Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 8, 1981

HVAD MENER DE MED SEJR?

HVAD ER DET FOR EN VÆRDI
DER ER SÅ HØJ
AT VI SKAL UDSLETTE OS SELV
UDSLETTE EUROPA
FOR AT BEVARE DEN?

DET MÅ VÆRE EN VÆRDI
UDENFOR OS
UDENFOR EUROPA

HVILKEN?

Erik Knusen: "Håb og handling"
Gyldendal 1980

Der sker så meget. En dag er det Reagans udtalelser om en mulig, begrænset atomkrig i Europa. En anden dag støder en sovjetisk u-båd på skær i Sverige. En uge hører vi om kæmpestore fredsdemonstrationer, næst uge sværtes alle fredsbevægeIser pga. en påstået spionaffære. Men når I får dette blad i hænde, er det allerede forældet stof. Da har der været nedrustningsforhandlinger i Geneve og dansk Folketingsvalg. Og da kan vi vide, om vi vil få et hårdere klima for vore fredsbestræbelser i det nye år.

Vi har fået en anelse om, hvad den nye glose "mis­information" indebærer. Jo mere fredsarbejdet får vind i sejlene, jo sikrere er det, at kræfter vil prøve at blæse os om kuld. Vi må love hinanden, ikke at lade os skræmme. Og vi må undlade at dømme nogen indtil vi har hørt begge parter.

Telefonkæden

Det ligger mig meget på sinde, at vi får kæden til at fungere, Det kan være en vigtig oplysning, der hurtigt skal ud til grupperne. Det kan være en lille enquete til hjælp for redaktionen. Det kan fremfor alt støtte koordinations­gruppen (Den blå køkkengruppe) hvis den skal beslutte, om Kvinder for Fred skal stå som medunderskrivere på en et initiativ

Telefonkæden bør kunne sættes i gang af alle. Indenfor et angivet tidsrum - f.eks fra kl. 18-21 eller en weekend - vil man kunne nå gennem mange led. Den sidste gruppe, der kan nås indenfor den angivne frist, tilbagemelder til spørgeren.

Hvis en gruppe får en ide til en aktion på regions- eller landsplan, telefoneres til et af koordinationsgruppe­medlemmerne øverst i kolonnen. Hun bringer ideen videre til resten af ko-gruppen og sætter så eventuelt kæden i gang,

Telefonkæden kan på denne måde give træning i moderne ledelsesformer: medansvar, medbestemmelse og fuld åbenhed i beslutningsprocessen.

MOTTO: HELLER EN GANG FOR MEGET END EN GANG FOR LIDT!

Status på 1-års dagen

Hvor har vi dog gået og stået, klæbet og slæbet, signeret og protesteret for freden i løbet af dette år. Bresjnev og Reagan har forstået at få os op af lænestolene. Plakater og løbesedler til Fredsmarchen, plakater mod neutronbomben, cyklistdemonstration, weekend på Louisiana, løbesedler til vort eget møde, høring, plakat om 24-timers demonstrationen rundt Christiansborg, protest mod sovjetisk u-båd.

Tove har nok været mest aktiv. Hun er nemlig også vor repræsentant ved nabogruppers møder. Vi spørger hende, hvorfor hun er med i fredsarbeidet?

- Mange mennesker siger, at det ikke nytter noget. Men jeg svarer dem, at det i hvert fald ikke nytter, når man ikke gør noget.

Derfor deltager jeg i demonstrationer og marcher. Det er en dejlig varm oplevelse. Jeg føler mig båret frem af alle disse venlige fremmede mennesker, som slet ikke virker fremmede.

- Den følelse af afmagt, som man stod med før, er blevet lidt mindre, siger Eva. Det hjælper at snakke om problemerne i sin gruppe. Den er også lettere at bære, når man kan handle sig fra det. Jeg synes det første år har lært os meget. I en gruppe på 10 er vi så forskellige, men vi har fundet ud af at bruge hinanden. Alle er aktive på hver sin måde, og frem for alt henter vi inspiration til at komme videre. Vi har glæde af de andre grupper, vi har forbindelse m ed. Det gør tryg at være mange. Men vi håber jo på at blive flere.

Hvad føler du, Birthe H., når folk beskylder dig for at være kommunist?

- Jeg var helt uforberedt på at få at vide, at jeg var rød eller naiv. Folk spurgte,om jeg ikke vidste, at alle den slags bevægelser var dække for kommunistisk virksomhed. Jeg var målløs og meget oprørt. Efterhånden en er jeg blevet vant til den slags dyk, at man er sat i bås. I begyndelsen slog jeg fra mig, men har opdaget, at en mere stilfærdig argumentation er mere effektiv.

- Jeg er ikke medlem af noget politisk parti, og støtter ikke fredsarbejrlet af politiske grunde, siger Birthe K.. Mine motiver til at støtte kampen mod atomvåben er udelukkende dikteret ud fra en angst på mine børns og børnebørns vegne. Erfaringen fra det første &rs arbejde i fredsgruppen har vist mig, at den største modstand har vi mødt hos den gruppe mennesker, der udelukkende· tager os til indtægt for den kommunistiske ideologi.

Disse mennesker ofrer mange kræfter på at overbevise os om vores grænseløse naivitet. Hvis de i stedet, ville bruge de samme kræfter på at støtte os i vores fredsbestræbelser, ville vi være nået et langt skridt videre.

-Vi må kunne samarbejde med alle, der vil freden, siger Inge. Men vi vil samarbejde på lige fod.Der er ingen organisation, der skal dominere, selvom de kan være aldrig så professionelle.

-Jeg er bange for, at det kan hæmme arbejdet, hvis der ikke l bliver god kontakt mellem grupperne.

Er der noget, I vil have anderledes i Kvinder for Fred?

-Jeg synes der er for mange gentagelser. Der mangler et frisk pust.

- Kvinder for Fred er hæmmet af kvinders sædvanlige mangel på tid Men det er jo ikke noget nyt.

-Jeg ville ønske, vi havde en grøn fane med en hvid due og vort navn i hvidt. Udenfor den amerikanske ambassade følte vi os lidt fortabt blandt alle de røde flag. Og ved marchen rundt Christiansborg skulle man næsten tro at Kvinden for fred ikke eksisterede, i hvert fald ikke i morgentimerne. Fanen skulle hurtigt kunne sendes landet rundt til de forskellige arrangementer.

En rigtig god jul og et FREDFYLDT nyt år ønsker

Tove, Thyra, Eva, Fredrikke, Inge, Birthe H., Erika, Birthe K, Marta.

OG EN HILSEN FRA
BODIL GRAAE

Siden Kvinder for Fred blev stiftet, er der sket så meget, så meget. Vi har næsten svært ved at følge med og har i hvert fald opgivet at følge det alt sammen. Vor fortvivlelse og angst er afgjort afløst af en tro på, at det har kunnet nytte. STADIG NYTTER.

Julegaver

Kvinnokalender 1982
Pæn, lille bog med oplysninger, tegninger og digte om freden.
Liber Forlag,St.holm.
Kan bestilles hos boghandleren.

En oprørt folkelig modstand
Erik Knudsen 1981.
Fås hos Mælkevejens Forlag
Krystalgade 21, 1172 Kbh. K

Oprustning eller Nedrustning
Pjece 1981, 36 sider, kr.12.50
FN-forbundet, Kronprinsensgade 9, 1114 Kbh. K

Stor plakat med de fem nordiske svaner på fredsopdrag
Smukke farver, kr. 30 hos Niels W. Friis, 7321 Gadbjerg
Giro 1 52 12 17

Til valgmøde - -

"Hvis et forslag om at bevare Lyngby-Tårbæk Kommune som atomvåbenfri zone - også i en krigs- og krisetid - blev fremsat i kommunalbestyrelsen, hvem af de tilstedeværende kandidater ville da stemme for?"

Dette spørgsmål stillede jeg til et valgmøde i Lyngby-Tårbæk, hvor der udelukkende var kvindelige kandidater til stede.

Spørgsmålet skabte en del forvirring, fordi det var så uventet, men en del fingre røg op med det samme, mens andre protesterede og ville diskutere spørgsmålet.

For ikke at ende i en ørkesløs diskussion, afskar jeg en debat og forlangte en klar markering.

Resultatet var ikke uventet: Konservative, Venstre, Socialdemokrater og Centrumdemokrater stemte Nej, mens SF, VS, Radikale, Kommunister og Fremskridtpartiet stemte Ja, idet det dog må tilføjes, at sidstnævnte kandidat tog fejl af spørgsmålet og troede, det drejede sig om indførelse af A-kraft (l).

M.h.t. værdien af at stille et sådant spørgsmål, må det nok konstateres, at den mest ligger i at få tilhørerne til at tænke i bredere baner, end man normalt gør ved et kommunalvalg. Hvis man følger lidt med i partipolitik, er man på forhånd klar over, hvordan kandidaterne vil reagere, da det er uhørt, at man går imod partiprogrammet på så væsentlige punkter op til et valg.

RØDBY bliver måske den første kommune i Danmark, der erklærer sig for atomvåbenfrit område, skriver POLITIKEN d. 4.11.81. Jørgen K. Jacobsen, SF, har fremsat et sådant forslag og anmodet om at få det sat på byrådets dagsorden i november til diskussion og vedtagelse. Han mener, at fredsbestræbelser absolut er et kommunalt anliggende.

Våbenfabrikation

Danmark ligger som nr. 3 på listen over våbeneksporterende lande indenfor EF. Kun Italien og Holland ligger foran. I 1980 beløb eksporten sig til 100 mill. eller 0,1 % af Danmarks samlede eksport.

Det er en almindelig opfattelse, at man bedst bevarer arbejdspladser ved at opretholde våbenfabrikationen. Og så længe landene frygter arbejdsløshed mest af alt, vil konkurrencen om ordrene fra militæret fortsætte.

Derfor bør man sprede oplyslysninger om de få undersøgelser der findes, som viser fordelene ved civil produktion i forhold til militær.

Det er først og fremst FN-rapporten, der siger at 6 mia. kr. investeret i civile arbejdspladser giver 24.000 flere jobs end hvis pengene bruges på militære arbejdspladser.

I USA har den Internationale Maskinist- og Rumfarts LO (IAM) bevist, at hver gang Pentagon øger militærindustribudgettet med 1 milliard dollars, forsvinder der 11.600 jobs.

Desuden har forskere fundet ud af, at øgede forsvarsudgifter giver øget inflation, bl.a. fordi det tapper penge fra ting, der ville være nyttige at købe.

Skal man helt realistisk kunne standse oprustningen, må man have et godt alternativ at tilbyde de private firmaer, der har fordel af den nuværende ordning. Ren idealisme duer desværre ikke, når der kæmpes for fabrikkens eksistens.

I et særnummer af CPITS (Centre for Alternative Industrial & Technolelogical Systems) nævnes møder og udveksling af information mellem dem og Metalarbejderforbundene i Italien og Vesttyskland og med våbenomdannelsesgrupper i USA.

Der har været tre seriøse forslag om alternativer til MRCA Tornado, the Chieftan Tank The ASW Cruiser Jet er ud til vedvarende til overrislinganlæg, til minedrift og til genbrugs- og medicinindustrien.

Arbejdere, teknikere og ingeniører på Lucas Fly-fabrikker går stærkt ind for sådan alternativ produktion.

Forhåbentlig er der andre forsøg på omdannelse til civil produktion i gang i andre lande !?

KORT FORTALT

Demonstrationer

De store fredsdemonstrationer i FN-ugen i Paris, London, Bruxelles og Rom oversteg langt arrangørernes forventninger. I Italien deltog 300.000.

Ved kæmpedemonstrationen i Bonn tidligere i oktober talte Erhard Eppler til 250.000 deltagere om at bryde rustningskæden. "Det gælder om at ramme det svageste led - nemlig der, hvor man endnu kan gøre noget; mod de Nato-raketter, der endnu ikke er udstationeret".

I USA begynder våbenkontrolgrupperne at vågne til nyt liv efter mange års dvale. Med den store Union of Concerned Scientists i spidsen, blev der holdt seminar eller høring på 130 Universiteter på Veterandagen 11. nov. ifølge Washington Post.

Og Betty Bond fra Coalition for New Foreign and Military Policy siger, at kontoret oversvømmes af henvendelser fra folk, der arrangerer små møder og diskussioner.

Men i staten Kansas har politikerne ikke noget imod, at langdistanceraketter stationees der. Det vil skaffe 13.000 nye jobs., siger de.

Dansk fredsforskning

I lighed med de andre nordiske lande får Danmark om kort tid Dansk Fredsforskningsforening.

Magister i kultursociologi Maja Naur er en af de forskere, der har taget initiativ til oprettelse af foreningen.

"Danskerne er ved at dø af skræk for krig. Og skrækken skaffer penge i kassen til militæret", siger hun. "Prøv at lægge mærke til, at der næsten altid dukker et russisk skib op i farvandet, når vi skal have forsvarsdebatter. På den måde puster militæret til danskernes krigsskræk, og politikerne punger ud med flere skattekroner til våben".

Fredsforskningsforeningen skal inspirere til mere fredsforskning. dvs. i årsagerne til krig og mulighederne for fred. Desuden kigge nærmere på dansk våbenproduktion og alternativer til den sikkerhedspolitik, militæret anbefaler.

Endvidere arrangere offentlige møder, når udenlandske fredsforskere er i landet. Og ikke mindst: levere materiale til eksisterende fredsgrupper herhjemme, bl.a. Kvinder for fred.

Vi er for mange til arbejdet
Jordens ressourcer
naturens åbenhed

Vi er for få
til at passe vore børn
til at elske -

Kun til et
er vi aldrig for mange:
til krig

Thorkild Bjørnvig:Abeguder

VÆRD AT VIDE

"Hvis alle var lige så naive som fredskvinderne, ville krudtet aldrig være opfundet". Erhard Jacobsen.

"Med retskaffenhed i hjertet
vil der være skønhed i personligheden
med skønhed i personligheden
vil der være harmoni i hjemmet.
Med harmoni i hjemmet vil der være ro i landet.
Med ro i landet vil der være fred i verden".
Confucius.

"Siden krige opstår i rænneskehjertet, er det i mennesket selv, at fredsværnet må opbygges".
Unescos Constitution.

"Verdensopinionen - våbnet, der kan gøre slut på alle våben".
Liselotte Waldheim.

"Alle historiske erfaringer peger på, at personer beskæftiget i hemmelige tjenester, i militær og bureaukrati næsten naturnødvendigt udvikler høgetendenser. Når vi benytter den frygtindgydende glose "sikkerhed", må vi konstatere, at menneskers sikkerhed er noget helt andet end staters og apparaters sikkerhed". Ole Krarup.

"Intet menneske ved sine fuld fem og med fantasi og følelse ilivet kan andet end ønske fred. Ønske krig kan kun satanisk besatte galninge. Tilsvarende må alle støtte ønsket om nedrustning, specielt atomnedrustning - behøver jeg virkelig at sige: i begge lejre, i alle lejre?" Ole Jensen.

ideer

Brev fra USA

Weekend-højskole

Tinglysning

Gertrud Hoffmann, Ørstedsvej 16, 6560 Sommersted, opfordrer alle fredsfolk til at fa deres matrikkelnummer tinglyst som atomvåbenfrit område. I banken beder man om Justitsministeriets genpartpapir formular D, enkeltark. Denne deklaration + genpart + 25 kr. sendes til Tinglysningskontoret.

Der er desuden i alle kommuner debat vedr. kommuneplanen fra november i år til februar 82.

Indsend forslag om, at kommunen skal være atomvåbenfri zone.

Man kan sætte skilte ud mod vejen: Her begynder/ender den atomvåbenfri zone. Fås som klæbemærker hos Nej til atomvåben.

Meld resultatet tilbage, så en offentliggørelse kan blive mulig.

På 64- årsdagen for Revolutionen beskyldte Forsvarsminister Dimitrij Ustinov Vesten for at være eneskyldig i oprustningen.

Her er hans adresse. hvis nogen vil bede ham forhindre krænkelse af nordisk territorium eller A-våben i "Fredens Hav".

SSSR Moskva, Kremlin
Ministerstvo Oborony
Ustinov, Dimitrij.

Måske får I brug for Bresjnnevs adresse engang. Det er:

SSSR, Moskva,Kreml, Generalnomu
Sekretaryu-TsK KPSS.
L. Brezhnevu.

FRA GRUPPE TIL GRUPPE

De københavnske fredsbevægelser som arbejdede sammen omkring sommerens fredsmarch 81, fortsætter dette samarbejde med jævnlige møder i København.

Her bliver kommende store, fælles manifestationer planlagt (som f. eks. Marathon-fredsmarchen omkring Christiansborg.)

De københavnske fredsbevægelser opfordrer repnesentanter fra de lokale omegnsgrupper til at være med til planlægningen af disse fælles manifestationer.

Mødeindkaldelse kan fås ved henvendelse til:

21. juni gruppen. v/Inger Nyegaard,
Dronninggårdsalle 10 A,
2840 Holte.
Tlf.(dag) 01-152424.

Brev til præsident

Kvimder for Fred i Gladsaxe har haft et arrangement med Martine Petrod. Hun fortalte om de franske prøvesprængninger i Stillehavet.

Gladsaxegruppen har planer om en samlet henvendelse fra KfF til præsident Mitterand.

Se næste Køkkenrulle.

Appel til USA og USSR

En gruppe fra N.T.A, Århus, samler underskrifter + penge til en appel, der forklarer europæernes modstand mod kernevåben. En atomkrig kan ikke begrænses: Den rammer også de to store - USA og USSR. Befolkningerne opfordres til gennem alle kanaler at lægge pres på politikerne for at få reel nedrustning.

Appellen trykkes i New York Times - på både engelsk og russisk, desuden afleveres den til den sovjetiske ambassade.

Yderligere oplysninger og indsamlingslister hos:

Nej til Atomvåbens N.Y.Times indsamling,
Nrd.Ringgd.58,
8200 Århus N 06 13 82 51

- Susanne

Råd til nye redaktionsgrupper

1. Begynd tidligt at indsamle tegninger, fotos, citater og digte. Trykkeriet nedfotograferer tegningene til den ønskede størrelse.
2. Hvis der er et emne, som jeres gruppe vil behandle mer indgående, så saml allerede nu på kendsgerninger.
3. Læg trygt i vej. Fra nu af vil trykkeriet i Silkeborg sende forrige gruppes masters (opklæbede ark) direkte til den nye redaktion. Så kan man se hvad man selv bør eller ikke-bør gøre.
4. Man kan genbruge de faste rubrikker ved at klippe fra disse masters. Telefonkæden skal også kunne genbruge s , da der er sparet plads til de manglende reservekontaktpersoner og telefonnumrene.