Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1982

SJÆLEMESSE FOR OPPIE

Så I ham i fjerneren forleden?
Supergeniet, forskeren, humanisten,
vennernes ven Robert Oppenheimer.
Det krusede hår san sorte flammer
omkring et smilende hvidt ansigt.
Altid tjenstvilligt parat med fyrtøjets lille
høflighedsflamme.
Udstråling. Disciplene fulgte ham.
En dunkel Messias.

Ungdomnelig munterhed,
drenget dristighed. Gav sig altid
i kast med det sværeste.
Legede med det tunge militære tros,
fik en rolle, som aldrig før var set
i drengenes røvere og soldater.
Han fik lov til at være sig selv,
kunne være med i legen,
selvom han var den flittige
med en pakke bøger under armen.
Ingen pegede fingre ad duksen.
Med venlighedens lille
lygtemandsflamme
drog han de andre til sig,
læsehestene spændt for stridsvognen.
Nu skulle de skabe det store våben,
det aldrig før sete,
som kunne gøre en ende
på de andre bander.

Var det fordi han troede,
at de store drenge
virkelig gav ham lov
til at være, som han var,
at han glemte sig selv,
forrådte sin bror og sin ven?
Den lysende drømmer på hesteryggen
forvandlede sin barndoms skove
til radioaktive ørkener.
Tænkeren, humanisten med
gifthånden.

Legen var så spændende.
Ingen tænkte for alvor på
hvad den ville føre til.
"Treenighed" kaldte de leende
prøven på verdens hæsligste
massemordsvåben.
"Gudskelov at det lykkedes",
tænkte han da ildkuglen
bredte sig over dødens dal. Generalerne nikkede tilfreds.
Og da hundredetusind mennesker
på ni sekunder
udslettedes i Hiroshina smilede han
"Gudskelov at det ikke var en fuser."

Men så var legen forbi.
Så kan angeren.
Først i fine citater på sanskrit,
så i jævne ord: "Jeg har syndet."

De sidste tyve år af hans liv
var galdesyge, ensomme,
fulde af mørk forbitrelse.
Det muntre ansigt hærget,
gennemskåret af furer
som et ørkenlandskab,
hvor salte floder
har skåret dybe render.

Det bitre ansigt forfølger mig,
de forspildte muligheder for godhed,
de svigtede venners foragt.

Lad ham blive den sidste
hvis liv blev ødelagt
af den drengekåde ivrigheds
og tankeløsheds dødssynd.
Ingen sønner, fædre, elskere,
ingen venner eller fjender,
må nogensinde få hans skæbne.
Kun ved evigt at huske
det hærgede ansigt,
ved aldrig mere at lade det ske,
kan vi udfri Oppie
af den helvedes ild
han engang selv rejste.

Brev til amerikanske kvinder

De amerikanske kvinder er meget aktive i fredsbevægelsen og har planlagt mange aktioner i forbindelse med FN-konferencen i juni. Men de kan også have brug for støtte udefra. Derfor foreslår vi, at alle danske kvinder skriver til de kvinder, de kender i USA, for at hjælpe med at mobilisere dem i fredsarbejdet. Her er et forslag:

Kære søster (evt. navnet)

Jeg henvender mig til dig, fordi jeg er dybt bekymret over udviklingen i Amerika og derned også i den fælles forsvarsalliance NATO.

De penge, der skal til for at skaffe nok mad, vand, uddannelse, læger, sygehuse og boliger til hele verdens befolkning, er anslået til 17 milliarder dollars an året. Det er antrent lige så meget, som der på verdensplan bruges til våben hver fjortende dag.

Vi ved, at USA ikke er alene an at pumpe penge i ødelæqgende udryddelsesvåben, men vi ved også, at den udstrakte hånd til fred og nedrustning må komme fra den ene af de store supernagter.

Vi er angste ved tanken om atombomber og neutronbomber i Europa, og vi blev forfærdede over præsident Reagans udtalelser om, at en begrænset atomkrig i Europa var mulig.

Derfor appellerer jeg til dig, og gennem dig til alle amerikanske kvinder: Hjælp og støt os i vort arbejde for fred. Send dette brev videre til andre kvinder. Søg at påvirke personer med indflydelse. I Europa samler vi underskrifter, går i demonstrationsmarcher og lign.

Vi ønsker: Nedrustning for en varig verdensfred! Våbenmilliarderne til mad! NEJ til krig!

Med kærlig hilsen

(navnet)

Dear sister,

I appeal to you, because I arn deeply worried about the developnent in the United States, and thus also in our mutual defence alliance the North Atlantic Treaty.

The funds needed to provide food, water, education, medical care, hospitals and houses for all people in this world is supposed to be 17 billion dollars a year.

This is about the arrount, which is used globally for armaments every fortnight!

Of course we know, that the US is not the onl y country to spend money on destructive weapons of mass extennination, but we also know, that an outstretched hand for peace and disarmment will have to come from one of the big super-powers.

We are very scared at the idea of nuclear weapons and neutronic bombs to be used in Europe, and we have all been terrified at president Reagan' s statement, that a limited nuclear war could be possible in Europe. Therefore I appeal to you, and through you to the women of the United States: Help us and support us in our work for peace. Please send this letter also to other wcmen, try to contact your influential personalities. In Europe we collect signatures and walk in demonstrations etc.

We want disannarænt for a lasting world peace! We want the armaments billions to be used for food! We say NO to war!

With love, yours

REFERAT FRA FÆLLESMØDE

for køkkengrupper i København og omegn

Onsdag den 24. februar 1982

Køkkengruppen København V (Vesterbro) havde gennem nogen tid drøftet muligheden for at holde et fællesmøde med andre køkkengrupper til gensidig orientering. På et par aftengruppemøder drøftede vi behov, indhold m.m., samt målgruppe.

Vi ville i første omgang holde os til at invitere de etablerede grupper - og hvis det gik godt kunne vi måske tænke os at lave et stort nøde for alle interesserede. Vi fordelte opgaverne, så nogle tog sig af at lave indbydelser til de køkkengrupper, der er anført i Køkkenrullen. Vi aftalte dagsorden, udsendelse af denne, tilmeldingsfrist og til hvem. En skaffede lokale, nogle sørgede for øl og vand. Vi valgte indbyder, sanggruppe , ordstyrer, reci tatør og grupperepræsentant.

Gruppemedlemmerne mødte i god tid for at stille borde op, lave sanghæfte og pynte op. Vi blev ialt 30 deltagere i mødet.

Der kom repræsentation fra Ballerup, Birkerød (der ikke har etableret gruppe endnu), Gladsaxe, Koordinationsgruppen (Den Blå), Lyngby, Rødovre og Virum. Foruden os selv.

Mødet var indkaldt til kl 19.30 med følgende dagsorden:

1. Kort orientering - 5 min. - fra hver gruppe.

2. Samarbejdet fremover.

3. Eventuelt.

4. Konklusion.

Karen Vad bød velkommen. Vif Dissing og Stine Schmidt spillede til en fællessang: "Mødre lad våbnene lyne" af Karen Schmidt. Der var lavet sanghæfter til alle.

1. Herefter startede Kirsten Bjerglund Andersen præsentation af Køkkengruppe V, og derefter gik vi bordet rundt med en fra hver gruppe. Man fortalte om start, antal medlemmer og det hidtidige arbejde.

De fleste grupper startede germem lister fra "Den Blå", nogle ved annoncering i lokale blade og nogle spontant på grund af fælles holdninger. Der er fra 5-6 til 20 i hver gruppe.

Der er hidtil blevet arbejdet med tilrettelæggelse af demonstrationer og offentlige møder, deltagelse i større fællesmøder samt interne møder med holdningsdebatter . Alle er stødt på problemet: Er vi politiske? Og da på hvilken side? Hvordan forklarer vi, at vi ikke er konmunister? Skal vi holde os fra de fællesmøder, hvor Samarbejdskomiteen er med?

Også på mødet her gav disse spørgsmål anledning til debat: Der blev givet udtryk for angst for at blive beskyldt for at væce kommunist. En løsning kunne være, at man "holdt sig for sig selv", d.v.s. indenfor landets grænser med de problemer, der var der; andre mente, at vi skulle deltage i det globale arbejde med både øst- og vestproblemer.

Der var stor opbakning til "Den Blå"s formulering om at fastholde, at vor opgave som Kvinder for Fred er 1) at bevidstgøre kvinder til at tage stilling for fred, 2} at vi er en bevægelse, der er imod militarisme overalt i verden, og 3} at vi er uden partipolitisk tilhørsforhold.

Så gik vi over til pkt. 2 på dagsordenen: Samarbejdet fremover. Der startedes med at opridse fremtidige aktiviteter, som vi kunne være med i eller være fælles om.

Planlægningsmøder vedrørende Göteborg-Fredsmarchen den 15. maj i år - alle er velkomne.

Forslag fra Køkkengruppe V om etablering af en koordinerings/aflastningsgruppe for "Den Blå".

Man enedes om, at hver gruppe skulle finde frem til et medlem, der kunne mødes med de andre gruppers koordineringsmedlem een gang måned-lig til gensidig orientering og aftaler an fælles aktiviteter.

"Den Blå" har et stort behov for at kunne tilkalde medlemmer for interviews, for udsendelse til møder, paneldiskussioner, hjælp til start af nye grupper, indlæg og svar i blade og aviser og meget mere.

Telefonlisten i Køkkenrullen er ikke tilstrækkelig. Man vedtog at indsende en ajourført medlemsliste fra hver gruppe med navn, adresse, telefon (dag og aften), så det vil være muligt for "Den Blå" at fordele henvendelser.

Der udspandt sig nogen debat om usikkerheden ved at skulle holde indlæg eller sidde i panel for en forsamling, idet mm følte sig for usikker, for genert, bange for at dumme sig m.v. Der blev givet gode råd om, at mm dels kunne øve sig på hinanden (som ved dette møde hvor ingen fremtrådte som særlig generte), at man kan tage ud to og to, hvor begge del tager i debatten og kan støtte hinanden.

Der var enighed om, at det var en passende opgave for alle grupper at være med til at starte nye køkkengrupper.

3. Eventuelt.

a) Gladsaxe-gruppen har nogle meget flotte blå stofbannere med hvide påsyede duer. Der opfordres til diskussion i grupperne om, hvorvidt det skulle være et fælles synbol.

b) Stine Schmidt, København V, opfordrede til, at de omtalte sanghæfter suppleres og bruges både ved egne og ved fælles mIlder.

c) Louise Højlund, København V, opfordrede til, at hver gruppe tog et lærred med hjem til brug som i aften: Ophængning ved møder og lignende. De har været brugt på den alternative kvindekonference, og de kan bruges igen. Gruppen har flere liggende.

d) Der opfordredes fra flere sider til at huske at give meddelelse til redaktøren af Køkkenrullen om, hvad der er sket, om fremtidige tiltag og andet. Hvilket også gælder for "Den Blå".

Aftenen sluttede med kædedans og sang - og den gode stemning holdt sig lige til afslutningen kl 23.

Lis Føltved - Louise Højlund Birthe Nielsen Køkkengruppe København V.

Vi har modtaget et brev:

TIL KVINDER FOR FRED

Hermed vil Fredsgruppen på Slagelse Gymnasium gerne sende Jer al vor "moralske" støtte!

Vi synes, at det er et skidegodt ini'tiv I har taget; om det specielt er kvinder, der kan/skal vende udviklingen og kræve nedrustningsforhandlinger her og nu, kan man diskutere lange, vildt og inderligt, men f.eks. består Fredsgruppen på Slagelse Gymnasium af 5 piger for hver dreng.

At foranstalte pengeindsamlinger på vores gymnasium er en temmelig død ide, desuden er vores pengebeholdning ved at nå bunden, derfor har vi ikke sendt Jer støtte i form af knitrende pengesedler.

Hvad vi kan gøre er at lægge materiale ud om Jer, (hvilket vi har gjort), skrive om Jer i skolebladet (hvilket vi vil gøre), sælge emblemer, mærkater og postkort, hvilket vi meget gerne vil.

Under alle omstændigheder tak!

I al fredsommelighed:
Fredsgruppen på Slagelse Gymnasium.

VIGTET FORSLAG I FOLKETINGET

Krav om alsidig sikkerhedspolitisk oplysning

Et forslag an at pålægge regeringen snarest at iværtsætte en alsidig sikkerhedspolitisk oplysningsvirksomhed er blevet fremsat i Folketinget.

Vi kender de mange, fine hæfter fra Forsvarsministeriet, som gratis sendes til skoler m.m. Ca. 7 millioner kr. bruges årligt til ensidig sikkerhedspolitisk oplysning om det danske militære forsvar.

I 1978 spurgte norske Berit Ås os danske kvinder, om vi kendte indholdet af rapporterne fra FN om oprustningens farer og sociale konsekvenser. Det gjorde vi ikke!

Fra flere møder med Berit Ås blev der sendt resolutioner til daværende udenrigsminister Henning Christoffersen. Vi bad om at få FN-rapporterne fra 1971 og 1977 oversat og udgivet på dansk.

Vi fik aldrig disse rapporter oversat til dansk. Der var ikke penge dertil. Ej heller politisk vilje.

Men Berit Ås fik FN-rapporten fra 1977 oversat til norsk, og vi læste den med bange hjerter og undren.

Hvorfor var alle disse oplysninger og advarsler ikke bragt ud til den danske offentlighed?

Så kom det interesserede for øre, at Folketingets medlemmer havde fået udleveret Slutdokumentet fra nedrustnings-generalforsamlingen i 1978. Vi fik denne "Beretning til Folketinget" tilsendt fra Udenrigsministeriet i enkelte eksemplarer.

Større antal kunne ikke fås. Der var ikke bevillinger hertil. Hvorfor var der penge til militærets publikationer, men ikke til oplysninger an oprustningens farer?

På FNs nedrustnings-generalforsamling i 1978 var det Danmark, der sammnen med de øvrige nordiske lande tog initiativet til kraftigt at øge den sikkerhedspolitiske oplysningsvirksomhed. I par. 107 i Slutdokurnentet nævnes bl.a.. udarbejdelse af undervisningsvejledninger, lærebøger, håndbøger og audio-visuelle materialer, og at medlemslandene bør træffe enhver mulig foranstaltning til, at sådanne materialer indgår i læseplanerne for deres undervisningsinstitutioner . - Det er på tide, at Danmark lever op til sit eget initiativ:

Det er meget vigtigt, at vi bakker denne opfordring til regeringen op, således at Folketingets medlemmer forstår, at her er tale om et folkekrav om alsidig sikkerhedspolitisk oplysningsvirksomhed. Vi kan gøre det ved at få foretræde for det folketingsudvalg, der skal behandle forslaget. Vi kan samle underskrifter, tale med vore folketingspolitikere o.s.v. I næste nr. af Køkkenrullen (eller måske før) hører I nærmere herom.

Hanne Løfqvist
Haderslev

To frøer var faldet ned i hver sin krukke med piskefløde, hvor de svønmede rundt. Og rundt.

"Det nytter ikke noget", sagde den ene af dem, åbnede munden på vid gab, sank til bunds og druknede.

Men den anden bed tænderne sanrnen, svømmede ufortrødent videre. Og til sidst var krukkens indhold forvandlet til smør. Frøen kravlede op på det og sprang ud i friheden.

Nordisk Fredsmarch
til Sovjetunionen

Det kunne altså lade sig gøre. Pludselig kom der for alvor gang i forhandlingerne, og aftalen mellem den sovjetiske fredskomite, den sovjetiske kvindekomite og repræsentanter for Kvinder for Fred i Finland, Norge, SVerige og Danmark om marchen blev underskrevet i Moskva den 25. marts.

Marchen går fra Stockholm d. 12. elIer d. 13. juli over Åbo, Helsingfors, Leningrad, Moskva og slutter i Minsk den 2. august. På en del af strækningen vil der blive brugt tog, men det er lovet, at der bliver lange dagsmarcher med deltagelse af lokalbefolkningen, især op til de store byer. Kernemarchen bliver på 200 deltagere plus 50 fra Sovjet, og den skal fremrtræde som en overvejende kvindemarch, med charterrejser vil blive arrangeret til Leningrad og Moskva og Minsk for andre, der har lyst til at være med der.

I selve marchen skal der være deltagere fra et bredt udsnit af fredsbevægelserne, så vi må se at finde ud af, hvordan vi bedst udvælger de 50, der kan komme med fra Danrrark.

Slogans bliver:

Nej til atomvåben i Europa Øst og Vest.

Nej til atarrvåben overalt i verden.

Ja til nedrustning og fred.

De slogans gælder både for os og Sovjet.

Det er klart, at der kan være betænkeligheder fra begge sider ved sådan en march, men jeg læner, at her er tale cm at vælge at vise tillid, og det valg traf altså både vi og sovjetrepræsentanterne.

Fredelige hilsener
Janne Houman

FNs anden nedrustningskonference
SSD 2.

22 organisationer har dannet et kontor i New York til at støtte op om SSD 2. Det gælder om at rejse en verdensopinion mod truslen om en kernevåbenkrig.

Kontoret vil påtage sig at ordne med indkvartering og koordinere aktiviteterne under konferencen.

Efter den foreløbige tidsplan vil International Liga for Fred og Frihed stå for en kvindekonference i dagene 3. til 5. juni. Jurister og International Peace Bureau har en høring den 4. og 5. juni om etik og lovlighed ved atomvåben.

Beethovens 9. symfoni opføres den 6. juni, og dagen efter bliver optakt til en Verdensfredsmarch til støtte for SSD 2.

Den 8. til 10. juni er der konference for alle Non-Governmental Organisations og en international fredsaktivistkonference. Den 11. juni er det de gejstliges tur. Den 12. juni starter marchen. 13. juni er der festival.

De kan få gratis indkvartering, tolk, transporthjælp etc. ved henvendelse til:

International Liaison Office
Riverside Church Tower
19 / 490 Riverside Drive
New York, N.Y. 10027

FJ

Regionalmøde i Virum

Kvinder for Fred i Virum havde lørdag d. 27-3-82 indkaldt sjællandske grupper fra Kvinder for Fred til regionalmøde.

Dagens hovedemne var FNs sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalgs arbejde. Til at belyse dette emne var Grethe Gram inviteret, og hun fortalte om resultaterne af 1. Nedrustningskonference 1978 og arbejdet frem til 2. Nedrustningskonference, som starter 7. juni i år.

Efter spørgsmål og debat om dette emne, fortalte Janne Houman (Den Blå) om det "diplomatiske" forarbejde i forbindelse med marchen til Moskva, sommeren 82. (Se side ).

Efter frokostpausen gennemgik og debatterede vi emner indsendt af grupperne. Bl.a. var der behov for hurtigere distribution af alle de oplysninger som kun konmer Den Blå i hænde. Derfor nedsatte mødet en arbejdsgruppe som ved landsmødet skal fremkonme med et forslag, der kan afhjælpe dette problem, samt aflaste "Den Blå" ved at visse arbejdsopgaver overgår til lokalgrupperne.

28 fredskvinder fra Storkøbenhavn og Nordsjælland var mødt op i Virum og vi fik rig mulighed for at tilegne os viden, ideer og inspiration til de enkelte gruppers videre arbejde. - At vi fik en varm og hjertelig velkomst af værtsgruppen, var bestemt med til at holde en god stemning under mødet.

Tak for et vellykket amangement i Virum.

Marianne, Jægerspris

Referat fra lokalgruppeseminaret i Gladsaxe den 20. marts

Lad mig først slå fast: Mødet var en succes. Oplæggene til gruppearbejdet var gode, og opsummeringen i plenum gav inspiration til det videre arbejde. Alt det praktiske kørte simpelthen på skinner, tidsplanen blev overholdt og - fremfor alt - der herskede en glad og optimistisk stemning blandt de næsten 150 deltagere, en stemning, der gjorde, at mange af os sikkert drog fra mødet med fornemmelsen af, at det kan nytte.

Væsentlige ting blev slået fast, blandt andet at det er vigtigt for hver enkelt i fredsbevægelserne at skaffe sig en solid viden, således at man til enhver tid kan tage en saglig diskussion med modstandere og skeptikere. Desuden bør man på forskellige måder fortælle omverdenen, hvad der sker i kredsene: lave informationsmateriale, samle underskrifter, skrive læserbreve, eventuelt få faste spalter i lokalaviserne o.s.v.

Der blev slået til lyd for oprettelsen af studiekredse, som så evt. kunne tilmeldes A.O.F. eller F.O.F. Fredskomiteen i Gladsaxe har erfaring hermed og er villig til at give den videre.

Mødet sluttede med, at Køge Fredsteater opførte deres revy: "Livets Glød" , en fin og spændende måde at bringe fredsbudskabet videre.

Summa Summarum: Et sådant mødes værdi kan ikke overvurderes. Samværet med andre, der arbejder for samme mål, muligheden for nye ideer og arbejdsmåder er af stor betydning, navnlig for nye grupper, der står lidt famlende over for opgaverne.

Grethe, Jægerspris

Globalt initiativ for den verden, vi vælger.

Jeg vil spørge jer kort:

Er der nogen, der vil protestere imod, at Kvinder for Fred står som medunderskriver for en anbefaling af Globalt Initiativ sammen med 5-6 andre organisationer og bevægelser?

G. I. udspringer fra FN. Det angriber alle de kriser, som vi står midt i; ikke bare oprustningen, men også forureningen, menneskerettighedskrænkelserne, Nord-Syd-kløften, vantrivslen. "Tænke globalt, handle lokalt og globalt" kunne være et motto for initiativet.

Vi har spurgt Amnesty International, Naturfredningsforeningen og andre om at anbefale det.

Fordelen for os vil være, at vi får opbygget et kontaktnet, som efterhånden skal opbygges både i øst og vest. Demed vil vi kunne meddele vore synspunkter og initiativer i andre landes nyhedsblade.

Der var ingen protester blandt de 27 deltagere ved Sjællands regionsmøde. Hvad mener du? Jeg sender gerne flere oplysninger.

Fredrikke Juncker (Virum)

I forbindelse med FNs ekstraordinære generalforsamling for nedrustning opfordres alle grupper til at skrive til udenrigsministeren og/ eller statsministeren.

Brevet må udtrykke vores forventning om, at regeringen selvfølgelig lever op til det, de skrev under på i slutdokumentet fra SSD 1, og at SSD II må resultere i konkrete nedrustningsbestræbelser.

Slutdokumentet fra SSD 1 fås gratis ved henvendelse til Udenrigsministeriet.

Adressen til stats- og udenrigsminister er:

Christiansborg Slot,
1218, Kbh K.

Krisen

af Klaus Rifbjerg

tag fat på hvert problem for sig
så løser de sig alle
og råber nogen: Utopist,
så grib den glade tændingsgnist
og lad hver hæmning falde.

Hvad skal vi med F-16 fly
hvad skal vi med raketter
når millioner børn går rundt
son levende skeletter

hvad skal vi med isenkram
hvem er det vi skal skyde
mens arbejdsløse står i kø
og andre venter på at dø
i komnunale massegrave

syng til hver mærsk- og
møIllersvend
at olien tilhør landet
og gassen som nu brænder op
langt ude over vandet

syng til, sig fra
råb op og smil
så visner depressionen
og sir du er fuld og gal
og åbner detentionen

rusk hårdt i tremmerne og
husk de spark du får son smerter
er ingenting imod den sorg
son æder sjæl og hjerter
i håbløshedens grå accept
af vores fælles nedtur

så tag den
brug den
lav den om
til firsernes på-gled-tur:

Fredens muligheder i den
overskuelige fremtid

Når vi i massemedierne, også i radio og TV, bliver præsenteret for de storpolitiske relationer og problemkomplekser i verden må vi forstå, at det ikke er hele isbjerget, vi ser; der er en hel del under vandet, som kun kan anes.

I det daglige nyhedsfonnidlingsbrøl er det de iøjnefaldende og synlige dele af isbjerget, vi bliver præsenteret for, isoleret og uden sammenhæng med resten af kolossen.

Pressen består formodentlig ikke af dårlige mennesker, men de er underlagt den mekanisme, at nyheder er varer, og derfor er de nødt til at individualisere og løsrive problemerne og kun beskrive dem, der har en dramatisk og sensationel appel.

Jeg ved ikke, hvordan den store verden hænger sammen, men jeg har i hvert tilfælde lyst til at delagtiggøre andre i de tanker, jeg har om de eventuelle sammenhænge, som jeg aner og skimter.

Der er en helt klar og naturlig samænhæng rællem den vestlige verdens økonomiske krise og valget af den amerikanske præsident Ronald Reagan. Amerikanerne har valgt den kolde krigs, oprustningens og konfliktens politik i modsætning til fredelig sameksistens. Det har de naturligvis gjort for at klare Amerikas egne indre økonomiske problemer, bl.a. ved en storstilet eksport af våben til Europa og andre, som er i stand til at betale.

Som reaktion på Amerikas koldkrigspolitik og frygten for en lokal atomkrig i Europa er der kommet en voksende europæisk selvstændighedspolitik, og de store fredsbevægelser er dukket op.

Og her falder så den polske krise som en gave fra himlen til krigsrnagerne. Og pressen var ikke sen til at bakke situationen op. Men hvorfor var den polske krise en gave?

1. Fredsbevæqelserne var inde i en medvind, og krisen fik den til at løje af.
2. Der blev gjort forskellige forsøg på at trække de vestlige alllerede ræd USA. Det,mislykkedes.
3. Samtidig gav det USA en kærkanmen lejlighed -til at gøre forsøg på at sabotere det store naturgasprojekt fra Sovjet til Vesteuropa. "Sabotagen" gik bl. a. ud på at lave handelsboycot på vitale dele af dette projekt.

Naturgassen er en direkte konkurrent til de multinationale arærikanske olieselskaber. Der er altså både økonomiske og politiske aspekter i sagen. USA frygter den voksende europæiske frigørelsesproces.

Det er meget betegnende for vor nyhedsinfonnation, at vi tit og ofte bliver præsenteret for den polske kø-kultur foran madforretninger, men yderst sjældent hører om arbejdsløshedskøen i Detroit, eller om køerne ved folkekøkkenerne, hvor der uddeles gratis mad sanrne sted.

For mig at se er der også en sammenhæng mellem på den ene side den arærikanske raketudstationeringspolitik i Vesteuropa og deres beskyttelse af og støtte til reaktionære regimer i Mellemamerika, og på den anden side den voksende fredsbevægelse verden over.

For hvert nyt våben, der udvikles og forsøges opstillet, og for hvert nyt kontinent, hvortil der sendes militære rådgivere, ja så vokser fredsbevæqelserne overalt. Det er et kapløb med døden. Men på grund af vores - ja hele verdens - reaktioner har vi en chance for at undgå den totale tilintetgøreIses varme krig. Men samtidig må vi nok indse - hvor frygteligt det end er - at der vil blive udkæmpet krige på et lavere teknisk niveau mange steder i verden i den kommende tid.

Til slut en hilsen til Anker Jørgensen, som for nylig gjorde meget klarsynet rede for USAs tveaggede sværd: Samtidig med at USA kritiserer styret i Polen på forskellige måder, ja "så støtter de regimet i El Salvador; et regime, son er ansvarligt for mindst 12.500 mord i 1981, fortrinsvis på fattige bønder i landdistrikteme.

Hvis denne vanvittige udvikling fortsætter, som den er igang nu, så vil vi stadig blive mange flere, som stiller op mod krigsgalskaben.

Også vore bøm har ret til en fremtid.

Maj Britt Andersen
Orebjergvej 1, Jægerspris

Menneskeheden skylder barnet
det bedste

F.N. deklaration

Penneven med en senator

Vi har pligt til at protestere og til at vejlede mens tid er. Nu er det særlig vigtigt at påvirke US-senatorer, da de står foran store beslutninger.

Kun 19 af ialt 100 senatorer ønsker at standse for A-våbenproduktion. Men hvis alle Kvinder for Fred forpligter sig til at sørge for informationer om vore reaktioner, tror jeg, at vi kan få et godt redskab til at vende stemningen.

Ved regionsmødet fik jeg afsat 36 navne sanmen med mit brev, hvor jeg præsenterede mig og specielt reagerede mod eventuelt brug af nervegas i missiler. Jeg henviste til en leder i Guardian Weekly, hvor det påpegedes, at der ikke var fremlagt fysisk bevis for, at russerne har brugt kemiske våben i Afghanistan. Og jeg appellerede ved hjælp af paragraf 75 i Slutdokumentet til, at "min" senator skulle gå aktivt ind for ødelæggelse af alle kemiske våben.

Hvis din gruppe vil være med i dette arbejde, sender jeg navne og modelbrev. (Jeg har også Repræsentanternes Hus og Øverste Sovjet, hvis vi kan få mange med.)

Mange hilsener, Fredrikke Juncker.

KALENDEREN:

15. - 16. maj:
Fællesnordisk fredsdemonstration i Göteborg

22. - 23. maj:
FN-Forbundets konference an Nedrustningskonference II

23. maj:
Høring om forsvar og sikkerhed af kvinder, med kvinder, for mennesker

24. maj:
Europæiske kvinder aktionsdag for fred
(Se Køkkenrullen nr 2 side 5)

4. juni kl 16.00:
Fredsteater i 20 forskellige danske byer
(Se dagspressen)

7. - 21. juni:
SSD II i New York FNs ekstraordinære generalforsamling for nedrustning 2.
Mange aktioner planlægges verden over for at lægge pres på generalforsamlingen. Slutdokumentet fra SSD I fås hos Udenrigsministeriet. .

21. juni:
Fredsgudstjenester over hele landet.
Sognepræsterne er opfordret til at holde fredsgudstjenester samme dag kl. 12. Derved kan kirkeklokkerne kamre til at ringe samtidigt.

27. juni til 3. juli
Sommerkursus, Midteroprøret.
Yderligere oplysninger:
Midteroprørets informtionscenter.
Skindergade 26 st.
1159 København K.

17. juli:
Fredsmarch til Moskva.
Se Janne Houmans indlæg i bladet.

6. auqust:
Hiroshima-dag.
Lokal demonstration fra rådhuset til den kommunale nød-begravelsesplads.

10. - 12. september:
Miljø- og græsrodstræf 82.
Yderligere oplysninger:
Viggo Berthelsen,
Silkeborgvej 211,
8230 Åbyhøj.

24. oktober: FN-uge
Nedrustningsuge

Se også pjecer vedrørende højskolernes sommerarrangementer. De kan fås på biblioteket eller ved henvendelse til Højskolernes Sekr.

OBS:: Køkkenrullen er denne gang udvidet til 16 sider. Vi har lovet at gøre opmærksom på, at dette kun undtagelsesvis lader sig gøre. Det bliver for dyrt, hvis det sker for ofte.

Venlig hilsen red.

BEMÆRK!!!!

Landsmødet er flyttet til d. 5-6. juni! (se s.4)

Køkkenrullens økonomi

Vi vil ikke sende opkrævninger ud til støttemedlemmer. Men der er store udgifter til trykning og porto, så selvom der hele tiden kammer nye støttemedlemmer til, kan der hurtigt blive lavvande i kassen.

Hvis I ønsker at holde kontakten, beder vi jer om selv at holde øje med, om det igen er på tide at sende et beløb (60 kr eller mere) på Giro 571 8708.

Adresse:

Dronningensgade 42 4,
1420 København K.

Det er Janne, der sidder på vore regnskaber, og hvemsomhelst kan naturligvis komme og se på dem.

Fra Ålborg-gruppen har vi fået en opfordring til at sende endnu et prøvemunrer af Køkkenrullen ud til de større biblioteker.

Det koster desværre mange penge, men vi vil opfordre de forskellige køkkengrupper til at lægge pres på deres biblioteker, så de bestiller bladet.

På regionalmødet i Virum blev det anbefalet at vi skulle sende FN.-fakta: "Våbenkapløb eller nedrustning" ud sammen med Køkkenrullen. Dette kan ikke lade sig gøre a.h.t. portoen, men bestil den selv på tlf. (01) 12 21 20.

Hvis nogle ønsker oplysninger om forsvaret, kan Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste anbefales. Her kan man rekvirere en serie på 10 hæfter: "Forsvaret i samfundet" ganske gratis. Blandt hæfterne kan bl.a. anbefales "Hvorfor våben" af Bertel Heurlin.

Serien rekvireres på tlf: (01) 11 45 11

Alle præster vil i år blive opfordret til at holde fredsgudstjeneste mandag d.21. juni kl.12. Når der er gudstjeneste, skal der ringes med klokkerne. Pres på lokalt!

Gladsaxe har lavet en meget flot transparent. Mønster og vejledning er hos:

Eva Lund
Furesø Parkvej 35
2830 Virum

VÆGTÆPPET

Jægerspris - gruppen har vægtæppet fra ca 15. maj.

Göteborg den 15. maj.

Hvis enkelte ønsker at overnatte i Ålborg i forbindelse med demonstrationen i Göteborg den 15. maj, kan I få husly hos nogle af os i Alborg. Medbring soveposer.

Henvendelse til:

Mie Jakobsen,
Solvangen 6,
9210 Alborg SØ.

Skriv, hvornår I kommer. I får svar, når vi har ordnet indkvartering.

Hilsen Mie

Der arrangeres bustur til Göteborg fra Christiansfeld. Bus afgår fra Christiansfeld fredag den 14. maj.

Henvendelse til:

Helen Jørgensen
Frejasvej 6
6070 Christiansfeld.