, er vor moderne efterkrigshistorie belyst ud fra kvindeperspektiv, og hun har med sin bog givet os et meget værdifuldt materiale med mange nyttige oplysninger, der bygger på grundige undersøgelser. Der er for eks. en analyse af de to supermagters udenrigspolitik, deres indflydelse i såvel Latinamerika som i Afrika og Sydøstasien. Der er et kapitel om våbenindustri, og der fortælles om en ny og farlig atomstrategi.

Kan kvinderne da gøre noget mod de vældige kræfter, der truer med at ødelægge alt og alle? Ja, mener M.W. Og vi skal ikke afvise den halve menneskehed - mændene -. Men det er os, der skal overbevise dem om, at våbnene er ubrugelige.

Vi får eksempler på kvindeaktioner - ikke-voldelige aktioner. Der findes mange - kunne blive en hel bog derom, siger hun. Her er eksempler fra forskellige lande, bl.a. fra Italien, om kvindernes march til giftbyen Seveso og deres "Lysistrate-petition" med så mange krav, at de erkender, de ikke kan få dem alle gennemført, og derfor vil begynde at udbrede ideen om en strejke mod at føde børn. Bogen er et godt supplement til Jan Øbergs "Myter" og velegnet til studiebrug såvel som til vandrebog i en fredsgruppe.

Meta N. Ditzel.

Læserbreve

ENS VILKÅR!

I juli-nr. af "Køkkenrullen" skriver Henning Dahlgård, Holstebro: "Jeg synes, det er en væsentlig opgave for jer at drage os mænd med i arbejdet på en sådan måde, at det fortsat kan bevæge sig på jeres betingelser.

Der bliver trods alt flere og flere mænd, der befinder sig dårligt i de traditionelle manderoller, mænd, som blot mangler mulighed og tilskyndelse for at ændre kurs. Ved at afskære os en mulig vej bort fra de destruktive mandeaktiviteter er I med til at fastholde os i de roller, der producerer krige." Citat slut.

Jeg tror, vi bør tage Hennings opfordring til at drage mænd med i arbejdet på vore betingelser (min understregning) yderst alvorligt, så jeg vil derfor foreslå, at grupper i "Kvinder for Fred" tager fat om roden på den allermest destruktive aktivitet en mand forventes at påtage sig, nemlig soldaterrollen.

I dagens Danmark kan vore drenge ikke bare vise deres fredelige sindelag ved at blive militærnægtere (for slet ikke at tale om Frankrig, Schweitz, Grækenland, hvor man får op til 10 års fængsel for at nægte) .

"Militærnægtertallene viser ikke en skid om mænds holdning" skriver John Faldborg i Bodil Graae's bog "Kvinderne og freden" - side 77. Citat: "For det første er der en betydelig lønforskel på,en soldat og en nægter. En soldat får før skattetræk knap 6000 kr., medens en nægter før skattetræk (B-indkomst) knap får 3000 kr.

For det andet er en soldats tjenestetid på 9 mdr., medens en nægters er på 11 mdr."

Hertil vil brevskriveren tilføje - og så må man ikke forglemme, at den gængse manderolle desværre stadig includerer at man har været soldat - for at være en rigtig mand! At så oven i købet loven p.t. tillader drenge på 16 år, at gå ind i militærsystemet er jo horribelt!

Men hør nu her I Kvinder for Fred.

For få år siden (i 1973?) var vilkårene ens for såvel løn som tjenestetid for soldat og nægter.

Det var da et reelt delmål at sætte sig:

Vi kræver militærnægterloven ændret til ensartet løn/tjenestetid for såvel nægter som soldat.

Lad os tage det op på debatten på Kvinder for Fred seminaret på Langeland d. 12.-13. september.

Venlig hilsen
Bodil Honoré
Ølsted, 8280 Trige.

Læserbrev i "Jyllands-Posten":

Jyllands-Posten bragte sidst i maj tre artikler om fredsbevægelserne "Operation Fred I, II og III". Heri bruger journalisterne John Wagner, Per Nyholm og William Schwarck al deres omhu og evne til at mistænke- og latterliggøre alle de fredsbevægelser, der i de senere år er dannet såvel i Danmark som det øvrige Europa.

Jeg formoder at I ligesom de fleste mennesker holder af livet med alle dets udfoldelser indenfor familie, venner, arbejdspladser og grønne miljøer, og det skulle vel ikke være svært at blive enige om, at alle disse positive nære ting er slut, hvis en ny krig bryder løs.

Blot på dette grundlag: En fare for at miste det der giver vores liv værdi, måtte vi sammen kunne modarbejde og stemple enhver krigsforberedende aktivitet som forrykt. Det er mig ubegribeligt, at den krigsfare som ikke blot "naive fredsapostle" taler om, men som drøftes på højeste politiske plan, ikke kan bringe alle fredselskende mennesker sammen i en fælles indsats.

I stedet kører man videre som man altid har gjort med mistænkeliggørelse af de mennesker, som bruger tid og kræfter til at råbe op om rustningsvanviddet, og intet middel er så godt som at beskylde dem for at være kommunistsympatisører, venstreforvredne fodformede idealister og naive idioter der alle som en sidder i dækorganisationer for Moskvas imperialisme.

Hvornår holder det dog op?

Hvornår indser man, at Fredens Sag er vigtigere end al politisk båssætning, og at vi er i en så alvorlig situation, at det når som helst kan brage løs over os, mens vi står og råber "venstre" og "Højre" efter hinanden?

Hvornår indser man, at det ikke er spørgsmålet om det er USA eller Sovjet, der er den største fjende, men at det er ophobningen af tilintetgørelsesvåben, der er den alvorligste fare?

Et godt middel til mistænkeliggørelse er at fortælle, at visse fredsbevægelser samarbjeder med formodede kommunistprægede organisationer. Som for eks. at Kvinder for Fred først havde adressen Reventlovsgade 12 fælles med Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed og nu er flyttet med dem til Gothersgade.

Sagen er, at da Kvinder for Fred, efter den store kvindekonference i København i juli 1980 stod med en mængde kontakter, breve og materialer der skulle bearbejdes og ikke havde noget sted, hvor de kunne være med disse ting, fik et lokale stillet til rådighed af Samarbejdskomiteen, og ved hjælp af kvinder der havde været aktive omkring underskriftindsamlingen i løbet af en 3-4 gange fik ordnet dette materiale.

Vi blev tilbudt et kontorfællesskab med Samarbejdskomiteen, men da vi aldrig har været eller ønsker at blive en organisation, men derimod er en bred tværpolitisk bevægelse, der holdes i gang af enkelt-grupperne s helt selvstændige initiativer, så sagde vi nej tak og fik vores nuværende adresse Dronningensgade 42.4.

Hvorfor er det så svært at tro på, at der er mennesker der arbejder for fred og nedrustning uden anden tilskyndelse end deres angst?

Hvorfor vælger man hellere at modarbejde alle gode bestræbelser for at forhindre krigens ragnarok ved at bringe mistænkeliggørelse og insinuationer?

Har vi mere end een jord og eet liv?

Lisbeth Bendixen
Fortunvænget 4
2800 Lyngby.

Kvinder for Fred.

UDEFRA:

Opfordring til internationalt arbejde.

Fra Holland har vi modtaget en invitation og opfordring til at gå med i en intereuropæisk sammenslutning af fredsbevægelser. Det er hensigten i fællesskab at gennemføre demonstrationer i flere europæiske byer og hver for sig at lægge pres på vore egne landes regeringer om en effektiv nedrustning.

Den første intereuropæiske fredsdemonstration, som man anser for at være særdeles vigtig, fordi man kan forvente pressens opmærksomhed, skal finde sted i Bonn d. 10. oktober (lørdag).

Vi opfordres til fra danske fredsbevægelser at sende 100-500 deltagere. Er der mon nogen fra Kvinder for Fred, der er parate til at tage af sted?

Interesserede kan få kopi af brevet tilsendt ved at ringe til:

Ulla Bendix, tlf. 05 - 66.15.30.
(Skanderborg-gruppen)

Den tysk/hollandske opfordring er sendt til 65 fredsorganisationer i England, Danmark, Italien, Belgien, Norge, Frankrig og Vesttyskland, her 10 danske.

Brev fra Tyskland

Janne Houman har sendt red. et personligt brev fra en kvinde i Tyskland, der arbejder på Evangelisk Luthersk Akademi i Bad Boll. Kvinden hedder Heidemarie Langer og det vai hende, der indsamlede 80.000 underskrifter på "Kvinder for Fred"- appellen i Sydtyskland.

Vi har fået lov at citere fra brevet og bringer følgende:

"Her i Vesttyskland har mange kvinder for fred samlet sig i forskellige grupper, der delvist er løst forbundne med hinanden.

Adskillige grupper er knyttet sammen med partier, andre har en marxistisk, økologisk eller kristen baggrund.

Mange grupper består af en blanding af disse og det er hovedsagelig yngre kvinder, der er med."

"Atmosfæren i Tyskland er tæt, intens og fuld af frygt. Folk fornægter virkeligheden eller bliver paniske. Jeg forstår godt folk og til tider ved jeg dybt inde i mig selv hvorfor."

"Kirken er ved at blive en vigtig faktor i fredsbevægelsen, en af de få legale muligheder, uden straks at blive beskyldt for at være kommunist eller sådan noget~

Fra Finland:

Fra de finske fredskvinder har vi modtaget to forskellige kædebreve, som vi alle opfordres til at sende videre til 10 personer. Brevene slår på, at vi alle skal lægge pres på vore regeringer for at få dem til at nedruste og medvirke til en global nedrustning.

Hvis du ønsker et eksemplar af brevene kan du indsende en frankeret svarkuvert til Skanderborg-gruppen.

Vi har også modtaget en kopi af et brev, som de finske fredskvinder har sendt til Ingrid Lehmann, som sidder i FN's afdeling for nedrustning.

Anledningen er, at man herfra har udsendt et spørgeskema til frivillige fredsbevægelser rundt om i verden, og bedt dem give forslag til en nedrustning på verdensplan. Der er givetvis ikke sendt noget til nogen gruppe af Kvinder for Fred, men de finske kvinder har altså fået kendskab til dets eksistens og uopfordret sendt deres svar til FN.

Brevet indeholder i al væsentlighed det samme som de før omtalte kædebreve.

Red.

FRA SVERIGE:

I Sverige har man netop oprettet et "Arbejderbevægelsens Fredsforum", der i første omgang skal arbejde med at udgive letfattelig information om alt, hvad der har med fredsarbejde og nedrustning at gøre. Alva Myrdal er ord­fører og udtaler bl.a. følgende til det svenske LO's blad: "Initiativet til "Arbejderbevægelsens Fredsforum" er kom­met fra de faglige basisorganisationer. Personligt har jeg fået flere spontane henvendelser om materiale om forholdet mellem nedrustning og arbejdsløshed, for eks. fra Metal og fra Grafikerne."

Desuden siger Alva Myrdal:
"Det gælder om, at vi sammen kan skabe en stor, stærk og kyndig modstandsbevægelse i alle Europas lande. En folke­opinion så stærk, at stormagternes ledere tvinges ud af deres fastlåste positioner.

Underskriftindsamling.

En underskriftindsamling er startet for at få folketinget til at beslutte, at der under ingen omstændigheder må tillades atomvåben på dansk område og for at få regeringen til at arbejde aktivt for at få oprettet en internationalt garanteret atomvåbenfri zone, der omfatter Danmark, Finland, Sverige og Norge.

Underskriftindsamlingen er startet af følgende organisationer:

Aldrig mere Krig
Danmarks Demokratiske Kvindeforbund
Fremtiden i Vore Hænder
International Liga for Fred og Frihed
Kristne for Nedrustning
Kvinder for Fred
Landskontaktudvalget for civil værnepligt
Militær- og nægterforeningen
Oprør fra Midten - Københavnergruppen
Nej til Atomvåben
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed.

Listerne fås hos:

Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed,
Gothersgade 8 C,
1123 Kbh. K.
Tlf. 01-139314.

International Liga for Fred og Frihed,
Købmagergade 69,
1150 Kbh. K.
Tlf. 01-117058

Nej til Atomvåben,
Dronningensgade 14,
1420 Kbh. K.
Tlf. 01-548686.

Et suk fra redaktionen i
Skanderborg:

Når man indsender kortere eller længere tekster til redaktionen, ville det være rart, om man samtidig skrev, hvad man ønskede, der skulle gøres ved dem:

Om man ønsker dem optaget i bladet, eller bare omtalt eller måske bragt i en forkortet udgave.

Vi i Skanderborg har modtaget et væld af breve og artikler fra blade og aviser, som vi faktisk ikke ved, hvad vi skal gøre ved.

Mange er alt for lange til at blive bragt i Køkkenrullen, andre omhandler ting, som i mellemtiden er blevet uaktuelle.

Altså: Hjælp de kommende redaktioner og skriv udtrykkeligt hvad det er du indsender og hvordan du ønsker det skal bruges i bladet.

Mærk det evt.: Læserbrev, og husk at det ikke må være for langt.

Tak, Red.

Se også Køkkenrullen februar 1990.