Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1990

KVINDER FOR FRED

- så længe USA (som er vores NATOpartner) støtter militærregimet i El Salvador og Khmer Rouge i Cambodia og undertrykker befolkningen i Palau for at omdanne deres land til amerikansk militærbase - så længe Frankrig ødelægger livet for folk i Stillehavet ved at bruge deres land til atomprøvesprængninger - så længe nationale mindretal i Sovjet nedkæmpes med militær - så længe Kinas terroristiske styre myrder egne demokratisk-sindede borgere så længe politivold er et udbredt fænomen i de fleste lande, også i de vestlige demokratier, Danmark indbefattet - så længe apartheid ikke er afskaffet i Sydafrika - så længe Ethiopiens fattige dør af sult så længe der er flygtninge i verden osv osv osv er der brug for KVINDER FOR FRED

De to geder

Det ender galt med verdens riger,
hvis ikke no'en i verden viger,
hvis hver kun holder på sin ret.
To geder mødtes på et bræt.
Forbi ku ingen af dem komme,
da ingen af dem veg en tomme,
og derfor kom de op at slås
på brættet over bjergets fos.
Da begge havde horn i panden,
så stangede de straks hinanden.
Så kæmpede de ged mod ged,
og så faldt begge geder ned.

Det fik de altså ud af trodsen:
De drukned begge to i fossen.
Og faldt begge ned deri,
og ingen af dem slap forbi.
Vi kæmper tit som disse geder
om ret og magt og herligheder,
du laver ganske samme fejl
hver gang du viser dig for stejl,
og derfor bør du lige vide,
at man kan også gå til side.
Hvis en vil gi en anden ret,
kan begge gå på samme bræt

Er der stadig brug for os?

På det nyligt afholdte ENDkonvent har der ifølge pressen været røster fremme om, at der ikke mere er brug for fredsbevægelserne - nu er stormagternes forhold blødt så meget op, at vi kan overlade arbejdet tiI dem.

Herhjemme er der i hvert fald i nogle av de "gamle" fredsbevægelser afmatning i arbejdet. De store entusiastiske marcher og møder er historie nu. TiI gengæld opstår så nye initiativer - Next Stop - og det er skønt, at disse unge på deres måde gør et godt fredsarbejde. Men derfor behøver "vi gamle" da ikke at tro, at vi ikke har mere at gøre! Der er stadig brug for alle kræfter!

Folk mener, den virkelige trussel er imod miIjøet og ikke på det sikkerhedspolitiske område", bliver der sagt.

Det er riktigt, at den økologiske trussel er meget farlig - og vi skal og kan gøre en masse for at afværge den. Men tingene hænger sammen!

Oprustning er en dobbelt trussel mod miljøet: den intensive industri forurener og de mange ressourcer, der bruges på militær, har vi ikke til miljøforbedringer, som jo også betyder bedre levevilkår for mennesker. Og oprustningen og militærforskningen fortsætter med uformindsket styrke. Det er meningsløst, da det politiske klima jo er forbedret, men det berører ikke pengemagten.

Stormagterne har måske lovet at skrotte noget af det nuværende militære isenkram - men ikke at lade være med at udvikle nye og stadigt mere raffinerte våbenformer, der ikke fylder så meget, når der skal tælles. NATO viI måske love at formindske sine atomlagre. Men Englands og Frankrigs atomvåben tælles ikke med, heller ikke USAs a-våben på skibe.

Vestunionen (WEU) som er en overstatslig militærunion, der har "sovet" i mange år er ved at få ny betydning på grund af EF, og den er farligere end NATO, som hvert fald på papiret er "mellemstatslig". De fleste EF-lande er medlemmer af WEU, og fremtrædende danske politikere med udenrigsministeren i spidsen arbejder for, at Danmark skal bydes indenfor i kredsen.

WEU har atomoprustning på programmet - og førsteslagsdoktrinen - (så vores håb om a-våbenfri zone ryger) , desuden skaI man erklære sig for en europæisk union (så dansk politisk selvstændighed bliver afskrevet), og som et tredie u-dansk fænomen forpligter WEU-medlemmer sig ti at bistå hinanden militært, hvor i verden et af landene involverer sig (Danmark kunne f.ex. være tvunget til at hjælpe England i Falklandskrigen).

WEU hænger nøye sammen med den magtposition i verden, som EF stiler efter. En magt som skal "sikres" med et stort militærapparat.

Det er ikke flere stormagter vi har brug for. Derimod overskuelige samfund, som er behersket af respekt for mennesket. Samfund, hvor det er den stærkes pligt at sørge for, at den svage også får sin ret. Samfund, hvor man samarbejder med andre.

I den slags samfund har man ikke brug for militærmagt. Men udviklingen i disse år går modsat: man bilder folk ind, at vi er nødt til at samle os i store "fællesskaber" for at klare os mod de andre - og så er et stærkt militær nødvendigt!

Der er brug for os til at modvirke denne udvikling! Det er fredsarbejde, og vi må finde nye former, der kan vække den store del af befolkningen, der siger: det kan nok ikke nytte noget - de store bestemmer alligevel!

Selvfølgelig kan det nytte!

Bare vi vil! Vi skaber ikke fred i verden ved at bøje knæ for de store - det giver kun grobund for en ny krig.

En ny positiv form kunne være det nystartede NORDISK ALTERNATIV TIL EF, der nægter at tro på, at danskerne og de andre i Norden er skabte til at være trælbundne under en europæisk stormagt.

Vi må hive vores selvtillid og selvrespekt frem igen.

Der er nedsat en komité med to fra hvert av de nordiske lande. Fra Norge er Eva Nordland med, fra Danmark er det Else Hammerich og Niels I. Meyer.

Man kan blve støttemedlem for et selvvalgt beløb fra 100 kr og opefter. så modtager man bladet "Nordisk Netværk".

Adressen er:
NORD!SK ALTERNATIV,
Dronningensgade 14,
1420 København K.

INNSENDT AV
Aase Bak-Nielsen
Kvinder for Fred, Aalborg

TIDEN OM KVINDER FOR FRED.

Det ser ud til, at vi får mulighed for at lave et program om Kvinder for Fred gennem Båndværkstedet.

Det er 10 år siden, vi startede. Nu kan vi fortælle historien.

Der er en masse, der har meldt sig med materiale, billeder og film, samt personlige erindringer.

NU FANGER BORDET PIGER!

Send et par linier med en kort beskrivelse af, hvad I har af billedmateriale til Lone Schou Larsen.

I er allerede med i planlægningen. Så I kan lige så godt skynde jer - og gøre det med godt humør.

Følgende begivenheder er der nogle kvinder der ved noget om:

Kvindekonferencen i København 1980.
Start på Kvinder for Fred i 1980.
Parismarch i 1980, Moskva 1982, Washington 1983, påskemarcher 1983 - 1987,
Deltagelse i Kvindefredslejren ved Greenham Common 1983,
Ravnstruplejren i 1984,
Bedstemorsmarch 1981 - 1987,
Bellacentret 1986,
Nordisk Forum i Oslo 1988,
Fredsduer på juletræer, hvornår første gang og hvor?
Vi stoler på, at I vil stå sammen med os om at lave alletiders film om Kvinder for Fred.

Kærlig hilsen

Kvinder for Freds PR-gruppe

Hanne Hansen, Grethe Møller, Bodil Hansen og

Lone Schou Larsen
Fyrrehaven 16
3630 Jægerspris.
tlf. 02332372

Kvinder for Freds 10 års jubilæum 10. februar 1990.

DAGEN SKAL FEJRES! l!!!!!!

På Sjælland prøver vi at kontakte brevdueforeninger, for vi synes, det kunne være flot at sende duer op fra Rådhuspladsen, og naturligvis så mange som muligt.

Bedre ideer modtages med glæde.

PR - gruppen.

HUSK HUSK HUSK HUSK HUSK

Send jeres stof til jubilæums-numret snarest muligt...... der er foreløbig kun indkommet 3 indlæg.

Dec. nr. var red. af Skals og Holstebro (undskyld vi skrev Hobro)

Jan. nr. er red. af Skals

Næste nr. red. af Gladsaxe.

Historie

Det var engang to mus som var så sultne, så sultne. Den ene var typisk pessimist, den andre ukuelig optimist.

Vi dør, sa pessimisten. Tøv, sa optimisten. Nå drar vi ut og leter, så skal du se vi finner mat.

Og så gikk de. Vi finner aldri noe, sa pessimisten etter en stund. Jeg orker ikke gå lenger.

Joda, kom igjen, sa optimisten, tok et tak i øret på ham og halte ham med.

Etter en stund fant de en kjeller med en tine full av fløte. Ho-ho, hva sa jeg! sa optimisten da de satt på kanten av tina og kikket ned.

Se der! Fløte!

Ja, men..., sa pessimisten, det er altfor langt ned. Vi får aldri tak i den.

Som det nå var, så datt de nedi begge to . Hjelp, vi drukner, ropte pessimisten. Trå vannet , sa optimisten, som ikke viIle gi seg. Men pessimisten ga opp og så druknet han.

Kommer tid, kommer råd, tenkte optimisten og fortsatte å svømme rundt og trå vannet , og før han visste ordet av det satt han på en stor klatt smør og sikket potene. Så spiste han seg god og mett før han hoppet opp på kanten.

Før han dro hjem, kikket han sørgmodig ned i tina der han såvidt så halen på kameraten sin. Hvis han bare ikke hadde gitt opp...! tenkte han.

Kvinner for fred internasjonalt feiret

10 års-jubileum

Flere hundre kvinner for fred fra i alt 11 land var samlet i Amersfoort, Nederland i slutten av september for å feire bevegelsens 10-års jubileum. Fra Norge deltok Eva Nordland og Betty Nicolaisen.

Det ble et inspirerende møte som ga optimisme og styrke, skriver Betty til Fredsstikka.

Vi er jo MANGE! Og vi kvinner tenker likt om de kollosale pengebeløp som sløses bort til "forsvar".

Nei til atomvåpen, atomvåpenfrie soner, nedrustning, et annerledes forsvar, bort med kjernekraft, Nei til atomvåpenbærende skip i våre havner og farvann og menneskerettigheter er bare noen av de sakene som opptar Kvinner for Fred, hva enten de kommer fra USA, Sveits, Finland eller Norge.

Nederlandske kvinner fortalte om deres arbeid med store demonstrasjoner mot utplassering av krysser- og Pershingraketter i Nederland i begynnelsen og midten av 80årene, og for et ikke-voldelig, sivilt forsvar (Social Defence).

Det er stor oppslutning om Kvinner for Fred i Nederland, og de har en del samarbeid med WILPF - Internasjonal Kvinneliga for Fred og Frihet.

30. september var jubileets festdag. Tettpakket sal hvor flere hundretalls kvinner fra alle deler av Nederland var tilstede. Det var taler og musikk, allsang og mange artige innslag som forente oss.

Hver nederlandsk region opptrådte med hver sin farve, f. eks. turkis for fellesskap hvor lange bånd befestet med tusener av turkise kort med hver sin hilsen langsomt ble båret fremover i salen og samlet til et hele, under stemningsfull musikk.

En region opptrådte med blått for rettferdighet, én med gult for bevisstgjøring, lilla for feminisme osv. Det lå mye arbeid bak forestillingene.

En gave fra Kvinner for Fred, Norge, ble overrakt av Eva Nordland. Hun innledet om Brundtland-rapporten. Hva er vårt bilde av en fredelig verden og av utviklingen sammenlignet med krisene som Brundtland-rapporten tar opp?

Hun kom inn på det utvidete forsvarsbegrepet og sluttdokumentet fra Konferansen om Sikkerhet og Samarbeid i Europa (KSSE). Dette bør leses av alle, mente hun, og framholdt at det nå er opp til befolkningene, lokalmiljøer og NGO's (utenomparlamentariske grupper) å gjøre arbeidet med oppfølgingen av denne viktige avtalen, for at vedtakene i den skal bli salt ut i livet.

Kvinner for Fred i Nederland arbeider allerede med konkrete tiltak for oppfølging.

Arbeidet egner seg for samarbeid mellom landene.

NGO-STATUS I FN FOR KVINNER FOR FRED

Det ble fattet vedtak på møtet om å søke NGO-status FN for Kvinner for Fred i Europa. Den nederlandske arbeidsgruppen for internasjonalt samband, ved Adrienne van Melle-Hermans, koordinerer arbeidet med KFFs søknad.

Arbeidet med saker som kan tenkes å bli tatt opp i FN begynner snarest mulig. Norge påtar seg arbeidet med et utvidet forsvarsbegrep. Sverige sender ut informasjon om forskning som er igang om forhol det Frankrike/BDR, mens Nederland arbeider med spørsmål om menneskerettigheter på vegne av KFF, Europa.

Betty Nicolaisen
Eiksmarka

P.S. Kvinner for Fred i Norden ble startet i januar 1980. Eva Hägerstrand, sekretær i Sveriges Fredsråd, undersøker om jubileet kan feires i Stockholm en gang på våren 1990. KFF-representantene fra de land som var på møtet i Amersfoort ønsker å få invitasjon.

KURDISTAN

Der findes ca. 25 mill kurdere som for flere hundrede år siden levede af deres jord.

Kurdistan er 469.000 km2 stort.

Efter 1.verdenskrig blev landet delt i 5 dele mellem Tyrkiet, Iran, Irak, Syrien og Sovjetunionen.

Kurderne som folk, har ingen venner blandt deres naboer, og de er som fremmede i deres eget land.

De har ingen menneskerettigheder, som alle andre folk i verden har.

Det er blevet dem forbudt at tale kurdisk og deres kultur og historie, fornægtes. De har end ikke lov til at leve i fred. Efter de besættende landes mening er kurderne forbrydere, som skal dræbes, hvor de findes.

Derfor bruger besætterne alle midler på at udslette kurderne f.eks. ved hjælp af kemivåben og hængninger.

Kurdistan har stor brug for hjælp fra omverdenen.

For eksempel registreres kurdiske flygtninge ikke som kurdere i Danmark, men som henholdsvis iranske, irakiske, tyrkiske, syriske eller sovjetiske flygtninge.

Et lille skridt i den rigtige retning ville være, at Danmark anerkender kurdiske flygtninge som tilhørende det kurdiske folk som andre flygtninge fra et bestemt folk.

Børn i krig

Børn lemlæstes, torteres og dræbes under voldelige konflikter. Det er en myte, at der vises børn særligt hensyn og beskyttelse under krig. Tværtimod. FN vil prøve at rette lidt op på det i en særlig konvention til beskyttelse af børn. Den vil tillade værnepligt fra det 15. år!

Af Finn Held

Palæstina 1989:

Der er flere og flere børn blandt palæstinenserne, som bliver dræbt eller såret af skud fra israelske solda­ter i de besatte områder.

Det fortæller Informations korrespondent Amos Wollin fra Tel Aviv 25. september. Han fortæller også, at for­mændene for den israelske afdeling af Defense for Children International kræ­ver, at israelernes militære ledelse tager hærens skydereglement op til ny vurdering.

Palæstinensernes opstand, den såkaldte Intifada, har i vid udstrækning været børnenes opstand. Gennem drillerier og stenkast protesterer de mod den israelske besættelse. De israelske soldater skyder igen. Eller prygler børnene. Eller smider dem i fængsel. Børn mellem 14 og 16 år fængsles. De udsættes for barske forhørsmetoder af de israelske sikkerhedsfolk. Amos Wollin beretter 25/9, at 49 børn havde været anbragt i en mørk celle. De havde ikke adgang til bøger - bortset fra Koranen - eller til radio eller TV. De fik ikke udleveret rent undertøj og kunne kun komme til læge en gang om måneden.

Der er eksempler på, at børn er blevet skudt, selvom de ikke har været indblandet i voldelige aktiviteter.

Amnesty International beretter: "Den 11-årige Samer ' Aruri var den 19. marts 1989 i gang med at spille fodbold og ville løbe sin vej, da soldaterne dukkede op. Han blev skudt i hovedet af en israelsk soldat. Samme dag i Gaza blev den 14-årige As'ad Hammuda skudt i hovedet og dræbt, mens han var på vej hjem fra apoteket, hvor han havde hentet noget medicin, han skulle tage, fordi han tre uger tidligere var slået af soldater.

Iran-lraq:

Over 100.000 børn mellem 12 og 15 år blev dræbt i Iran-Irag krigen. Det var almindeligt at sende drengene først ind over minerede områder, ubevæbnede, så de kunne bane vejen for de voksne soldater.

Den iranske minister for revolutionsgarden Mohsen Rafig-Dust oplyste i 1985, at over halvdelen af den styrke, som var blevet sat ind i et af de hårdeste slag i krigen mellem med Irag havde været skoledrenge. Flere tusinde blev dræbt i kampene. I 1982 fortalte Politiken, at skolebørn mellem 12 og 18 år deltog i kampene på iransk side. Titusinder af skolebørn havde meldt sig i håb om at blive AIlahs martyrer og havde alle fået forældrernes skriftlige tilladelse til at deltage.

De havde kun været indkaldt i få dage og var uden militær træning, da de blev sendt afsted.

Iraq 1989:

Amnesty International beretter i marts 1989, at børn helt ned til 5 års alderen er blevet mishandlet for øjnene af deres forældre. Skolebørn er blevet anholdt, stillet på række og skudt ned for øjnene af beboerne i bestemte landsbyer. Blandt de omkring 350 irakere, der blev henrettet i slutningen af 1987 var 8 børn i slutningen af skolealderen.

Libanon 1984:

"Mange drenge på 15-16 år kæmper som regulære soldater bevæbnet til tænderne med tunge automatiske våben, men når de bliver såret, er de som børn igen og græder og råber på deres mor. I et tilfælde måtte vi amputere benet på en 12-årig dreng, som havde leget røvere og soldater med nogle jævnaldrende, ganske som herhjemme blot med den forskel, at de havde leget med rigtige våben midt i krigen resultatet var tragisk" (læge Alexander Schulz fra Tripoli i nov. 1983).

Sydafrika 1976:

I juni 1976 eksploderede Soveto.

Skolebørnene strejkede og startede de uroligheder, der bredte sig som ringe i vandet over hele Sydafrika. De ville ikke lade sig tvinge til at undervise på afrikaans (boernes sprog).

Politiet slog hårdt igen. 500 børn blev dræbt. Fire måneder efter havde flere end 3000 børn været for retten, sigtet for uroligheder. 667 blev idømt korporlig afstraffelse. Hvis et barn kastede en sten eller smadrede et vindue, var straffen 5 års fængsel.

Der er berettet om brutal behandling af børn i politiets varetægt, tilfælde af tortur, tilbageholdelse af børn uden at forældrene får noget at vide om, hvor de er.

Nordirland 1981:

I Londonderry gik onsdag aften 500 unge i alderen 9-18 år til angreb på politik og sikkerhedssoldater. Med ansigterne dækket af tørklæder og elefanthuer kastede de flere dusin brandbomber, brosten, mursten og metalstumper efter sikkerhedsstyrkerne. Kampene har raset siden påske, fortalte Information 24.4.1981, og drabene på to teenagere, der blev kørt ned af en militær landrover søndag havde bragt sindene endnu mere i kog.

"Freds- og miljøklude"

Vi skal dekorere med vore "freds- og miljøklude" i mødelokalet hos "Lager og Handel", Rantzausg. 58, torsdag den 30.1., hvor socialdemokratiet, AIF og FO i Københavns Amt arrangerer mindehøjtidelighed for Oluf Palme. Alle er velkommen!

Mindedagen begynder med 3 timers seminar (kl. 13-16) i "Folkets 'lus", Enghavevej 40, Kbhvn., om oprustningen i havene omkring Norden. Oplæg, af Hans Hækkerup, socialdemokratiets sikkerhedspolitiske ordfører, og major Einar Edvardsen, Norge. Mange af os kender ham fra videoen "Truslen i Nord".

Kl. 16.30. Højtidelighed ved mindepladen for Oluf Palme. Mindepladens tekst - Jeg frygter ikke mennesker men bomber - er et citat fra OIuf Palmes tale i Paris 1981 ved fredsmarchen København/Paris.

Kl. 17. Fakkeltog fra "Folkets Hus" til Rantzausg. 58, hvor der oliver aftenmøde med bl.a. Erik Wedersøe som taler.

Vi er ved at genoprette det svind, der gik i vor beholdning af "freds- og 'miljøklude" ved det internationale forberedelsesmøde 24.-26.11. til "Østersøtræffet". For vi gav deltagerne fra Norge, Sverige, Finland, Leningrad-distriktet, Estland, Letland, Litauen, Polen, Østtyskland og Vesttyskland "klude" med hjem, og nu sidder der mennesker omkring Østersøen, som med pensel, maling, nål, tråd og meget andet udtrykker deres drøm om en ren og fredelig Østersø/ verden, og er der efterhånden flere tilbage, der ikke tillægger drømme og visioner betydning og kraft.

"Østersøtræffet" - ja, Grethe Møller, Vesterbro-gruppen forbereder kvindetelt, og Ingrid Stade har foreslået, at "Kvinder for Fred" skulle leje et sommerhus og invitere et par kvinder fra de Østersølande, der har valutaproblemer til at bo hos os.

God idé! Det vil jeg gerne være med til.

Inger Bjørn Andersen,Gladsaxe-gr.

Østersøen

- et hav af muligheder

Under mottoet "Østersøen - et hav af muligheder" er der næste år i dagene 25.-29. juli freds- og miljøtræf på Bornholm. Her vil hundreder af græsrødder, politikere og eksperter fra alle Østersølandene plus Norge sætte hinanden stævne på Galløkken lidt uden for Rønne.

Af Haakon Larsen

I de fem dage vil der være debat, teater, musik, arbejdende værksteder, arrangementer for børn og meget mere, og frem for alt lejlighed til personlig kontakt med folk fra hele Østersø-området.

Gennem de mange aktiviteter vil der blive sat fokus på, hvordan vi i landene omkring østersøen kan angribe problemerne med miljøet, afspænding og nedrustning, mellemfolkelige kontakter, menneske rettighederne, samhandel og meget andet, som vi har fælles.

Ideen om at samle folk fra alle lande omkring Østersøen til et Østersøtræf i 1990 opstod efter det vellykkede fredstræf på Ålandsøerne i juli 1988.

Den vandt gehør, hvor den blev fremført herhjemme og hos de skandinaviske deltagere i fredstræffene i Kirkenæs og Murmansk i sommer.

Derefter har en initiativgruppe skitseret nogle hovedlinier for arrangementet og indkaldt til et nationalt forberedelsesmøde.

Det blevet stort møde med op til 70 deltagere, repræsenterende miljøorganisationer, fredsorganisationer, fagforeninger, politiske partier eller blot sig selv.

På mødet blev der først redegjort for de tanker, der lå bag ideen; og hvorfor man havde valgt at placere træffet på Bornholm. Østersøen er omgivet af syv lande med vidt forskellige styreformer og økonomiske systemer.

De tre, Sovjetunionen, Den tyske demokratiske Republik og Polen (endnu da) er medlemmer af Warszawapagten. Sverige og Finland er neutrale, og Danmark og Vesttyskland er medlemmer af NATO.

Kunne vi ved at snakke sammen, diskutere med hinanden og more os sammen, være med til at fremme de gode kræfter, der allerede er igang med at mindske spændinger og åbne grænser. Så ville vi være med til at gøre Østersøen til det Fredens Hav, man har talt så meget om.

Men en løsning af de miljørnæssige problemer er efter manges mening lige så vigtig, og derfor vil man give miljøproblemerne samme prioritet som de politiske.

Og så håber jeg, der også vil blive gode muligheder for at få drøftet det efter min mening allervigtigste: sammenhængen mellem militærets ressourceforbrug og de manglende ressourcer til forbedring af miljøet.

At Bornholm blev valgt til mødested, skyldes vel i første række den geografiske placering, men også øens status som lavspændingsområde gør den velegnet til formålet. Der har ikke været stationeret fremmede tropper på Bornholm siden 1946.

Hvad der også tæller er, at man på Bornholm er meget interesseret i værtskabet, og Rønne og dermed Galløkken er atomvåbenfrit område.

Efter de indledende oplysninger var der indlæg om Østersøens forurening i såvel miljømæssig som militærteknisk henseende. Og så kunne man gå over til hovedformålet med forberedelsesmødet, at komme med ideer til indhold og afvikling af træffet.

Det blev til mange og vidt forskellige forslag, inden vi sluttede. Nu skal de så behandles i arbejdsgrupper, og et antal udtages til virkeliggørelse.

Et par aktiviteter, hvor planlægningen er igang, skal nævnes her.

Det ene projekt - på cykel til Østersøtræf - vil komme til at bestå af to cykelruter, en med udgangspunkt i Skagen, og en anden med udgangspunkt i Kiel. Begge ender i København ved Bornholmerbåden.

Man regner med at afsætte en uges tid til turene. Undervejs vil der blive arrangeret møder, aktioner og andre aktiviteter.

Det andet projekt er mere utraditionelt. Det går ud på, at så mange som muligt møder frem på Bornholm med et eller flere stofbilleder, der er tegnet, målet eller broderet på et 46,5 cm x 93 cm stykke lagenlærred. Man vil så med disse billeder danne en kæde rundt om f.eks. en af de militære installationer på øen.

Ideen stammer fra USA, hvor fredsdemonstranter på 40-årsdagen for bombningen af Hiroshima med deres stofbilleder dannede et 17 km langt bånd rundt om Pentagon og Kongresbygningen i Washington.

Fra Aldrig mere Krig skulle der gerne komme en del knækkede geværer.

Se forsiden af IKKEVOLD nr. 3.

I dagene 24.-26. november er der internationalt forberedelsesmøde i København, hvor det, der hidtil er sket på dansk initiativ, skal præsenteres og videre udvikles.

Der forventes ca. 100 deltagere, hvoraf tre fjerdedele kommer fra de andre Østersølande, heraf alene 16 fra de Baltiske Sovjetrepublikker. Et godt tegn for det videre arbejde.

Jeg håber, mange af IKKEVOLDs læsere vil unde sig selv den oplevelse, det vil blive, at deltage i østersøtræf 1990. Når det endelige program foreligger, vil det sammen med praktiske oplysninger om rejsemuligheder, indkvartering m.v. blive bragt her i IKKEVOLD.

Men reservér hellere dagene 25.-29. juli 1990 nu.

Ønsker du yderligere oplysninger, har du gode ideer og forslag til aktiviteter, eller har du tid og lyst til at være med i planlægningsarbejdet, kan du henvende dig til:

Østersøtræf 1990,
Nørrebrogade 7,1,
2200 København N,
tif. 31 39 85 55.

Hvis du har ideer til kvindeteltet, vil arbejde med planlægningen eller iøvrigt deltage i arbejdet på Bornholm, bedes du henvende dig til Grete Møller, tlf. 42-730063.

POLITIKEN dec. 89

Spar på militæret
- tiden er inde

NATO-udgifter 25 pct. ned

Af Svend Haugaard

Tidligere radikalt medlem af Folketinget

MEGET nølende indrømmer vestlige militære kredse, at man vist bliver nødt til at tage Gorbatjovs afspændingspolitik alvorligt. Men hvilken reaktion herpå?

Verdensbankens præsident erklærede for kort tid siden, at militæret er det sidste, der bliver sparet på, og han hent ydede her til både industri- og udviklingslande og til de stærke interesser i våbenhandel. Heri har han klart ret, for ulandene bruger en stadig større andel af deres nationalprodukt til militære formål. Ilandene har bestemt ikke vist dem et godt eksempel.

Men så kommer denne Gorbatjov og skaber fredspolitisk verdenshistorie og uro i den militære verden, for nu duer det grundigt indarbejdede fjendebillede ikke længere, og hvordan skal man så opretholde den militære betydning - og de deraf afhængige bevillinger? Det skaber forvirring i de berørte kradse, men vort hjemlige forsvarsakademis chef oberst J. E. Zilmer magter at forme en beroligende forsikring om, at 'en fredeligere tilstand mellem de to pagter betyder bare, at det klassiske fjendebillede sløres og nye dukker op'. Altså tag det roligt, venner, der skal nok komme en brugbar fjende, som vi kan bruge til at beskytte vor betydning!

Dette som eksempel på en militær reaktion på den mest positive udenrigspolitiske begivenhed siden freden i 1945. Miljøskade?

Den politiske reaktion er naturligvis mere positiv. Både i USA og Vesteuropa lyder anerkendende ord, og der gives løfte om økonomisk og handelspolitisk støtte til omstillingen fra det båbløse socialistiske system. Men kommer den hurtigt nok? Kan de nye ledere i de før så konservativt kommunistiske lande styre befolk- ningens utålmodighed, til det daglige brød bliver en selvfølge? Kan deres popularitet holde i den skrappe overgangsfase?

Og skal vi herhjemllle blot råbe hurra for det nye - eller har også vi et kæmpeansvar for, at det ikke løber af sporet? Udenrigsministeren sagde forleden i radioen, at der skulle skaffes kontant og hurtig hjælp til de berørte lande, så det ikke risikerede at køre forkert. Det er noget af det fornuftigste, han længe har sagt. Men hvordan i praksis? Vel, vi har noget med foreløbig 50 mill. kr. til Polen, som udenrigsministeren takket være radikal protest heldigvis ikke fik lov til at tage fra ulandsstøtten. Men selvom dette beløb blev fordoblet mange gange, er det helt ubetydeligt i for- hold til det klare behov.

Både herhjemme og i de fleste andre lande er det svært at finde beløb i tilstrækkelig størrelse til at sikre liberaliseringen i de berørte Østlande - en hjælp, som Lech Walesa under besøget i New York så rigtigt sagde, kunne sikre freden langt bedre end krudt og kugler. Hvorfor ikke straks skære 25 pct. af NATOs udgifter til formålet? Det vil kunne få to vægtige virkninger. Dels vil det støtte betingelserne for politisk ro gennem højnelse af levestandard. Dels vil det øge tilliden og gøre det umuligt for østlige konservative militære at modstå, at der også skal skæres meget kraftigt i deres belastende militære budgetter og dermed også muliggøre social selvhjælp. Har nogen NATO-bevilling nogen sinde været bedre anvendt?

SELVFØLGELIG skal det vestlige bidrag kun ydes, til Østlandene selv begynder at komme på højkant. Men der er kæmpeopgaver andre steder. FNs nye højkommissær for flygtninge sagde ved sin udnævnelse, at sulten og nøden i den tredje verden er den største trussel mod verdensfreden. Om vi nu brugte 25 pct. her og stilfærdigt henstillede at man i de hjulpne lande stærkt nedskar egne militærbudgetter og også lod Østeuropa forstå, at bidrag til ulandene ville være en passende måde at afdrage modtaget støtte på - er vi så ikke så godt på vej, at vi roligt kan overføre nye 25 pct. eller mere til andet formål? Et formål, der også haster, for det er en verdensomspændende opgave for at sikre det miljø, som også den militære kaprustning har truet så stærkt.

Det bliver ikke så ligetil at få NATOs generaler med på denne ide. Det passer slet ikke ind i noget fjendebillede. Men lad os dog selv begynde. Trænger vi da ikke til at vise de andre et godt dansk eksempel til efterfølgelse? Forsvarsforliget er indgået før afspændingen virkelig kom i skred. Tag det dog op til ny forhandling og skær stærkt til fordel for mere fredsfremme end noget militært middel hidtil har skabt. Kun våbenindustrien vil tabe derved, og det er vel fortjent.

CENTER FOR FREDS-
OG KONFLIKTFORSKNING

Centre for Peace and Conflict Research at the University of Copenhagen

Vandkunsten 5 . DK·I467 København K . Denmark . Tlf. 33 32 64 32 . Fax. 33 91 1828 Telex 22221 unicop dk

Torsd. d. 11.1.1990kl. 14..1S-16. Lektor, cand.scient. pol. Erik Beukel.
Amerikanske opfattelser af Sovjetunionen som atommodstander..

Tirsd. d.16.1. kl.14.15-16. Lektor, cand.scient.pol. Hans Branner.
Den militære nyttediskussion- historisk og aktuelt.

Torsd. d. 18.1. kl. 15.15-17.Cand.mag. Karen Gammelgaard. Aktuelle tendenser i Tjekkoslovakiet: politik,økonomi og kultur.

Torsd. d.25.1. kl.15.15-17. Cand.mag. Bjørn Møller. Nordisk kernevåbenfri zone! llluslon eller kommende realitet?

Torsd. d. 1.2. kl. 15.15-17. Cand.phil. Ole Wæver. Norden, Europa og sikkerhedspolitikken - i dag og i morgen.

Onsd. d. 7.2. kl.15.15-17. Cand.scient.pol. Morten Kelstrup ng cand.phil. Ole Wæver. Det tysk- europæiske spørgsmål.

Mand. d.12.2. kl. 9-16. Heldagsseminar om Forsvarskommissionens kommende rapport. Ansvarlig for semlnaret: Lic.merc., cand.mag. og cand. scient.pol. Henning Sorensen.

Torsd. d. 22.2. kl. 18.15-20. Fil.dr. Jan Ølberg: Økologisk sikker og Øst-Vest forhold.

Torsd. d. 1.3. kl. 16.15-18. Cand.phil. Pierre Lemaitre.
Perestrojka's krise: Er omstilling fra militær til civil produktion en løsning.

Møderne i centret er åbne for alle.

Kære Græsrødder.·

I mange år har jeg ønsket at tegne gratis for jer - altså foretagender, der arbejder for et renere og mere ligevægtigt samfund og for afrustning og lige ret for alle. Jeg har undertiden tegnet for Midteroprørets blad PÅ VEJ, men har alt for ofte måttet sige. nej pI\. grund af tidnød.

Nu er jeg imidlertid kommet i en situation, hvor jeg får mere tid som aktivist, og jeg vil gerne bruges, så længe jeg har kræfter til det.

Altså: har I blade eller andre publikationer, der trænger til tegninger, står jeg til jeres disposition. Mit eneste kraver GOD TID, da jeg har svært ved at klare stress.

I kan kontakte mig på. nedenstående adresse og telefonnummer alle hverdage fra 10-14 og fra 15 -18

Mange venlige hilsener

Kirsten Hoffmann
Nørredamsvej 54
3480 Fredensborg
tlf. 42 280916