Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1982

Landsmødet

Program for landsmøde
Kvinder for Fred
Weekenden 25-26/9-1982

Kl. 1300 Frokost - præsentation

Kl 1400 Oplæg fra Mie Jakobsen om hvad Kvinder for Fred står for og hvad vi vil i fremtiden.

Skal vi mest koncentrere os om fred i Europa (stormagternes konflikt, der rammer os) eller global fred?

Skal vi have fred for enhver pris ?

Er Kvinder for Fred pacifister?

Organisation internt/lokalt.

Kort rapport fra grupperne evt. med stillingtagen til oplægget.

Den blå køkkengruppe. Er den/ skal den være basis/kontaktgruppe med kontakt og videre informatioru fra udenlandske grupper.?

Køkkenrullen. -bedre redigering - fast "hoved"- fast redaktion(?) - hurtigere distributiono

Kl. 19.30 Middag

Derefter lysbilleder og rapport fra Moskva-turen.

SØNDAG Kl. 9.00 Morgenmad

Diskussion:

Brug af medier
Blå folder og paroler - plakater med paroler
Brev til biskopper og Indira Gandhi
Konklusion/opsamling
Resolution til pressen

Hvordan skal vi kunne elske jer
med den verden I har skabt
I handler som børn
der leger
med tændstikker

Følgerne af jeres leg
og ødelæggende forsøg
slipper ukendte kræfter
I ikke behersker
løs i verden

I tænker dårligt

Destruer jeres viden
om effektive drabsmetoder
en langvarig omskoling
kan måske -
engang -
gøre jer elskværdige

Hvor længe vil vi være vidne til
deres studier i ødelæggelse
før vi siger STOP
nu er det os der bestemmer

Riddersalen på Mejlgaard med rigt udsmykkede vægge og lofter, pragtfuldt udskårne møbler og gyldne lædersstole udgjorde rammen for Kvinder for Freds landsmøde. Til gengæld tilbragte vi natten på simple (gode) madrasser på gulvet i tilfældige nøgne rum rundt omkring på slottet, og dette kan måske stå som et symbol på spændvidden inden for Kv.f.F. Vi er en græsrodsbevægelse, der kan rumme kvinder fra alle politiske partier, kvinder der aldersmæssigt spænder fra ganske unge til helt gamle. Sagtmodige kvinder såvel som sprælsk udadvendte.

Vort arbejdsområde rækker fra det at gå imod al krig og vold overalt i verden og til påvirkning af venner og bekendte, så de indser, at hvert enkelt menneske har ansvar og derfor må tage stilling til det overordnede spørgsmål: hvordan skaber vi fred!

Det er ikke nemt og uden problemer, men det er spændede og meningsfyldt. Det viste det vellvkkede landsmøde til fulde. Vi var 35 kvinder, der kom fra 15 grupper, jævnt fordelt fra hele landet.

Antallet af kvinder i grupperne svinger fra 4 - 100! Aktivitetsniveauet er lige så svingende, men et par enkelte, der er virkeligt aktive, kan gøre utroligt meget. Det er stadigvæk kvalitelen, og ikke kvantiteten, der tæller!

Mange grupper skriver breve, både til uderlandske statsoverhoveder og senatorer, og til hjemlige politikere i folketing og byråd for at minde dem om FNs nedrustningsbeslutning, for at annode om erklæring om atomvåbenfrie zoner og kommuner og for at spørge om, hvad der er gjort for at sikre civilbefolkningen, hvis den krig, som man ruster sig så voldsomt til, virkelig skulle komme. Det er vigtigt med disse breve, fordi de viser, vi hele tiden holder øje med magthaverne, og langvarigt pres kan kun få politikere stå imod.

Offentlige møder er nogle steder holdt med bragende succes, andre steder med dundrende fiasko! Det hjælper gevaldigt, hvis man kan få presse og lokalradio (husk den) interesseret i forvejen, men nogle aviser bekæmper fredsorganisationerne med indædt vrede - og værre: med total tavshed. så kan man ty til at hænge plakater op og smide små duplikerede meddelelser ind ad brevsprækker, men det kræver unægtelig en del arbejdskraft.

Nogle steder har man gode erfaringer med at arrangere debatter med folk fra forsvaret, hjemmeværn og lottekorps - men det er de menige medlemmer, der er bedst at snakke med (så det er da en trøst, at der er flest menige!) Andre steder har den slags debatter bare været "slåen hinanden oven i hodet". I en enkelt kommune har skoler og institutioner af byrådet fået forbud mod at modtage besøg af Kvinder for Fred - det gav god reklame!

Mange grupper har lavet større arrangementer sammen med andre fredsorganisationer, og enkelte steder går det stort set fint, mens mange har den erfaring, at vi skal være meget på vagt for ikke at blive rendt over ende og taget til inctægt for ting, vi ikke kan stå inde for. Enkelte har totalt afbrudt alt samarbejde og kører helt deres eget løb.

Problemet med at gruppen smuldrer efter en tid har mange oplevet. Så er det drøjt at skulle starte igen.

Et sted har man gode erfaringer med at holde sammen på deltagerne ved fra de allerførste offentlige møder at få kvindernes navne og adresser, og efter hvert månedsmøde sende dem et lille blad (simple duplikerede ark) med referater, oplysning om fremtidige arraneementer og andet relevant stof. Det går på omgang blandt "undergrupperne" med at arrangere møder og skrive bladet.

Det giver gode erfaringer, så man siden tør stå frem og sige noget også andre steder.

Hvad mener Kvinder for Fred?

De fleste af os har været ude for spørgsmål som: hvad er jeres mening om Polen, EI Salvador, Libanon? Er I pacifister? Siger I "fred for enhver pris"? Mener I "hellere rød end død"? - og udtalelser som: I er meget velmenende, men utroligt naive! I lader jer misbruge af Sovjet! I mangler oplysning om tal, økonomi og strategi!

Hvad gør vi og hvad svarer vi?

Vi diskuterede meget og indgående og kom til det resultat, at vi som Kv.f.F. ikke skal gå ind i enkeltstående politiske spørgsmål. Hvis vi begynder at udtale os om enkelttilfælde, vil vi være forpligtet til at udtale os om alle de andre begivenheder i verden, som vi bør tage afstand fra - rent bortset fra, at der altid vil være nogen, der kan bebrejde os, at vi har glemt en bestemt ting, og det vil man bruge politisk imod os! Der sker jo mange uhyrlige overgreb mod mennesker rundt i verden, som vi ikke får oplysninger on.

Derfor må vi på bevægelsens vegne holde os til det over­ordnede: Vi tager på det skarpeste afstand fra de overgreb, der til stadighed sker på befolkninger rundt i verden. For det første er det grusomt og forbryderisk - for det andet er det til fare for verdensfreden.

Men dette forhindrer jo ikke den enkelte Kv.f.F. som pri­vatperson at tage afstand fra enkeltbegivenheder, som hun synes, det lige nu er vigtigt at demonstrere imod!

Og enkeltgrupper af Kv.f.F. kan jo udtale sig, blot det klart fremgår, hvem der står bag, så andre ikke skal hæfte for udtalelsen.

Som græsrodsbevægelse må vi holde fast i, at vi protesterer mod krig og vold hvorsomhelst, at vi gar ind for nedrustning i øst og vest, syd og nord!

Det bliver vi ikke tandløse af, tværtimod. Vi må hævde, at FNs fredskonference i 1978 enigt gik ind for nedrustning, og denne beslutning gælder stadig, selvom den anden nedrustningskonference i 1982 blev resultatløs.

Vi må påvirke de nuværende politikere, generaler og videnskabsmænd gennem pres fra en fredsbevidst befolkning, så de vil lære at lytte til alle de afgåede statsmænd, militærpersoner og videnskabsmænd, der giver os deres støtte.

Vi må ikke lade os slå ud af,at vi ikke kan holde rede på alle deres tal og beregninger. For freden er en sag om etik, og i den sag er vores mening lige så betydningsfuld som de s&kaldte experters! Sin holdning til fred kan man ikke studere sig til. Det er en sag om følelser - og følelser er vigtigere end tal!

Men derfor er det da udmærket, om vi også kan fortælle, at disse experters tal ikke engang holder. Fortæl f.ex., at i USA har man regnet ud, at investeringer i civilt arbejde skaffer mange flere arbejdspladser end i militært (FN-fakta, dec.1979).

Landsmødet viste os, at der er masser for os at gøre, at der er meget, vi kan gøre - og at det nytter! I en svensk undersøgelse over hvem, der har størst indflydelse på meningsdannelsen blandt befolkningen netop nu, kom fredsbevægelserne ind som nr. 1.

Vi nåede langt omkring på mødet. Vi så billeder fra Fredsmarchen til Sovjet og fik fra de manges forskellige kommentarer et godt indtryk af både de problemfyldte og de positive sider.

Vi fik meget spændende snak og mange havde tit "noget godt, I ige skal høre", så Asta som ordstyrer måtte ofte bringe os på rette spor igen. Vi var ikke enige om alting, men vi var trygge ved hinanden. Vi blev godt forkælede.

En god ven af Kv.f.F. lavede al maden til os, og han og pigerne fra Djursland skal have en stor tak fra en flok trætte, men glade landsmødedeltagere.

ref. Aase (Aalborggruppen)

Noter og spørgsmål fra landsmødet.

Skal den blå folder revideres?

Synes man at den har mangler eller fejl, så skrhv inden 1/12 til
Den blå Køkkengruppe,
Kvinder for Fred,
Dronningensgade 42,4.
1420 Kbh.K.

Send materiale og plakater om K.f.F. ud til skoler og gymnasier.

Arbejd evt. sammen med andre fredsgrupper om at lave klassesæt (25-30 expl.) af forskelligt fredsmateriale. Husk også FN-fakta som fås gratis hos
FNs informationskontor,
HCAndersensboulevard 37,
1563 Kbh.V.

Den indeholder masser af gode tal og oplysninger.

Når nogen inviterer til arrangementer sammen med andre, skal det klart fremgå, hvem der indbyder, Hvilken køkkengruppe, der har sagtt ja til at deltage, og det skal formidles ud i god tid:

Skriv stadig læserbreve - og bliv ved selvom de første ikke bliver optaget. Vent aldrig på at journalisterne selv skal tage emnet op - de har så travlt!

Skriv til TV og bed om at få gode udsendelser genudsendt. De, der ser svensk TV (som bringer meget mere fredsstof) kan bede om at få svenske udsendelser vist i dansk TV. F- eks. filmene "Wargame"og "Barfodsgen".

Lån F.eks. den japanske tegnefilm "Pickadom" hos Nej til Atomvåben,
Vester alle 33
Kasernebygningen opg. 5,
8000 Arhus C.

OBS! Filmen er barsk!!!

Den blå køkkengruppe har dannet et "sekretariat", så posten skulle glide lidt lettere fremover.

Køkkenrullen kommer nu ind i en fast rytme med 10 nr, årligt hver måned undtaget juli og december. Deadline bliver den første fredag i hver måned og hver gruppe redigerer to nr. i træk.

Alle grupper får nærmere besked om de nye bestemmelser.

Landsmødet 1983 må meget gerne blive på Fyn. Hvem vil påtage sig at arrangere det ?

Brev fra landsmødet til de danske biskopper:

Med denne henvendelse ønsker Kvinder for Fred i Danmark at henstille til de danske biskopper om at tage et lignende skridt imod oprustningsvanviddet som de norske biskopper har gjort med deres udtalelse fra mødet i foråret 1982.

Vi finder at det er af største vigtighed at kirken går med ind i fredsarbejdet. Den hollandske fredsbevægelse er ubestridt en af Europas stærkeste.

Årsagen er ganske givet at det er IKV, som er et fredsråd oprettet af en række kirke samfund, der er den ledende kraft i fredsbevægelserne i Holland.

Vi vil meget stærkt henstille, at kirken i Danmark reagerer for ikke at påtage sig det medansvar for den fortsatte oprustning, som passivitet indebærer, og som i sin konsekvens medfører ufattelige lidelser for vorer medmennesker i den 3. verden. De enorme pengernidler og ressourcer kunne være brugt til at afhjælpe denne nød og elendighed.

Husk altid

kvinder er den halve verden!

Brev fra landsmødet
til Indira Gandhi:

A lot of individuals in Denmark are engaged in collecting money for Mother Teresa and others who are helping the poor and hungry in India.

We are now considering if it is reasonable that a lot of people are useing a great deal of their spare time to collect this money when your government at the same time uses enormous sums on the arms race.

It is so much more disappointing because you are a woman and a daughter of Mr. Nehru, and because Mr. Gandhi showed India and the rest of the world how far it was possoible to reach without violence.

We beseech you to show all the leaders in the world that there is only one possible way to peace and hope for all the hungry and distressed people: disarmamant and not arms race.

We support Women for Peace, who says:

Use the weapon-milliards for food.

Disarmament for a lasting worldpeace!'

No to war!

Under these slogans we send you our signatures hoping to influence you and your government to to take the lead and break the evil cirkle and be an example to the rest of the world.

SLUT - SLUT - SLUT - SLUT - SLUT
SLUT - SLUT - SLUT - SLUT - SLUT

for stof fra landsmødet

SLUT - SLUT - SLUT - SLUT - SLUT
SLUT - SLUT - SLUT - SLUT - SLUT

FN - EF - Nato-- Euratom - OECD - FAO - Comecon - Salt

De store forkvaklede drenge
som lærte at spille stærke
de samles om ritualer
og spiller om verdens skæbne

De ser sig i spejlet og retter
på slipset og hentehåret
så trygge i deres verden
hvor kvinderne ikke færdes

Vi ser dem i utalte mængder
som var de kopier på række
de svælger i flokdyrets styrke
med magt til at dømme og myrde

De er udenfor rækkevidde
for kærlighed og fornuft
de er fædre til terrorismen
og krigens ådselslugt

Kun utalte stærke viljer
og millioners protester
kan standse bombemissiler
og dødens ypperstepræster

Ved et debat-møde på Christiansborg 4/9- 82 arrangeret af SNU (regeringens sikkerheds- og nedrustningsudvalg) blev Kvinder for Fred repræsenteret af Ellen Erlandsen og Karen Thomsen fra Gladsaxe-gruppen. Karen havde et 5 minutters indlæg og sagde følgende:

Sikkerhedspolitikken i 8o-erne
og opinionens rolle.

Det er måske et konstruktivt initiativ SNU her har taget blot det ikke forholder sig sådan (hvad vi godt kan være bange for) at man fra SNU' s side siger: nu har vi hørt opinionen, folkets røst --- og så iøvrigt lader det være godt.

Alligevel mener vi, at situationen er så alvorlig, at intet skal være uforsøgt, så vi tager SNU på ordet og kommer med vores 5 minutters mening om sikkerheds politikken i 8o-erne og opinionens rolle.

Vi vil knytte an til to fremtrædende socialdemokratiske folketingsmedlemmer.

På et møde her i landstingssalen i maj 82 forud for FN's 2. nedrustningskonference udtalte den daværende udenrigs­minister : "En vågen og vidende befolkning rundt i landene er en vigtig forudsætning for en bedre international for­ståelse og for fremskridt i nedrustningssagen"'. Han udtalte også: "- befolkning en skal sikres fuldstændig og reel op­lysning om nedrustningsspørgsmålene". Udenrigsmini­steren mente desuden at "FN på global basis bør medvirke til formidling af aktuel og nuanceret oplysning."

Det var jo gode ord, men hvordan ser virkeligheden ud?

I oktober 79 - lige før der skulle tages stilling til beslutningen om euromissilerne opsumerede daværende radiorådsformand Ole Espersen i et interview i Information med beundringsværdig ærlighed sit syn på de mange sikkerhedspolitiske spørgsmål, der dengang trængte sig på indenfor NATO: "Jeg føler mig usikker på det hele. Næsten alle Folketingets medlemmer føler sig magtesløse og uvidende når det gælder våbenkapløbet."

Sådan så det ud i oktober 79 og man kan ind imellem have sine tvivl om hvorvidt det er meget bedre nu.

Udenrigsministeren kaldte i maj 82 Slutdokumentet fra FN's nedrustningskonferenae for "det efterhånden navnkundige slutdokument." Ja, men hvor mange almindelige mennesker kender dette slutdokument?

Tænk, om man fra officielt hold havde forsøgt at oplyse befolkningen om hvad der egentlig står i det slutdokument.

Tænk, om man havde udgivet det i en udgave der kunne give almind& lige mennesker mod på at gå i gang med det.

Tænk,om man havde gjort sig overvejelser om hvordan slutdokumentets indhold kunne udmøntes, så det kunne bruges til undervisning af både børn, unge og voksne.

Tænk, om man havde gjort noget tilsvarende med f. eks. Thorsson-rapporten eller Brandt-rapporten.

Som det er nu, er vi stort set henvist til Forsvarets oplysnings- og velfærdstjenestes publikationer og indholdet i disse publikatiomer er absolut ikke nuanceret oplysning.

Vi ved, at FOV får mange millioner til sin oplysningsvirksomhed. Dette kunne måske være i orden hvis der blev brugt et tilsvarende beløb til et uafhængigt freds- og konfliktforskningsinstitut, der kunne sikre os andre indfaldsvinkler på sikkerhedspolitikken end de rent militære. Indfaldsvinkler, der kunne belyse 1) årsagerne til at vi er endt, hvor vi er og helst være med til at 2) pege på veje ud ad elendigheden.

Jeg vil igen citere udenrigsministeren: "En vågen og vidende befolkning er en forudsætning for at der sker fremskridt i nedrustningsprocessen".

Ja, men så giv befolkningen en mulighed for at være vidende, så er der store chancer for at den også er vågen - og så var der skabt forudsætning for at Danmark fik en anden og bedre sikkerhedspolitik.

Altså.:

Kvinder for Fred ikke blot ønsker men kræver, at der bevilges mindst det samme beløb til uafhængig freds- og konfliktforskning, som der bevilges til militærets oplysningstjeneste. Når vi siger mindst er begrundelsen den at der er tale om mange millioners efterslæb.

Når Danmark i tiåret 1949-1959 brugte 6,8 milliarder kr. på militæret,
når vi i tiåret 1959-1969 brugte 15,4 milliarder kr. på militæret,
når vi i tiåret 1969-1979 brugte 48 milliarder kr. på militæret,
hvornår er tiden så inde til at skabe et forsvar mod militærudgifterne ?

(Carl Scharnberg)

VIDSTE DU DET?

Insekter er de eneste, som er egnede til at leve i atomalderen.

De - og bakterier er utroligt modstandsdygtige overfor radioaktiv stråling. Et menneske omkommer hurtigt efter 600 røntgen, men 100.000 røntgen vil ikke volde et insekt det mindste ubehag.

Kakerlakker vil overtage boligerne efter menneskene og vil kun få konkurrence fra andre insekter eller fra bakterier!!!

Så går vi rundt om en enebærbusk.....

Efter dansk lover det forbudt at sælge våbendele til lande, der er i krig.

Men... I Danmark fremstilles dele til F-16fly; disse dele sælges til USA, der videresælger de samme dele til Israel.

Var der nogen, der sagde dobbeltmoral ???

Babies against the Bomb

I England er der en organisation der hedder "Babies against the Bomb".

De har arrangeret en protestmarch i London den 24/10 på FN-dagen og marchen skal ledes af barnevogne! Marchen er en protest mod stationeringen af missiler i Storbrittanien og "Babies against the Bomb" går under parolen: "Our children must not be the last generation".

Plakat tilføjet marts 2007 (red).

Greenham Common

Kvinderne i fredslejren i Greenham Common har inviteret Kvinder for Fred i hele Europa til at deltage i en demonstration i lejren den 12. december 1982 for at protestere mod beslutningen om at stationere missiler i Storbrittanien.

På landsmødet var der tale om at sende et par danske fredskvinder afsted med rejsetilskud fra fonden.

Der har været et planlægningsmøde i lejren den 3. oktober. Det har vi ikke kunnet nå at sende repræsentanter til, men næste køkkenrulle vil få et referat derfra. Hvis nogen ønsker at se referatet inden næste Køkkenrulle udkommer, kan det fås hos

Birgitte Siert
Veras Alle 24
2720 Vanløse 01 74 90 11

Når politikere bestandig anklager folkelige bevægelser for at undergrave folkestyret er tiden inde til at spørge:

Hvor står det skrevet, at professionelle politikere har eneret til at beskæftige sig med det politiske?

Politik er for alvorlig en sag til at den kan overlades til politikere!

Fredsrelevant tjeneste
for militærnægtere.

Landskontaktudvalget for civile værnepligtige har fået løfte om et møde med Indenrigsministeriet for at drøfte Landsudvalgets ønske om en fredsrelevant tjeneste / uddannelse flor militærnægtere.

Til dette formål har landsudvalget lavet et oplæg om hvad de havde forestillet sig, at denne uddannælse skulle indeholde.

Man forestiller sig en fleksibel uddannelse med mulighed for individuel tilpasning, bl. a. i form af højskoleophold af forskellig varighed.

Uddannelsen skal indeholde muligheder for både teoretisk og praktisk arbejde, og man forestiller sig at følgende emner skal kunne tilbydes:

• alternativ sikkerhedspolitik
• international politik og økonomi
• ikke-volds forsvar
• opsætning, trykning og distribution af oplysningsmateriale
• førstehjælp
• energiforsyning
• ulandene
• teknologi
• fredsbevægelserne
• civil modstand
• USA kontra USSR, NATO vs. Warzawa-pagten.

Man ønsker uddannelsen kombineret med mulighed for udstationering i fredsbevægelser og andre bevægelser, der har til formål at afdække og løse konflikter, mindske u-landenes afhængig af andre lande og/eller at øge kommunikation og kulturel udveksling lande imellem.

En verden for mennesker -- ikke for våben.

I anledning af FN"s nedrustningssamling har Nej til Atom­våben lavet en lille pjece omkring nedrustningsproblema­tikken. Pjecen indeholder forord af Nej til Atomvåben, en artikel af David Jens Adler, der skildrer udviklingen indenfor atomvåbenteknologien i relation til de forgæves nedrustningsforhandlinger. En artikel af Odd Andreasen (konsulent i Norsk kommune-forbund) påpeger driv­krafterne bag våbenudviklingen. Gunnar Olesen fra FN-forbundet beskriver de økonomiske omkostninger og konsekvenser ved oprustningen, og Niels I. Meyer (med­forfatter af "Oprør fra midten") viser nogle videre perspektiver i fremtidens nedrustningsbestræbelser.

"En verden for mennesker - ikke for våben" fås ved hen­vendelse til Nej til Atomvåben og koster 5,- kr.

Nete Henning ønskede pengegaver til Kvinder For Fred istedet for blomster til sin begravelse.

En smuk tanke og nok et eksempel til efterfølgelse. Det kan gøres ved at man i dødsannoncen skriver f. eks: "I stedet for blomster bedes betænkt

Kvinder For Fred,
Holbergsgade 15,4,
1057 Kbh. K.
Giro 6 66 29 001."

Det sker i nedrustningsugen

Søndag 24. oktober

Nej til Atomvåben + Mellemfolkeligt Samvinke + FN-forbundet har planlagt en høring på Christiansborg om· Danmark sikkerhedspolitik og forholdet til FN, men man er ikke helt sikker på om det bliver til noget.

Derfor: se dagspressen!

En planlagt høring i Århus er blevet aflyst, oplyser Nej til Atomvåben.

29.+ 30. oktober

Frederiksberg Fredskomite har arrangeret en marathon­march rundt om rådhuset fra kl. 16.00 til kl. ?

Iøvrigt henvises til dagspressen da redaktionsgruppen ikke har fået mere oplyst.

Den, der for første gang i stedet for spyd benyttede skældsord, var civilisationens grundlægger.

(Sigmund Freud)