Side 3
Side 4
Forsøg på status:
HVOR GIK NORA HEN, DA HUN GIK UD -
AF KVINDEBEVÆGELSEN ???????????
Hun gik med i en KØKKENGRUPPE, og gruppen trivedes, takket være at arbejdsformen stadig var som i en basis-gruppe? Sommetider glemte man fredsarbejdet, og hele mødet formede sig som een lang siden-sidst runde. Man sluttede i samdrægtighed med dårlig samvittighed!
KØKKENGRUPPENS PROJEKTER fungerede bedst - både kreativt og sagligt der var flygtninge-indsamlingen, hjælp til Polen, den offentlige foredragsrække på skolen og en salgs og snak - bod på torvet hver lørdag. Der var også en tombola med hjemmelavede ting, og der blev skrevet: postkort til statsmænd og læserbreve.
Hvad skete der så:
Gruppen måtte kvitte siden-sidstrunden fordi selve dagsordenen blev mere og mere omfattende. Man nåede ikke mere igennem den - og slet ikke kritik for ikke at tale om selvkritik.
Var de ved at blive kvalt af vigtige meddelelser? I hvert fald blev der dårlig tid til, at nogen fik ideer.
Hvad skete der mere: Nogle gik ud. Nogle gik på HF-kursus, andre gik over i en blandet mik fredsgruppe, hvor der ikke var så åben konflikt mellem de medmenneskelige og de saglige krav i selve gruppen.
Hvad med KØKKENGRUPPEN:
Kom der nye medlemmer?
Det kneb.
HVOR GÅR NORA HEN -
NU ??????????????
I provinsen er det en grænseoverskridende handling overhovedet at gå ind i fredsarbejde. Hvis man tilmed vover at gå ind i KVINDER for FRED, har man stemplet sig som afviger.
Medierne støtter ikke fredsarbejdet, og læserbreve fra "Tordenskjolds soldater" har ikke den virkning, som det; ville have, hvis st~lige præster, læger, sundhedsplejersker skrev dem!
Hvor er medlemmerne af det radikale venstre, det er i hvert fald ikke dem, der slår følge med NORA. Hvad med husmandsbevægelsen, husmoderforeningen, sygehusforeningngen, civilforsvaret ?
KVINDER for FRED siger nej til krig, men hvad siger K f F til hjemmeværnet og til den debat, der så småt er ved at komme igang omkring en ny forsvarsordning. Der er mange måder at stikke hovedet i busken på, bl.a. ved slet ikke at ville diskutere nogen form for forsvar.
KVINDER for FRED bliver ofte opfattet som enten samfundsnedbrydende elementer eller noget i retning af Jehovas Vidner.
Vi har mulighed for at være så aktivistiske, at vi jager folk langt væk.
På den anden side kan NORA og alle vi andre også komme til at stikke fingeren så meget i jorden, at der ikke sker noget som helst. Fredsarbejde er af denne verden, og hvis vi ikke er grænseoverskridende, så har det ingen berettigelse. Hvor vil vi hen?
Side 5
Fonden
Da Fonden Kvinder for Fred i december blev bedt om støtte til rejserne til Greenham Common, følte vi os som kræmmere, der prutter om prisen! Vi ville gerne have givet 10.000. kr. - men vi havde dem ikke!
Derfor denne artikel om fondens baggrund, midler og metoder.
Fonden blev oprettet af Kvinder for Fred i foråret 1980, men er ifølge sine vedtægt,er uafhængig af bevægelsen. Formålet er at støtte kvinder, der arbejder for verdensfreden.
Fonden er momsregistreret, har egen girokonto og en bestyrelse på fem kvinder.
Grunden til, at fonden oprettedes var, at der kom penge ind til den oprindelige kampagne (underskriftindsamlingen i 1980), og da vi startede produktion af plakater og postkort, var det administrativt nødvendigt at skille den økonomiske side af bevægelsen fra den øvrige.
Bevægelsen overførte en startkapital på kr. 20.000 til fonden. Disse penge blev straks omsat i produktion.
Det har på intet tidspunkt været meningen, at fonden skulle "tjene penge" - derfor er priserne sat lavt, og derfor er fonden ikke den guldgrube, som nogle måske tror. Eksempelvis kan nævnes, at i sidst opgjorte kvartal var udgifterne godt 15.0,00 kr. og indtægterne lidt over 16.000 kr. - så der er altså på tre måneder slæbt 1000 kr. sammen til at gøre godt med!
Fonden havde oprindeligt til huse i en lejet kælder, hvor vi havde lagerplads sammen med nogle teatergrupper.
Vi havde ikke penge til at overtage lejemålet, da teatergrupperne sagde det op - og plakatstabler, paprør og kasser står nu bag et forhæng (som fonden har betalt) i Else Sanders sove- og arbejdsværelse! Holbergsgadeadressen er altså en privatadresse.
Derfor er der heller ikke telefon til fonden. Det ville forudsætte penge til telefontilskud, mistet arbejdsfortjeneste m.v.
I praksis fungerer fonds arbejdet på den måde, at Else Sander ekspederer bestillinger og Vibeke Aagaard fører regnskab. Ved beslutninger kontaktes yderligere et bestyrelsesmedlem, som regel Janne Houmann, så der er flertalsafgørelse. Fonden har i en række tilfælde ydet tilskud til rejser og til gruppens egenproduktion (f.eks. den engelsksprogede folder fra Vesterbro-gruppen).
Gennem beslutningen fra årskiftet 81/82 yder fonden også tilskud til de enkelte gruppers arbejde i form af rabat.
Der føres ikke regnskab med, om alle betaler! Det har vi simpelthen ikke kræfter til, så vi går ud fra, at det gør de naturligvis!
Men prisstigningerne i produktionsleddet kan mærkes mere og mere, så derfor forhøjer vi priserne på de mest solgte ting, nemlig duen og postkortene. Vi har diskuteret meget at inddrage rabatordningen, men vælger ikke at gøre det. Grupperne kan godt have brug for småpenge til kaffe osv - til gengæld giver ordningen også den skævhed, at grupper, som f.eks. sælger ved større arrangementer, kan få en del penge i deres "private" kasse, og det er for så vidt urimeligt. Det må i de tilfælde være op til gruppen selv, om den fastholder rabatten!
I begyndelsen af det nye år skal den blå folder revideres. Det er penge direkte ud af fonden, derfor opfordrer vi til, at grupperne i stigende grad også opfatter fonden og fondens mulighed for at opfylde sit formål som en del af det lokale fredsarbejde.
Else Sander - Vibeke Aagaard
OBS - fra 1/1-83 koster DUEN kr. 25,- og 10 POSTKORT kr. 20,-
Side 6
At føre fred
Søndag d. 21. nov. lavede Kvinder for fred i Gram, Rødding og Vojens en spontan og hurtig telegramstorm til den socialdemokratiske folketingsgruppe om at støtte FN-resolution om fastfrysning. Tiden var knap, afstemningen foregik om tirsdagen.
Ved at bruge telekæden lykkedes det at få afsendt 180 telegrammer. Vi var glade for den gode opbakning.
Strøm af breve, telegrammer og telefoniske henvendelser:
Stå fast på nej til fortsat
atomoprustning
Af Bjarne Kjær
- Jeg har aldrig tidligere oplevet en tilsvarende reaktion siger gruppesekretær Jytte Andersen, Socialdemokratiets folketingsgruppe, om en strøm af telegrammer, breve, postkort og telefoniske henvendelser med opfordringer til S-folketingsgruppen ved at stå fast ved beslutningen om fastfrysning af de nuværende atomvåbenarsenaler og gruppens nej til nye atomvåbenraketter i Vesteuropa. - Ikke siden debatten om fri abort i 1973 har der været så mange henvendelser om en enkelt sag, siger hun.
- Vi fik omkring 180 telegrammer med opfordring til at stå fast, da vi havde opfordret regeringen til at stemme for det svensk-meksicanske resolutionsforslag i FN om fastfrysning af de nuværende atomvåbenarsenaler. Siden har vi fået omkring et halvt hundrede postkort med opbakning af vores nej til at bevilge penge til nye atomvåbenraketter.
- Jeg har selv fået omkring en snes breve, og der er sendt omkring et halvt hundrede til Anker Jørgensen. Dertil kommer et utal af telefoniske henvendelser. Bortset fra to har alle bakket gruppens holdning op, siger Jytte Andersen.
Spontan reaktion
- Det mest positive er måske, at et meget stort antal henvendelser kommer fra private mennesker, der helt spontant har reageret. Det er henvendelser fra mennesker, der følelsesmæssigt er stærkt engageret i denne sag.
- En del af henvendelserne er måske organiseret fra forskellige organisationer og bevægelser. Bl.a. fra "Kvinder for Fred", "Nej til atomvåben" og fra "Aldrig mere Krig", men langt de fleste breve, postkort og telegrammer er fra enkeltpersoner, der har ønsket at bakke vores holdning op, siger Jytte Andersen.
Vor ilddåb
7 kvinder for Fred overfor 12 glubske herrer fra København-Komiteen for Frihed og Fred ved offentlig møde i Virumhallen. 50 minutters beviser for, at vi var Moskvadirigerede fra Jens Thomsen, redaktør ved Berl.Tid. Han undrede sig over, hvor vi får energi og penge fra.
Vi byggede vort svar på amerikanske facts og rundsendte bl. a. den helsides annonce i New York Times fra tidligere Los Alamosvidenskabsmænd om, at der må forhandles en kraftig reduktion af våbenarsenalene.
Dirigenten forsøgte forgæves at reducere os til pæne spørgsmålsstillere. Han mente iøvrigt, at "om man hænges eller brændes går ud på et", på vort spørgsmål om, hvorvidt han ønskede atomvåben hertillands.
Efterhånden hidsede vi hinanden op til det hårde skyts, og vi forlod salen som sejrherrer, følte vi. Dirigenten følte kun, at "fronterne var trukket op og territorierne afstukket."
Man fristes til ensidighed når modparten er ensidig og grov. Man fristes til hidsighed når beskyldningerne er urimelige. Vort afsluttende råb lød "Nedrustning i Øst og i Vest!" Og vi prøvede hele tiden at bevare balancen og sagligheden.
Ak.
ps. Værre kan det aldrig blive.
Derfor har vi ringet både til Konservativ Kvindeforening; og til Menighedens månedlige sognemøde og tilbudt en fredelig og saglig debataften. ds.
Side 7
Atomvåbentinglysning til højesteret
Sagen om den ønskede tinglysning af en atomvåbenfri zone hos Mogens Skytte, Vøjstrupvej ved Nr. Broby, går nu til Højesteret, efter at Mogens Skytte nu har fået Justitsministeriets tilladelse til at indbringe sagen for landets højeste retsinstans.
Østre Landsret har tidligere stadfæstet en afgørelse fra tinglysningskontoret i Faaborg, der, under henvisning til, at der ønskes en politisk manifestation indført i tingbøgerne, har afvist at efterkomme Skyttes anmodning.
Mogens Skyttes initiativer det. første af en række ansøgninger om at få oprettet atomvåbenfrie zoner i Broby kommune.
Lahdsrettens begrundelse for at stadfæste Faaborgafgørelsen er følgende:
»Som anført i tinglysningsdommerens begrundelse af den påkærede afgørelse er spørgsmålet om ejendommens status i henseende til landets forsvar ikke genstand for privat regulering. Da dokumentet således ikke går ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over ejendommen i noget forhold, som er undergivet kærendes beføjelser, tiltrædes det, at dokumentet er afvist fra tingbogen. Afgørelsen vil derfor være at stadfæste«.
Mogens Skytte nedlægger overfor Højesteret påstand om, at dokumentet antages til tinglysning. Til støtte for påstanden gøres det gældende, af såvel tinglysningsdommeren i Faaborg som Østre Landsret med urette antager, at spørgsmål om stationering af atomvåben på et område, der er undergivet privat ejendomsret, ikke skulle være »genstand for privat regulering«. Denne, ifølge Mogens Skytte, urigtige retsopfattelse bygger antagelig på en forestilling om, at retsspørgsmål udtømmende kan opdeles i to - adskilte - kategorier: Dem, der er genstand for privat regulering og dem, der i stedet er genstand for offentlig beslutningstagelse.
Videre anfører Mogens Skytte, at enhver privat udstedt deklaration må kunne omgøres på grundlag af en offentlig beslutning.
Han mener derfor ikke, at en tinglysning som den begærede vil afskære de kompetente offentlige myndigheder fra - gennem diktat at placere atomvåben på hans ejendom. Deklarationens betydning er, fremhæver Skytte, at en sådan beslutning må gennemføres ved et tvangsmæssigt indgreb, antagelig i form af en ekspropriation - deklrationen hindrer fremtidige ejere, såvel som den nuværende, i frivilligt at medvirke til en ordning, der indebærer placering af atomvåben på ejendommen:
Deklarationen adskiller sig ikke det fjerneste fra talløse - ofte bizarre - deklarationer, som i tidens løb har været antaget til tinglysning, fremgår det videre af kæreskriftet, som slutter med en kraftig irettesættelse af dommerfuldmægtig Hans Engberg, Faaborg:
»Det er muligt, at tinglysningsdommeren (Hans Engberg, red.) ud fra en bestemt politisk opfattelse antager, at deklarationen indeholder »politiske proklamationer«. Men i så fald skylder dommeren en forklaring på, at de mangfoldige deklarationer, der jævnligt tinglyses indeholdende forbud mod benyttelse af ejendommen, som ejeren af moralske grunde finder uacceptabel, dog ekspederes uden »politiske« problemer.
En - udskillelse af den foreliggende deklaration til særbehandling har ingen hjemmel i gældende ret, men bygger på en vilkårlig udskillelse af vedtagelser, der betegnes som »politiske proklamationer« (hvilket først og fremmest afslører et politisk motiv hos tinglysningsdommeren«.
Såvidt Mogens Skyttes seneste udspil - han tror, at der mindst vil gå en måneds tid, inden kæren bliver behandlet ved Højesteret. Om selve ønsket om den specielle atomvåben-tinglysning siger han, at den naturligvis binder fremtidige ejere af ejendommen.
Atomvåbenfri kommuner
I samarbejde med Nej til Atomvåben i Ry kommune (6000 stemmeberettigede indbyggere) er vi i gang med at samle underskrifter ind i et forsøg på at få kommunen erklæret for atomvåbenfrit område.
Offentlighedsfasen i kommuneplanlægningen udløber d. 28/3-83 og inden den tid håber vi, at kunne få samlet underskrifter nok til et vægtigt bilag til et forslag til kommuneplanens miljødel, om at erklære Ry Kommune for atomvåbenfrit område.
Vi bruger ordlyden, som Fredsfolk i Trustrup offentliggjorde i Køkkenrullen nr. 5/82 s. ll.
Desuden har vi 8 agtede folk som anbefalere.
Vi har været hos borgmesteren og talt vores sag hos ham. Vi sender lister til foreninger (incl. vælgerforen. ) alle offentlige steder, samt forretninger.
Vi har sendt flere end 100 lister til private med opfordring til at fylde dem.
Vi stemmer dørklokker og står foran brugser og andre steder for at samle underskrifter. - Vi får omtale i den lokale presse inklusive lokalradioen.
- Og vi kan fortælle, at det er en meget positiv oplevelse at lave dette arbejde. Langt flere mennesker, end vi på forhånd havde troet, skriver under, og vi får os ofte nogle gode lærerige samtaler med de, der ikke vil skrive under.
- Vi vil kraftigt opfordre fredsfolk i alle kommuner til at smøge ærmerne op og komme igang med at erklære hele Danmark atomvåbenfrit!
Tove Nørlund Pedersen
06- 57 72 31
Side 8-9
- ENGLAND -
GREENHAM COMMON
Som man kunne læse i den forrige "Køkkenrulle, har der været en stor aktion ved kvindernes fredslejr ved Greenham Common.
Aktionen fandt sted søndag d. 12 og mandag d. 13 december.
Sammen med en gruppe på ialt 11 kvinder var jeg derovre, og jeg har nu lovet at sammenfatte nogle indtryk fra lejren.
Søndag var den store demonstrations dag. Utroligt mange - en betjent anslog tallet til ca.
40.000 omkring middagstid - var samlet for at vise deres holdning til atomoprustningen. Greenham Common er som bekendt den base, hvor de første 96 af Europas 572 atomraketter skal placeres. Kvinder i alle aldre stod i en tæt ring rundt om den 16 km store omkreds om basen og pyntede og forsynede hegnet med plakater, duer, balloner, hilsner hjemmefra, bannere og personlige ting som børnenes legetøj, sparkedragter, billeder osv.
Klokken to samledes alles hænder i en 16 km stor ring. Da cirklen var sluttet, og der blev givet besked om, at nu holdt alle hinanden i hænderne, råbte alle i kor: FREEDOM frihed! Dette var et fantastisk øjeblik. Følelsen af et fælles ønske, et fælles håb, et fælles krav gaven vældig energi en kraft.
Da vi selv havde pyntet med de ting, som vi havde fået med fra grupperne i Danmark, gik vi rundt og kiggede på, hvad de andre havde lavet. Alle steder var der aktivitet.
Og hele vejen rundt om basen var hegnet fyldt med ting, som kvinderne havde hængt op.
Om aftenen tændtes bål over alt, og stearinlys brændte i tusindvis både i en ring om hegnet og i store klynger.
Mens det var mørkt blevet telt af alu-folie, en slags indianertipi, kørt op og sat foran basens hovedindgang, og kort tid efter begyndte vi spontant at pynte her. Langelands plakat og hvide duer så pragtfulde ud på dette sted.
Et par betjente forsøgte at stoppe dette, men pressen satte fuldt lys på og så opgav politiet.
Mandag skulle basen blokeres.
Efter en kølig nat blev vi vækket kl. 6 en frostklar morgen. Morgenmad og the blev der ikke tid til. Vi blev straks dirigeret ud til en låge, hvor der var "brug for kvinder". Hele denne morgen havde kvinder med walkie-talkies sørget for, at biler hurtigt kunne flytte kvinderne hen til de låger, hvor militæret ville prøve at få bilerne igennem.
Pludselig blev det alvor ved en af lågerne, politiet samledes i hundredvis, og kolonner med militært mandskab og !i;aterialer kørte op mod porten.
Blokaden ved Greenham Common foregår som en direkte ikke-voldelig aktion.
Man sætter sig eller lægger sig foran de biler,som skal ind. Bliver man slæbt bort af politiet, forsøger man at komme igennem afspærringen og ind igen.
Det lyder simpelt, men er det ikke. Chaufførerne bliver af og til aggressive af ventetiden og begynder at køre frem, og man må så stole på politiets vilje og autoritet, som skal forhindre ulykker.
Politiet har man et næsten venskabeligt forhold ind i mellem aktionerne, men under aktionerne er det dem der griber ind og ind imellem er lidt hårdhændede.
Det er en hårfin balance, og det kræver, at kvinderne hele tiden er bevidste om aktionernes formål, og at de ikke lader sig provokere. Det vil føre for vidt, at fortælle om detaljerne i den aktion,yi deltog i.
Vi mener, at aktionen stort set lykkedes. Der var biler der kom igennem, men det var vores fornemmelse, at det var for få til at der kunne arbejdes den dag.
Jeg vil slutte med at slå fast, at kvinderne stadig sidder foran G. C.s hovedindgang; at militæret fortsætter med at forberede basen for atomvåben og at der stadig er brug for støtte både økonomisk og moralsk.
Vi har taget en lysbilledserie, og vi vil gerne vise den og fortælle om vore oplevelser, hvis I er interesserede.
I øvrigt kan jeg tilføje, at svensk TV d. 18. okt. havde en fremragende udsendelse om kvinderne ved Greenkam Common. Skriv evt. til dansk TV og bed om at få den vist.
Til sidst skal jeg takke både på den danske gruppes vegne og fra de engelske kvinder for den støtte vi modtog fra fonden og fra private indsamlinger.
Annie Godt-Hansen
Tlf. 02 33 20 64
11 kvinder fn Greenham Common
har været fængslet i 14 dage.
Guardian Weekly's kommentar 28. nov. roser kvinderne for at stå på solid, etisk grund: "Du skal ikke true med noget, du ikke alligevel kommer til at gøre." "En person skal ikke tillade andre at gøre noget i hans navn, som han ikke selv vil udføre."
Hvis det ikke var for sådanne folkelige aktioner, ville der næppe være nogen debat, skriver kommentatoren. Sløvheden ville ellers sikret en sand overflod af nye våbensystemer.
Tre vigtige resultater er allerede opnået, om ikke direkte af Greenham-aktivisterne, så af den bevægelse, de tilhører.
1. Amerikanske forsvarsanalytikere har krævet no-first-use doktrinen sat på NATOs dagsorden.
2. NATOs øverstkommanderende, gen. Rogers har tilbudt alliancen et forsvar uden kernevåben.
3. Vejen banes efterhånden til unilaterel fjernelse af kernevåben fra Central-Europa uden at det følges af et krav til USSR om gensidighed.
Og Ann Pettitt slår fast i et læserbrev i samme avis:' Kan nogen tro at fængselsstraf kan have nogen virkning fredsbevægelsen - andet end styrke den?'
FJ
Kvinderne i Greenham Common har stadig brug for både moralsk og økonomisk støtte, adresse:
Women's Peace Camp,
USAF,
Greenham Common
Newbury, Berkshire - England
Side 10
KIRKEN OG FREDSARBEJDET 
Som det blev anført i det sidste nr. af Køkkenrullen er kirkerne: og de kirkelige grupper så småt ved at få betydning for fredsarbejdet. I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på et par begivenheder på den kirkelige front.
I november 82 havde børne- og ungdomsorganisationen FDF/FPF landsmøde på hotel Nyborg Strand. Imellem mange andre ting besluttede man at udsende følgende udtalelse: "FDF/FPF vil udfra intentionen om større internationalt samarbejde og udfra vor fælleskirkelige forpligtigelse tage del i bestræbelserne for sikring af fred og nedrustning i verden".
Måske skulle I i jeres fredsgruppe tage initiativ til at kontakte den lokale FDF/FPF kreds næste gang i påtænker et større offentligt arrangement. f.ex. en fredsgudstjeneste.
Fra den 2. - 7. juli 1983 bliver der afholdt Danske Kirkedage i Silkeborg. Som indbyder står en lang række folkekirkelige organisationer, men også flere frikirker og f.eks. den romersk katolske kirke. Det gennemgående tema for kirkedagene bliver FRED, således at de enkelte dages temaer bliver: "Fred være med dig", "Fred i Danmark", "Fred på jorden" og "Fred for både i går og i morgen".
Blandt foredragsholderne vil være Liv Ullmann, den tyske teolog Dorothe Sølle, Margrethe Auken, og Ebbe Reich Kløvedal og chefredaktør Ejvind Larsen vil beskæftige sig med Grundvig. Desuden vil der pl.a. være lejlighed til at høre Niels Hausgård og sangeren Maria Stenz.
Randi H. Hundebøll
Kvinder for Fred, Rødding.
Der kan stilles faciliteter til rådighed for grupper eller enkeltpersoner, f.eks. teater, udstilling o.a. .
DANSKE KIRKEDAGE
kontakt snarest:
"Mulighedernes Marked"
Danske Kirkedage
Nørregade 11
1165 København K tlf. : 01 15 59 27
Fredstræf 83
havde jo sit første koordineringsmøde d. 13/11-82 i København.
Næste møde, som bliver det møde hvor arbejdsgrupperne skal nedsættes bliver
lørdag den 5 februar - kl. 12 - ca. 20
Jernbanegade 20 - ODENSE
Det tegner til at blive et meget omfattende internationalt træf - ,
Der bliver start d. 10. og 11. fra de fleste større byer i Danmark, og alle mødes så i Silkeborg den 14. juli.
Nærmere oplysninger kan fås:
Torsten 02 64 92 13
Ulrik 02 96 72 63
Folmer 07 43 23 40
Det forventes at der kommer repræsentanter fra hele landet - og især fra fredsgrupperne i de større byer - til mødet i Odense.
Side 11
"Folk for fred Sorø"
lavede en række arrangementer i forbindelse med FN's nedrustningsuge.
Gruppen tog i maj initiativ til at henvende sig til skolerne.
Dette gjorde vi ved at sende en skrivelse via kulturudvalget til skolenævn og lærerråd med opfordring tll at inddrage emner i undervisningen som fredelig sameksistens, nedrustning/oprustning, magtbalance o.l. eller evt. lave en feature-uge om emnet.
Forældre ved de enkelte skoler havde underskrevet skrivelsen inden den blev sendt kulturudvalget. Vi vedlagde 1 eksemplar af slutdokumentet fra FN's 10. ekstraordinære generalforsamling vedrørende nedrustning.
Da FN's nedrustningsuge nærmede sig, viste det sig, at skolerne stort set havde taget positivt mod opfordringen, og der foregik således en række aktiviteter f. eks. stilekonkurrence med offentliggørelse af vinderstilen i den lokale avis, emnedag med udgangspunkt i tekster og billeder om fred, dramatisering, planceudstilling, foredrag med repræsentanter fra "Amnesty international". Nogle af skolerne flagede desuden med FN-flag.
I september sendte vi en skrivelse til fritidshjem og børnehaver med opfordring til at fremstille tegninger, der skulle bruges til en udstilling over børns tanker om krig og fred. Udstillingen skulle hænges op på byens rådhus og bibliotek.
Endvidere kontaktede vi borgmesteren, om at der fra rådhuset blev flaget med FN-flag, samt tilladelse til ophængning af transparent i byens hovedgade. Der blev givet tilsagn 2 dage efter. På transparenten stod "Ingen fremtid uden nedrustning".
I løbet af ugen havde vi en række faste aktiviteter: Plakatudstilling i en sparekasse, Hiroshima lysbilledserie på biblioteket, salg af materialer og reklame for gruppen ved et supermarked.
Plakaterne var lånt af Farums nedrustningsgruppe.
Som afslutning på ugen havde vi søndag aften arrangeret fredsgudstjeneste i Sorø kirke. Efter gudstjenesten var der fakkeloptog gennem byen (ca. 200 deltagere), til en af byens skoler, hvor Køge fredsteater skulle have optrådt. De måtte desværre melde afbud på grund af sygdom. I stedet blev filmen "The big if" vist, en lokal musiklærer spillede til fællessang og havde sit kor til at optræde, oplæsning af et digt af Ivan Malinowski og tilsidst blev der serveret kaffe, the og kager. Kagerne havde den lokale husholdningsskole leveret. Ved denne lejlighed lod vi hatten gå rundt.
I god tid henvendt vi os til den lokale presse med oplysninger om ugens arrangementer. Vi henvendte os jævnligt for at få så megen omtale som muligt. De var meget velvillige, og havde omtale af vores arrangementer så godt som hver dag i løbet af ugen.
Desuden rettede vi henvendelse til lokalradioen i Næstved, der havde 2 indslag i løbet af ugen.
"Folk for fred i Sorø"
 |
