Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 1982

Forsiden

Forsiden stammer fra en pjece, der er lavet af Vesterbrogruppen.

Den er på engelsk og fremstår i blåt og hvidt.

Meningen med den er, at man kan bruge den som indgangsport til samtaler med turister omkring Kvinder for Fred.

De kan tage pjecen med til deres hjemland og fortsætte debatten der - for måske - og forhåbentlig - at starte eller opsøge fredsgrupper.

Smukke ord er ingen garanti.

Garanti kan gives ved ærligt arbejde for reel humanisme.

Reel humanisme i dag består bl.a. i at være med til at afværge atomkrigens ragnarok.

Fredskongres 1982

Weekenden d. 9. - 10. oktober er bestemt til en fredskongres.

Blågård Seminarium i Gladsaxe er bestemt til at danne ramme for møder og overnatning (på gulve, i klasseværelser) og måltider til kantinepris.

Hvem der har bestemt det, og hvad der mere er drøftet, får I allesammen brev om. Hvem der skal være ordførende, hvad der skal være dagsorden, hvem der skal være indbyder, hvem der skal med, det får I alle mulighed for at være med til at bestemme.

Men I skal svare snarest, ellers kan det ikke blive endeligt redigeret og sendt ud, så en tilmelding til 1. oktober kan nås.

At lave tidsskrift

er morsomt - men bestemt ikke altid det bare sjov.

Hvis vi bringer vittigheder, siger læserne, at vi er pjattede.

Hvis vi ikke gør det, er vi kedelige.

Hvis vi klipper i andre blade, er vi for dovne til at skrive selv.

Hvis vi ikke gør det, er vi for glade for vort eget.

Hvis vi ikke optager et indlæg, bidrager vi ikke til den sande oplysning.

Hvis vi gør det, er bladet fuldt at vrøvl og vås.

Hvis vi skriver sandheden, risikerer vi at blive sagsøgt.

Og så er der måske nogle, der tror, at vi ikke har klippet dette ud af et andet blad.

Men det har vi!

Debat

Vi mener, at det ikke er nok, at vi fører debat i vort eget blad, og mellem os selv. Vi finder den udadvendte debat blandt kolleger, venner og alle andre steder, hvor vi færdes, nok så vigtig.

Hvis vi bliver dygtige nok i vor argumentation, vil vi blive flere og flere, der arbejder for fred. Vi kan hente argumenter f.ex. i blade og aviser.

Som eksempel på dette, har vi fået tilladelse til at optrykke nedenstående indlæg fra dagbladet Politiken fra den 20. marts 1982 om sikkerhedspolitik, skrevet af Ruth Gunnarsen, der er formand for fredsgruppen på Amager.

På samme måde har vi fået lov at optrykke et indlæg fra samme blad den 11. april 1982 om undervisning i skolerne om fred og sikkerhed eller mangel på samme - skrevet af psykolog Peter Storm.

Fredssagen i egen hånd

Kommentar af formand for Fredsgruppen på Amager Ruth Gunnarsen.

REGERINGENS udvalg for sikkerhedspolitik og ned­rustning SNU har i en rapport, 'Dansk sikkerheds­politik og Norden som kernevåbenfri Zone', kon­kluderet, at tanken om Nor­den som atomvåbenfri zone er 'en politisk sutteklud', sålænge vi er medlem af NATO.

Det fremgår af rapporten, at NATO skal have mulighed for at indlede en atomkrig på et lavt teknisk plan, hvis vi angribes med konventionelle våben. Senere i rapporten erkender man, at en sådan optrapning sandsynligvis ikke vil kunne kontrolleres. Men til trods herfor fastslås det, at det er rigtigt og naturligt, at Danmark er bundet til NATOs atomstrategi.

Hvor er logikken?

Det er ikke engang SNU-hed, man viser kun, at det er på tide, at vi sætter verdensfreden som overordnet politisk mål.

Regeringens udpegede medlemmer i SNU giver ikke udtryk for befolkningens ønsker. Folkeviljen ses tydeligt i fredsbevægelsen. 100.000 mennesker kan samles på Rådhuspladsen for at protestere mod atomrustningen.

Der kan indsamles i tusindvie af underskrifter for 'et atomvåbenfrit Norden - på vej mod et atomvåbenfrit Europa'. Så er det på tide, at Folketingets medlemmer begynder at lytte til folkeviljen.

MAGTHAVERE ønsker ikke frivilligt at afgive magt. Når magthaverne i NATO og Warszawa-pagt landene åbent kan diskutere strategi med Europa som krigsskuepladsen, er det på tide, vi får forhandlet en traktet om Europa som stomvåbenfri zone, eller i det mindste gør os klart, hvad vi kan ønske af en sådan traktat.

Begrebet 'Beføjelser for Internationale Fredsstyrker' berøres meget sjældent. Vi er alle frustrerede, når vi tænker på de gode viljer, der skabte Folkeforbundet og senere FN.

Den ønskede kollektive sikkerhed er ikke blevet skabt, fordi de stormagter, der stod bag skabelsen af FN, ikke har villet afgive en tøddel af deres suverænitet. FNs pagt, der smukt med 'We the people...' men kort efter understreges i teksten principperne for: de enkelte landes fulde suverænitet. Dette suverænitetsbegreb må omdefineres. Her er det Europas mange små og mellemstore lande, enkeltvis eller samlede, kan begynde.

VI MÅ diskutere spørgsmålet om internationale fredsstyrker igennem. Vi må selv tage initiativer. Vor regering må opfordres til at sammenkalde til en konference for nationer, der har samme mening som os. I det nuværende intemationale klima kan vi ikke vente på enighed i FN om et sådant initiativ. Vi må tage sagen i egen hånd.

Bare der endelig kom en krig!

Militæret sidder
i hver sin lejr.
De er besat af krig
de er krigeriske
militante og liderlige.
De har ikke rigtig noget sigte
i det daglige,
så de er i evig beredskab,
for de venter på en strid.
De venter altid på krig
for at komme på arbejde.
Bare der endelig kom en krig!

Jytte Ledet

Farlig NATO-information

Kommentar af psykolog Peter Storm

HVAD LÆRER vore børn om fred og sikkerhed i skolerne?

Det er et alvorligt problem, der vedrører vore muligheder for i fremtiden at kunne deltage aktivt og sagligt i debatten om overlevelsesmuligheder; Det er ikke nok, at Forsvarets Oplysningstjeneste udsender i tusindvis af hæfter. Det er faktisk farligt. Det materiale, der kommer fra Forsvarets Oplysningstjeneste er så ensidigt og mangelfuldt, at man med rette kan tale om indoktrinering. For nylig gennemgik jeg selv et af hæfterne 'NATO - politisk og militær alliance'. Det er indoktrinering på et forholdsvis avanceret psykologisk plan. Bag linjerne aner man Vestens våbenkøbmænd og generaler dog pænt pakket ind i skindemokratiske floskler. De to supermagter skildres sort· hvidt, som om det drejede sig om de mest krigsliderlige seriehæfter.

Fjenden er naturligvis Sovjetunionen, der udelukkende fremstilles negativt.

JEG SKAL GIVE et eksempel på de farlige synspunkter, der systematisk og gradvist dryppes ind i den opvoksende ungdom. Engang forsøgte man at fremstille NATO som en ren forsvarsalliance, hvis opgave det var at beskytte medlemslandenes territorier. I omtalte hæftes forløber står NATO's formålsparagraf på første side. I det nuværende hæfte har man smidt formålsparagraffen helt ud. Men hør nu: 'Man kunne forestille sigt at en udvidelse af NATO's ansvarsområde - kombineret med opstilling af permanente flådestyrker i Sydatlanten og Det indiske Ocean samt formeringen af interventionsenheder af styrker fra flere NATO-lande med indgriben i konfliktområder i Afrika og Asien for øje - kunne tjene til opnåelse af disse mål.' Jeg har meget svært ved at tro, at vore folkevalgte politikere har nogen som helst kontrol med det, der foregår i NATO-toppen, når de lader sådanne hæfter udsende i tusindvis til værnepligtige, skoleelever og andre. Militæret udgiver andre skrifter, bI. a. Hjemmeværnsbladet og Soldaten, hvor NATO-ivrige journalister fylder læserne med ensidig propaganda om alt det gode NATO vil og alt det onde Warzawa-pagten vil. Disse materialer er med til at vedligeholde tidligere tiders blinde og stupide tro på oprustningens og spændingens uundgåelige nødvendighed. Hvor mange penge bruger skatteydere til disse publikationer? Og hvilken folkelig kontrol er der med dem? Det er derfor helt rigtigt set af de radikales Jens Bilgrav Nielsen. når han foreslår, at alle disse penge fra Forsvarets Oplysningstjeneste (NATO-militærets propagandaapparat) overføres til Undervisningsministeriet, der herefter skal bruge pengene til alsidig oplysningsvirksomhed. Pengene kunne da også komme initiativer til gode, der ville oplyse om fred, afspænding og nedrustning. I det mindste til oplysning om en mere objektiv fremstilling af styrkeforholdet mellem Øst og Vest.

JEG VIL MENE, at forældre til skolesøgende børn bør interessere sig meget for den undervisning og de undervisningsmidler som har med sikkerhedspolitiske emner at gøre. Det er da mindst lige så vigtigt som seksualoplysning. Fred for atomkrig er dog en betingelse for overhovedet at kunne sætte børn i verden. Der skal på dette område mere alsidig og gennemført undervisning ind i skolerne. Det betyder, af Forsvarets Oplysningstjeneste skal fratages en monopolstilling. De mange penge der nu anvendes til djævelske - ja rent ud sagt krigeriske formål, kan som nævnt finde anvendelse i en bred og saglig oplysning om årsager til og muligheder for fred i verden.

Fredsmarchen i juli 1982
i Sovjetunionen.

Denne march har været genstand for megen debat. Der har været arge modstandere og varme tilhængere af dens gennemførelse.

Vi har tilladt os at belyse dette gennem optryk af to læserbreve fra dagbladet Politiken fra den 2. og 3. august 1982.

Fred

Arne Lyderik, Bille Brahesvej 7 A, København:

Fred er vel nok det mest misbrugte ord i dag. Fredsmarchen til Paris blev tiet ihjel, de store fredsdemonstationer i Europas hovestæder inclusiv København ligeså. En halv snes konservative ville hyre et folkevognsrugbrød og starte en privat tur til Sovjet, for at fortælle sovjet deres mening om fred. de blev nægtet visum, dette blev slået stort op i radio, tv og aviser.

Nu er der en nordisk Fredsmarch i Sovjet, og også denne fredsmarch bliver nedvurderet i vore medier og især af vor medarbejder i Moskva, Samuel Rachlin.

Den gode Samuel Rachlin har overset, at fra alle fabrikker og gader kan man se transparanter som taler om fred. Han har overset at ugen fra 24.-30. maj, var aktionsuge for fred i hele Sovjetunionen, med møder og massemanifestationer og underskriftsind,samlinger. Mere end 81f2 million sovjetborgere har sat deres navn på appellen mod atomkrigsfaren. Hvorfor forties dette?

Den vestlige verden har efterhånden rekordhøj arbejdsløshed. I tilsvarende kriser 1914 og 1939 løstes disse kriser med en krig. Intet er lettere end at starte en krig, men det er vore børn og børnebørn og os selv som bliver ofrene. Derfor må alle fornuftigt tænkende mennesker gå aktivt ind for fredsarbejdet.

Krigsmindesmærker

Civilingeniør Villum Hansen, Strandvænget 15, København:

I et referat af hjemkomsten for de danske deltagere i fredsmarchen til Minsk refereres en af marchdeltagerne, Birte Knudsen, for følgende udtalelse: '-Desuden synes jeg, at vi blev præsenteret for lidt for mange krigsmindesmærker .

Russerne vil gerne mindes 2. verdenskrig, men det er jo ikke rigtig det, der er meningen med en fredsmarch'.

Må jeg da have lov at stille spørgsmålet: Hvad er da meningen med en fredsmarch?

Birte Knudsen har åbenbart ikke forstået, at når russerne så 'gerne' mindes 2. verdenskrig, så er det for at man ikke i fremtiden glemmer, at den kostede deres land 22 millioner døde - mere end en tiendedel af den daværende befolkning - og et totalt ødelagt land. Mon ikke man netop har vist de fremmede marchdeltagere disse krigsmindesmærker for at fortælle dem, at en ny krigs ulykker vil man ikke tolerere?

Vi har herefter bedt en af deltagerne beskrive den selvoplevede begivenhed - nemlig en af hovedarrangørerne - Bodil Graae der udtrykker det således:

Den historiske march til Sovjet

Fredsmarch 82 fra Stockholm til Minsk blev gennemført.

Og det var ikke kun en historisk begivenhed. Det var også nok det mest betydningsfulde, der hidtil er sket i fredsbevægelsernes utroligt voksende aktiviteter gennem de sidste to år.

Og det var første gang, at russerne gik fredsmarch.

I Leningrad gik vi 10.000. Det var første gang. at russerne så folk fra andre lande i aktion i deres eget land - vi blev fulgt dagligt af aviser og TV.

Atter engang gjorde kvinder det umulige muligt.

Det begyndte i 1980 med,at det lykkedes Kvinder for Fred at komme til at stå på selve kvindekongressens podie.

I 1981 gik kvinder (med mænds fulde støtte) til Paris.

Nu gik vi til Sovjet. Eller som formanden for Sovjets Fredskommite Jurij Sjokov sagde det i afslutningstalen i Minsk: "Endnu engang må vi konstatere, at det er kvinderne, der har vist os vejen".

For mig var det vigtigste, at vi gik der.

Op til en uge før var det den almindelige mening blandt alle udenlandske korrespondenter i Moskva. at noget ville komme i vejen, så marchen alligevel ikke kunne gennemføres.

Jeg gik selv uden forventninger, hvorfor jeg på intet tidspunkt blev skuffet. Tværtimod fulgte den ene dybe. varme oplevelse på den anden. - Først af alt det overvældende møde med varme, levende mennesker på gader og arbejdspladser.

Jeg skreven strofe om det i den lille by Kalinin, som for mange blev marchen s følelsesmæssige klimaks:

Kalinin

Nu har jeg grædt
i Kalinin
blandet mine varme tårer
med dem, der løb over ansigtet
på en kvinde i Kalinin.
Jeg har set mildheden i menneskers øjne
i Kalinin
og følt en forløsning i Fredsmarchens sjæl.
Vi lever endnu -
vi mennesker i Øst og Vest
Vejen er stadig lang -
men min marchveninde fra Moskva
favner mig
og siger:
Vi har også lært noget af jer -
da vi tager afsked
med Kalinin.

Senere kom det til stærke politiske manifestationer. som da praktisk taget hele den danske gruppe - minus kommunisterne - sad på trappen foran hotellet i Minsk og tog afstand fra det aftalebrud, der skete omkring marchens afslutning i Katyn.

Jeg tror, det blev en væsentlig politisk klargørelse for den enkelte marchdeltager. Enhver måtte gøre op med sin egen samvittighed.

Jeg tror, vi alle blev klogere af det - både skandinavere og russere.

Det svære var at måtte konstatere et knivskarpt skel mellem vore hjemlige kommunister og os andre.

De gik med uden diskussion, og i et møde forud i den danske gruppe optrådte de med en sådan hadskhed og intolerance, at de nærmest lammede os. - Hvordan skal vi dog herefter kunne samarbejde rimeligt?

Det stod også klart, at den kvindelinie, vi fører, og som vi tror på, også udfra de utrolige resultater, vi har nået på så uhyre kort tid, fordømmes. Ligeså vore antihierakiske ideer og vore idealer om ansvarsfordeling fremfor styring fra toppen.

Men trods alle uoverensstemmelser blev marchen ikke splittet. Alle var vi overbeviste om., at marchens gennemførelse og videre sigte i en højere sags tjeneste var tusindfold mere betydningsfuld end de interne stridigheder.

Det var vidunderligt at være marchdeltager - og det var svært.

Depressionen lurede i krogene og kom indimellem hos de ramte til voldsomme udbrud. Det er alle ressourcer, der skal tages i anvendelse, når 350 mennesker er sammen i tre uger døgnet rundt praktisk taget.

Samtidig med den ene politiske konfrontation efter den anden i virkeligt åbne og spændende diskussioner rundt om på arbejdspladser og institutioner.

Men det blev også udvidende og uforglemmeligt.

Russerne var enestående gæstmilde og venlige.

Skandinaverne spændende og engagerede.

Hvad kom der så ud af marchen?

Ja - det kan vi alle se frem til med de dybeste forventninger.

Jeg er ikke i tvivl om, at den vil sætte sine markante spor i den internationale politik.

Lige nu er alt uoverskueligt men godt.

Ingen af os har gået forgæves.

Bodil Graae.

Mod

Ska' det kaldes mod
at gå i geled og marchere
som en anden klovn
og la' sig dressere.
Ska' det gi' manden mod
ska' det gi' manden ære
nej mod var det
hvis han turde lade være.

Jytte Ledet.

Sdr. Bjert gruppen har lavet nogle store faner, 2 x 1,5 m.

En hvid due med grønt kvindetegn på en lysende blå baggrund, som kan bruges i flagstænger og demonstrationer.

De kan købes eller lånes og bestilling afgives til:

Anette Bendixen
Vesterløkke
6071 Ejert
Pris 90 kr.

NB: Fanerne blev forøvrigt båret på Nordisk Fredsmarch 82 til Sovjet.

Folk for fred i Ribe.

I juni afholdtes en lille, men forhåbentligt en virksom demonstration med 500 deltagere i Ribe under parolen: Norden som atomvåbenfri zone.

Anledningen var, at de 5 nordiske statsministre med fruer var i Ribe.

Der blev overrakt blomsterbuketter (hvori der også var en fredsdue på ståltrådspind) samt Bodil Gråes bog "Kvinderne og freden". Man opfordrede de nordiske lande til at gå forrest og vise vejen til nedrustning. Blomsterne og bøgerne var KFF Rødding/Gram/Vojens initiativ.

&-&-&-&-&-&-&-&-&-&-&

Fra Kvinder for Fred Rødding/Gram/Vojens har vi modtaget:

Vedr. god sikkerhedspolitisk
oplysningsvirksomhed,

der jo sjældent kan gøres gratis:

Ved at indsende udgiftoverslag, emne, foredragsholder til SNU, vil de kunne godkende og betale arrangementet. Fx. Dragsdahl, Øberg.

Adr.: SNU,
Rådhusstræde 1,
1466 Kbh. K.
01 15 72 22.

En anden mulighed er den lokale afdeling af Folkeuniversitetet. På biblioteker og skoleforvaltninger ligger kataloger med godkendte foredragsholdere og emner. Der er dog ikke noget i vejen for at benytte en person, der endnu ikke er med, men foredraget skal have "universitetsstandard".

Den arrangerende gruppe skal betale 400 kr. + annonce i een avis. Resten d.v.s. rejse, også med fly, evt. overnatning, honorardifference, betales af Folkeuniversitetet (FU).

Her i Haderslev, Christiansfeld, Vojens indgiver man sidst på foråret og efteråret sine ønsker og forslag til den kommende sæson. FU-kontoret skaffer så efter accept den ønskede foredragsholder.

Kvinder for Fred i Haderslev, Christiansfeld, Vojens har bedt om enten Biskop Ule Bertelsen, Inger Andersen, International Liga for fred og sikkerhed, med som observatør på nedrustningssamlingen, New York samt Dragsdahl eller Øberg.

Også folk fra udlandet kan komme i betragtning, men FU dækker ikke rejse udenfor Danmark. Men hvis foredragsholderen alligevel er i landet, spiller det jo ingen trille.

Nordisk Fredsmøde
i Göteborg 15.maj 82.

En dejlig solrig majdag. Afgang fra Kbh.'s Hovedbanegård kl.7. Bustransport, overnatning m.m. var arrangeret af Radikal Ungdom i Kbh. Undervejs blev vi overhalet/ overhalede vi mange andre busser/personbiler,der ivrigt vinkende signalerede, at også de skulle til fredsmødet:

7 km uden for Göteborg blev vi sat af de to busser. Mange mennesker var - og blev - samlet og efter at have hørt på taler og sunget et par fredsange gik vi vores del af stjernedemonstrationen ind til Göteborgs nye store stadion, der kan rumme 50.000 tilskuere.

100.000 kom vi gående til dette samlingsted: børn, mænd og kvinder fra de nordiske lande - et herligt syn, og en god oplevelse:

På stadion sad vi tæt. Nordiske stafetter med fakkel løb stadion rundt,og repræsentanter fra de nordiske lande og fra de to supermagter talte. Om aftenen deltog mange i den store fredsgalla i Göteborgs "Skandinavium", der bl.a.rummer Nordens (Europas?) største koncertsal.

Her optrådte kunstnere fra de nordiske lande med et afvekslende program.

Alt i alt var det en storslået manifestation af, at folk ønsker et atomfrit Norden og Europa og en fredelig verden. De svenske aviser skrev meget og positivt om fredsmødet, mens man i de danske aviser kun så meget sparsom eller ingen omtale heraf.

På Kvinder for fred, Kbh.V 's vegne
Birthe Nielsen.

o o o o o o o o o o o

Hiroshima

Et øjebliksbillede

Den 6. august 1982 blev en smuk morgen - en smuk dag - en smuk aften.

Morgenen var måske som den morgen for 37 år siden i Japan, hvor atombomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki.

For at markere solidaritet med ofrene - og for at gå imod spredning af atomteknologien - arrangerede Organisationen Til Oplysning Om Atomkraft, Nej Til Atomvåben, Det Økumeniske Fællesråds Nedrustningsudvalg og Forsoningsforbundet "Lotusblomst"-aktioner rundt om i landet.

Således samledes mange mennesker ved Peblingesøen i København.

"Lotusblomster" - lavet af fast skumplast og papir, hvor der i midten var anbragt et tændt stearinlys - blev sat ud på søen, og i det begyndende tusmørke flød "lotusblomster" på vandet.

Børn og voksne fulgte deres rolige sejlads, og jo mørkere det blev, des mere lyste de mange "lotusblomster" op.

Stemningen var smuk - og øjeblikket højtideligt - da Nordahl Griegs: "Kringsatt av fiender" blev sunget.

Man var lidt stille, da man gik hjem.

Men "lotusblomsterne" lyste. Og mindede os om det, der skete.

Engang.

Og forhåbentlig aldrig mere.

Vi planter en fredsrose

Fredag-den 6. august 1982 - på Hiroshimadagen - arrangerede Kvinder for Fred i Gladsaxe en stille vandring fra Gladsaxe rådhus til Gladsaxe kirkegårds massegrav, hvor en fredsrose blev plantet. (I "Memorandum om det civile beredskab i 80'erne", udgivet af civilforsvarsstyrelsen 1980, s. 40, oplyses, at der i hver kommune skal afsættes arealer til en massegrav for krigsofre).

50-75 personer deltog i arrangementet. Der blev holdt taler om Hiroshima og om freden - med håb om, at der ikke bliver brug for disse kommunale fællesgrave.

Efter en fællessang og stemningsfuld, levende musik fortsatte man samværet i et nærliggende lokale.

Til alle med pyntevognhjul i metal eller træ på husfacaden:

Ved at fjerne et passende antal eger bliver hjulet til det allerflotteste nedrustningstegn.

Var det ikke noget ???

Nyt fra tinglysningsaktionen.

Der er tinglyst atomvåbenfri grundstykker i Vojens, Chr.feld, København og Vordingborg. Andre steder i landet er der andragender på vej.

I Nordjylland og Hobro har kommunen sagt ja, mens tinglysningskontoret har afvist begæringen. Her skulle der være en kæresag på vej til landsretten i Viborg.

NB! Klagefristen er her kun 14 dage:

I Hedensted har kommunen afvist begæringen. Der har været anket op til miljøministeriet, dvs staten. Nu er der en klagefrist på 6 mdr., og inden den er udløbet, skal der lægges sag an mod staten. Men det er ikke så ligetil at finde ud af for lægkvinder.

Derfor denne efterlysning: Vi har brug for en jurist, der kan bistå os med råd og dåd i en vis fart! Det drejer sig om, hvad man gør, hvor man gør det, om det koster penge osv osv. Altså: hjælp os! Kontakt Gertrud Hoffmann, Ørstedsvej 16,6560 Sommersted.Tlf.04-55 25 44.

Det kan anføres,at der foregår tilsvarende aktion i Vesttyskland og Norge.

Kv.for fred fra Rødding/Gram/Vojens ved

Gertrud Hoffmann.

PS. Vi vil gerne vide, om der er andre steder end de ovennævnte, der har fået tinglysning som atomvåbenfrie områder???

Dialog med forsvaret.

Fredsgrupperne i Vejle amt blev 21.juli d.å. inviteret til debataften på flyvestation Vandel.

Repræsentanter fra forsvarskommandoen samt flyvestationen ville give en orientering om:

• den militære balance mellem supermagterne.
• den militære balance i Europa.
• Danmarks forsvar,herunder landets beliggenhed og Enhedskommandoens styrker,
• den forsvarspolitiske situation i Europa forud for vedtagelsen af ny forsvarslov i april1984, samt
• den sikkerhedspolitiske situation før NATO's beslutning om udstationering af atomraketterne Cruise og Pershing 2.

A'propos,så har Kv.for fred i Sønderjylland 2 gange haft møder med ledelsen i Hjemmeværnets region 3.

Herefter har tonen i aviser og taler været venligere over for os!

Kv. for fred i Rødding/Gram/Vojens,

PAX AN:

Kvinder for fred i Rødding/ Gram/Vojens opfordrer til at abonnere på det vesttyske blad PAX AN, der udgives af Aktion Sühnezeiden/Fridensdienste.

Gennem dette blad fås information over grænserne samt oplysninger om vigtige fredsaktivieeter i forskellige europæiske lande. Der er endvidere gode artikler samt forslag til lokale aktioner, f.eks. vedr. byer og kommuner som atomfri zoner.

Adresse:

PAX AN, Aktion Sühnezeiden/Fridensdienste eoV,
Jebenstrasse 1,
1000 Berlin 12,
Vesttyskland.

Pris: 6 DM for (vistnok) 6 nr. om året + forsendelsesomkostninger.

Kvinder for fred i Rødding/Gram/Vojens har sendt følgende til Køkkenrullen om

Aktion atomvåbenfri kommuner

I Vojens er der i forbindelse med kommune planen afleveret underskrifter + FN's slutdokument 78 + 4 forskellige FN-fakta til hvert enkelt byrådsmedlem.

I Rødding kommune samler vi underskrifter til og med den 1.8. Vi startede op med indsamlingen på , kvindernes internationale fredsdag den 24.5. og har så stået på ~"strategiske" steder nogle fredage og sidst en lørdag formiddag, hvor der var torvedag, borgermorgenkaffe m.v. Det gav mangen en god snak med folk og det er ikke svært at samle underskrifter. Efter 1. august vil vi lade os melde til en lille audiens ved borgmesteren og informere den lokale presse.

Tekstforslag til indsamlingen af underskrifter kan fås ved Gertrud Hoffmann, Ørstedvej 16, 6560 Sommersted, (frankeret svarkuvert).

Fra fredsfolk i Trustrup har vi fået tilsendt et meget fint tekstforslag, derfor skal det gengives her:

(I forbindelse med dette forslag til kommune plan er det meget vigtigt at have et lokalt byrådsmedlems underskrift med på listen.

Pågældende kan da ved byrådets udarbejdelse af forslag til kommuneplan kræve at få sin afvigende mening offentliggjort sammen med det øvrige materiale).

Til byrådet i ........... kommune.

Undertegnede beboere i ...... kommune fremsætter herved forslag om, at det kommer til at indgå i kommuneplanens miljødel, at kommunen skal være atomvåbenfrit område.

Vi mener, det må være en forudsætning for at kunne planlægge kommunens fremtid og udvikling, at vi beslutter at erklære vores kommune for atomvåbenfrit område.

Forslaget er at henregne under følgende paragraffer i kommuneplanloven:

Paragraf 1. stk. 1, om "'en udvikling i kommunen, der er gunstig for befolkningens trivsel".

Paragraf 1. stk. 2, om "at areal og naturressourcerne i kommunen udnyttes ud fra en helhedsvurdering, herunder ud fra en økonomisk og økologisk synsvinkel, og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges ....."

Paragraf 3. stk. 2 (6) om "beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav," og (9) om "arealanvendelsen i øvrigt samt især paragraf 3, stk. 4, om "andre forhold af betydning for arealanvendeIsen ....", hvor det drejer sig om en række forhold, som ikke traditionelt henregnes til den fysiske planlægning.

NB. Forslaget er i overensstemmelse med:

1. Intentionerne i slutdokumentet fra FNs 10. ekstraordinære generalforsamling vedrørende nedrustning (specielt stk. 15,33,60). Slutdokumentet er tiltrådt og underskrevet af FNs medlemsstater.
2. Den danske regerings understregning af vigtigheden af oprettelse af atomvåbenfri zoner, senest ved FNs ekstraordinære nedrustningssamling i juni 82.

Flere oplysninger ved Lone og Mogens, tlf. 06 - 33 90 33.

De mægtige herrer

Af Charlotte Strandgaard

Tegning af BARO

Den dag de mødtes var kuppet sket
den dag de mødtes var forsøget lykkedes.
Nogle tildækkede skikkelser havde gravet tunler
og mens stormagternes mænd sad ved bordet
begyndte de deres biologiske krigsførsel.
Det første de mægtige herrer mærkede var morgenkvalmen
de kunne ikke lide at sige det
men en efter en sagde de nej tak til morgencigarerne
en efter en gik de på toilettet
lidt senere på dagen mærkede de liv
de troede de havde luft i maven
lidt nervøst forsøgte de at prutte
mens de skævede til sidemanden
når man kan starte den tredje verdenskrig
når man sidder på atommagten er det flovt at prutte
de kunne ikke
Først på eftermiddagen var det ikke til at skjule mere
de var fede, overvældende fede
Da det blev nat begyndte fødslerne
de hylede meget, de mægtige herrer
det gør ondt at føde
deres brystspænding var ekstra slem
når alt kommer til alt havde de ikke øvet sig
de havde ikke kendt til ømme menstruationsbryster
og det hele var sket så hurtigt
de skreg og bad for sig
Næste morgen var alle børnene født
og de mægtige herrer sad med hvert sit skrigende spædbarn
de skævede flovt til hinanden
deres øjne var blanke
mælken løb i stride strømme
de små var sultne og forvirrede
sikkerhedsvagteme hentede bleer
sikkerhedsvagterne passede på ikke at grine
verdenspressen blev holdt ude.
De små sprællede og smilede det første smil
og nu sammenlignede de stolt
når alt kom til alt var de de første mænd
der havde født et levende barn
De så på de små
og der blev stille i konferencehallen
og langsomt bestemte de sig for fred
hver gang de ville lave en rævekage
skreg et spædbarn
og en kolikepidemi brød ud, når de tog forbehold

De tildækkede skikkelser sad
sammenkrøbet i tunlerne og lyttede åndeløst lyttede de
og tavst tog de imod freden
langsomt kravlede de ud igen
langsomt så de dagens lys igen
og dagens lys var kommet for at blive
og den evige nat skulle ikke begynde
og de tildækkede skikkelser tog tøjet af
de skulle skynde sig hjem til deres børn
de fnisede lidt til hinanden
et rigtigt godt gammeldags tøsefnis
så skiltes de ad

De 5 "herskerteknikker"

Frit efter Gertrud 'Hoffmann, Kvinder for Fred, Vojens.

1. usynliggørelse:

Mange af fredsbevægelsens aktiviteter ties ihjel. F.eks. Nordens største fredsdag i Goteborg den 15. maj, hvor efter politiets skøn 100.000 deltog.

Byrådet støttede helhjertet.

Menighedsråd, fagforeninger, sportsfolk, godtfolk deltog uden røde faner -- for Norden som atomvåbenfrit område. Samtlige svenske aviser var positive.

Den danske presse var tavs. 2. Latterliggørelse:

Citat fra leder i dagbladet Vestkysten: "Fredsmarcher har længe været "inn"...". Dette "inn" skal understrege det ret latterlige i, at nogle mennesker, der i deres naivitet ikke ved, hvad de gør, rider med på en kortvarig bølge. Enhver kan jo se, at bølgen snart når land og derefter flader ud. Fredsbevægelsen er altså en døgnflue, en modesag. Og medløberne er enten i fjendens sold eller bløde i bolden. Latterligt, ikke sandt?

3. Tilbageholdelse af informationer:

Citat fra Vestkysten: "Nu arrangeres der en dansk fredsmarch til Sovjetunionen - men ikke pålidelige fredskæmpere sorteres fra". Kvinder for Fred har inviteret følgende grupper til at deltage: International Liga for Fred og Frihed, Nej til Atomvåben, Danmarks demokratiske Kvindeforbund, Samarbejdskomiteen, Green-Peace, FN-forbundet og Kristne for Nedrustning.

Fælles for disse grupper er, at de ønsker nedrustning i øst såvel som vest og derigennem den militære produktion ændret til en civil. At Konservativ Ungdoms "Demokratiske Fredsaktion" ikke er med er logisk. De støtter NATOs beslutning om udstationering af krydsermissiler og Pershing II og kræver nedrustningsforhandlinger fra en vestlig styrkeposition.

Atter citat fra ovennævnte:

"...ubehageligt for de "rigtige" arrangører af fredsmarchen, om der undervejs -.i Sovjetunionen også dukkede transparenter op med krav om sovjetisk nedrustning".

Ordlyden på Kvinder for Freds transparenter er nøjagtig de samme som på Fredsmarch 81 til Paris, altså osse krav om nedrustning i øst.

4. Uanset hvad du gør, er det forkert:

Kvinder for Freds march til Paris mødte megen kritik, og hovedanklagen var, at vi gik i den forkerte retning. Nu er retningen ændret, men se til om det ikke osse er forkert. vi erkender, at der er en fare for, at vi kan blive brugt i propagandaøjemed. Men den risiko tager vi. Vi kommer ikke et skridt hen imod afspændi.ng og nedrustning, sålænge vi i øst og vest kun forventer de·t værst tænkelige af hinanden, og sålænge ingen tør tage det første skridt af angst for at tabe ansigt og dermed åbenbart - magt.

5. Påførelse af skyld og skam:

Citat igen: "Der gives naive sjæle, som hopper ombord i denne fredsmarch, der både er hyklerisk og kommunistisk fjernstyret... At de troligt lader sig indrullere i kommunistisk dirigerede fredsmarcher, hvor der er kæft, trit og retning". Ja, forholdt det sig, som det hævdes i disse citater, var der grund til skyld og skam. Dog har vi vel nok deltaget i et større antal fredsarrangementer end vor kritiker. Retning har vi fundet, men ikke kæft, trit.

(Gertrud Hoffmann,
citat af indlæg i Vestkysten)

Finlands- Fredstræf.

Det var en omtrent-fuldmåne, der spejlede sig i den sorte Saimen Sø ved fredstræf i Finland d.30.7-1.8. Og det var hed Rock-musik, der samlede nordisk ungdom i Lappeenrantas fælledpark: Myllesaari.

Det er en lille by, Lappeenranta, som Kerteminde velsagtens (jeg ved ikke, hvor stor Kerteminde er), men det var en stor demonstration, der lørdag d.31.satte sig i bevægelse med cyklister først, parolebærere og danskere og en uendelig lang kæde af finner. Danskere, ja, for hver af os havde et knaldrødt flag med en hvid due hen over midten i hånden, så ikke en af os blev overset.

Selvom 28 ikke er mange, så var det 5 gange så mange som i 1981 i Trøndelagen, og der var kun 10 svenskere, 2 norske, og så var det altså fra hele Finland, at folk var kommet cyklende, bilende, "togende" for at træffes til Ydinaseeton pohjola-demonstration. Gætte det, kan I ikke - der står Atomvåbenfrit Norden.

Det blev en stor sejr for arrangørerne og en kraftig støtte til fredsarbejdet i Finland, selvom det ikke rygtedes gennem aviser og TV i den store verden.

Det blev også en erfaring om, at fysiske strabadser for fredsfolk må være tilrettelagt for alle.

Cykling med 90 km/ dgl. i snit, af kilometervis-op-ad-bakke-veje i eet stræk, det tåler en gammel cykelmodel fra 50.erne og en garvet fredsaktivist ikke.

Det kan ikke være meningen, at man skal pukle sig blå i hovedet, når man sidste år gik hele turen Kbhv.-Paris som en mis.

Det kan heller ikke være meningen, at man intet ser og mærker til ferie i det frie med græs under fødderne og vand i søerne. Der var modtagelseskomiteer og ærtesuppe på skolerne, hvor man kom frem, det var helt fint, men det gjorde, at det blev rigtig stresset. Altså 25 km dgl. og tid til hvil og hygge undervejs udbedes ved næste fredstræf.

Og det kunne nemt blive i Danmark det var der stemning for - hvad med Silkeborg - er der ikke en fornuftig borgmester ?

Heldigvis var Hugo og bussen med på hele turen, så der var redning for de overanstrengte uden racercykel.

Og hele byen var på mærkerne, da 150 cyklister rullede ind på pladsen Myllesaari aftenen før.

Det er en god ide at samles om et stærkt budskab og nye oplevelser sammen i ferien. Det er ferie med mening. Det fremmer freden.

Louise.

Ellen Malberg, skuespiller,
diplomeret talelærer
Amalievej 21, 1.sal.
1875 V.
01 - 24 05 14.

Kære allesammen:

Da jeg var med til orienteringsmødet i Enghave kirkes lokale, hørte jeg mange gange, at der blev udtrykt frygt for at rejse sig og tage ordet i en forsamling. Og det er jo det, vi skal, når vi kommer ud omkring og skal forklare - og forsvare - Kvinder for Fred. Jeg tror, jeg forstår jeres angst. Der er noget ved enhver ting, man skal kunne. Så snart man er usikker, bliver man bange.

Da jeg meldte mig til Køkkengruppe V, troede jeg, at jeg skulle blive i stand til at gøre et ordentligt arbejde for denne gode sag. Det formede sig desværre anderledes for mig. Jeg har ikke været i stand til at komme til ret mange møder. Men på en eller anden måde arbejde med vil jeg meget gerne.

Kan og vil I så ikke bruge mig der, hvor jeg har mulighed for at gøre en indsats for vor fælles sag;

Jeg er uddannet retoriklærer, har undervist i mange år, og I er velkomne til at komme til mig enkeltvis eller i små hold og få noget undervisning i, hvordan man efterhånden kan lære at rejse sig uden frygt og sige sin mening klart og tydeligt. Det kan læres. Det er et arbejde, der skal gøres. Jeg har set det lykkes for så mange......

I 10 år har jeg undervist på bl.a. Danmarks Lærerhøjskole. Jeg husker en elev derudefra, en fritidslærer, en begavet, men meget genert kvinde på omkr. de 50, som jeg senere var ude at høre holde en tale ved juleafslutningen på hendes skole. Jeg måtte hen til hende bagefter og sige, hvor godt jeg syntes det var. "Det har du lært mig", sagde Gerda, "for du har lært mig at være fræk".

Har I lyst til at prøve at blive "frække", så ring mig op og kom ud og få en foreløbig snak om det.

Mange venlige hilsner fra jeres hengivne

Ellen Malberg.

NB: Naturligvis skal I ikke betale mig for den undervisning. Det vil bare være skønt for mig, hvis jeg gennem jer kan gøre noget for Kvinder for Fred.

Servas

Skal du ud at rejse eller på fredsmarch, er Servas måske noget for digt Servas er en international fredsbevægelse, som blev startet på Askov Højskole i 1949, for at muliggøre meningsfuld kontakt med græsrødderne. Servas værter - som gæstfrit åbner deres hjem for Servas rejsende. (Der er ikke tale om udveksling: rejsende behøver ikke være værter selv). Med Servas kan du idag bo hos værter i 80 lande. Specielt bør det måske nævnes, at Servas har - uden om de officielle fredsorganisationer i Østlandene over 100 værter både i Polen og Ungarn.

Servas er non-profit, åben for alle uanset race, religion, politisk tilhørsforhold. Hvert lands Servaesekretær udarbejder en værtsliste med oplysninger om værterne, deres alder og stilling, interesser, hvilke sprog de taler m.m. Ingen er forpligtet til at modtage dig, hvis det er ubelejligt, op; du må forud skriftligt eler telefonisk aftale med værterne. Værterne deler naturligt deres måltider med gæsterne, men de tager ikke mod betaling. Du betaler 40 kr. for en værtsliste, til dækning af administration. 2 evt. flere kan bo sammen. Skriv efter brochure, men send ikke penge udover svarporto. Adressen er:

Servas Danmark
c/o Birgitte Damsgård
Vangs Allé 20
2500 Valby
Tlf. (01) 16 11 79
(sikrest mellem 16-lR)