Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 10, 1989

10 år med "Kvinder for Fred".

I 1990 er det 10 år siden, at kvinderne mødtes første gang omkring det blå køkkenbord - med fred som formiddagens vigtigste emne.

I 1990 er det 10 år siden, at kvinder i hele Norden pludselig syntes, at nu var det nok - nu måtte de gribe ind.

I 1990 er det 10 år siden, at Bodil Graae udgav bogen "Kvinderne og Freden", som ud over at påvise oprustningens og krigens meningsløshed indgav kvinder mod og tro på, at indsats også var betydningsfuld. Og "Kvinder for Fred blev startet. I de 10 år har fredsbevægelserne været med til at ændre historien, og såvel civile som militærfolk, kvinder som mænd, gamle som unge har erkendt og indrømmet, at bevægelserne har haft betydning.

"Kvinder for Fred" var i høj grad med til at skabe debat og til at bibringe denne nye synspunkter, og det, at der nu var en upolitisk kvindefredsbevægelse, betød, at mange forskellige kvinder kunne føle sig hjemme her. Her turde vi, her kunne vi, og gejsten og arbejdsviljen var stor.

I dag - knap 10 år senere - er gejsten knap så stor, ideerne færre og viljen til at udføre dem ikke så stærk. Måske er vi trætte. Det har stort set været de samme kvinder, der har været igang i disse lo år, for det har vist sig, at de unge ikke har lyst til at gå ind i vores bevægelse. De er med i Next stop, her har de mulighed for at udfolde sig, og de gør et flot stykke arbejde. For dem er vi nogle halv- og helgamle strikkedamer, der blot taler - uden handling, uden aktion, uden vilde ideer. Og uden nye medlemmer uddør vi.

Meget positivt er hændt siden 1980. Generelt er der vel sket et bevidsthedsskred både hos enkeltindivider og hos regeringer, og kontakten mellem øst og vest er mere frugtbar. Presset har virket, og historien er nu mere på vor side. Der er stadig meget at tage fat på, men jeg føler, at vores bevægelse er for lille og for "uorganiseret" til at mage de mange internationale forbindelser, som er en nødvendighed for at udrette noget i dag.

Hensigen med denne "mindetale" er at sige, at jeg synes, vi har gjort det godt i "Kvinder for Fred" - så godt at jeg også synes, at det ville være synd at uddø stille og ubemærket. I stedet kunne vi sætte et punktum med maner, erkende, at vi har gjort, hvad vi kunne - inden for denne bevægelse - og derfor vil jeg foreslå, at "Kvinder for Fred" nedlægger sig selv ved 10-årsjubilæet.

Lise Elmgaard

Sidste nyt om Palau.

STADIG ATOMVÅBENFRIT.

Situationen er tvetydig som så ofte før, og det giver et vist håb. Efter ti folkeafstemninger og eksplotionen af vold i efteråret 1987 vandt kvinderne deres retssag i foråret 88. Dermed blev det endnu en gang slået fast, at Palau er atomvåbenfrit, og at det kræver 75% af stemmerne ved en folkeafstemning at afskaffe grundlovens atomforbud.

PRÆSIDENTENS SELVMORD.

I august 1988 begik præsident Salii selvmord. Hans død kom belejligt for USA, for med sin grove forbryderstil var han en hindring for en smidig løsning på det evige dilemma: USA ønsker landet som atombase, og Palau har en atomvåbenfri grundlov.

KOMMISSION OM LANDETS FREMTID.

I denne skakmat position besluttede Palaus parlament, at udmattelseskrigen skulle stoppes, der ikke skulle være flere folkeafstemninger, før der var foretaget en grundig omvurdering af landets politiske fremtidsstatus. Der blev nedsat en "status-kommission ", og dens mandat fastslår, at det er associeringsaftalen med USA. som skal ændres, ikke Palaus grundlov: "ethvert forslag til at iværksætte ændringer af Palaus grundlov vil ikke blive overvejet", står der.

FORGÆVES FORHANDLINGER.

I april i år var medlemmer af denne kommission i USA for at forhandle om ændringer i associeringsaftalen. De fik besked om, at hovedlinierne i aftalen ikke kunne ændres, og at der heller ikke var flere pengemidler at hente i aftalen. Så rejste de hjem.

MØDET I FN.

15. maj forlangte vicepræsident Nakamura i FN's Formynderskabsråd, at USA opfylder sine forpligtelser til at sørge for palauernes fundamentale rettigheder og behov, før det afslutter sin administration af landet. Og han bad FN om at fortsætte formynderskabet, indtil Palau på fuldt legal vis har godkendt en ny politisk status.

EN HURTIG AFTALE.

Nu handlede USA hurtigt, fik fat i Nakamura på hjemvejen på USA-basen Guam, og fik en ny aftale på plads med ham. 26. maj, mens FNformynderskabet stadig holdt møde i New York, underskrev de medlemmer af statuskommissionen som var i Guam, en aftale med USA, som opfyldte de ønsker om økonomisk bistand, som kommissionen havde fremført i april. Men det var politisk set en svag aftale.

AFTALENS INDHOLD:

Hvad Palau får: et nyt sundhedscenter, et nyt fængsel, bedre el-forsyning, infrastruktur og narkotikabekæmpeIse, samt ret til at gøre brug af det amerikanske militære sundhedsvæsen og hospitaler.

HVAD PALAU IKKE FÅR:

Der bliver ikke skåret i USA's ret til at medbringe atomvåben til øerne. USA kan også stadig rekvirere et hvilketsomhelst landområde til base. Det nye er et vagt løfte fra USA om kun at forlange "the minimum area necessary to accomplish the required security and defence purpose". Hvis Palaus myndigheder har svært ved at skaffe det pågældende landområde inden 60 dage, kan de søge om udsættelse, og en sådan ansøgning vil USA behandle "sympathetically and expeditiously". Altså ingen forpligtende ændringer i USA's militære rettigheder over Palau. Mønstret er velkendt: USA betaler politisk eftergivenhed med bistand. Eller omvendt: Palau betaler økonomisk bistand med afgivelse af selvstændighed.

USA KLAR.

27. juni vedtog USA's kongres de love, der godkender associeringsaftalen. Derefter var det ventet, at Palau ville gennemføre en ny folkeafstemning i juli, men det skete ikke, fordi Palaus Senat tøver,~ fordi de frygter nye uroligheder, fordi intet problem i virkeligheden er løst. Igen skakmat.

USA'S RIGSREVISION I PALAU.

Den længe ventede rapport fra U.S. General Accounting Office (som vist sammenlignes med Rigsrevisionen) er mu udkommet, og kan rekvireres gratis fra P.O.Box 6015, Gaithersburg, Maryland 20877.

Det er tankevækkende, at den først udkommer efter at USA har halet en aftale i land, men rapporten selv er en skarp og klar kritik af for­holdene i Palau.

De forhold, som den internationale fredsbevægelse og Palaus interna­tionale netværk har kritiseret, er bekræftet her: For at gennemtvinge et ja til associeringsaftalen har Palaus regering, mens USA tav og samtykkede, anvendt bestik­kelse, økonomisk kriminalitet, intimidering og vold mod grundlovstilhængere, folkevalgte, embedsmænd og jurister.

Rapporten vil bidrage til at en fremtidig afstemning kan foregå med færre uroligheder og mindre vold. Men samtidig er rapporten et instrument til at pacificere palauerne, fordi den gør rede for, hvad USA bør tilbyde Palau, hvis associeringsaftalen skal igennem: bedre betaling, infrastruktur, sundhedstjeneste o.s.v., akkurat som det er sket. Men uden at slække på USA's militære krav.

NAKAMURAS BESØG.

Som I ved, var Palaus vicepræsident Kuniwo Nakamura, som er grundlovstilhænger, inviteret til Vesteuropa og Skandinavien i maj. Besøget var vigtigt, fordi Nakamura her kunne træffe aftaler med regeringer og organisationer om kontakt, samhandel og anden udveksling. Derved kunne han erfare, at økonomisk selvstændighed er en realistisk mulighed, fordi der er andre internationale forbindelser end den med USA. For økonomisk selvstændighed er stadig en forudsætning for politisk selvstændighed. Som bistandsklient har et land svært ved at sige nej til baser og atomvåben. Dette besøg blev aflyst, sandsynligvis fordi Nakamura var under pres for ikke at rejse. Men nu er der en chance for, at han kommer i slutningen af november. I får besked, så snart vi ved det.

NORSK TV OM PALAU.

Norges fjernsyn har foranstaltet en stor indsamling til kvindeprojekter i 3. verden. Af disse midler har et projekt, som kvindelige grundlovsforkæmpere arbejder med, fået 250.000 kr., og der har været et TV-hold i Falau. Udsendelsen om Palau blev bragt 15. oktober.

DANSK BOG OK PALAU.

Til marts udkommer på Borgen/Vindrose en bog om dramaet i Palau. og om landets historie og kultur. som Lisbeth Bendix og jeg begyndte på 1987. og som jeg nu har skrevet færdig. Tak til alle, der har bidraget!

HVAD DER KAN GØRES.

Man kan skrive til Trusteeship Council. U.N.. New York. NY 100017. USA. og bede dem opfordre USA til at leve op til sine forpligtelser fra 1947 om at "fremme indbyggernes økonomiske fremskridt og selvforsyning" for at de kan få reelle politiske valgmuligheder.

Det var alt for denne gang. Mange venlige hilsener.

Til jer, der bestilte Palau-kort på vort landsmøde! Hav tålmodighed. De kommer, men nok ikke inden jul.

"Klip"

Fredsbevægelsen snydt

Visioner om et åbent Europa uden jerntæppe kan vi godt glemme. Oprustnings-spiralen kører igen.

Petra Kelly i en samtale med Notat.

På den militære scene i EF spilles der for tiden så hurtigt, at det er svært at følge med.

Første akt sluttede onsdag den 6. september. Den dag gav den vesttyske økonomiminister efter for fusionen mellem landets største.industrigruppe, Daimler-Benz, og landets største våbenproducent MBB. Messerschmidt-Bölkow-Blohm.

Anden akt sluttede fredag den 8. september, da Vesttysklands næststørste industrigruppe, Siemens, kunne meddele, at den sammen med den britiske våbenelektronikgigant, GEC. opkøber et andet britisk våbenelektronikfirma, Plessey.

Tredie akt er nu i fuld gang.

Frankrigs største militærfirma, Thompson CSF, vil sammen med British Aerospace overtage Ferranti, et tredie britisk våbenelektronikfirma.

- Militær-giganterne forbereder sig til EFs Indre Marked. Og på grund af udviklingen i østeuropa forsøger de at redde, hvad reddes kan, inden en eventuel ny nedrustnings-bølge måtte komme, siger Petra Kelly, gennem 10 år internationalt kendt bannerfører for de europæiske kvinde- freds- og miljøbevægelser og medlem af den vesttyske Forbundsdag for de Grønne.

I Vesttyskland er det nu seks procent af arbejdsstyrken, som er beskæftiget med militær produktion. Militære nedskæringer vil kræve opbakningfra fagforeningerne og arbejderne, og der ser jeg kun få muligheder i øjeblikket. Derfor tror jeg, at de to magtblokke i Europa vil blive opretholdt, selvom mange vesteuropæere ikke længere kan se fjenden, siger Petra Kelly.

- EF-Kommissionen ønsker at skabe et godt klima for militærindustrien. Det er et sørgespil, fordi EF-Kommissionen på det militære område er en hemmelig lobby for militærindustrien.

- EF har også over for udviklingslandene engang haft en klausul om menneskerettigheder. Altså at der ikke skulle gives hjælp eller eksport til EF, hvis ikke menneskerettighederne blev overholdt. Selv vores udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher indrømmer nu, at klausulen ikke kan overholdes. Det betyder naturligvis, at der ogå leveres våben til områder, hvor de bliver brugt til at undertrykke landets egen befolkning. For eksempel våbenhjælp til Kina, våben som blev brugt imod studenterne.

- Fredsbevægelserne troede de fik en stor sejr ved INF-aftalen i Reykjavik (Reagans og Gorbatjovs aflale om mellemdistanceraketter i Europa,red.). Men INF afrustede kun tre procent af våbnene, og i realiteten har vi i de næste 10 år flere våben end før INF-aftalen.

- Fredsbevægelsen er blevet overrumplet afhele europæiseringen. Der er ikke længere de åbenlyse symboler, som Cruise-missiler og Pershing-raketter at reagere imod.

- Samtidig er det svært at se, hvad der rører sig i laboratorierne, hvor der opflndes neutronbomber og nye konventionelle våben, som er nøjagtig lige så grusomme som atomvåben. Derfor kritiserer jeg igen og igen, når man kun vil forhindre bestemte våben, i stedet for at angribe hele militariseringen, og lave tænkningen om.

Vesten ser virkelig ikke ud til at være i stand til at komme over fjendebilledet. NATO er inde i en oprustningsspiral igen, og NATOs generalsekretær, vesttyske Manfred Warner, træder i spidsen for det.

- Vi har, fortsætter Petra Kelly også brug for glasnost og perestroika, bare på en anden måde. Vi har rettighederne, men bruger dem ikke. Der skal meget stærke bevægelser til. For eksempel som i Schweiz, hvor bevægelsen "Schweiz uden hær" har bevirket en folkeafstemning i denne weekend, 4.-50 november, om afskaffelse af landets hær.

-- dette er et klip fra NOTAT, hvor Erling Bøtteher har haft en samtale med Petra Kelley - og det viser, at der stadig er brug for os:

Visen om Jens Vejmands kone,
Stine fra Fly!

Hun var Jens Vejmands enke,
ham kender vi jo godt,
og I kan sikkert tænke,
at hun har haft det småt.
Der sad hun så tilbage -
hun måtte sælge ko'n,
men hvorfor sku' hun klage?
Hun fik da lidt pension.

At Jens slog sten til vejen,
det gjorde ham berømt,
det gør nmig lidt forlegen,
at STINE blev forsømt.
Han jævned' jo for andre
den vanskelige vej,
men havde osse én
til at jævne vej for sig.

Og vågned' du en morgen
før allerførste gry,
så stod hun ved komfuret
i deres hjem i Fly.
Han stod op tidlig morgen -
men hun var oppe først,
og smurte rundtenommer
og slukked' sult og tørst.

Hun lavede hans kaffe,
det meste var nok »Richs«,
og der var mavebælter
og strømper, der sku' strik's.
Hun kogte hans kartofler -
holdt hjemmet pænt og rent
og stod parat med maden,
kom han end nok så sent.

Hun tjente tit en skilling,
når der sku' mad på bord
og hjalp, når der sku' slagtes,
skønt lønnen ej blev stor.
Hun syed' til dem alle
af aflagt tøj, hun fik
og lappede og stopped'
hvert ledigt øjeblik.

Og alle deres unger
er kommet godt i vej,
vi ved jo godt, at jyden
er både stærk og sej.
I STINE's lille have
stod kål og timian,
jo STINE var en gave
for både børn og mand.

Der vanked' aldrig bøffer,
men maven blev dog fuld
af øllebrød og vælling -
og fars og mellemgulv.
Der stod en ko i stalden
og den gav mælk til grød,
og hele huset dufted' af STINE' s sigtebrød.

Der står på kirkegården
et gammelt frønnet brædt,
der luged' gamle STINE,
til sidst blev hun for træt.
Så måtte STINE flytte
hen på De gamles Hjem.
Vi synger om Jens Vejmand,
men konen, hun blev glemt.

Red.: Forfatterangivelse februar 2011:
Karen G. Andersen.
Tak til HH Røjfri Andersen for oplysningerne.
Kilde: http://www.roejfri.dk/karen/karengandersen.htm

Vil du
ha' fred?

Sort sweat-shirt god kraftig kvali­tet med flot tekst i guld eller sølv kan købes hos Kvinder for Fred

Sus Sørensen
Fyrrebakken 10
630 Jægerspris
42 33 12 83

Tilføjelse til Køkkenrullen nr. 9.

På amodning fra forfatteren Holger Terp skal det præciseres, at artiklen om Ellen Hørup var et indholdsreferat af Holger Terps bog: Ellen Hørup - et biografisk essay, udgivet af Fredspædagogisk Værksted 1989. Bogen er på 52 sider, illustreret og koster kr. 50,-.

Birgit W.

Ikke bedre i Norge

For et par år si den besøkte herværende redaktør militærbasen i Stavern som holdt "åpent hus" med utstillling av allehånde militært isenkram. Bevisstiøse norske foreldre hjalp der villig sine små gutter - og jenter - opp i styrehuset på de digre NIKE-rakettene som var utstilt der og fotograferte flittig sine håpefulle der de satt med små hender på rattet og styrte rakettene mot imaginære mål i luften.

Iblant kom det også konkrete "mål" farende; F-16 fly i faretruende lav høyde for full guffe.

Årlige militære flyoppvisninger forekommer bl.a. 4 km. nord for Sandefjord, på Torp flyplass. Disse tilstelningene pleier å trekke rundt 10000 mennesker, hvorav mange, mange barn.

Skaff deg snarest løpesedler mot krigsleketøy - og annet materiale - fra Kvinneligaen i Norge nå før jul og del dem ut hvor du enn måtte befinne deg.
KONTAKT:
IKFF,
Postboks 8810
Youngstorget,
0181 Oslo 1.

Bombekaster på Barnas Dag

Forsvaret takket ja, da det fikk invitasjon til å delta på Barnas Dag i Skien.

Men tiI arrangørenes store forskrekkelse stilte de med tanks, kanon, mitraljøse og bombekaster. Og laget lekebyer som barna fikk bombe. Med premier tiI de beste "krigerne".

Til klagene etterpå unnskyldte Forsvaret seg med at de allerede nå må begynne å vekke forsvarsinteressen hos de som skal bli soldater i 1996. De kaller i det minste en spade for en spade!
Dagbladet 18.9.89

At nægte at betale skat
til militære formål.

Debatindlæg

Kvinder for Fred vil gerne betale skat.

Kvinder for Fred vil gerne betale skat, men ikke til militær. Det siger vi i et brev sendt til samtlige folketingsmedlemmer og politiske partier. Det er et spørgsmål om moral og etik - det er ikke, fordi vi vil have skatteprocenten sat ned. Vi vil gerne betale skat, men pengene skal bruges forsvarligt!

13000000000 eller skrevet på en anden måde : 13 mia. kr er vores årlige forsvars budget- og det mener vi er uforsvarligt!

Vi har naturligvis masser af ideer til, hvordan disse penge kan bruges forsvarligt.- Hvad med forureningsbekæmpelse, bekæmpelse af arbejdsløshed, forebyggelse af arbejdsskader, nedsættelse af skyhøj institutionsbetaling - for slet ikke at tale om hjælp til lande, som har meget større problemer, end vi har? Eller hvad med ungdomsboliger i et forsvarligt prisleje?

Et af problemerne er forsvarets uforsvarlige konservative holdning. Hvorfor følger forsvarsudgifterne ikke det internationale klima? Den kolde krig er forbi. Supermagterne taler med hinanden. Men forsvaret har stadig en "fjende", som er lige så vild og grusom, men desværre også lige så anonym som altid.

Denne anonyme "fjende" nødvendiggør et militært forbrug på 13 000 000 000 kr om året = 35 000 000 kr om dagen - penge vi ikke får noget som helst for! Har vi virkelig råd til det?

Lad os begynde småt.- Lad os tage bare een dags forsvarsudgifter, og lad os bruge dem forsvarligt!

Vi kunne bygge ungdomsboliger til BZerne, så vi kan få en ende på politiets og BZernes bandekrig for eksempel - slut med brutale og meningsløse konfrontationer mellem to befolkningsgrupper.

13 mia. kr er mange penge. Vi bør bruge dem med meget større omtanke, end vi gør nu. - Vi ønsker debat om disse penge. De er vores, og vi vil være med til at bestemme, hvordan de skal bruges - forsvarligt!

Kvinder for freds pr-gruppe.

Hanne Hansen, Lone Schou Larsen, Grete Møller.

Brugsanvisning:

Sådan går du over til fredsskat

Når du modtager den halvårlige licensopkrævning fra Danmarks Radio står der ganske nøje på den, så meget til TV-1, så meget til TV-2, + moms så meget, ca 125 kr. Det er momsbeløbet du skal lægge mærke til. Dette beløb skal Danmarks Radio opkræve og indbetale til skattevæsenet. 17/288 = 6 % heraf bliver brugt til militærvæsen, altså 6 % af 125 kr, ialt 7,50 kr.

Du vil gerne se TV. og du vil da også gerne betale hvad det koster. så du går på posthuset og udfylder en almindelig girokupon med licensnummer, navn og adresse. I rubrikken til beløbet skriver du den samlede licens far det halve år, blot minus de 7.50 kr for militærmomsen.

De 7.50 kr runder du passende op som du nu synes og indbetaler dem på et andet girokort til fredsskatte-fonden, adresse giro nr ..... I rubrikken med meddelelser til modtageren skriver du: Militærmoms for licensnummer (dit eget nummer).

Fonden kvitterer for modtagelsen ved hver uge at udarbejde en liste over alle de licensnumre SOm har indbetalt fredsskat.

Listerne sendes videre til Danmarks Radios licenskontor, så de kan se at du ikke bare har drukket pengene op. Licenskontoret vil derefter sørge for det videre fornødne med at tilbageholde militærmomsen.

Hvis licenskontoret skulle misforstå dine ønsker og lægger fredsskatten oveni den næste halvårsopkrævning, skal du blot trække dette beløb fra også sammen med næste halvårs fredsskat, igen indbetale licensen til Danmarks Radio og militærmomsen til fredsskatte-fonden.

Hvis du synes det, kan du tilbageholde 6 % militærmoms fra alle andre momsindbetalinger du foretager, f.eks. for el, vand, olie. naturgas, telefon, o.s.v. og indbetale beløbet til fredsskatte-fonden. Men i første omgang nøjes vi med radiolicensen, idet vi regner med at det hurtigt vil blive almindeligt, at enhver skatteyder på sin selvangivelse kan meddele, om han ønsker at betale militærskat eller alternativ fredsskat.

De fredsorganisationer som står bag starten på fredsskattefonden vil holde nøje regnskab med indbetalingerne. De vil blive brugt til fredsskabende formål, f.eks. støtte til vanskeligt stillede udviklingslande, til institutioner der formidler fredsforskning og mægling i internationale konflikter, eller til uddeling af en årlig fredspris. Du vil selv kunne give fonden forslag til, hvordan du mener din fredsskatteindbetaling bedst kan anvendes.

Ved WILPFs 24. internationale kongres i Australien i juli fremsatte vi fra dansk side følgende resolutionsforslag:

WILPF / International Liga for Fred og Frihed, samlet til international kongres i Sydney, Australien 15.-22. juli 1989, opfordrer alle WILPFsektioner til at lægge pres på deres regeringer for en ændring af lovgivningen således, at det bliver muligt for individuelle borgere at betale den procentdel af skatterne, som anvendes til militærudgifter, til et fond, hvis midler bruges til ikke-voldelige, fredsfremmende aktiviteter.

Initiativer.

Der er allerede mange steder i verden mennesker, som af samvittighedsårsager ikke bare nægter at udføre militærtjeneste, men også nægter at betale skat til militære formål. I 1986 holdt man i Tiibingen den første »Internationale konference for militærskattenægtere og Fredsskattekampagnen«. Der var 100 deltagere fra 12 lande: Belgien, Holland, Frankrig, Vesttyskland, Schweiz, Spanien, Italien, Sydafrika, Canada, Australien, Japan og Storbrittanien I Italien er der en stærk bevægelse, som startede i 1981: 3000 aktive og mere end 10.000 sympatisører.

Der har næsten ingen retsforfølgelse været af militærskattenægterne, så de tilbageholdte midler (ca. 1 million kroner om året) bliver brugt til a) fred og udvikling, b) u-lande, c) nye energiformer og udviklingsmodelIer.

I Spanien er der omkring 1000 militærskattenægtere. Tilbageholdte midler bruges til at støtte et landbrugskollektiv i en underudviklet del af Spanien samt en skole i Nicaragua.

I Vesttyskland er der en »5.72 DMark Boykot« - en Pfennig for hvert Pershing eller Cruise missil i Europa - fra alle former for direkte skatter. Pengene indbetales til en fredsskattefond.

I Sydafrika ser arbejdere og kirker i stigende omfang militærskattenægtelse som et middel til at nægte støtte til apartheid. »Ingen beskatning uden repræsentation.« I USA er der en National Kampagne for en Fredsskattefond, der bl.a. sponsoreres af ca. 40 kongresmedlemmer.

I Danmark har Kvækerne i april i år stillet et forslag til Folketinget om »mulighed for at undgå at bidrage økonomisk til militær virksomhed parallelt med muligheden for at nægte militærtjeneste. Ingen bør kunne tvinges til at betale den del af skatten, som går til militære formål.« »Aldrig mere Krig« støtter kvækernes forslag - og stillede i øvrigt selvet lignende i 1971I.

Den 14.10.89 mødtes repræsentanter fra 4 grupper for at få gang i projekt Freds skat - militærskatnægtelse.

Til stede var Geert Grønnegaard, Aldrig mere Krig, Eva Bendix, Hanne Norup Carlsen, Nina Mortensen fra International Liga for Fred og Frihed, Ulla Moltved, Hans Eyermann, Lise Kofoed, Kate Dam Nielsen, Kvækerne og undertegnede fra Kvinder for Fred.

Udover Geerts forslag om tilbageholdelse af moms blev følgende initiativer vedtaget:

Eva Bendix inviterer 30 kvindelige parlamentarikere for fred til møde for at fortælle om fredsskatten. Hanne vil prøve at få Ida Harsløf og Niels Holst (kunstnerne som lavede plakat til Regnbuebanken) til at give udkast til design og lay-out til en plakat med tekst på bagsiden om ideen bag militær-skattenægtelse.

Der gøres forsøg på at få omarbejdet og forkortet et hefte "paying for peace". så det kan udgives på dansk.

Der blev desuden udarbejdet en pressemeddelse fra mødet.

Birgit Horn, Aalborg-gruppen.

Fredsfolk på udveksling

"Fredsdrømme" - en rejsebog af Ulrik Gräs
(Fredsbevægelsens Forlag. 110 sider, kr. 60)

Udveksling af familier i danske og tjekkoslovakiske fredsgrupper er ikke hverdagskost. Derfor er det en god ide at fortælle om dem i bogform. og helt fortrinlig bliver ideen, når man lader en rutineret og velskrivende journalist og forfatter. Ulrik Gräs fortælle om disse udvekslingsrejser som foreløbig har fundet sted i 198687 og 88 med genvisit i foråret i 1989.

Med lune og charme får vi serveret historien om de to landes familiebesøg hos hinanden. I tilgift får vi et helt aktuelt politisk portræt af Tjekkoslovakiet som forholdene netop nu har udviklet sig 21 år efter de voldsomme begivenheder i Tjekkoslovakiet i 1968. Dengang satte en række socialistiske stater ind med militær mod en regering, som søgte at betræde nye veje i et socialistisk samfund.

Det er en bog med mange interessante facts om Tjekkoslovakiet, men også med stor menneskelig indleven i, hvorledes fredsarbejdet kunne styrkes gennem udvekslingsrejser.

Det skulle ikke være vanskeligt at tage tråden op i andre danske fredsgrupper. I denne rejsebog fortælles om fredsgrupperne i Egtved og Jellinge i Jylland, der satte sig for at føje "tamilieudveksling" til rækken af forskellige former for internationalt fredsarbejde. Da først kontakterne til Tjekkoslovakiet var etableret, gik resten forholdsvis nemt. Måske lige bortset fra et kiks i starten, hvor danske familier blev indlogeret i en feriekoloni i stedet for i private hjem i Tjekkeslovakiet.

Ring på 31 39 67 11

Planlæg sommerferien 1990!

3.-7.7. END i Helsingfors og Tallinn.
Kontakt 44 44 08 97.

25.-29.7. "Østersøtræf" på Bornholm 1990.
Kontakt "Østersøtræf",
Nørrebrogade 7,1
2200 København N.

8.-12.8. 2. samling i "Nordiske Kvinners Fredsnetverk" på Kvinneuniversitetet i Løten, Norge.
Kontakt: f.eks. Inger Bjørn Andersen, 44 44 08 97.

Nej til Atomvåbens debatserie:

1. Fredsarbejde - hvor står vi i dag (udsolgt)
2. Kirken og freden, 15,-.
3. De danske forstærkningsaftaler, 20,-
4. Fredsstemmer fra Østeuropa - indlæg i en dialog,35,-
5. Militærnægteise - en menneskeret og en del af fredsarbejdet, 58 s. 40,-
6. Hvem behersker havene - Indlæg fra fredsgrupper jorden rundt, 113 s. 45,-
7. Gang i fred - fred i gang. - 16 interviews med unge fredsaktivister, 110 s. 45,-
8. Lokale atomvåbenfrie zoner - Danmark og internationalt, 61 s. 35,-
9. Vaclav Havel: Politik og samvittighed, 60 s. 50,-

Nej til Atomvåben
Dronningensgade 14
1420 København K.
Tlf: 01 548686

8.-9. Desember:
Konferanse i Oslo i forbindelse med avslutningen på underskriftskampanjen "Ett døgns militærbudsjett.....".
Fredag: 5 forskjellige temaer (under planlegging).
Lørdag: Gruppepanel med politikere: Hva kan dere gjøre for fredssaken?
Kontakt: Fredssenteret i Oslo,
Torggt. 30, 0182 Oslo 1 (tel.: 02/20 80 64)

Dette nr. er redigeret af Skals/Hobro.

Næste nr. redigeres af Skals.