Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1990

PRIVATISERING AF
FREDSARBEJDET?

Har privatiseringsbølgen grebet os?

Skal vi nedlægge Kvinder for Fred, men fortsætte med vores små grupper rundt omkring "efter behov"?

Vi skal have - og nogle har jo allerede - ændret vores arbejdsformer.

Det er jo netop kendetegnende for en bevægelse, at man ikke bare bliver ved, som man altid har gjort - men er i bevægelse og ændrer formen, efter hvad der nu trænger sig på for at nå målet, som stadig er det samme:fred i verden.

For nogle grupper er arbejdet smuldret, måske fordi man for længe fortsatte på samme måde som i de første år.

Det er godt at læse, at andre grupper "følger med tiden" og tager sager op, som nu brænder på. Men hvordan skal vi holde hinanden orienterede om disse aktiviteter, hvis vi ikke har Køkkenrullen?

Hvordan skal jeg få noget at vide om Palau f.ex.? Jeg kan da godt skrive privat til Inger Bjørn A. eller Else Hammerich - men skal vi alle gøre det? Det vil være dårlig "privatisering" af fredsarbejdet.

Vi har nok været for "sløve til at skrive i Køkkenrullen om, hvad vi nu synes er vigtigt.

Det er nødvendigt, at vi gør det, for vi trænger stadig til gensidig inspiration om arbejdet for det udvidede fredsbegreb!

Kærlig hilsen

Aase Bak-Nielsen/Aalborg

Dø og bliv levende!

I Køkkenrullen 10/89 og febr.90 rejses spørgsmålet om, hvorvidt vi bør dø med ynde i forbindelse med 10-års jubilæet i aug.90 eller prøve noget andet.

Der er tegn på træthed, modløshed og en manglende tro på, at vi fortsat dur til noget. Heldigvis siges det ikke, at nu er freden sikret ved tilnærmelserne mellem Øst og Vest - så galt er det heller ikke - men næsten. Der er det rigtige i tankerne, at vi bør arbejde med forurening og miljø­spørgsmål, men det gør vi vel allerede - og det er faktisk ikke til at skille ad. Er et atomudslip fra enten værk elfer krigsskib måske ikke både freds- og miljtruende? Kræver flygtninge- og Amnesty-arbejde måske ikke både freds- og miljøindsats? Er der ikke brug for os alle de steder, som en bevægelse, der kan gå ind med spørgsmål, debatindlæg og støtte, hvor det drejer sig om at have så mange argumenter som muligt.

I vor helt nye pjece, der næsten er våd af tryksværte endnu, fremhæver vi netop, at vore hidtidige krav: Nedrustning for en varig verdensfred. Våbenmilliarderne til mad. Og Nej til krig, suppleres med kravet om: En bæredygtig udvikling.

Det er jo helt klart, at freds- og miljøarbejde må gå hånd i hånd - og vi kan måske udvide vort navn til "Kvinder for Fred og renere Miljø".

Lad os diskutere det på årsmødet i august.

Lis Føltved
Vesterbro/Frb.

NEJ:

Opløsning -
en tanke spontant:
det er mig -
jeg er tom -
jeg er hul -
jeg skaller af
som en gammel dør.
Erosion:
en skaldet jernstang,
bliver mindre og mindre -
som mine tanker.
De eroderer.
En avis i en vandpyt -
blød og slasket.
Ordene løber ud -
bliver til ingenting.
Er det Kvinder for Fred i dag?

JA:

Opblussen -
en tanke spontant: det er mig -
jeg er fyldt -
jeg er spændt -
jeg krakeler'
som en gammel dør.
Sæt igang:
en skaldet vision,
bliver større og større -
som mine tanker.
De eksploderer.
En avis i en vandpyt
med ord og mening.
Ordene står der:
Kvinder for Fred
går imod forurening.

Lis Føltved.

I januarnummeret var der en opfordring til at sende stof til "Kvinder for Fred"s jubilæumsskrift.

Gladsaxe-redaktionen har talt med Birgit Horn. Nu er der kommet et bidrag til. Men der skal flere bidrag til et jubilæumsskrift. Mange flere.

Jeg giver Birgit ret i, at der må være adskillige kvinder,der har gode oplevelser fra det forløbne tiår. Skriv om din bedste oplevelse og send den til Birgit Horn, Ålborg­gruppen - hurtigt.

Gruppen bag jubilæumsskriftet tænker på en publikation i FN-ugen. Men forud ligger et stort arbejde med at søge fonde, redigere bidragene, ordne trykningen o.s.v.

Personlig har jeg lige erfaret, hvor svært - ja, måske umuligt det er at få optaget en jubilæumskronik i dagspressen.

Giv jubilæumsskriftet lidt vind i sejlene - og send bidrag hurtigt!

Nedenstående brev har vi modtaget fra Toni Liversage, som har sendt det til følgende kvindeorganisationer:

Dansk Kvindesamfund,

Danmarks DemokratIske Kvlndeforbund,

Husligt Arbejderforbund,

International Liga for Fred og Frihed

Kvindelige AkademIkere,

Kvindelige Kunstneres Samfund,

Kvindelige Lægers Klub,

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark,

Kvinder for Fred,

Kvindernes U-Landsudvalg,

Til Kvinder tor Fred,

Vi har i den seneste tid været vidne til dybtgående og uventet positive forandringer internationalt set, ikke mindst i Østeuropa og nu også i Sydafrika. Der er imidler­tid et konfliktområde, hvor tingene desværre stadig synes at stå i stampe.

Vi tænker her på mellemøstkonfllkten mellem Israel og det palæstinensiske folk, som vi har haft mulighed for at følge på nærmeste hold gennem de sidste par år, idet vi har besøgt Israel og de besatte områder flere gange som en udløber af vores arbejde i fredsbevægelsen (Nej til Atom­våben).

Under vores besøg har vi stiftet bekendtskab med de forskellige kvindekomiteer, der er vokset frem i de besatte områder, og som udfører et omfattende og fremadrettet arbejde af social-politisk betydning.

De organiserer f.eks. altabetiseringskurser for ældre kvinder, som aldrig har lært at læse og skrive, og opretter børnehaver og vuggestuer. De etablerer Kvinde­kooperativer, der ejes og administreres af kvinder, og hvor der bl.a. produceres dagligvarer, som skal erstatte de varer, der før blev importeret fra Israel. Desuden har Kvinde­komiteerne været med til at organisere den uofficielle (og forbudte) skoleundervisnig, der har fundet sted i de lange perioder, hvor de palæstinensiske skoler har været lukket af de israelske myndigheder. Nævnes skal også oprettelsen af kulturcentre med (beskedne) biblioteker og med samlinger af traditionel folkekultur. Desuden organiserer kvinde­komiteerne elementær førstehjælpsundervisning, der des­værre er påkrævet under de nuværende fornold.

Det er vores indtryk, at man her i Danmark kender meget lidt til denne side af den palæstinenskske hverdag, og vi har derfor i nogen tid arbejdet med en ide, der går ud på at afholde en høring med deltagelse af palæstinensiske kvinder, der vil kunne fortælle os om disse lnitiativer.

Vi har derfor sendt dette brev til en række kvinde­organisationer (se vedlagte liste) - blandt andet til jer - for at høre, om I vll være med til at foranstalte et sådant arrangement engang i efteråret. I en sådan høring kunne der også deltage danske kvinder, der har kendskab til kvindernes sltuation i de besatte områder.

Vi håber, I har mulighed for at svare os senest den 8.marts, da det jo tager tid at stable et sådant arrangement på benene, ikke mlndst skal der søges fonde m.v. for at få det til at hænge økonomisk sammen, men vi synes, det ville været et meget positivt initiativ, hvis en kreds af danske kvinder kunne gå sammen om et sådant arrangement.

Med venlig hilsen

Maria Bergsøe

Katja Klerk

Toni Liversage

Svar bedes sendt til:

Toni Liversage.
Morlenevej 26,
2840 - Holte.
Tlf.:42-421089

(Inger Bjørn Andersen har svaret positivt).

I fortsættelse af artiklen om Palau i sidste nummer kan jeg meddele, at over 75% sagde nej til at opgive deres atom­våbenfri grundlov af 1979.

Tappert gjort! For det er jo samtidig nej til dollars, som der er hårdt brug for.

Palau-ordsprog: Hellere musens hoved end løvens hale.

Der er CSCE konference om menneskerettigheder i København i juni, CCSCE= Conference on Security and Cooperation in Europe).

Det danske center for menneskerettigheder hjælper med at arrangere parallel aktiviteter for grupper og enkelt­personer, der ønsker at gøre opmærksom på overtrædelse af menneskerettighederne.

Jeg har anmeldt "Kvinder for Fred", der vil sætte focus på Stillehavet: Frankrigs atomprøvesprængninger og stor­magtspresset på Palau.

Inger Bjørn Andersen, Gladsaxe.

Jordens dag søndag d. 22.4.1990

Nu er der dannet en "Jordens dag"-komite i København, der arrangerer en demostration på Rådhuspladsen d. 22.4.

Den 21.4. afholdes et folkemøde.

"Jordens dag"-komiteen.

Noah
Studiestræde 24,
1455 K
Tlf.: 33 15 60 52.

Østersøtræf '90
Bornholm
25.-29. juli

Et hav af muligheder

Fra 25. til 29. juli 1990 danner Bornholm rammen om et stort freds- og miljøtræf for hele Østersø-regionen.

Eksperter, politikere og græsrødder skal ligge i teltlejr lidt udenfor Rønne.

Tyskere, russere, baltere, finner, svenskere, nordmænd og danskere sætter hinanden stævne i fem dage under mottoet Østersøen - et hav af muligheder.

Workshops, debatter, teater,musik, idræt og udstillinger sætter kolorit på spørgsmål om:

• Miljø
• Nedrustning og afspænding
• Menneskerettigheder
• Mellemfolkeligt samvirke

Dialog - Åbenhed - Samarbejde - er nøgleordene i den fælles indsats for Østersøens fremtid.

Brochurer med tilmeldingsblanket og alle oplysninger om priser kan rekvireres hos

Østersøtræf '90
Nørrebrogade 7
2200 København N

En dejlig bog "The Ribbon. A Celebration Of Life" kan købes hos

Nicky Brown,
Vognborgvej 10,
2400 København NV.
Tlf. 31 87 75 76.

Pris 60 kr. + porto 14 kr.

Bogen er fuld af farvestrålende "ribbons" - eller fredsklude, som jeg plejer at kalde dem - om mange af dem fortælles en lille historie.

Bogen er en god inspiration i vort eget bannerværksted.

Most Ribbon participants made their banners to show "What I cannot bear to think af as lost in a nuclear war." For thousands, that means "chiIdren," Photo: David Hildebrand

Dette nummer er redigeret af Gladsaxe-gruppen.
April nummeret redigeres af Virum-gruppen.