Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 1982

ALVA MYRDAL

Nobels fredspris 1982

Alva Myrdal, 80 år og modtager af Nobels Fredspris - endelig - i 1982, udtrykker sin livserfaring: Sikkert ved jeg bare to ting: Den ene er, at vi vinder ingenting ved at gå udenom besværlighederne og bare ønsketænke. Den anden er, at der altid findes noget, man selv kan gøre.

Alva Myrdal har været såkaldt toppolitiker i 50 år: ansat ved FN og UNESCO, ambassadør har ikke været forskånet for kvindelige politikeres handikap i form af offentlig­hedens store interesse for, om arbejdet skulle gå ud over familielivet. Alligevel har hun stædigt fortsat arbejdet på det vide område, der hedder familiepolitik med basis i en uddannelse som sociolog og socialpædagog.

Fra børne- og familiepolitik til fredspolitik:

Det er ikke tilfældigt men logisk, at Alva Myrdal mere og mere har koncentreret sig om nedrustnings- og freds­arbejde, men stadig udfra sin gamle basis. Hun er forsker, forfatter og politiker - det var vel også for meget forlangt, at hun også skulle være med i græsrodsbevægelser. Alligevel siger hun klart, at græsrodsbevægelser, en folkelig vækkel­se med demonstrationer og protestmarcher er grundlaget for den livsvigtige modstand mod kernevåben.

Alva Myrdal fortæller i et interview, at Nobel-pengene skal bruges ubeskåret til informationsarbejde:

"Det er fuldstændig umo­ralsk at opgive arbejdet for fred og nedrustning, uanset hvor besværligt og skuffen­de, arbejdet kan være!"

Kære Bodil Graae.

Om fredsmarch 82

Vi læste med stor forbavselse og bedrøvelse i Køkkenrullen nr. 5 sep.82 følgende fra dig: ".. som da praktisk taget hele den danske gruppe - minus kommur,; sterne - sad på trappen.." og "Det svære var, at måtte konstatere et knivskarpt skel mellem vore hjemlige kommunister og os andre".

Vi ønsker ikke en diskussion om den konkrete episode fra marchen, men du skriver selv at hver især kunne gøre op med sin samvittighed om man ønskede at gå med eller ej.

Uanset hvilken politisk holdning man end måtte have, var det altså samme udgangspunkt.

Ingen nægtede nogen i marchen den demokratiske ret til at vælge, hvad man ønskede at gøre, men dit indlæg tyder på, at de demokratiske regler sættes ud af kraft, når en gruppe nu specielt skal hænges ud, fordi de fulgte samme regler.

Hvor er demokratiet og tolerencen i vor bevægelse, når "de andre" ikke gør, hvad du og "os" synes de skal gøre?

Man bliver virkelig trist til mode, når du på den måde sætter dybe skel mellem grupper af mennesker.

Ingen nægter dig retten til at være så anti-kommunistisk som du ønsker at være, men hvorfor introducere dine politiske holdninger i fredsbevægelsen og dermed være med til, at vore kræfter slides med parti-politiske diskussioner.

Kære Bodil - Vi har ikke tid til disse "luxus-diskussioner".

Vi står overfor en verden, hvor millioner og atter millioner bruges på krigsmateriel, en verden hvor børn dør af sult på samme oprustnings beskostning.

I Europa står vi overfor opstilling af 572 atomraketter, der i sin yderste konsekvens er kimen til globalt selvmord.

Skulle vi ikke, istedet for parti-politiske diskussioner, bruge vore kræfter ensidigt i kampen for freden og vise, at "sammen kan vi sejre".

Du skriver om fællesskabet i din bog "Kvinderne og freden" s. 28/29 "Kvinder for Fred er tværpolitisk og uafhængig af alle organisationer".

De fredeligste hilsener

Karen Borchorst, Lyngby
Vera Ezban, Lungby
Anita Petersen, Lyngby

DE HÅBENDE

Hvad venter I på?
At de døve begynder at lytte
Og at de umættelige
Forærer jer noget! Ulvene vil føde jer
i stedet for at sluge jer!

Af lutter venlighed
Vil tigrene bede jer
Trække tænderne ud på dem!
Det, venter I på!

Bertolt Brecht

DE ALDRENDE

Sætter pengene i sparekasserne.
Foran sparekasserne holder biler.
De bringer pengene
Til ammunitionsfabrikkerne.

Bertolt Brecht

IDE IDE IDE til

JULEFREDSDUER

-der kan skaffe penge til den altid slunkne fredskasse!

Kære Kvinder for Fred over det ganske land. Inden vi ser os om, er "juleriet" med alle de ♀-lige sysler over os.

Men - ingen jul uden fredsduer.

Af hensyn til julemanden og Vorherre - og for at spare tid klippes juleduerne uden ♀-tegn.

Det er så nemt, at osse det stærke køn kan klippe med.

OPSKRIFT:

Klip duen fra vores postkort ud som skabelon. Hæld bomuldsstofrester - klar bundfarve med prikker, små blomster, stjerner, hjerter er flot - ud på bordet. Fat en pensel, dyp den i tapetklister, lim stof sammen, lad det tørre.

Tegn og klip due, sæt tråd i vingen, lav øjne med tusch.

Sælg dem alle mulige steder, osse til demonstrationerne den 4.12., 3 stk. for en tier. Duekasse og fredsbøsse til betaling må osse kunne stå fremme i sparekasser, på fagforeningskontorer, hvis man spør' - pænt og kvindeligt!

BRUGSANVISNING:

Læg en ved julebreve, osse til generaler og ministre, hæng dem på grangrene i krukker, på juletræet, flere duer under hinanden som uroer, flyvende ned fra hanebjælken - nu duebjælken, på damaskduen sammen med det tretærnede;

Med vIiseline stryges duerne på skjorter og veste, osv. osv..

Tag ideen med til alle juleklipaftener i skoler, børnehaver m.v..

De der endnu ikke er kommet ud af busken, hvad fredsarbejde angår, kan man bestemt få tid at klippe derhjemme et par timer eller 3???

Sådan bliver hele Danmark fyldt med Kvinder for Freds duer til jul.

NB. En af Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsforretninger har fået sækkevis af stofrester fra fabrik, blot ved at spørge.

God arbejdslyst - og
Glædelig jul og fredeligt nytår.

Kærlig hilsen Gertrud Hoffmann

Kvinder for Fred Vojens/Rødding Gram.

Endnu en idé fra Gertrud Hoffmann - Kvinder for Fred Vojens/Rødding/Gram:

Bed om lov til, ved generalforsamlinger i Kvindeligt Arbejderforbund, Husligt Arbejderforbund o.l. med mange ♀ medlemmer, at have "Kvinder for Fred" - materialebord ved indgangen. (Brugt med held af Esbjerg Fredskomite).

I FN's Nedrustningsuge

var der mange arrangementer i hele landet: Kvinder for Fred i Lyngby lavede en fredsgudstjeneste i samarbejde med pastor Leif Henriksen. Frederikke Juncker skriver:

"Vi synes, det er vigtigt at få kristne i tale. De fleste af dem holder så afgjort på den forkerte kurs. Og jeg kan ikke begribe hvorfor? Fra selve gudstjenesten fortæller hun: Der var 60 tilstedeværende, og stemningen var meget positiv. Debatten i tilslutning til gudstjenesten (!) drejede sig om: gensidig nedrustning, kampen om billige markeder, hvad siger de danske biskopper så? (De norske biskoppers udtalelse fra foråret 1982 om Kirken og Freden blev citeret). Videre blev der diskuteret, hvad fredsbevægelserne vil gøre i tilfælde af mobilisering, og endelig: vi må gøre noget, men vi må anvende fredelig magt for at opnå noget.

Et citat fra gudstjenesten:

"Vi må møde alle mennesker med tillid til at også de er skabt som Guds børn. Vi må turde risikere noget for Fredens og fremtidens skyld. Og kirkerne må samle sig om alt, hvad de dog er enige om. Nødvendighedens lov vil tvinge til forening og forsoning. Når det gælder spørgsmålet om menneskehedens overlevelse, bliver de andre spørgsmål mindre væsentlige: sådant som de forskellige syn på dåb og sakramenter, på bibelsteder og på de jordiske autoriteter.

Kirkerne

er ved at få betydning for fredsarbejdet - husk at de tilhører sognets beboere!

Hvis jeres egen præst ikke mener at kunne holde en speciel fredsgudstjeneste, så kan man bede en anden præst om det: Lovbekendtgørelse nr. 151 af 30. 5. 1961 om kirkers brug..... siger:

§ 4. Mindst 5 familiefædre, enker og andre personer med egen husstand - 5 af et sogns eller sognedistrikts til folkekirken hørende beboere, der er medlemmer af sognemenigheden eller sognedistriktsmenigheden, kan begære kirken overladt til guds­tjenestelig brug (herunder dåb og altergang) ved en anden præst i folkekirken end den eller de ved kirken ansatte.

DE ØVERSTE SIGER:

Nu venter berømmelsen.
De Underste siger:
Nu venter graven

NÅR DE ØVERSTE TALER OM FRED
Ved det jævne folk
At der blir krig.
Når de øverste forbander krigen
Er mobiliseringsordren allerede udstedt

Bertolt Brecht

Fra Gertrud Hoffmann har vi modtaget pressemeddelelse udsendt d. 14. oktober 1982:

"Nato/Anker Jørgensen

-Socialdemokratiet betragter atomoprustning både i øst og vest som en af de alvorligste trusler mod menneskeheden, siger socialdemokratiets formand, anker jørgensen.

-under natomødet i december 1979 lagde den daværende regering vægt på, at alle forhandlingsmuligheder skal prøves før nato eventuelt skulle iværksætte opstillingen af nye omfattende atomraketsystemer, det blev accepteret og disse forhandlinger er nu i gang i geneve, fortsætter anker jørgensen. alt må gøres for at bringe disse våbenkontrolforhandlinger frem til et resultat.

-det er socialdemokratiets opfattelse, at danmarks del af natos infrastrukturprogram for så vidt angår de nye mellemdistanceraketter indtil videre må stilles i bero. danmark bør ikke igennem infrastrukturprogrammet bidrage til atomvåbenbevæbningen.

-desuden er det vigtigt, at Danmark afventer holdningen i de enkelte nato-lande, som efter planen fra 1979 direkte vil blive berørt af beslutningen om opstilling af atomvåbenraketsystemer, slutter anker jørgensen."

Ja - dette foranlediger os til at erindre om Kvinder for Fred i Gladsaxe's opfordring den 3. nov. til hvert enkelt køkkengruppemedlem om at udtrykke sin taknemmelighed over Socialdemokratiets nye kurs overfor planerne i NATO om placeringen af de 572 atomraketter, og bøn om at holde fast ved det lovede NEJ til bevillingen på 15 millioner til fællesfinancieringen af opstillingsramperne.

Har du ikke fået sendt kortet endnu - så skynd dig - inden du skal i gang med juleposten.

Adressen er:
Den socialdemokratiske folketingsgruppe
- att. Anker Jørgensen
Christiansborg
1218 København K.

En fredstale:

Kvinder for Fred i Norden er snart en 3 år gammel bevægelse. Ideen opstår et halvt år før FN's kvindekongres i København. Vi husker underskrifterne på mottoet:

Nedrustning for en varig verdensfred
Våbenmilliarderne til mad
Nej til krig!

Underskrifterne bliver afleveret på FN's kongres, og de er endnu i FN's varetægt. Bevægelsen er l år gammel, da der dannes "Den blå køkkenpruppe", som hurtigt får følge af små grupper i hele landet. Aktionen har udviklet sig til en græsrodsbevægelse.

Hvad vil vi da? Vi vil være en kvindelig modstandsbevægelse mod oprustning. Vi vil være solidariske med kvinder i u-landene, så at de og deres familier får gavn af en ligeværdig handel og ikke stene for brød, d.v.s. import af våben i stedet for fødemidler. Vi må kunne forstå tragedien i ikke at kunne give sin familie mad.

Værre er kun: at alle mennesker ud over hele jorden trues af en oprustning, som kan føre til den 3. og sidste verdenskrig - som kun insekter kan overleve. Tør nogen se børnene i øjnene, hvis de ikke protesterer nu. Vi må lave vort forsvar om, så at det ikke kan bruges offentsivt - ud over landets grænser. Det skal være uden atomvåben, og vi vil ikke have depoter eller raketter eller fremmede tropper på dansk jord.

Vi må bygge en bedre verden op: 80'erne er tiåret, hvor vi skal væk fra katastrofe-kursen. Vi ønsker en fremtid- en menneskelig fremtid~

Holdt ved fakkeltog i FN's nedrustningsuge - i Rudkøbing.

-og fra Aalborg:

Efter landsmødet blev resolutionen (se side 1 KR. nr. 6,red.) udsendt over Ritzau. Ingen aviser bragte den. Vi har sendt den til masser af aviser op til FN-ugen. Aalborg Stiftstidende bragte den i hvert fald.

Fra landsmødet sendtes også breve til alle landets biskopper.

Biskop Henrik Christiansen skrev tak for initiativet. Han ville prøve at få punktet med som nr. 31 på et møde den 7. okt., men det er nok ikke lykkedes, for vi har ikke hørt noget fra dem.

Brevet til Indira Ghandi blev besvaret af hende selv med laksegl og personlig underskrift. Hun påstår, at vi er helt galt afmarcheret, at Indien har et meget lavt rustningsbudget og at det er meget mere bemærkelsesværdigt i betragtning af at de har haft 5 aggressioner langs deres grænser siden selvstændigheden o.s.v. - jeg har bedt Jørgen Dragsdahl sende mig materiale om Indiens militær.

Indien har i hvert fald ikke underskrevet ikke-spredningsaftalen.

Aalborg for Fred forbereder Fakkeltog for Fred den 4. dec..

Biskop Henrik Christiansen og amtsborgmester Jonna Petersen bliver talere. Parolerne i fakkeltoget vil være vendt mod både øst og Vest - uanset om det på konferencen på Blågård seminarium er besluttet at man i den kommende tid vil samle kræfterne i en indsats mod NATO-raketterne.

Tirsdag d. 16. nov. holdes der i Aalborghallen møde mellem fredsog fagforenings folk fra USSR og USA. arrangeret af Fællesorg.

Fredsudvalg i Aalborg.

Kvinder for Fred bidrager ved at sælge klistermærker og billetter.

Vi vil tage initiativ til at Aalborg for Fred sender protestskrivelse til Forsvarets Oplysnings- og velfærdstjeneste, som har udsendt en uddelingsavis til skolebrug, som iflg. Jørgen Dragsdal i Inf. 22/10 er præget af "uvidenhed, propagandistiske udfald mod fredsbevægelserne, forkerte oplysninger, polemik mod Sovjetunionen og måsvisende redegørelser." Den radikale Bilgrav-Nielsen og socaldemokraten Knud Damgård kalder i en følgende artikel militærets oplysningsvirksomhed "unuanceret".

Vi håber meget at andre Køkkengrupper også vil indsende protester.

Birgit Horn
Kvinder for Fred, Aalborg

Kvindedag imod atomvåben

Inf. okt.

En kvindelig fredsorganisation bekendtgjorde fredag, at den i foråret vil arrangere en »omfattende« demonstration ved NATOs hovedkvarter i Bruxelles imod den planlagte udstationering af atombevæbnede mellemdistanceraketter.

Planerne blev offentliggjort i forbindelse med et forretningsudvalgsmøde i København i Kvindernes internationale liga for fred og frihed, som har sit hovedkvarter i Geneve og har mere end 50.000 medlemmer i 25 lande.

Organisationens præsident, Carol Pendel fra USA, sagde, at aktionen skal finde sted på den internationale kvindedag den 8. marts.

Et medlem af forretningsudvalget, Jeannie Silver fra USA, sagde: »Forhandlingerne mellem USA og Sovjetunionen kommer tilsyneladende ingen vegne. Vi mener at det er på tide, at vi gør noget«... (AP)

ÅRHUS OPLAGT
ATOMBOMBEMÅL

Uddrag af samtale i Byens rødder med Jens Toft

Når man kører ud ad Oddervej ligger SOK-bunkeren lige ved Marselisborg Slot. Jeg tror kun der er 200 meter fra slottet til bunkeren. Så vi skal ikke vente at droningen bor på Marselisborg, hvis der kommer en krise.

Bunkeren er til daglig centrum for farvandsovervågning i Nordsøen, Kattegat og Østersøen og har en vigtig funktion, når fiskere og lystsejlere er i nød. Det er herfra redningsaktioner styres. Men det er altså i fredstid.

I krig eller krise indgår bunkeren som et vigtigt led i styringen af NATOs Nord-kommando.

A-våbenfri kommuner

Af Lone Hindø og Jens Thoft

Debat
Politiken 7/9-82

MANGE kommuner landet i over er i gang med at udarbejde kommuneplaner. Planer, der efter loven om kommuneplanlægning har til hensigt at I 'bidrage til en udvikling i kommunen, der er gunstig for befolkningens trivsel'.

Inden der udarbejdes et forslag til kommuneplan skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en kortfattet redegørelse om hovedspørgsmål og planlægningsmuligheder i det forestående planlægningsarbejde - den såkaldte § 6-redegørelse.

Vi mener, at man i kommuneplandebatten også bør diskutere kommunernes atomvåbenfrihed.

I Århus Byråd har man tidligere forsøgt at diskutere spørgsmål om de militære anlægs beliggenhed. Der kom meget lidt ud af selve debatlten, som de fleste partier mente var misbrug af byrådets dagsorden. Men det er jo også en oplysning for den hastigt voksende fredsbevægelse.

Kampen imod oprustningen må efter vores opfattelse føres overalt, hvor der er mulighed for at skabe debat. Forudsætningen for at anlæg af militær art kan opføres er, at der er reserveret plads i regionplanerne for større anlægs vedkommende, at der tages hensyn til sådanne i kommuneplanerne og at lokalplanerne senere vedtages i overensstemmelse hermed.

Militære anlæg påvirker naturligvis den fremtidige hyudvikling, og netop derfor har det relevans at drøfte de militære planer også på lokalt plan.

NATURLIGVIS kan regeringen vælge ikke at rette sig efter en kommune, som siger nej til militære anlæg. Men det er ikke rart på denne måde at skulle underkende det lokale selvstyre, ligesom man heller ikke skal være blind for den symbolske betydning det har, hvis en kommune erklærer sig atomvåbenfri eller siger nej til nye bombemål i form af militære anlæg.

Som et eksempel på, at man forsøger at inddrage disse ting i den lokale debat, kan nævnes. Århus Kommune. I disse dage har ni kvindelige byrådsmedlemmer på opfordring af Kvinder for Fred og på tvæs af partiskel sammen stillet forslag om, at debatten om Århus som atomfri kommune drages med ind i debatten om kommuneplanen.

I en erklæring fra de ni byrådsmedlemmer (fra SF, Socialdemokratiet, VS og DKP) siges det, at initiativet 'skal ses som et positivt tiltag for at vise kommunal vilje til at bakke op om det slutdokument, som Danmark har støttet på FNs nedrustningssamling i 1978'.

IDEEN er ikke ny. Selvom der i dag kun findes en erklæret atomfri kommune (Nykøbing F.), ser det anderledes ud i vore nabolande. Over halvdelen af de norske amter (fylker) har erklæret sig atomvåbenfrie. 49 norske kommuner er atomvåbenfrie zoner. I England, hvor denne proces startede for to år siden, da byrådet i Manchester erklærede byen som atomvåbenfri zone, er der i dag 180 atomfrie kommuner. Holland har 85, Vesttyskland har fire og Australien fem atomfrie kommuner.

Denne kommunale form for principiel protest imod våbenkapløbet er et vigtigt bidrag til at skærpe debatten om oprustningen og øge de politiske og psykologiske omkostninger for oprustningens tilhængere.

Lone Hindø er byrådsmedlem i Århus for SF. Jens Thoft er i øjeblikket midlertidigt medlem af Folketinget for SF.

International Børnehjælp

Det er kun en lap - en dråbe i havet, men...

ALLE KAN GØRE NOGET

I stedet for at give vore egne børn og os selv større og større jule­gaver!!! vil vi gerne fra Køkken­gruppen på Langeland - foreslå, at vi gør flg.: giver nogle mindre julegaver og forærer hinanden et nyt (fjernt men alligevel) medlem af gruppen elI. familien.

BEGYND HER!

I kan selv vælge dreng eller pige? alder ?

Land?: Bangladesh, Indien, Nepal, Sri Lanka.

og I får tilsendt giroblanketter til brug hver måned.

Ring til Bodil Ohl
4892 Kettinge
tlf. (03) 87 3406

International Børnehjælp blev stiftet i 1974 i Danmark. Det er en uafhængig organisation, der drives af ulønnede medarbejdere. Vil man vide noget mere om den, kan man finde medlemsbladet Verdens børn - vore børn på biblioteket. Det udkommer 4 gange om året og fortæller om nye projekter og om, hvordan det går med dem, der er igang.

Tegner man et fadderskab koster det 55 eller 110 kr. pr. måned alt efter hvilket projekt, man vælger.

Bodil Ohl giver alle oplysninger, og der er meget igang: børnelandsbyer, slumskoler, hvor børnene også får mad og tøj - skoler i landdistrikter, kostskoler.

Man kan også sende bidrag og melde sig ind i organisationen. Adressen er - hvis man ikke vil tegne fadderskab:

Elinor Beck
Damager 47,
Ulkebøl 6400 Sønderborg.
tlf. (04) 42 21 02

Det specielle ved International Børnehjælp er, at man hører om, hvordan "ens" projekt eller barn har det via et foto, en tegning og nogle linier et par gange om året.

ud af EF

Folkebevægelsen mod EF havde inviteret Kvinder for Fred og andre græsrodsbevægelser sammen med fagbevægelsen. Det lyder måske ikke epokegørende, men det er i virkeligheden meget spændende, at en landskonference åbner sig på den måde. Temaet var :(en utopi) Ude af EF! Ens første tanke var måske, at der altså er mennesker, der er endnu mere naive, end vi i Kvinder for Fred får skyld for at være. Jeg troede ærlig talt, at denne Folkebevægelse mod EF var en død sild. Men i løbet af de to mødedage i Folkets Hus fik man tværtimod indtryk af, at der er al mulig saft og kraft i bevægelsen.

Det, man vil gøre nu, er at undersøge metoder til at komme ud af EF. Det er ikke overraskende.

Nyt for mig var imidlertid, at man i Folkebevægelsen vil undersøge nøje, hvorfor vi ikke trives i EF. Man havde nok et indtryk af, at EF star for noget konservativt og kapitalistisk, men at EF i den grad står for anti- nationale og udemokratiske kræfter, det var temmelig rystende. Folkene i EF-landene skal splittes op, arbejdskraften skal gøres mobil, det er en af de overordnede målsætninger for den økonomiske politik. På alle områder er det nødvendigt med integration, d.v.s. fælles industripolitik, fælles sundhedspolitik fælles uddannelser. Sidst men ikke mindst fælles udenrigspolitik. Jeg var i hvert fald ikke klar over, at vi havde så lidt dansk suverænitet tilbage. Fra påvisningen af, hvor skidt det går - og hvorfor - nåede vi frem til utopien : hvordan vil vi have det uden for EF!

Det er meningen at man vil lave konsekvens - beregninger på alle tænkelige områder. Nogle cand. polit'er er igang, hvad økonomien angår; mennesker inden for undervisning, kunst, fagbevægelse, forbrugerbevægelse er med til at lave: de kaldte det "scenarier" af en ny tid: UDE AF EF.

Else Harnmerich, der er parlamentsmedlem i EF for Folkebevægelsen, var en stor inspiration . Hun definerede græsrødder som : Folk, der er ansvarlige nok til at være oprørske! Det kan nok lune i en kold tid. Et hovedindtryk fra mødet er: at der er mulighed for, at græsrodsbevægelserne kan arbejde sammen!!!!!!!!!!!!

Ulla Kure, K.f.F. Langeland

Det kan ikke passe

Hvad hjælper 13 i dansk, når man ikke ved hjælp af sin stemme kan få folk til at forstå, at krig ikke nytter noget?

Hvad hjælper 13 i regning, når man ikke kan regne ud hvorfor folk vil ofre mere på militær end på dyre- og miljøbeskyttelse?

Hvad hjælper 13 i diktat, når man aldrig får lov til at stave denne simple sætning »Alle på jorden har det godt«?

Hvad hjælper 13 i samfundsorientering, når det eneste man ved noget om er Danmarks kritiske situation?

Hvad hjælper 13 i formning, når man ikke kan få lov at forme sit liv og sin verden som man vil?

Hvad hjælper 13 i biologi når man efterhånden skal langt omkring for at finde et stykke land hvor dyr ogplanteliv får lov til at leve uberørt?

Hvor mange vil mon få 13 i menneskelighed, venlighed, personlighed, høflighed og alle de andre egenskaber man kan være i besiddelse af, som burde være en selvfølge, men som mere og mere bliver en mangelvare!?

Hilsen
Ida Larsen, 15år,
Glostrup

Våben eller udvikling

Om misforhold Verden har nu halvt så mange læger, sygeplejesker og lærere som militært ansatte.

Om prioritering Bistand Militære udgifter Verden bruger 20 gange så meget på rustninger som på bistand til u-landene.

Oprustningens pris Verdens militærudgifter er nu oppe på næsten 1 million dollar i minuttet.... ....svarende til 100 dollar om året for hvert menenske.

Forskning To femtedele af al videnskabelig forskning og udvikling går til militære formål.

- og hvert minut dør 40 børn af sult.
Kilde: UNEP, 1980 state of the World Environment

Bogomtale fra Gertrud Hoffmann:

Udenrigspolitisk årbog 1981. Dansk udenrigspolitisk institut.
Samfundsvidenskabeligt forlag 1982. 123 sider.

For nogle måneder siden blev en artikel i denne bog omtalt i Udefra - og nu har jeg den fra biblioteket med opfordring til snarest at aflevere den "da folk står i kø for at læse denne bog". Bogen er ikke til at læse i et stræk, men der er oplysninger i den, som vi ellers ikke støder på, derfor følgende bemærkninger:

5 artikler om dansk udenrigspolitik i 1981, hvor især skal fremhæves Wilhelm Christmas-Møller: Fredsbevægelsen og Europas sikkerhed. Den eneste gennemarbejdede analyse, jeg har set, for så vidt man overhovedet kan analyserer græsrodsbevægelser. W .C-M er lektor ved Institut for Samfundsfag på Kbh's Universitet. Læs den. Så er der en "Dokumentationsdel", hvor specielt to afsnit har interese: Sikkerhdspolitik og nedrustningspolitik - og - Udviklingslandene. Her er ordrette udenrigsministerudtalelser, forespørgsler i Folketinget, NATO-ministerrådserklæringer vedr. de 572 atomraketter, Keld Olesens tale på Metals konference om ny økonomisk verdensorden, ministerartikler i aviserne m.m.m.

Sidst i bogen en oversigt over Forespørgsler og spørgsmål i Folketinget i 81 om udenrigspolitiske emner, anført med nr. og dato.

Hvis et sspørgsmål/svar har speciel interesse går jeg ud fra, at ordlyden kan rekvireres fra folketinget.

Sidst i bogen diverse opinionsundersøgelser, Litteraturliste også omtattende daqbladsartikler o.l. , kildefortegnelse og emneregister.

Lån bogen på bibllioteket - og blad i den.

EFTERLYSNINGER

Vi er en nystartet gruppe af Kvinder for Fred, som gerne vil forsøge at bevidstgøre beboerne i Ølstykke kommune om fredens nødvendighed. Til dette formål har vi arrangeret en udstilling på det lokale bibliotek i januar 1983, men vi mangler materiale dertil. Ligger I derfor inde med vægtæpper, plancher, billeder el.lign. er vi meget interesserede i at låne det i dagene fra d. 3. til d. 16. januar.

Har I et lysbilledshow el. en film vil vi også gerne vise den ved lejligheden. Vi har bl.a. hørt noget om Hiroshima-foto, film fra fredsmarchen til Paris, og vil også meget gerne have materiale fra fredsmarchen til Sovjet.

Vi skal også afholde en debataften i marts, hvor vi desværre er stødt på et problem. Kommunen forlanger, at vi fremviser en liste med navne på formand, næstformand og kasserer, og vil ikke bare nøjes med navnet på en kontaktkvinde, når vi skal låne kommunens lokaler. Af princip, fordi fordi det strider imod KFF' s struktur, vil vi forsøge at "stå slaget ud", hvorfor vi er interesserede i at høre fra andre, som har været ude for noget lignende.

Har nogen iøvrigt gode råd til os i forbindelse med vores forestående interesser, modtager vi dem med glæde.

På Ølstykkegruppens vegne
Helle Rytkønen
Hundshøjvej 22,
Ganløse 2760 Måløv

- og jeg mangler

de to første numre af Køkkenrullen!
der er vel ingen der ligger med dubletter af disse?

Ingrid Stade
Slotsgade 75
5953 Tranekær

Film

Paul Jacobs og Atombanden.

Filmen beskriver Paul Jacobs 20 års journalistiske arbejde med følgevirkningerne af atom­sprængningerne i Nevada.

En truet verden.

Ny dansk film om den internationale våbenindustri med udgangspunkt i reklamekataloger.

Begge film kan lejes hos
Filmcentrum,
st. Kongensgade 3,
Baghuset 2.sal,
1264 Kbh. K.
tlf.(01)123416 kl. 10-16.

Kommende arrangementer

Lørdag d. 4. december hele landet - demonstrationer mod de planlagte 572 nye atomraketter i Vesteuropa.

I Odense samles fredsgrupper fra hele Fyn kl. 11.

Lærernes fredskonference afholdes i Vallensbæk 27/28. nov.

Fredstræf 1983

En gruppe deltagere i sommerens cykelarrangement i Finland vil arrangere en stjernedemonstration fra mandag d. 11. til torsdag d. 14. juli 1983. Der startes fra Frederikshavn, Esbjerg, Thisted, Flensborg, Nykøbing F., Næstved og København.

Alle stjerner ender i Silkeborgområdet, hvor der vil blive en freds-festival fra d. 14. - 17. juli.

Der har været et koordineringsmøde i København d. 23/11, så vi vil bringe mere nyt om dette arrangement i Køkkenrullen i januar.

Oplysninger kan også fåes hos Torsten (02) 64 92 13 Ulrik (02) 96 72 63, Folmer (07) 43 23 40.

Vi vil meget gerne have oplysninger om kommende arrangementer - forår og sommer - det er rart at vide besked i god tid, især hvis man skal fastlægge sin ferie. Det gælder især arrangementer uden for landets grænser.

Kristne for Nedrustning og Forsoningsforbundet afholder

Freds- og udviklingsseminar

Fredag d. 26. november kl. 21 til Søndag d. 28. november kl. 14

Kragsbjerggården i Odense.

Pris kr. 50,- (under forudsætning af at støtte opnås)

Seminarets formål er på kvalificeret vis at uddybe forholdet mellem oprustning og udvikling, specielt med henblik på dansk sikkerheds- og u-landspolitik og vores kirkelige engagement heri.

Lørdag kl. 9 : Oprustning eller udvikling,
v/u-landskonsulent i FN-forbundet, cand. scient. pol. Gunnar Olesen. .

Kl. 10,30: FNs ekstraordinære generalforsamlinger for nedrustning
v/generalsekretær i Det økumeniske Fællesråd, cand. teol. Christian Balslev Olesen.

Kl. 16 Danmarks sikkerheds- og u-landspolitik
v/formentlig Anker Jørgensen

Kl. 20 Festligt samvær - sang, musik, oplæsning af fredsdigte m.m.

Søndag kl. 9 : Folkelig og kirkelig engagement i fredsarbejdet.
v/præst Hans Nebel. Kl. 11,45 Konklusion og formulering af opgaver fremover.

Mellem oplægene spørgsmål, debat og gruppearbejde.

Tilmelding og nærmere oplysning:

Kristne for Nedrustning og Forsoningsforbundet
Eriksholmsvej 11
2720 Vanløse
Tlf. 01 79 25 90

Engelske kvinder har belejret
militærbaser

Der er nu kommet yderligere oplysninger fra kvindernes fredslejr ved Greenham Common.

Aktionen den 12. - 13 december vil foregå i 2 etaper:

Søndag den 12. BASEN OMRINGES

Basen er omgivet af et 15 km langt hegn med 7 låger.

Hver låge skal danne ramme om et tema.

I løbet af formiddagen vil kvinderne samles ved lågerne, og dekorere hegnet med personlige ting som for dem repræsenterer truslen om atomkrig, og ting som udtrykker LIV - VREDE - GLÆDE.

Dette kan f. eks. være: plakater, bannere, billeder, litteratur mm.

Kl. 13. vil de tusinder af kvinder, som forhåbentlig kommer, danne kæde omkring hele basen og synge. Om aftenen vil man samles ved lågerne med tændte stearinlys.

Mandag d. 13. BASEN LUKKES

Basen vil blive blokeret fuldstændig. Om formiddagen vil der blive afholdt workshop om "ikkevoldelig direkte aktion".

For dem der ikke ønsker at deltage i den direkte blokade, vil der være mulighed for at medvirke på anden måde i forskellige støttejobs.

Praktiske oplysninger:

Newbury ligger ca. 1 times kørsel fra London, og nåes let med bil eller tog.

Lejren ligger 3 miles fra Newbury, og der går bus dertil.

Der bliver overnatningsmuligheder i Newbury.

Deltagere kan tilmelde sig og få yderligere oplysninger på følgende adresse:

WOMENS PEACE ALLIANCE
BOX 240 PEACE NEWS
8 ELM AVENUE
NOTTINGHAM - ENGLAND

og på telefon:
Bridgwater (0278) 422 632

På nuværende tidspunkt ved vi at

Helen Jørgensen
Christiansfeld
(04) 56 16 49

deltager.

Kvinder for Fred på Langeland sender 5 af vore plakater til Greenham Common og opfordrer hermed andre grupper til give bidrag i form af ting, som på hegnet omkring basen i England kan vidne om vores holdning.

Vi kan f.eks. foreslå en hær af duer efter Gertruds opskrift eller silkebånd som Kvinder for Fred havde med til Sovjet.

Kontant støtte kan sendes til:

A. Philips, Lloyds Bank,
6 Bridge st. Newbury
Berks. England.

kontonr. 0824564

Checs stiles til:
Greenham Common Womens Peace Camp.
December 12th Apeal.

Duen kikker til venstre i Køkkenrullen!
Red. Januar 2007.