Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1982

Til atom-eliten

Af Grete Povlsen, forfatter

I siger bare til
når I har tænkt jer
at spille Gud
og lade uret gå i stå
og lysene gå ud
og gøre ende på
det uforbedrelige livsmod
i selv en følfods stilk
der skællet rejser sig mod solen
den tøjlesløse livskraft i en mælkebøttes saft
så den er Guds og I er mere
Fandens

Og alle spektrets farver
i de tusinde lupiner
der stråler på en skråning ubekymret
et sted i Sorgenfri hver
sommer

I siger bare til
når roserne i Rungsted
og i haverne i Skagen
og de stammede i
Regent Park i London
aldrig skal dugges
eller dufte mer

og fuglene,
som ikke mer skal synge
solsort og drossel,
lærke, nattergal
og sorte alliker og hvide måger
som spiller skak på plænen
og blir matte

I siger bare til hvornår det sker
vi venter ganske passivt
som I ser

Og alle blomsterne
vi kalder børn
som står forundrede
med armene bredt ud og ler
og som med ét
skal aldrig smile mer
Sig til, før I forkrøbler
slægters gang
I som bestemmer over
andres liv og død
og overlever selv i krybegangene
fulde af statisk åndenød
Survival of de fiffigste af arten
når rosen ikke længere er en rose
kun et ord i en forkullet bog
og resten
det er ikke engang
stilhed. I siger bare til -

EN LØRDAG FORMIDDAG

Scenen: Likørstræde (i Lyngby v/København) en kold lørdag formiddag. 3 kvinder har travlt med at samle underskrifter for en atomvåbenfri zone i Norden.

En bedstemor omgivet af 3 dejlige ansigter. "Støt vor kampagne for en atomvåbenfri zone". "De mener, De er imod atomvåben?" - "Selvfølgelig"!! Hun ser på sine børne­børn, kan det virkelig være rigtigt, at de er i en sådan fare?

"Ja, jeg underskriver" - og før hun går videre, næsten som en hvisken: "TAK, -tak fordi De gør noget!. Dernæst en ung pige på 16-18 år, hendes smil er fuldt af drømne om kærlighed, venskab og liv, "Jeg underskriver, og min ven også", hun ønsker, hendes drømme må blive virkelighed.

De 3 kvinder har sandelig travlt, diskussioner begynder, spørgsmål stilles. "Tror du min underskrift vil kunne forandre begivenhedernes forløb?"

Selvfølgelig hverken din eller min, men tusinde og tusinde af dem; JA! Giv os en hånd med til at nå det tal, eller "Jeg er enig med dig, atomvåbnene er frygtelige, men hvis vi ikke har dem, hvorledes kan vi så beskytte os mod russerne?" - Allright, vi har dem ikke endnu og Sovjet-unionen har ikke angrebet os, så hvorfor ikke få en inter­national overenskomst, som vil garantere at USA aldrig vil indsætte disse våben i vort land, og at Sovjetunionen fortsat ikke vil angribe os.

Selvfølgelig møder vi også sommetider den mærkelige krigsophidser: "Vi må vise Russerne, at vi kan forsvare os selv med atomvåben", Svaret er hurtigt:

"Og ved at gøre det, er vi sikre på at ødelægge både os selv og Sovjetunionen".

Ja, udvekslingerne er levende, de er ophidsede, vi må være ""l forberedte, godt informerede, vi må have en masse tole­rance og humor. Fx vil jeg aldrig glemme en ældre smart herres kommentar til mig: "I Deres alder skulle De passe Deres hjem!" Men - kære ven, findes der en bedre måde at passe på mit hjem, min familie (og Deres familie) end at gøre min lillebitte indsats for freden? Vi behøver en masse kvinder og mænd, unge og ikke så unge til at være med os på gaden, i diskussioner, i svar på spørgsmål for at vise, at dag for dag er folk mere og mere fast besluttet på at sige nej til disse frygtelige våben.

Vera, Lyngby

STJERNEMARCHEN
5.december 1981.

Lyngby afdeling mødtes på stationen og tog samlet til Nordhavn Station. Vi var ikke mange, men humøret klarede op, da næste tog kom. Der var alle fredsgrupperne fra Nordsjælland med. Mange røde faner og hvide fredsduer på bambuspinde, en god ide.

Vi gik så i samlet trop til Trianglen, hvorfra vor Stjernemarch gik. Vi fik fin underholdning af en teatergruppe inden vi drog af.

Humøret steg mange grader trods sludbyger, da vi så hvor mange der var, og da der på vejen til Rådhuspladsen var folk, som spontant tilsluttede sig, blev man varm om hjertet. I det hele taget er det en ubeskrivelig følelse, at være med på disse fredsmarcher. Man møder ikke andet end varme, hjælpsomhed og velvilje mod hinanden trods forskellig politisk indstilling. Jeg kan anbefale alle at rydde alt andet på kalenderen, når der kaldes til fredsdemonstration.

På Rådhuspladsen blev der holdt taler, men jeg hørte intet, da alt var fyldt op på pladsen nærmest Rådhuset samt på vejen hvor busserne normalt kører, og på den bageste plads, var der ikke højtalere nok.

Det var uden betydning for mig.

Glæden over at se så mange, hele familier, lige fra spædbørn til gamle mennesker, var det vigtigste for mig, og da faklerne blev tændt overstrålede det både lysene på juletræet og udsmykningerne i øvrigt.

Jeg er overbevist om - og mange med mig - at der var langt flere, end politiet (som også viste velvilje) oplyste. Da de første nåede Israels Plads var de sidste endnu på Rådhuspladsen.

Det var afgjort en succes og en meget stor oplevelse.

Ruth Aabech.

GODT LÆSESTOF !!

Fra Lis Føltved, København V. har vi modtaget følgende:

Folkevirkes blad nr. 3 - dec. 1981, emne: Verdens våben.

Bladet koster 12,50 og kan rekvireres hos
Folkevirke,
Solsortevej 1, 2000 F.
tlf. 01-348301 kl. 10-13.

Bladet indeholder artikler om Alva Myrdals rapport om et atomvåbenfrit Norden, om Inger Thorsson-rapporten vedr. FN's kommende nedrustningskonference, omtale af Animalen, om spionage, om våbenhandel m.v.

Også nogle interessante interviews og ord forklaring vedr. våbentyper og militærudtryk.

Få fat i bladet og brug det i diskussioner i Køkken­grupperne.

Demonstrationen i Ålborg 5/12.

467 sympatisører bidrog efter en hektisk tlf.kampagne fra arrangørernes side med hver 50 kr. til en kæmpeannonce i Ålborg Stiftstidende - - meget opløftende!

Samarbejdet mellem byens fredsbevægelser fortsætter i det nye år.

Vi har brug for at vide mere ...

Kvinder for fred er tværpolitisk i sin grundholdning - og må nødvendigvis være dette for ikke at miste sin frihed til på egne betingelser at kæmpe for freden.

- Alligevel er det af største vigtighed, at vi er åbne for, hvad der sker overalt på den jord, som også er kvindernes, både det vi sympatiserer med og alt det, der sker "bag kulisserne" og som måske medvirker til den største fare af alle for alle: nemlig krig, der i vores teknologiske tidsalder næppe kan foretages uden atomvåben involveres - Bladet Køkkenrullen, som forhåbentlig vil vokse og gro og nå ud til alle kvinder i landet (og måske indirekte videre ud over grænserne), har brug for stof, tanker og ideer, ikke kun fra de intellektuelle, men også fra de vågne tænksomme hverdagspiger, hjemme- som udearbejdende - kort sagt - fra os alle!

Der er brug for diskussionsstof, debatstof, erfaringer (gode som dårlige) og viderebringen af, hvad vi støder på under­vejs, så vi derigennem kan hjælpe hinanden til at nå videre.

Vi har alle brug for (fra tid til anden) at skulle tale fredens sag!

Dertil kræves, at vi prøver at sætte os ind i, hvad tingene egentlig handler om, så vi ikke bare bli'r "gjort stumme", sat til vægs af andres veltalende argumenter, som ofte lyder velbegrundede og uimodsigelige, men som måske i virkelig­heden - og ligeså ofte - taler ufredens sag. - Derfor har vi brug for at vide mere, erfare,- læse om, tale med andre, lytte, få mere selvtillid, også til frit at komme frem med vores egne hjemmelavede tanker og ideer. Derigennem vil vi kunne gavne ønsket om fred mest muligt, overalt hvor vi end befinder os i vores hverdag.

Solveig J.

Husk FN-forbundets publikation "Udvikling og sikkerhed" hvori resume og handlingsanbefalinger fra Thorsson-rapporten er oversat. Kan bestilles ved FN-forbundet, Kronprinsensgade 9, 1114 K.

Udkommer i januar, som nævnt i Køkkenrullen nr. 7.

Hvad angår det realistiske i at opstille handlings­anbefalinger henfører FN-rapport nr. 14, nov. 81 til den kendsgerning, at mange af de deltagende eksperter indtager fremtrædende stillinger i deres respektive landes regeringsadministrationer. Samtlige eksperter var udpeget af deres regeringer og såvel Sovjetunionen som USA var repræsenteret.

Rapportens konkluderende afsnit blev tiltrådt enstemmigt.

"Hiroshima - Nagasaki efter
atombombningen"

Er en udstilling af dokumentarfotos taget umiddelbart efter nedkastningen af de første atombomber i 1945. Udstillingen omfatter 65 billeder incl. tekstplancher, og hvert billede måler 50 x 60 cm. Distrubltion: Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed. Tlf. 01-139314

En mindre udgave af samme udstilling omfattende 52 billeder 30 x 40 cm. distribueres af gruppen "Sidste udkald", tlf. 02 - 87 73 07.

Samarbejdskomiteen distribuerer iøvrigt også en lys­billedserie med lydbånd, der har titlen "80'ernes Danmark - atomkrigens slagmark?".

Værd at vide

Fred oprethodles ikke ved magt.
Fred kan kun opnås ved forståelse.

Niels Mølgård, Retsforbundet har jvf. Køkkenrullen, nr. 8, stillet spørgsmål til udenrigsministeren, - Her bringer vi i koncentrat spørgsmål og svar.

Slutdokumentet fra FN's 10. ekstra­ordinære konference om nedrustning

Siden sidst har Niels Mølgård spurgt Kjeld Olesen om, hvorfor Slutdokumentet kun kan rekvireres i få eks., mens Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste udsender fornemme pjecer med oprustningsbudskaber samt forespurgt om oplagstal af de nævnte publikationer.

SVAR: Slutdok. første oplagstal var på 3000 eks., som varede til okt.81. Næste oplag bliver også på 3000 eks. og trykkes nu.

FOV-pub. "Forsvaret og Samfundet", (der også anvendes til undervisning i forsvaret), er udkommet siden 1973 og omfatter 17 hæfter. "Forsvarets langtidsplanlægning" er udkommet siden 1979 og omfatter 10 hæfter.

I emnerne for disse hæfter indgår også visse nedrustningsspørgsmål. De samlede oplagstal pr. hæfte er fra 20.000 til 80.000 stk.

KÆRE MEDMENNESKER

Som medmenneske drister jeg mig til at henvende mig til jer. Mit ærinde er, at få jer med til at skabe en opinion mod alle former for krig, men som det mest truende atomkrig.

Vi har her i landet et civilforsvar, som hævder, at de altid vil være i stand til at hjælpe nogle, al respekt for det arbejde de vil kunne klare. Men i USA har 650 læger og videnskabsmænd indtrængende advaret mod følgerne af en atomkrig. De siger, at der findes intet effektivt civilforsvar. Trykbølge, varme og stråling vil ramme selv dem, der sidder i beskyttelsesrummene. Men nogen vil være længere om at dø end andre, ingen vil være i stand til at hjælpe.

Nogen vil måske tænke, hvad bilder hun sig ind, eller mon hun tror, hun er noget. De spørgsmål kan jeg leve med og sætte mig ud over. Jeg er 59 år, og det er længe at have levet, især når jeg tænker på mine forældre, der døde som 32 og 45 årige.

Men børnene og deres børn, hvor længe får de lov at leve?

Når det første barnebarn ankommer, føles det som en af de allerstørste gaver, og følelsen bliver ikke mindre for de følgende.

Så en dag spørger Sidsel sin mormor: "Bliver der krig i Danmark"?

Selvom man kunne beskytte hende med sin krop, ville det ikke hjælpe.

Den dag, hvor det kunne ske, bliver det tiden at spørge, hvorfor gjorde du ikke noget mens tid var?

Hvert eneste menneske er unikt og kan ikke erstattes.

Men hvorfor ikke henvende sig til politikerne? De sidder i den hjemlige politik til op over begge ører, og megen kostbar tid ville gå til partipolitik.

Anker Jørgensen siger, at det er noget vrøvl, at kræve Norden som atomvåbenfri zone, for der er ingen atomvåben.

Nej, men via NATO kan de være her nårsomhelst.

Vær med til at kræve det som en lov i lighed med forbudet mod giftgas i 2. verdenskrig: Ingen atomvåben.

Og dette forbud skal strækkes ud over så store dele af verden som muligt og ikke bare gælde atormagternes (USSR og USA) eventuelle europæiske slagmarker.

Vi, der bor i et land, hvor der trods alle nedskæringer, ikke er sult, må have mentalt overskud til at protestere for alle de medmennesker, der ikke har overskud til det ........

Karen Borehorst, Lyngby

Når kvinder mødes
for at tale om fred

Jeg var så heldig at være med i "The conference for Action to end the Arms Race, for Disarmament and for Peace" (konferencen for bevægelsen imod våbenkapløbet, for nedrustning og fred) i Amsterdam, støttet af "Kvindernes internationale liga for fred og frihed".

I 3 dage (27-29 nov. 81) deltog jeg i en uforglemmelig oplevelse, hvor mere end 350 kvinder fra 30 forskellige lande talte om fred, om hvad ordet betød for dem, hvorledes og hvornår vi kunne nå det punkt, hvor problemerne kunne løses ved hjælp af politiske midler og ikke på slagmarker, hvor vi alle ville blive ødelagt - Diskussionerne, som foregik udenfor de officielle møder, var lige så interessante - de var oprigtige og spontane.

Jeg husker den meget levende udveksling som opstod mellem nogle kvinder fra de østlige lande og nogle kvinder fra de vestlige lande. Til trods for en meget hed diskussion, glemte vi ikke en eneste gang, at vi var der for at lære hinanden at kende, og at vi - til trods for vore forskelligheder - var der for at bygge en bro mellem øst og vest for et fælles mål: fred.

Den konklusion, jeg har draget af hele mødet, er bedst sammenfattet ved Carol Pendel, den internationale præsident for WILPF's kommentar i hendes introduktionstale:

"Vi vil finde, at de ting der er vigtige, er de ting, der forener os, for i denne atomvåbnenes tidsalder har vi kun 2 valg:

- at leve og arbejde sammen tværs gennem hvilke som helst erkendte forskelligheder

eller

- at dø sammen.

Fra Frassiklia Gerakaki,

Federation of Greek Women,
Akademias Street 52, Athen,
der repræsenterer Kvinder for Fred, Grækenland, som Vera Ezban mødte i Amsterdam, har vi modtaget et telegram med ønsket om en succesfuld demonstration den 5. dec. samt et julekort med ønsket om et fredfyldt nytår.

Vera har svaret og takket fra Kvinder for Fred, Lyngby.

Læseværdig bog til den, der vil vide mere...

"Moruroa, mon amour"

- svensk tekst af Marie-Thérese og Bengt Danielsson

Franskfødte Marie-Thérese og svenskeren Bengt Daniels­son, bosat på Tahiti, har viet deres liv til at studere og beskrive Fransk Polynesiens kultur og historie. Da Poly­nesien gennem de sidste 100 år under fransk besiddelse har gennemgået en så tragisk udvikling som offer for de franske atomvåbenforsøg, (over 80 atombomber er til nu prøve­sprængt i Fransk Polynesien), er denne saglige bog blevet en omfattende dokumentation for, hvad der her er sket siden atomalderen begyndte! Bag bogens saglighed ligger rystende og uforglemmelige afsløringer af, hvorledes harmoniske naturmenneskers tilværelse, natur og sundhed som brikker i et kynisk magtspil, hensynsløst er blevet nedbrudt. Trods både folkelige og politiske protester, som gennem år er blevet overset og ignoreret, trods kræft­tilfælde langt ud over de polynesiske grænser, trods strålingsskader, forurening af Stillehavet, af den livsvigtige fiskebestand m.v.

Moruroa er en ø i Fransk Polynesien.

Den 6. juli 1979 skete der et alvorligt uheld, hvor der bredte sig en plutoniumsky over atollen (betegnelsen for en ring­formet koralø).

I hast blev specialudstyr fløjet fra Frankrig, og rednings­mandskabet arbejdede uafbrudt i 2 uger iført beskyttelses­dragter. Uheldet kostede 2 dødsofre, som blev begravet i særligt forseglede kister for at forhindre den forurenende plutonium i at slippe ud.

Ca. 3 uger senere skete en ny ulykke.

En atombombe, som skulle sprænges i atollens undergrund, satte sig fast midtvejs i borehullet og sprængtes i selve koralrevet. Få timer senere blev atollen ramt af en flodbølge og slog en kilometerlang revne, hvorefter der spredtes radioaktivitet i atmosfæren.

Polynesiske og udenlandske aviser har fremsat den begrundede hypotese, at Moruroa-atollen - efter mange års atomforsøg - nu ligner en Schweitzerost og er ved at falde fra hinanden. En del af øen er allerede sunket i vandet".

Delvist citeret fra bladet Atomforsøg, udgivet af Fonden til bekæmpelse af forsøg med atomvåben v/Martine Petrod.

Bogen "Moruroa, mon amour" koster 37,-kr. incl. forsendelse og sælges til fordel for:

Fonden til bekæmpelse af forsøg med atomvåben,
Sølvgade 86, st.
Kbh. K.
tilf. (01) 131203 - giro 1 16 51 00

Både Gladsaxe og Lyngby har haft et arrangement, hvor Martine har fortalt om sit arbejde. Det kan anbefales andre Kvinder for Fred grupper at kontakte Martine Petrod for evt. lignende arr.

- Solveig Johansen, Lyngby

I Køkkenrullen nr. 4 bragte vi under overskriften "Præster protesterer" meddelelse om, at en præst på Fyn havde prædiket over nedrustningstemaet.

Da der blev en klagesag ud af det, blev han bakket op af 17 kolleger.

Vi har sidenhen fået oplyst, at der ikke er sket yderligere i sagen samt at de 18 præster vil prædike over samme tema igen, så snart teksten eller situationen byder det.

Fra udlandet er der oplysninger om, at "40 katolske bisper på eget initiativ har kritiseret USA's atomvåbenpolitik.

Og antallet øger".

Andre katolske bisper har opfordret til arbejdsnedlæggelse på den fabrik, hvor dede monterer atomsprængladninger, eller at kristne tilbageholder skat.

Ærkebiskop Joseph Bernardin udtrykker tankegangen bag protesterne klart, når han siger: "at visse handlinger aldrig må udføres, end ikke for at overleve. Der gives grænser for det argument, at fordi vore modstandere kan tænke sig noget, må vi også ..." Hele skaberordningen er truet af en atomkrig".

(citatet er fra Washington Post og Guardian)

Karen Borchorst, Lyngby

Få dit hus tinglyst som atomvåbenfri zone

Rettelse - rettelse:

Opfordringen stod i nr. 8, men der er ændringer til formularnumrene.

Formularen skal købes hos boghandleren og hedder "Justitsministeriets genpartspapir, formular nr. 167 G.

Tak til Gertrud Hoffmann for initiativet og til Tine Forchhammer for rettelsen.

- Anita. Petersen, Lyngby

Nordisk fredsdemonstration i
Göteborg lørdag 15/5-82.

Det var nordiske kvinder, der iværksatte Fredsmarchen København-Paris i sommeren 1981. Siden har hundredetusinder mennesker i Europas byer været ude og demonstrere mod den trusel og det vanvid, som atomoprustningen byder os at leve under - og vise deres angst og vrede over kaprustningens fortsættelse.

Fra Göteborg er der kommet opfordring til at være med i en stor skandinavisk fredsdemonstration dér lørdag d. 15 maj. Blandt anbefalerne er Bertil Gärtner, biskop, Göran Johanssan, fagforeningsformand, Torbjörn Nilsson, fodboldspiller.

Lad os møde frem - og dermed være med til at omsætte vores følelse af afmagt til styrke. Oplysning om befordring følger senere.

Inge Folke Frederiksen,
International Liga for Fred og Frihed.

Fredscentrets forlag er igang med udsendelsen af 9 pjecer i serien:

"Generaler for fred"

En række tidligere NATO-generaler og admiraler udtaler sig om den internationale oprustning og fremsætter forslag til, hvad der bør gøres for at undgå atomkrigen.

Følgende 4 pjecer er udkommet:

• Øst-vest styrkeforholdet
  
• Europa - atomkrigens slagmark
  
• Militært fredsarbejde
  
• Den nødvendige fred

Der kan abonneres på hele serien eller pjecerne kan købes enkeltvis.

Pris: 95,- kr. for abonnement
15,- kr. for enkeltsalg

Fredscentrets Forlag,
Tågelundsvej 12
6040 Egtved.
Tlf. 05 - 55 13 76.

Snefnug er et af naturens skrøbelige påhit, men se, hvad de kan udrette, bare de holder sammen.
fra Kvinder for Fred, Aalborg

"Freden begynder i klasseværelset"

"Det kan trygt siges, at der findes ingen acceptable alternativer til fredelig sameksistens".

"Der må ikke gives nogen plads i lærebøgerne for myten om, at våbenkapløbet opretholder beskæftigelsen eller for myten om krigens uundgåelighed".

Emilia Sokolova.

Dette nummer af "Køkkenrullen" er redigeret af Lyngby.

Redaktionen afsluttet 12. januar

Grafiske vignetter: Finn Haugård og Solveig Johansen.

Køkkenrullen 1982:

nr. 2: Odense
Dead-line 20. februar

nr. 3: Jægerspris
Dead-line 30. marts

Tryk:

N.L. Tryk
Rønne alle 6
8600 Silkeborg
tlf. 06 82 92 63

1.000 eks.