Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 1990

Side 3-4

Er der stadig brug for os?

10 år med Kvinder for Fred

- set fra Dronninglund

- ja, naturligvis er der stadig brug for os og for alle, der vil lave fredsarbejde.

- og naturligvis er vi enige med Aase Bak-Nielsen i hendes betragtninger i sidste nummer af Køkkenrullen (nr. 1-90)

- men vi er også enige med Lise Elmgaard, som i Køkken­rullen nr. 10-89 foreslår, at vi benytter Kvinder for Freds 10-årsjubilæum til at nedlægge bevægelsen.

Siden først i halvfjerdserne har vi bestået som kvindegrup­pe i Dronninglund, og da Kv. f. F. for 10 år siden startede sin underskriftindsamling, var vi ikke i tvivl om, at vi ville lægge vore kræfter i fredsarbejdet, og for os var det vigtigt, at det netop var KVINDER f. F. og at det var en græsrods­bevægelse, som vi mener har åbnet mange menneskers øjne for det vigtige i at arbejde for fred, og for at gøre det på det helt nære plan.

Vi har arbejdet på mange måder: flere af os var med i Paris i 1981, vi har deltaget i mange fredsmarcher, i årevis haft fredsbod på Hjallerup Marked, arrangeret fredsmøder og studiekredse, og som et synligt bevis på vort arbejde har vi nu et stort fredsgavlmaleri på byens hovedgade.

Vi har haft det godt med Kv. f. F. og med bevidstheden om selv at være aktive, men i de sidste par år har vi dog mær­ket en vis afmatning i gruppen med hensyn til Kv. f. F. -aktiviteter og ingen unge kvinder har ønsket at gå ind i gruppen. Derfor erkender vi nu, at tiden er løbet fra den måde, som Kv. f. F. arbejder på, og da det jo netop ikke er en for­ening, som absolut skal bestå, men en bevægelse, som i de 10 år, der er gået, har sat sine tydelige spor - skabt BEVÆGELSE - gør vi det uden at tabe modet.

Vores kvindegruppe består stadig - vi er ca. 15, som nu finder det naturligt og rigtigt at beskæftige os med vort miljø, venskabsforbindelser mod øst og ny teknologi.

Med hensyn til 10-års jubilæet er vi på alle punkter enige med Lise Elmgaard, også når hun foreslår, at vi sætter punktum for Kv. f. F. med manér frem for at lade bevægelsen forsvinde i ubemærkethed. Det er jo nok det, mange fornemmer er ved at ske.

Dronninglundgruppen.

10-års-festen 1990.

Sjælland-Nord har indgået aftale om at holde kvartalsvise møder til gensidig inspiration. Vi har bl.a. drøftet vort lo års jubilæum den 25.-26. august i år på Brenderup Folkehøjskole på Fyn, og i den anledninq fået den ide, at vi kunne skrive til tidligere medlemmer og opfordre dem til at være med. Vi foreslår, at hver gruppe finder gamle adresser frem og skriver en foreløbig opfordring til at være med. Når vi så har en nærmere plan, indhold og pris m.v., kan man skrive igen til interesserede. Vi håber, I kan bruge Ideen - men den har I måske allerede selv.

På vegne af København og Nordsjælland
Lis Føltved.

Side 5-6

ØSTERSØTRÆF PÅ
BORNHOLM 1990

KVTNDETELTET

Kvinder fra alle landene omkring Østersøen skal mødes i Kvindeteltet over temaerne:

Kvinders liv
Kvinders fred
Kvinders økonomi
Kvinders økologi

Festivalpladsen bliver opdelt i 4 områder, der symboliserer henholdsvis ild - vand - luft - jord.

For kvinderne vil ilden = energien = livet være det bærende element.

Kvindeteltet - og pladsen rundt om teltet - skal summe af livsudfoldelse og kreativitet, varme og glæde.

Der skal være plads til diskussioner og foredrag, work-shops og dialog, dans og sang, fællesskab og morskab, alvor og leg.

Kvinder skal ikke blot snakke om fred, miljø, åbenhed og samarbejde - vi skal praktisere det.

De fysiske rammer.

Kvindeteltet er på 250 m2. Det er ovalt med 2 teltstænger og rød-og hvidstribet.

Det skal indrettes med en bardisk i den ene ende, med kaffeog themaskine samt ovn.

Der skal være 25-30 mindre borde med plads til 6-8 personer ved hvert bord. lalt ca. 200 stole. Bænke langs væggene.

Vi forventer, at der er mikrofon og 2 højttalere, TV og video, båndoptager, lærred og evt lysbilledfremviser samt tolkning nordisk - tysk samt nordisk - engelsk.

Foran det store telt opstilles 2 teepee (indianertelte), som kan bruges til work-shpps; møder, samtaler og hyggeligt samvær.

På pladsen laves et tingsted (en rundkreds af store sten), som kan bruges til diskussioner, møder, sang, optræden og bålplads om aftenen.

Endvidere bygges en pandekageovn på pladsen.

Kvindeteltet skal - så vidt muligt - ikke bruge engangs­emballage, derfor vil vi indrette en opvaskeplads.

Alle anmodes om at medbringe tallerken, krus og bestik (og gerne et ekstra sæt til udlån) samt viskestykker.

Affaldet skal sorteres i 4 sække til glas - papir - plast og madrester.

Program

Kvinders liv er det overorordnede tema for Kvindeteltet.

Onsdag den 25. juli kl. 19:

Festlig åbning med sang og dans.

Vi medbringer alle et symbol på livet - og hænger disse symboler op i eller udenfor kvindeteltet.

Torsdag den 26. juli.

KVINDERS FRED.

10 år med Kvinder for Fred.

Hvordan ændrer vi den militære situation i Østersøen.

Penge fra militær til miljø. 10 % kampagnen.

Østersøen et fredens hav! Hvad kan vi kvinder gøre?

Fredag den 27. juli.

Fremtidens energi for Østersøen. Atomkraft? - Alternativet findes!

KVINDERS ØKOLOGI.

Østersøen et friskt hav.

Alternativ energi - brug i praksis.

Hvordan sparer vi kvinder energi.

Lørdag den 28. juli.

KVINDERS ØKONOMI.

Kvindebudget. (Udstilling. Work-shop.)

Findes der en kvindelig økonomi?

Kan kvindelig økonomi påvirke fremtiden i Øst - Vest - Nord - Syd ?

Kvinders syn på genteknologien.

Ovenstående program er foreløbigt. Dit bidrag er velkomment.

Kom og vær med. - Der er et børnetelt lige ved siden af kvindeteltet!

Få mere information.

Skriv til

Kvindeteltet, Østersøtræf 1980.
Nørrebrogade 7,1.
2200 København N

Grete Møller

Side 7

Palau

Jeg har fået brev fra Else Hammerich, der er glad for sin globale rejse og beder mig hilse.

Klip fra hendes brev -trist nyt om Palau.

"Der er endnu en folkeafstemning i Palau 6.2. om samme emne som sædvanligt. Men der er en nyhed: Denne gang bliver der ikke sendt en international, uafhængig observatørgruppe. Grunden er, at der i Palau er en hetz mod det internationale netværk, som hidtil har støttet grundlovsforkæmperne. Det siges, at disse internationale støtter er "kommunister", og at grundlovsforkæmperne er forrædere, som står i udenlandske magters tjeneste. Hetzen er så stærk, at grundlovsforkæmperne ikke tør invitere en observatørgruppe. Således sørger man for, at de palauere, som forsvarer grundloven, bliver isolerede. Og hvem er "man"? Det er såmænd WACL, World Anticommunist League, som to gange har gæstet Palau, sidst i oktober 89, er blevet offentligt modtaget og har fået lov til at udtale sig over medierne om "den kommunistiske indflydelse i Palau", hvor der ikke er en eneste af slagsen. Er det ikke modbydeligt? Og det værste er, at det bliver meget svært at arbejde med alternativer, når der ikke er andre udenlandske forbindelser end den til USA (som åbenbart ikke "blander sig"). Det internationale netværk blev virkelig farligt, da vi inviterede vicepræsident Nakamura til den rundrejse i Europa, hvor han kunne have skabt andre kulturelle og handelsmæssige forbindelser - alternativer. Han er givet blevet skræmt fra at komme, også et resultat af WACLs aktiviteter. Kunne du ike skrive til pressen om dette!" Til de af jer, der har bestilt postkort med Palaus gamle myter:

Jeg tror ikke, at I skal vente nogle postkort foreløbig.

Næste klip fra Else Hammerichs brev:

"Jeg har sendt dig en ganske dejlig video, som Options 2000 (Heedle & Braun) har lavet om verdens 4 300 atomvåbenfri zoner. Jeg tror, at fredsbevægelsen har stor brug for den vrede og optimisme, denne film videregiver."

Den video må vi lave et møde med, når den kommer.

Inger Bjørn Andersen.

Side 8

FREDSSKATTEFOND

NU FINDES DER EN FREDSSKATTEFOND, SOM MAN KAN SÆTTE SIN NÆGTEDE MOMS-PCT IND PÅ -GERNE RUNDET OP EFTER EVNE OG LYST.

SOM NÆVNT I "KØKKENRUllEN" NR. lO TRÆKKER MAN 6 PCT. FRA MOMSEN VED lICENSBETALINGEN OG SKRIVER PÅ MEDDELELSE Til MODTAGEREN, AT DER ER FRATRUKKET MILITÆRMOMS PÅ LICENSNUMMER DET OG DET.

FREDSSKATTEFONDEN - GIRO 6 l3 99 49.
c/o LERAGERVEJ 8, 4174 LYSTRUP.

FAKTISK BLIVER DET JO IKKE AKTUELT FØR VED NÆSTE llCENSBETAllNG,VI HÅBER AT FARE STORT UD OMKRING DET TIDSPUNKT, HVOR PLAKAT, FOLDER OG HÆFTET UDKOMMER.

DET BØR FOR RESTEN NÆVNES, AT KVÆKERNE IKKE GÅR IND FOR EN FREDSSKATTEFOND, MEN STØTTER RESTEN.

MANGE FREDELIGE HilSNER
BIRGIT HORN, AALBORG-GRUPPEN,

TEGLVÆRKSVEJ 10
9362 GANDRUP,

Members of the Plowshares group in Madison County, North Carolina, finish work on their Ribbon panel. Photo: Don Willcox

Side 9-10

EUClS KØBENHAVN

EUROPEAN CENTER FOR
INTERNATIONAL SECURITY.

Vi står nu midt i omvæltninger af historiske dimensioner, hvor vante ideer om forsvar og sikkerhed, om den nationale suverænitet, om politik og økonomisk selvrådighed o.s.v. ikke længere slår til. Nye globale interesser er i gang, og for at kunne gribe ind og udnytte de muligheder, der opstår, må vi have en forskning, der ikke bare registrerer og arkiverer det, der er, men som tænker det, der endnu ikke er, og som udvikler og omsætter ideerne i en fortløbende dialog med interesserede udenfor forskernes egen kreds, i Danmark og internationalt. Dette er grunden til, at en kreds af forskere og andre-har startet et nyt forskningsinstitut, EUCIS, Europæisk Center for International Sikkerhed, der har til opgave at, bidrage med analyser og forslag til den omkalfatring af de samlede øst-vest relationer, som er på vej.

Baggrunden for initiativet er, at ideen om at få bevægelse i afspændings- og nedrustningssagen gennem omlægning af de militære styrker i defensiv retning, nu er nået ind i en praktisk fase. Den indgår i den nye politik i Moskva, og den er et kernepunkt i de aktuelle forhandlinger om konventionel nedrustning i Europa. Det stiller krav om, at forskningen om defensive forsvarssystemer intensiveres og internationaliseres. Dette arbejde, som Anders Boserup i mange år har været aktivt inddraget i, videreføres nu i EUCIS - regi.

Hertil kommer, at nedtrapningen af det militære trusselsmønster skaber grundlag for en reel optøning mellem øst og vest, og for helt nye politiske, økonomiske og kulturelle samarbejdsformer - kort sagt, for at genskabe et sammenhængende Europa. Dette har også geografiske aspekter, såsom Nordens centrale stilling mellem Øst- og Vesteuropa. Derfor undersøger Ole Bernild mulige konsekvenser, globalt og for Norden, af Gorbatjovs forslag om at åbne søruten nord om Sibirien til Pacifikken.

Opbruddet i øst-vest forholdet har også vidtrækkende konsekvenser for staternes indre forhold, deres økonomiske og politiske vilkår o.s.v.,som det tydeligt ses i Østeuropa. I vesten vil ændringer i de gamle trusselsopfattelser og nye samarbejdsmønstre på lidt længere sigt også få vidtrækkende konsekvenser for udviklingen - som spiller sammen med de økonomiske integrationsbestræbelser i Vesteuropa. Thomas Højrup (kendt for sit arbejde med livsformer) er i gang med at undersøge, hvordan de regionale økonomiske og politiske effekter af denne udvikling kan styres.

For at forankre forskningen i reelle problemer og udarbejde ideer og forslag af direkte betydning for den igangværende omstruktureringsproces har vi brug for kontakt til folk med interesse for denne sag. Dette er baggrunden for, at vi har oprettet en "vennekreds" - nok så uformelt - som vi vil holde direkte informeret om vores aktiviteter, bl,a,ved at indbyde til "debatdage" om de temaer vi er i gang med, vi forestiller os også, at vennekredsen vil kunne bidrage med ideer og kritik på et mere individuelt grundlag. Hertil kommer, at vi har hårdt brug for støtte og opbakning i opbygningsfasen og for kontante tilskud til de mere presserende opgaver,

Vi indbyder hermed interesserede til at være med i vennekredsen. Medlemmernes økonomiske bidrag vil være 300 kr. om året i en treårig periode, girotalonen vil fungere som medlemsbevis. Vennekredsen indbydes til lejlighedsvise møder bl.a.om de projekter vi har i gang,

Med venlig hilsen.

Thomas Højrup

Anders Boserup,

Nyhavn 21
1051 Kbhvn, K,
Tlf, 33 15 51 14.

Justine Merritt
Justine Merritt kommer med på "Østersøtræffet"

Side 11

KURDERNE - et folk uden land.

Akram Mustafa, en herboende kurdisk lærer og advokat, har vist sin totaludstilling om Kurdistan på Aalborg bibliotek. Han vil med udstillingen skabe opmærksomhed omkring og forståelse for det kurdiske problem.

Udstillingen omfatter modeller af kurdiske landsbyer m.m., dragter, redskaber, fotos, video med dokumentaroptagelser af overgreb på kurderne, og den kan stærkt anbefales. Der er planlagt udstillinger i Arhus og Kbh.

I sidste nr. af Køkkenrullen s. 8 var der en omtale af problemerne i Kurdistan, sådan som Akram Mustafa præsenterer dem på sin udstilling:

25 mill kurdere uden land, da Kurdistan efter 1. verdenskrig blev delt mellem Tyrkiet, Iran, Irak, Syrien og Sovjet.

De må ikke tale kurdisk, og deres kultur og historie undertrykkes med det formål at udslette det kurdiske folk.

Kurdistan har stor brug for hjælp fra omverdenen.

F. eks. registreres kurdiske flygtninge ikke som kurdere i Danmark, men som henholdsvis iranske, irakiske, tyrkiske, syriske eller sovjettiske flygtninge.

Et lille skridt i den rigtige retning ville være, at Danmark anerkender kurdiske flygtninge som tilhørende det kurdiske folk som andre flygtninge fra et bestem t folk.

Underskriftindsamling:

Vi kan hjælpe kurderne ved at samle underskrifter på en støtteerklæring.

Listerne sendes til Akram Mustafa senest 1. juli 1990.

Jeg må be' jer om at lave jeres egne underskriftslister med nedenstående hoved og efterskrift med A.M.s adresse og tidsfrist:

Til folketinget

Støtteerklæring

Vi støtter de kurdiske flygtninge i deres ønske om at blive registreret som kurdere i lighed med at de palestinensiske flygtninge registreres som palestinensere.

Navn

Adresse


Listen sendes til Akram Mustafa,
Umanakvej 6,
7100 Vejle senest 1.juli 90

Mie Jakobsen, Aalborg gruppen

NB. Tag kopi af s. 8 fra jan. nr., så har I argumenterne for at samle underskrifter

Side 12

Praktisk fredsarbejde i Israel.

Womens organization for political prisoners (WOFPP) er en organisation, hvor israelske og palæstinensiske kvinder arbejder sammen for at hjælpe politiske fanger (læs palæstinensere). De skaf.fer penge til juridisk hjælp, de holder sig informerede om fangers vilkår og protesterer til myndighederne over overgreb.

Hver måned udsender de et nyhedsbrev, hvori de oplyser om nye arrestationer, overgreb og kollektive afstraffelser m.m.Nyhedsbrevet fra september omtaler en praksis, hvorefter militæret arresterer kvinder, hvis familiemedlemmer man eftersøger. Der nævnes et eksempel, hvor en kvinde blev tilbageholdt i 14 dage for at få hendes mand til at melde sig. Efter at være blevet løsladt skal hun hver morgen melde sig hos militæret, hvor hun skal opholde sig hele dagen.

Der nævnes eksempler på arrestationer af børn på 14-15 år, ja, helt ned til 11 år. Hæren chikanerer løsladte, der har været administrativt tilbageholdt - uden rettergang eller anklage ved f. eks. at indfinde sig, hvor de arbejder, og ødelægge deres produktion og lukke for elforsyningen.

Disse og mange andre forhold, der er i strid med menneskerettighederne og almindelig retsbevidsthed, oplyser WoFPP om og beder om støtte fra udlandet.

Vil man hjælpe og støtte disse fredsbestræbelser,kan man skrive til WoFPP, P.o.Box 31811, Tel Aviv 61318, Israel. Man kan der få at vide, på hvilken måde man kan støtte, samt få adresser på fanger, som er tilbageholdt i måneder eller år uden retssag. Da de ofte har ingen eller kun lidt kontakt med omverdenen, vil breve til dem betyde meget.

I det seneste nyhedsbrev beder organisationen om, at man skriver protestbreve, der kræver stop for kv. inder som gidsler for familiemedlemmer.

Brevene sendes til:

Gen. Matan Vilnai, Commander of the Southern Forces, Military Post 02392, I.D.F., Israel.
Gen. Vitzhak Mordechai, Commander of the Central Forces, Beth El, West Bank via Israel.
Atia Simha, Prime Minister's Advisor of Women's Affairs, Prime Minister's office, Jerusalem.
Attorney General Joseph Harish, Ministry of Justice, Jerusalem.

Protester, der kræver stop for arrestationer af mindreårige, sendes til: Mr. Vitzhak Navon, Minister af Education, Ministry af Educatian, Jerusalem.

Enhver støtte udefra er en opmuntring til fredsbevægelsen og et pres på myndighederne.

Katja Klerk.

Side 13-17

Kære Køkkenrulle-redaktører!

Vil I godt - når I bringer stof fra andre blade/aviser - huske at skrive, hvor det er klippet fra, og helst osse dato.

Så kan vi nemlig undgå flg.: i aug.89 skrev jeg en artikel til Køkkenrullen, den blev klippet af det norske "Fredsstikka",som omskrev den til deres spaltebredde (med et par "fornorskninger") og bragte den uden at notere, at den var klippet fra det danske Køkkenrullen.

Januar-redaktionen læste "Fredsstikka", klippede artiklen og bragte den med den norske overskrift uden at skrive, hvor den var sakset fra!

Man bliver helt "rundsk" i hodet af den slags!

Venlig hilsen
Aaase Bak-Nielsen

Ikkevoldstræning

Tine Forchhammer, der er den danske kontakt i "Aksjon Nordlys", holder sammen med liza sørensen kursus i ikkevoldtræning 26.-27.maj i København.

Nærmere om tid og sted i næste "Køkkenrulle".

Alle, der ønsker at deltage fuldt ud i "Aksjon Nordlys" i september, må have været på et ikkevold-kursus. Men man kan selvfølgelig under alle omstændigheder have udbytte af et sådant kursus.

På det årlige møde i "Nordiske Kvinners Fredsnettverk" på Kvinneuniversitetet i Løten 8.-12.aug. vil der også blive ikkevold-kursus.

Til kurset 26.-27.maj med Tine og Liza har 8 tilmeldt sig (Grethe Møller, Hanne Hansen, Lone Schou, Ingrid Stade, Lise Dybvad, Johanna Tarp, Ruth Lund, Inger Bjørn Andersen) udgifter på kurset: Et mindre gebyr for leje af rum og rejseudgifter til Tine og Liza.

Tilmelding til
Inger Bjørn Andersen.
Tlf. 44 44 08 97.
Tine Forchhammer:
Tlf. 86 92 62 05.


TINE FORCHHAMMERS
BESKRIVELSE AF
IKKEVOLDSTRÆNING.

Ikkevoldstræning dækker over en lang række ting:

  • samtale om hvad ikkevold betyder for den enkelte, på samfundsplan og på globalt niveau.
  • konfliktforståelse og konfliktløsning (forskellige modeller + afprøvning af disse).
  • træning i at opbygge kampagner, og se den enkelte handling/aktion i en større sammenhæng.
  • leg, sang, dans, tillidsøvelser.
  • samarbejdsøvelser (aktiv lytning, løsning af opgaver i grupper f.eks. konsensus beslutninger (bl.a.ved brug af "taler-råd" en anderledes form for repræsentativt demokrati).
  • give plads til at udtrykke følelser og lære hinanden at kende som hele mennesker.
  • rollespil (f.eks. over særlige dele af den aktion som er under planlægning, eller ved et problem som skalløsesj.
  • fysisk (og psykisk) træning i direkte konfrontation med politi, blokadebrydere o.s.v.
  • forberedelse af civil ulydighed, herunder rollespil og information om de juridiske aspekter/konsekvenser af lovbruddet.

Disse og flere andre ting kan indgå. De vil naturligvis ikke alle indgå i 2 dages træning.

Du/I kan selv forberede jer. Vigtigst er det at danne små,faste grupper. Find sammen med nogle du har det godt med - og gør hver især jeres til at få gruppen til at fungere fint. Brug tid på at alle kan komme frem med deres bidrag - husk det ikke kun er erfaring og viden fra freds­bevægelsen der tæller. Definér hvad jeres gruppe vil den kommende tid (indsamle oplysninger om oprustningen i Norden og skrive læserbreve / breve til politikere, tage kontakt med andre grupper der arbejder for nedrustning og få dem med i kampagnen "stop alle militær-manøvrer i Norden o.s.v.).

De følgende sider er både ment som inspiration og som nogle øvelser I kan vælge at afprøve i gruppen. "Mødehjælper" er mit ord for en ny slags ordstyrer - som du kan se er det en meget mere krævende rolle end ordstyrerens. Det er en god idé at lade rollen gå på omgang, sådan at alle i gruppen får prøvet at være mødehjælper til et møde.

Hvis der er nogle ting du/I er i tvivl om, vil jeg gerne kontaktes.

I kan også kontakte de andre ikkevolds-trænere.

Mødehjælperens funktioner.

1. Lad alle holdninger komme til orde.

  • - sørg for at de kommer frem.
  • -gør opmærksom på vigtige eller stærke uenigheder.
  • -sørg for at folk snakker på egne vegne og bed dem være præcise.

2. Hjælp alle til at deltage.

  • Lad ikke 2-3 personer køre diskussionen. Bed om kommentarer fra andre.
  • Brug mindre grupper så ofte som muligt:det forøger deltagelsen og giver flere gennemtænkte forslag vedr. diskussioner eller løsninger.

3. Hold dig neutral i mødelederrollen.

  • hvis du har en personlig holdning at bidrage med, så gør det uden for mødehjælperrollen.
  • Hvis du bliver inddraget i en diskussion, lad en anden optræde som mødehjælper indtil næste emne/punkt.
  • dvs. sørg altid for at have en stedfortræder valgt.

4. Hold diskussionen til emnet.

  • gør gruppen opmærksom på, at diskussionen fjerner sig fra det centrale, eller hvis diskussionen bliver triviel og gentagende.
  • afbryd hvis mødedeltagerne er uopmærksomme.

5. Hold øje med tiden.

  • vær opmærksom hvis et emne/punkt tager for meget tid og prøv at holde diskussionen i bevægelse fremad. Udsæt om nødvendigt/muligt punktet.
  • hvis en "tidsvagt (time keeper) er blevet valgt, så sørg for at hun er opmærksom.
  • slut møder til tiden! Hvis dagsordenen tager længere tid end antaget, så prioriter og genforhandl den. Få gruppen til at enes om at forlænge mødet eller udsætte punkterne eller beslutningerne.

6. Førsøg på at nå konsensus.

  • prøv at opsummere enigheder når diskussionen ebber ud eller beslutningerne skal tages.
  • fremstil beslutninger i spørgende form.
  • forlang en stillingtagen. Accepter ikke stilhed som tilslutning.
  • hvis der ikke opnås enighed, så spørg dem som er uenige om alternative forslag - og dlskuter dem.

Hvis der stadig ikke er enighed, kan man holde en pause eller vende tilbage til emnet senere.

Hvis en eller to personer blokerer for enighed, spørg om de er villige til at træde tilbage for at gruppen kan fortsætte med den foreslåede aktion.

hvis en ny beslutning ikke kan træffes, opsummeres den hidtidige, som så fortsat er gældende.

Konfliktløsning.

Her er nogle ting, som det kan være godt at have i baghovedet,når der f. eks, opstår en konflikt i en venskabsgruppe.

  1. Hvad er problemet, og hvis problem er det?
  2. Angrib ikke personen, men handlingen eller standpunktet,
  3. Forvent god vilje fra de indblandede parter.
  4. Prøv altid at forbedre kommunikationen.
    • Mindre grupper.
    • Runder (alle får efter tur ordet og kan bidrage enten med argumenter, følelser, eller med hvordan de oplever situationen).
    • Stilhed, meditation (dette er ikke det samme som en rygepause).
    • Noter modstand og nye forslag.
    • Konfrontation (udtrykke frustration, vrede o.s.v.)
  1. Tag evt. en upartisk person til hjælp (hun skal accepteres af begge parter som mægler).hendes opgave bliver da først og fremmest at få parterne til at forstå hinanden, dernæst at hjælpe med udarbejdelse af kompromisser,

Venskabs-grupper.

En bevægelse for sociale ændringer skal være en bevægelse af folk.

Venskabsgrupper har ingen hieraki.

Venskabsgrupper gør en bevægelse effektiv, fordi politiet ikke kan fjerne "de store ledere" og på den måde opløse bevægelsen, i de små grupper kan folk opleve ændringerne skridt for skridt og eksperimentere med dem.

Venskabsgrupper skal ikke være for store: ca. 4-8 mennesker, grundlæggende: i kender hinanden og kan derfor bygge på tillid.

Venskabsgrupper arbejder på at styrke den enkelte.

Udfordring/kritik og støtte er nødvendige for at "gro".

Tillid og lytning er frøene, det er vigtigt at bringe følelser op.

Alle må føle sig frie til at tale.

Det er også vigtigt, at vi roser hinanden, så vi føler os accepterede og elskede.

Vigtigt at grupperne eksisterer både før og ud over aktionen.

Aktiv lytning.

Vores samfund har mange ord men mangel på virkelig lytning.

At lytte er mere end blot at være stille, mens nogen snakker.

At lytte vil sige at være tilstede som hel person og at prøve at forstå en hel meddelelse.

At kommunikere følelser er centralt.

Vigtigt at gøre plads til følelserne - i tid og i dig selv.

Når du ikke føler dig rede til at lytte - så gør det ikke.


For en sikkerheds skyld

En dansk oberst går ind for et øget forsvarsbudget, fordi han mener, at de ændrede tilstande i Østeuropa ikke berettiger en nedskæring af det militære beredskab.

- Klar til nedskydning af ukonventionelt, flyvende objekt under indtrængen i dansk luftrum fra øst!

Side 18

FREDSSTIKKA

BENTSRØDVEIEN 95
3200 SANDEFJORD
TEL.: 034/73 875

Årsabonnement 150 norske kr.

"Netværket" holdt møde i Göteborg 3.12.89 for at planlægge "Aksjon Nordlys". I anledning af NATO-øvelsen Teamwork i september 1990 vil "netværket" holde en konference samtidig og på samme sted som NATO-øvelsen.

Næste forberedelsesmøde bliver i Trondheim, Norge, 10.-11.3. det foregår på en skole i udkanten af byen med mulighed for overnatning. tag sovepose med!

Tilmelding:

Bergljot haave,
Osloveien 48 b,
7000 Trondheim.
(07/51 06 71).

Det gælder om at arbejde for at få aflyst teamwork - og andre NATO-øvelser.

Læg pres på politikerne!

Danmark må i internationale sammenhænge kræve våbnene til søs med i nedrustningsforhandlingerne.


Nordisk utenriksimnistermøte i Åbo, Finland 6-8. mars

Nettverkskvinner i Finland og Sverige oppfordrer kvinner fra de andre nordiske land til å komme til Åbo i Finland for å protestere overfor utenriksministrene over NATOS mllitærövninger i nord. Privat innkvarterlng.

KONTAKT:

Katy Hertell,
Kairogatan 6
SF-00560 Helsingfors.

Jeg skriver et brev til Uffe Ellemann Jensen inden mødet.


VIKTIG BOK:

"DE KALLER DET FORSVAR"

Hermien har med 20 eksemplar av "svarteboka" De kaller det forsvar; artikler, beretninger og vitnemål fra folk i nord samlet av skuespilleren Ane Hoel om hva som hende i nord (faksimile av omslaget neste side). Boka koster bare NOK 75.- og bør lese av såvel nettverksmedlemmer som andre som vil vite sannheten om hva som skjer i Norge, tett opp til grensene til Finland og Sverige og Sovjetunionen.

Boken gir bakgrunnsmateriale for leserinnleg og annen informasjon som hør spres tiI så mange som mulig.

BESTILL FRA:

Troms SV,
Postboks 1030,
9001 Tromsø
(tel.: 083/73409 el. 88721 el. 87202)

Side 19

BESTILLING AF MATERIALE HOS AALBORG-GRUPPEN BEDES DE NÆSTE 2 MÅNEDER SENDT TIL:

ÅSE BAK,
SKALVEJ 14,
9240 NIBE,
TLF, :9835 10 54.


Peace

Gladsaxe-gruppen redige­rer "Køkkenrullen" i fe­bruar og marts, næste deadline: 3,3,

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1990

Til næste nummer af Køkkenrullen