Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 1982

Den TAVSE FREDSVAGT

I en tid
hvor alle taler Om FRED
hvor der for hver jordbo står 15 tons TNT klar -

i en tid
hvor en "landsfader" ser vores hær som den eneste legitime garanti for freden, mens han fordømmer den mægtigt voksende Fredsbevægelse som subversiv,
hvor der verden over per minut gives 1,7 mill S.Fr. ud til oprustning, mens 40 børn dør af sult -

i en tid
hvor ordet FRED af de herskende på den ene side misbruges til propaganda og af de herskende på den anden side anvendes som skældsord,
og hvor vi dog alle, især mødrene i Øst og Vest, i Nord og Syd, behøver den samme Fred, så vore børn kan have en fremtid -

I denne tid har vi valgt tavsheden
at tie for Freden

hver fredag fra 18-18.15 foran kirken (Fraumlinsterkirche in Zürich).

Ideen kommer fra en gruppe i Strasbourg som siden jan. 1981 mødes foran Kathedralen hver fredag kl 18.

Derfra har den bredt sig til flere byer i Vesttyskland og i Schweiz. På Verdens-kvindekongressen i Prag 1981 blev der talt om dette, og flere kvinder fra forskellige lande rejste hjem med tanken at indføre den samme skik hjemme hos sig.

Det er vores håb at mennesker over hele verden i by og på land hver fredag kl 18 lokal tid vil mødes for sammen at tie for freden.

Med denne højtidelige og trodsige tavshed vil vi
- gøre det synligt at vi står for freden
- vise vores protest mod magt, oprustning og krig,
- minde magthaverne om deres ansvar,
- vidne om vores solidaritet med de fredsvillige i hele verden,
- få dig i gang med at stifte fred.

Slut dig til vor tavshed, om muligt offentligt sammen med os eller hvis du er forhindret:
hjemme hos dig selv.
Sæt en seddel i vinduet:
jeg tier for freden.

Som vand er stærkere end sten
sådan skal vor tavshed
være stærkere end våbenlarm og
falske ord.

Sådan skriver de til os fra Zürich, hvor de altså også er begyndt på denne aktion.

FRAUEN FÜR DEN FRIEDEN

Aktion Zürich,
Postfach 380,
8025 Zürich.

Esther Steinacher.

"A silent vigil in your city or village ... it would be so impressive: silent vigils each Friday, at the same time around the whole world".

UNGE PÅ VALFART
FOR FRED I DRESDEN.

På årsdagen for Dresdens bombardement 13.-14. feb. i 2. verdenskrig holdes hvert år en mindegudstjeneste.

I år var der over 5000 unge.

Efter en times vesper blev kirken et fredsforum med spørgsmål fra de unge besvaret af biskop og kirkepræsident og ungdomspræst.

Som fx : burde DDR, som regeringen siger er en fredsstat, ikke hellere have en obligatorisk undervisning om fred og fredsopdragelse. Vi er imod USA's oprustning, men skulle vi ikke også begynde at tælle vore egne raketter.

Hvorfor understøtter DDR fredsdemonstrationer i Vesten, mens vi har vanskeligheder, når vi ønsker social fredstjeneste.

Efter ca. 2 timers forum var der økumenisk mindehøjtidelighed, metodister, lutherske og katolske præster.

Til slut ringede kirkeklokkerne og mange tændte lys.

Vi vil leve!

Af Rigmor Risbjerg Thomsen

International Liga for Fred og Frihed

Kampen mod truslen om atomkrig har aldrig været nødvendigere end nu.

Vi i Europa har den tæt inde på livet - vi som lever med den største koncentration af atomvåben i verden - med en sprængkraft 50 gange større end alt hvad der blev bragt til eksplosion i 2.Verdenskrig, Korea- og Vietnamkrigen tilsammen.

Vi, det europæiske folk, lod en chance gå fra os, og bøjede os i apati for det uafvendelige, da Polens udenrigsminister Adam Rapacki for 20 år siden fremsatte sin plan for en atomfri zone i Europa og fik den forkastet, fordi politikere og militære strateger ville noget andet. Havde vi kæmpet for planen og fået den gennemført kunne vi i dag have levet i et område uden et eneste atomvåben.

Men derimod startedes fra da af et våbenkapløb mellem de 2 supermagter ud over alle grænser.

Inden for NATO startede USA opbygningen af taktiske atomvåben i Vesteuropa, de såkaldte fremskudte baser, og i de senere år er det blevet stadig tydeligere, at en krig mellem USA og Sovjet unionen planlægges, så den kan begrænses til Europa.

Sovjetunionens nye SS 20 missiler og USA/NATO beslutningen af december 1979 om anbringelse af 572 nye præcist rammende mellemdistance-raketter i Vesteuropa - er en del af denne plan. Det er også USA's plan at sætte neutronbomben i produktion. Som et våben bestemt til indsættelse mod store styrker af kampvogne er den tydeligt bestemt til brug i Europa.

Militære planlæggere drømmer om en begrænset atomkrig, således at hverken USA eller den ikke-europæiske del af Sovjetunionen bliver berørt. Enhver alvorligere konfrontation mellem de to supermagter, hvor som helst i den 3. verden kan derfor risikeres overført til Europa, i en styrkeprøve imellem dem.

Det er imidlertid en illusion at tro, at en atomkrig vil forblive en begrænset krig undtagen i en kort periode.

Føler en af supermagterne sig i tabende position, vil den ikke tøve med at bruge sine langtrækkende strategiske våben, - en verdensatomkrig og en global katastrofe vil da være det øjeblikkelige resultat.

Heldigvis er Europas folk ikke apatiske nu som for 20 år siden. En forbitret modstand vokser frem mod at være udset til gidsler i dette spil mellem supermagter.

Flere og flere nægter at lade sig bruge til den rolle militære strateger har tiltænkt dem - som statister på det såkaldte europæiske "teater".

Denne voksende modstand mod en meningsløs død er den mest positive tendens i vor tid, og vel vor eneste chance for overlevelse. Der protesteres imod atomvåbnene og for atomvåbenfri zone i de nordiske lande over hele Europa.

Vi, det europæiske folk, gør det klart for supermagterne, at vi ikke ønsker deres forbandede våben i denne del af verden, og at det ikke er nok, at de sætter sig til et forhandlingsbord det har vi set så tit -. Nej, vi kræver forhandliger, som fører til resultater.

Protesterne i Vesteuropa er vigtige, men mindst lige så vigtigt er det at vække supermagternes egne befolkninger, og få dem til at forstå, at deres regeringer er ved at udsætte hele verden for den frygteligste fare.

Europa kan synes den amerikanske befolkning fjern, - men verden er lille i dag, og begivenheder, der udløses i vor del af den - på det europæiske kontinent - kan få øjeblikkelig global virkning. Den amerikanske befolkning må forstå, at vi ikke ønsker deres atomvåben på vor jord, og at de er en fare for dem selv.

Alverdens befolkninger må forenes i et nej til missiler i Øst og Vest og i et ja til oprettelse af atomvåbenfri zoner - i Norden og i Europa og alle steder.

- 24. maj -

Alle køkkengrupper har fået skrivelse om "kvindegrupper i aktion for fred" over hele Europa.

Dagen er den 24. maj 1982.

Så gå i gang med at finde ud af, hvordan du vil aktionere.

DET KAN DU GØRE FOR FREDEN I DAG

Læs hvad der står i din avis og sammenlign
Tal med din m/k om det
Lån din nabos avis
Snak med din nabo over en kop kaffe
Lyt til din radio, og se på dit TV
Siger de det samme?
Siger de det samme som i aviserne?
Vi er mange, der er bange, både for våbnene, politikernes beslutninger og for at tale med andre om det. Sig hvad du er bange for, og hvordan du ønsker at kunne forsvare dig og dine.

Lån en anden avis
Lån din avis ud, diskuter og sammenlign
Klip en artikel ud og lad den gå rundt på dit arbejde.
Fortæl hvad du har tænktp på
Fortæl om din frygt
Sig, at du ikke ved, hvad megaton er,
hvad cruisse-missiler er,
hvad SS-20-raketter er
Ved du, hvad du producerer på dit arbejde?
Ved du, hvem der eksporteres til?
Tør du spørge?

Tal med pædagogerne, om hvordan man leger fred
Gem krigslegetøjet, lav en skovtur,
hvor i brænder det.
Læs dine børns billedbøger
Foreslå andre bøger, andet materiale
Lav studiekredse med andre forældre
Lav plancheudstillinger, alsidige,
så du ikke får skyld for at indoktrinere.
Brug børnenes eget materiale, hvis muligt.

TAL med folk på gaden, i bussen, i toget,
hos købmanden, i supermarkedet.
Tag et klistermærke i panden!
Der skal nok være nogen der reagerer.

Skriv et læserbrev, vær flere om det
Skriv en artikel, vær flere om det
Ring eller skriv til radioen, når de siger noget godt og når de siger noget skidt.
Gør det sammme til TV
Du kan tale med dine kommunalpolitikere
Du kan tale med dine ministre
Meld dig i en fredsbevægelse

Dokumentation EUROPÆISKE KVINDER I AKTION FOR FRED 24. maj 1982 Livet er truet. Våbenarsenalerne vokser støt til trods for alle forhandlinger og truslen om ragnarok er imorgen nærmere end idag. Kvinder i Europa oplever dette stærkt og aner sammenhæng mellem militarismens vold og den vold vi oplever dagligt. Kontrollen over vore liv ligger i hænderne på nogle få kortsynede mænd. Vi har følt os magtløse. Men dette er ved at ændre sig. Vi arbejder på at styre vore egne liv. Vi har gået fra København til Paris. Vi har holdt møder i små og store grupper, demonstreret, aktioneret og festet, - alt dette for at finde nye veje til fred. I Paris efter Fredsmarchen mødtes 40 kvinder fra 11 lande for at diskutere, hvad vi som kvinder kan gøre. Vi ønskede en aktion, der for os selv og det øvrige samfund kan demonstrere, hvor lidet magtløse vi er. En aktion der kan organisereres på en decentraliseret, demokratisk, ikke hierakisk måde. En aktion, der tager afstand fra de systemer, der truer med udslettelse. Derfor foreslår vi "en kvindedag i aktion for fred" over hele Europa. Vi har talt om flere datoer, bl.a. 8. marts, men enedes om den 24. maj 1982, - en ganske almindelig hverdag, som kan give genlyd helt over til FN's extraordinære generalforsamling for nedrustning II. Det skal være en positiv dag, en dag der nok viser vor kritik, men også et håb for fremtiden. Der er ingen afstukne rammer, enhver kvinde må yde, hvad hun har at yde. Vi havde først tænkt på en form for strejke, men er i tvivl om dette, både fordi det vil afholde en masse kvinder fra at deltage, og fordi det måske er bedre med en diskussion om og markering af synspunkter vedrørende arbejdet for fred. på arbejdspladser. I arbejdstiden. Går I på arbejde, er det vigtigt at bruge den dag til at fortælle om fredsarbejde. Er I forhindret i dette, kan I bære armbind, klistermærker eller hænge "tegn" ud af vinduerne og være med til at aktionere om aftenen. Dette skal være en decentraliseret aktionsdag, hvor hver storby, landsby, fagforening, kvindegruppe eller enkelt kvinde kan vælge sin demonstrations- eller aktionsform. Det er vigtigt at understrege, hvilke følger det kan få, hvis kvinder i protest vælger - i større omgang eller i en længere periode - at trække deres arbejdskraft tilbage fra samfundet. Det er vigtigt at børnene er med, de bør drages med i fredsarbejdet overalt. OG HUSK - KVINDER OVER HELE EUROPA GØR DET! LISTE OVER AKTIONSFORSLAG TIL 24. MAJ Bliv hjemme fra arbejde og agiter på gaderne i grupper - for fred, nedrustning og atomvåbenfri zoner og seneste dagsaktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål. Gå på arbejde og agiter der i grupper for det samme. Fortæl, på arbejde eller i gaderne, hvordan I har svært ved at forstå det nyttige i at kunne slå jordens befolkning ihjel 15 gange, når folk alligevel dør af sult. Lad mændene blive hjemme for at passe deres børn, medens I går på gaderne. Lad børnene fra en kommune skrive til Anker Jørgensen og Poul Søgård. Besæt militære områder med blomster og digte. Okkuper rådhusene og forlang atomvåbenfri zoner. Lad børnene afmærke et område som atomvåbenfri zone. Fyld biblioteket og skolens aula eller samlingsrum med børnetegninger af FRED. Lav underskriftindsamlinger i et område: 1) Brev til FN fra Jeres område om at få tilsendt slutdokumentet for 82. 2) Brev til regeringen, hvor i forlanger det samme 3) Brev til aviser og ambassader i øst- og vestlande fra Jeres område - nu vil vi ikke være med længere Skriv til kvinder fra Warzawa-pagt-lande og USSR og foreslå, at I udveksler besøg i løbet af 82 og 83. Hjælp kvinder beskæftiget i elektronik- og (våben) industri med at få oplysning om, hvad produktionen går til - til at forlange forskning i, hvordan fabrikken kan omlægges til nyttig produktion. Brug tid på at fortælle mændene, at de ikke skal udelukkes fra fredsarbejdet, men at der er brug for at vise, hvad kvinders arbejde betyder for samfundet. Spil teater, læs digte, læs højt, lav "hjemme-hos-bogcafeer", hold taler, - find selv på noget. Gør fred! Bag honningbomber! Side 4 er DET KAN DU GØRE FOR FREDEN I DAG Red. Januar 2006

APROPOS REBILDGRYDER OG
VÅBENPRODUKTION

Skulle vi ikke tværtimod allesammen købe Rebildgryder, så de ikke behøvede producere våben?
- eller hvordan kan vi ellers få fabrikken til at ophøre med våbenproduktion?

Hun var husmor i Hjallese.

Også hun lagde alt til side i de år,
da vi gik de mærkelige atommarcher,
der ofte kaldte på smilet.
Politikerne var afvisende.
Politik skal afgøres i folketinget
og ikke på landevejen, sagde de til os.
Men de hundrede blev til tusinder.
De tusinder blev til titusinder,
og da valget kom, kappedes politikerne
om at afvise atomvåben på dansk område.
I dag ved jeg dette, at en husmor i Hjallese
kan ryste de ledende politikere.
Carl Scharnberg.

APROPOS AT VI HAR DET FÆLLES SOM KVINDER AT VI IKKE HAR TID :

Jeg kender en som heller ikke overkommer alverdens ting men hun går til engelsk en gang om ugen sammen med sin mand : og en time de på skift alle skulle holde et kort indlæg på engelsk om et eller andet emne, talte hun om KVINDER FOR FRED.

Fredsringning.

Domprovst Ole Jensen, Maribo - en af talerne på Israels Plads ved fredsdemonstrationen 5/12 - skriver i en artikel "Fredens sag og kirken" i temanummeret 2/81 "Fred på Jorden", udgivet af Det Økumeniske Fællesråd følgende:

Det er ikke upolitisk at ringe for fred, nej. Men det er på den anden side heller ikke politisk i nogen vanlig forstand. Der tages med en sådan ringning ikke parti for en gruppe i menigheden mod en anden, for det. der ringes for, er netop ikke et eller andet synspunkt på et eller andet, men sagen over alle sager: at det ikke længere må tåles, at krigsfaren øges, at folket ikke længere vil tolerere, at nedrustningen, specielt atomnedrustningen, ingen vegne kommer. Det kan ikke splitte nogen menighed, for enhver kristen menighed må støtte fredens sag, ellers er den ikke længere kristen. Fredens sag er hverken upolitisk eller politisk, men - hvis vi skal finde et ord, da i mangel af bedre: Over-politisk, overordnet enhver politisk strid og gruppering, fordi freden er den politiske sag over alle andre.

Gladsaxe-gruppen foreslår at vi lokalt gentager opfordringen til fredsringning på årets længste dag den 21.6. - den dag, hvor fredsmarch 82 begynder.

Inger Bjørn Andersen.

Fakkeltog for Fred og mod oprustning, lørdag d. 5-12-81 i Åbenrå. blev en stor succes, 4-500 mennesker del tog.

Det blev vedtaget at sende opfordring til regeringerne i både Warzawa-pagtlandene og NATO-lande til at tage nye initiativer til effektive nedrustningsforhandlinger og en fortsættelse af afspændingspolitikken.

Vægtæppe.

Det vægtæppe, som er omtalt i Bodil Graa's bog "Kvinderne og Freden" (s. 108), befinder sig i vores gruppe. Det har været udsmykning flere møder og været med på Louisiana i aug. 81.

Hvis andre har lyst til at bruge det, så send bud efter det.

Odense - Gruppen.

Nej til Atomvåben, Århus har haft en pengeindsamling igang for at skaffe penge til en helsides annonce i New York Times. Annoncen skal indeholde både russisk og engelsk tekst, og gøre opmærksom på, at vi kræver nedrustning.

Under Vietnam-krigen blev der annonceret på lignende måde med stor effekt i medierne både herhjemme og i USA.

Fonden Kvinder for Fred har sendt 2000, -kr.

Fem Kvinder i Moskva

Referat af kronik i Information d. 9/2-82

Eva Nordland er en af de centrale figurer i den norske fredsbevægelse. Sidste sommers fredsmarch til Paris var hendes og 2 andre norske kvinders initiativ. Hun er blevet kaldt KGB-agent og ungdomsforfører. Det synes ikke helt nemt at arbejde for nedrustning i et NATO-land. "Jeg tror fredsmarchen har betydet enormt meget. Folk lærte, at bruge sig selv på en anden måde end blot at samle underskrifter", siger hun. Eva Nordland er kritisk overfor det kor af stemmer, der råber, at vi skal bryde med Moskva. Hun blev inviteret til Moskva, da hun i Paris overrakte fredsmarchens parole til den sovjetiske ambassadør. Så fem kvinder fra "Kvinder for Fred rejste til Sovjet, værten var Den øverste Sovjets Fredskomite i Noskva.

Fredskomiteer findes i alle større byer i Sovjet, fortæller Eva Nordland. Hendes opfattelse er, at de er forholdsvis uafhængige institutioner,som bliver finansierede ved indsamlinger på arbejdspladser, i boligkvarterer og på skoler. Den norske kvindedelegation kunne selv bestemme, hvordan de ville tilrettelægge forhandlingerne. Det vigtigste var en Fredsmarch eller et Fredstog til Moskva mellem d.17. juli og 6. august med krav om nedrustning i Øst og Vest. Den skulle afsluttes med en tre dages Fredsfestival i Moskva. ligesom den i Paris sommeren 1981. Russerne var bange for provokationer og fulde af tvivl, men det gik op for dem, at fredsrejsen var ment som en handling af fællesskab mellem øst og Vest. De kunne acceptere et fredstog med møder langs ruten, i fabrikker og på andre arbejdspladser. Kvinder for Fred i Norden skal arrangere marchen ligesom sidst.

Eva Nordland er i USA nu med et forslag til de amerikanske kvinder om at arrangere en Fredsmarch i USA mellem 17. juli og 6. august.

I forrige nummer af Køkkerullen stod, at Gladsaxe gr.havde planer om en henvendelse til præs. Mitterand for at protestere mod franske atomsprængninger i Stillehavet. Det ville være meget passende at sende breve til ham nu, da han kommer til Danmark i slutningen af april. I kan få protestbreve på fransk og dansk, ved henvendelse: Inger Jensen, Ketilsvej 79, 2880 Bagsværd.

I kan jo også lave breve selv.

Her er præsidentens adr.: Palais de l'Elysée
55 -57 rue du Faubourg-Saint Honoré.
75008 Paris, Frankrig

DET HAR VI FÆLLES MED RUS­SERNE: AT VÆRE BOMBEMÅL.

ALVA MYRDAL, som nylig blev 80, siger i et interview med et svenske "Samvirke", ugebladet VI:

hidtil har "ingen af supermagterne egentlig kunne angribe den andens territorium, men kun modsidens allierede i øst- henholdsvis Vesteuropa.

- Det nye som er hændt de senere år er at amerikanernes placering af Pershing 2-missiler i Vesttyskland og krydser missiler i flere andre europæiske lande .... pludselig kan overfalde Sovjet fra europæisk jord, affyre missiler lige ind i Sovjet.

Det betyder at Sovjet bliver endnu mere urolig og får endnu mere brug for at skaffe sig midler herimod. Det indebærer samtidig at de missiler, som er udplaceret, bliver bombemål i Sovjets militære planering, på den måde er der skabt en ny dynamik i oprustningen ..." Senere i interviewet: om vigtigheden af at betone dobbeltsidigheden i kravene. "Jeg mener absolut at indrømmelser fra supermagterne skal være gensidige. Hvis vi kræver at USA ikke skal placere sine nye kernevåben i Vesteuropa, må vi også kræve at Sovjet gør en modydelse.

FYNS
FREDELIGE
FORSKELLIGHEDER

Fyn for Fred - et forum for de fynske fredsbevægelser - har på et møde d. 19. november 1981 vedtaget følgende udtalelse, som sendes til hovedkontorerne for de større danske fredsbevægelser:

Efter spion- og spionage sagerne i den sidste tid har massemedierne afløst deres tavshed omkring fredsbevægelserne med mistænkeliggørelse. Denne kampagne ser for os ud til at skyldes fredsbevægelsernes voksende indflydelse - udtrykt ved hundredtusinders protest mod oprustningen i FN-ugen.

Det ser ud, som om målet med denne mistænkeliggørelse er at så splid i fredsbevægelserne og at arskrække den danske befolkning fra at engagere sig i arbejdet mod atomoprustningen. De store overskrifter er blevet taget frem. Nu kunne man ramme fredsbevægelserne, splitte dem og skræmme befolkningen.

Flere "ansvarlige politikere" udtalte sig til pressen og TV for at insinuere, at fredsfolk er landsforrædere eller i bedste fald tåber.

Men freden, krigsfaren?

Der kan trækkes paralleler til fortiden.

Da en del af det danske folk rejste sig til kamp mod den tyske nazisme, blev de svinet til af "ansvarlige politikere".

Lad os lære af vore erfaringer.

Fyn for Fred tager naturligvis afstand fra indblanding i fredsarbejdet fra Danmarks såvel som fra andre landes ef terretningstjenester.

FredsbevægeIsen arbejder for Norden som atomvåbenfri zone, det omfatter også atombærende fartøjer fra såvel øst som vest.

Fyn for Fred opfordrer derfor alle fredsbevægelser til at styrke sammenholdet og forene alle kræfter på kravene om:

- at få de to supermagter til forhandlingsbordet nu!

nej til ødelæggelsesvåben i øst såvel som i vest.

- Norden som atomvåben fri zone - på vej til et atomvåben frit Europa.

På fredsgruppernes vegne
Inge Mortensen

Aldrig mere en 9. april -
betyder for mig
aldrig mere den misinformation vi som
befolkning var ude for.
Hvad kan det nytte -
før og efter 9. april.
Aldrig mere den indstilling.

Fremskridt ...

hedder et nummer af dette kvindetidsskrift som er udgavet i USA siden 1969.

Det drejer sig om vol. 8 no.1 1981.

Man kan få back issues for $ 1, evt. billigere hvis man køber en bunke.

Adresse:

Women
3028 Green Mount Avenue
Baltimore, MD 21218 USA.

Fredsmarch 82.

Jeg har som,medlem af "Kvinder for Fred", Gladsaxe og "SAM" (Socialdemokrater mod a-våben og militarisme) deltaget i planlægningen af fredsmarch 82 København-Wien, gennem Vesttyskland, Østtyskland og Tjekkoslovakiet, naturligvis under samme paroler i øst og vest. Møderne er åbne, og planlægningen af marchen bygger på vedtagelserne fra møde til møde. Sidste møde drejede sig om parolegrundlaget; Gladsaxe-gruppen påtænker som sidste år et lokalt møde som optakt til fredsmarchen. Hvis der er behov for det, vil jeg fortsætte med at orientere "Køkkenrullen" om marchen.

REBILDGRYDER / NEDRUSTNING

Sociale og økonomiske følger.

Efter forslag fra de fem nordiske lande vedtog FN's 32. generalforsammling at iværksætte en FN-undersøgelse af forholdet mellem nedrustning og udvikling.

I oktober 1981 blev rapporten afleveret til FN's generelsekretær. Rapporten konkluderer, at der kan og skal tilvejebringes et effektivt forhold mellem nedrustning og udvikling.

Våbenkapløbet i sig selv er blevet en trussel mod nationernes sikkerhed. Men også ringe økonomisk vækst, mangel på energi og råvarer, befolkningstilvæksten samt fattigdom og manglende udvikling i den tredie verden forværrer statssikkerheden.

Krigsfaren er voksende. Der peges på risikoen for en konflikt, som kan føre til brug af atomvåben. D~t gøres gældende, at omstilling fra militær til civil produktion er mulig.

Rapporten indeholder en række anbefalinger, bl.a. skal alle regeringer:

- udarbejde vurdering af de økonomiske og sociale omkostninger, som kan henføres til deres militærforberedelser,
- samle data vedr. militær brug af menneskelige og materielle ressourcer,
- tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at lette omstillingen af ressourcer fra militære til civile formål.

Alt materiale skal offentliggøres for at give grundlag for den offentlige debat om problemer og tankegange ved en omstilling af ressourcer fra militære til civile formål.

På FN's ekstraordinære generalforsamling om nedrustning i 1978 udtalte statsministeren: "Hovedformålet med den undersøgelse, som de nordiske regeringer har foreslået, er at nå frem til konklusioner og henstillinger til regeringerne om, hvordan menneskelige og materielle ressourcer, der for tiden anvendes til militære formål, kan overføres til konstruktive civile formål. Dette ville gøre det lettere at træffe politiske beslutninger i en nedrustningssammenhæng".

Om nedrustning og beskæftigelse har formanden for SID Hardy Hansen bl.a. udtrykt sig således: "Det vil være absurd, hvis vi i årevis kæmper for øget livskvalitet og bagefter med åbne øje går ind i en form for militær produktion - udelukkende af hensyn til beskæftigelsen. Det næste spørgsmål vil i så fald være, hvor stort et krigsapparat, der skal til, før vi har afskaffet arbejdsløsheden" .

Hermed er beskæftigelsesargumentet aflivet.

I slutdokumentet fra FN's 10. edstraordinære generalforsamling hedder det i §107 bl.a. :

"Generalforsamlingen hilser med tilfredshed, at UNESCO har taget initativ til at forbedre afholdelsen af en verdenskongres om nedrustningsuddannelsen." FN's medlemslande opfordres også til at inddrage nedrustningsspørgsmålet i undervisningen.

De fynske gymnasie- og HF elever har selv taget initiativ til at skabe debat på deres uddannelsessteder ved at oprette lokale fredsgrupper.

Grupperne oplyser om den globale krise og om fredsbevægelsen ved arrangering af fælles timer og temauger.

Disse 10 grupper på Fyn mødes jævnligt til weekendmøder, hvor specialemner diskuteres, bl.a. fredskampen i andre lande, fredsteater og "våbenteknik" . For at motivere andre uddannelsessøgende til at starte lignende grupper indkalder "Sammenslutningen af"gym.- og HF elever for fred" tillandskonference i Odense i marts. Hovedformålet er at inspirere andre til at gå igang på deres uddannelsessted.

En tillidskabende foranstaltning

DSU inviterede til weekendseminarium 19.-20.feb til gensidig oplysning og for at drøfte muligheder for samarbejde på tværs af alle skel. 19 grupper (org. og bev.) var repræsenterede, men ikke for at træffe beslutninger.

Det ser ud til at:

- man bør koncentrere sig om konkrete opgaver. Det går galt,når man begynder at diskutere hovedårsager til verdens elendighed. Og det går galt, når man kobler menneskerettigheder sammen med nedrustningsarbejdet.

- arbejdet med en fredsmarch til Wien fortsætter. Men der skal være vigtige forhandlinger med Øst-og Vesttyskland, Tjekkoslovakiet og Østrig inden man kan sige mere om sagen.

- der foregår planlægning af en påskemarch Palmesøndag i Ålborg, Viborg, Århus, Vejle og Åbenrå foruden København. Det vil måske være fornuftigt at koble marchen sammen med underskriftsindsamlingen til gensidig fordel.

- en evt. overrækkelse til Anker Jørgensen af Jens Svensens traktatforslag om en atomvåbenfri zone i Norden vil afhænge af organisationers og bevægelsers accept af forslaget. Det vil blive udsendt til diskussion.

- arbejdet med dansk deltagelse i Gøteborgs fredsmarch 15.maj fortsætter, bl.a. for at arrangere fælles bustransport.

- der vil blive en konference i weekenden 22.-23.maj for at sætte fokus på 2. Nedrustningskonference (SSD 2)og for at aftale initiativer.

- at man generelt skal arbejde for bred og saglig oplysningsvirksomhed og for at formulere og fastholde konkrete krav.

Fredrikke Funder

Genbrug og fredsarbejde.

I min have har flaske firmaet "Aradan" opstillet 15 store plastickasser.

Folk i omegnen anbringer deres flasker og konservesglas i disse kasser. Når kasserne er fyldte, ringer jeg til "Aradan" om afhentning. Det giver et lille beløb til det lokale fredsarbejde.

Rådgivningsfirmaet "Gendan" - 01-125000 vil sikkert overalt i landet kunne oplyse jer om jeres nærmeste aftagerfirma.

Inger Bjørn Andersen
Gladsaxe-gruppen.

Lidt om husvagter

Husvagtcrnc har stillet forskellige krav om forbedring af deres udrustning.

Godt nyt i TV- avisen søndag d. 14. feb. Både den danske og tyske.

Ca. 2000 mennesker i Fredsoptog i Dresden i DDR. Første gang i Østeuropa uden styring ovenfra.

Landsmøde i foråret planlægges af Djurslandsgruppen.

Ideer og forslag tillandsmødets indhold modtages meget gerne.

Ang. brev til Billie Rose Wright, Arizona. Svar er sendt.

Mange hilsener
Djurslandgruppen

Asta Busck.

KVINDER FOR FRED VIRUM

Kære Fredskvinder
på Sjælland.

Nu har vi protesteret og demonstreret mod oprustningsvanviddet hver for sig i lang tid - med godt resultat, synes vi og det, vil vi naturligvis blive ved med.

I Virumgruppen har vi imidlertid talt om, at vi trænger til at mødes med Jer andre, så vi kan snakke sammen og lære hinanden at kende til gensidig inspiration.

Vi har også talt om, at vi synes, FN's Sikkerheds- & Nedrustningspolitiske Udvalg og det vigtige arbejde, det har udført siden 1. Nedrustningskonference i 1978, går alt for upåagtet hen.

Derfor indkalder vi hermed til:

REGIONSMØDE, lørdag d. 27. marts

kl. 10,30 - kl. ca. 15,00

i VIRUM KIRKES KRYPT, Kirkebakken 10. Virum ved Frederiksdalsvejen, indgang bag om kirken.

Vi har fået Grethe Gram, der er medlem af FN's Sikkerheds- og Nedrustningsudvalg til at komme og fortælle om baggrunden for FN's 2. Nedrustningskonference, som begynder d. 7. juni i år. Der bliver naturligvis også lejlighed debat og gruppesamtaler.

Vi be'r jer om at medbringe madpakke mens øl, vand og kaffe kan købes på stedet, ligesom der også er service. Vi vil gerne have svar inden d.10. marts til Fredikke Juncker, Virum stationsvej 174, 2830 Virum tlf.02-85 42 63, med angivelse af hvor mange repræsentanter I sender, og meget gerne med forslag til emner, I gerne vil ha' debatteret.

Vi glæder os til at se jer.

Studentermenigheden i Odense

har en fredsgruppe.
Tema: problemet vold - ikke vold.
Sted: Hvidkildevænget 8
hos studenterpræsten Erik Strid telf. 155213

Nordisk sommeruniversitet

Det fællesnordiske program 1982 omfatter. blandt mange andre emner også END: nedrustning, men det er nok lidt forsent at komme i gang med studiekreds. Kører der sådanne rundt omkring i Norden er de nok nok i fuld gang.

Nærmere oplysning kan fås NSU's general sekretariat
Langagervej 6
DK-9220 Aalborg Øst
Tlf. 08/15 65 48.

Apropos gøteborg lørdag d. 15. maj,

se nr. 1 side 11, brug nedenstående kupon, og send den til:

Fredsmøtet i Gøteborg 15.maj
Box 10017
400 81 Gøteborg
pg 710904-4

Oplysninger kan fås på tlf. 031 83 22 77
Vestsvenske Fredsfond

Ja, vi vill medverka till att samla 50.000 personer i Göteborg den 15. maj 1982!

Kontaktperson, navn,adress, tel.nr.

..........................................................................................................