|
Side 3
HVAD FORVENTER I AF OS?
Tak for de mange svar på Den Blå
Køkkengruppes spørgsmål. Svarene
afslører, at de fleste køkkengrupper er enige om,
hvad Den Blå står for, og hvor "lidt" man kan forvente
af den. I de ca. 20 svar, vi fik, er det et gennemgående
ønske, at den Den Blå fast har en side i
Køkkenrullen med oplysninger om 1) indholdet af den daglige
post, 2) om relationer/møder/arrangementer i udlandet. Det
vil vi da også gerne give, men for en ordens skyld skal det
nævnes, at alt, hvad poståbnerne har fået, som
overhovedet er af lnteresse, er bragt i Køkkenrullen, men
altså rundt omkring i bladet og blandet med, hvad redaktionen
ellers selv har syntes, var vigtigt. Og egentlig synes vi selv, at
det er en god form. Dels optræder vi så ikke som
"autoriteter" med egne meddelelser, men indgår på lige
fod med jer andre, dels giver det den enkelte redaktionsgruppe frie
hænder til at disponere stoffet, hvad jo også er ideen
bag "Rullen".
Man er også enige i, at den organisationsform, vi har
valgt, er den rigtige. Den Blå står kun for de tre
kendte paroler, og hver enket køkkengruppe bestemmer
iøvrigt selv, hvad de vil tage initiativ til, deltage i,
skrive under på og stå for.
Derimod udtrykker nogle, at de gerne vil have, at Den Blå
koordinerer arbejdet grupperne imellem. Og det er et ønske,
som vi dels hverken kan eller vil opfylde med den struktur vi har
(vi har heller ikke sekretariatskapacitet til det) dels mener er
opfyldt med, at Køkkenrullen eksisterer. Det er der
informationerne kan spredes: referater af møder, gode ideer
etc.
Hvad udlandsstoffet/-relationerne angår er det naturligvis
et problem, at det næsten altid er Bodil Graae og Janne
Houman, der "hænger på det" - deres fritid (og
pengepung) er mere end rigeligt optaget af det - og alt, hvad de
deltager i, refereres også i Køkkenrullen. Min egen og
de fleste køkkenrguppers reaktion er taknemmelighed over, at
det er i gode hænder, at Den Blå er blevet
større, så nogle flere kan aflaste dem, og at
Køkkenrullen bringer alle informationer.
Det ser ud til, at enkelte køkkengrupper tror, at den
daglige post er enorm og sprængfuld af spændende ting -
og at poståbnergruppen bør udvides. Rita Knudsen og
jeg, som nu har været poståbnere et halvt års
tid, synes, at posten indeholder mange gode og varme breve om
køkkengruppernes aktiviteter (bl.a. referater af
møder og større arrangementer), og alt af interesse
sendes, som sagt, til Rullen. Postmængden er ikke
overvældende, vi cencurerer ikke, og vi synes, at en
udvidelse af gruppen først rigtigt vil gøre arbejdet
uoverskueligt - alene det at få samlet gruppen....
Tak til jer alle sammen for brevene.
Jette Drastrup
Vesterbro
Amager
Gladsaxe
Virum
Rødovre
Skals
Nibe
Frederikshavn
Vordingborg
Aalborg
Ballerup
Rødding
Gram
Vojens
Måløv
Ølstykke
har svaret Den Blå
|
Side 4
Inger Bjørn Andersen i Bagsværd har læst
bogen: "I menneskeæderens hus", hvorfra vi har hentet
nedenstående:
|
|
Og hvordan ser menneskeæderen
egentlig ud?
På et foto fra koncernen Rheinmetall
tæller jeg fem væsener og syv projektiler
væsenerne er klædt i jakkesæt hvid skjorte og
slips
deraf slutter jeg at det er mænd
deres hårvækst varierer mellem fyldig tynd og
sparsom
deraf slutter jeg at de er fra knap fyrre til et par og
halvtreds
Alle på nær een har blottet fortænderne i
overmunden
deraf slutter jeg at de har gjort en god forretning
alle holder med højre hånd eller med begge
hænder
inderligt stolt eller kammeratligt fast på de våben de
har produceret
deraf slutter jeg at de elsker våben
af den inderligt stolte eller kammeratlige bevægelse slutter
jeg videre
at de gerne ville have en bombeagtig penis
alle disse repræsentanter for våbenkoncernen
(med undtagelse af den ikke smilende der fjoget holder munden
åben)
virker dymanisk nøjagtige og beslutsomme på mig
deraf slutter jeg jeg at de vil kormme til at styre min tyske
skæbne
som allerede to gange i dette århundrede
såfremt vi ikke uskadeliggør dem
I menneskeæderens hus
Født i gassens tid
kom jeg senere ind i menneskeæderens hus
hans kone den smukke buttede
modtog mig omsorgsfuldt
og gav mig rigeligt at spise
gemte mig for ham
når han kom hjem
Jeg lever ikke sa dårligt nu
i menneskeæderens hus
om dagen går han omkring i landet
for at stationere raketter
for at hærge landevejene
og for at træne de unge mænd
til dobbelt indsats ude og hjemme
menneskeæderen viser dem
det berømte første slag
bestemt for den fjerne fjende
han har planer med hunde og gas forstår sig
bestemt for landets egne borgere
som kraftigt bestrålet endnu ikke er helt stiIie
jeg personligt løber frit omkring om dagen
i menneskeæderens hus
spøger med hans kone og forestiller mig ikke noget
særlig
kun om aftenen når han kommer hjem
snuser omkring og leder efter mig
sitrer jeg af angst i min lille bombesikre kasse
så får jeg drømme
om afrevne lemmer
og om gullige børn, der er sultet ihjel
så hader jeg far og mor
der fødte mig hertil
Dorothee Sölle: "I menneskeædernes hus"
- pris 70 kr. F. K. Tryk,
postboks 2616
8200 Århus N.
|
Side 5
Afghanistan / El Salvador
De to lande har flere fældes træk.
Deres regeringer er støttet af supermagter, - hver sin.
Guerillastyrker kæmper mod dels en besættelsesmagt -
Sovjet, og i El Salvador mod regeringstropper og paramilitære
korps.
Der har længe været El Salvadorkomiteer over hele
landet, men efter 3 års besættelse endnu ingen
støttekomiteer for Afghanistan.
Der har siden 3-års besættelsesdagen 27. dec.
været skrevet en hel del i Information om netop Afghanistan.
Da Information formodentlig ikke er daglig avis for alle Kvinder
for Fred, vil jeg for forståelsens skyld citere fra
Informations leder 30.12.82, hvor VS. bl.a. skriver:
"De virkelige ofre for kampen mellem besættelsesmagter og
guerillastyrker glemmes ofte. Den Afghanske (El Salvadoranske)
civilbefolkning i landsbyerne lider under terrorbombninger, tortur
og nedslagtninger af både mennesker og kvæg.....en
fransk læge, der har arbejdet i Afghanistan skriver til Le
Monde 28.12: Samtidig med krigens direkte ødelæggelse
af eksistensgrundlaget for civilbefolkningen sker der en hastig
forarmning, da priserne på de resterende fødevarer
stiger voldsomt, hvilket bevirker, at landskabet ofte prydes af
børn, der ligger døde af sult og kulde i sneen!"
Lederen slutter med en appel til raketmodstandere, der bør
lade Andropov forstå, at afspænding også har
noget at gøre med børn i Afghanistans sne. Og de
bør hindre, at 1983 bliver et år, hvor demokratiske
kræfter vier al deres tid til kampen mod
udstationering af de amerikanske raketter i Europa.
Andetsteds i Information står en notits:"hvad sker der i
1983?" Og så er der formuleret 13 spørgsmål. Et
af disse lyder: Vil der på den danske venstrefløj
være dannet en støttekomite for et frit
Afghanistan?"
Måske er der grupper inden for Kvinder for Fred, der
føler sig i stand til at klare en sådan opgave. - Jeg
har ikke tilfældigt begyndt mit indlæg med at
sammenligne Afghanistan/ El Salvador.
Det kunne måske være en god ide, at arbejde mod et
øst-støttet og et vest-stettet regime samtidigt.
Efter den model, man med så stort held benytter i Amnesty
International.
Det ville være et forsøg på at leve op til
den opfordring, den Blå køkkengruppe udsendte i sit
allerførste brev til de kommende grupper: "Det er vigtigt at
fastholde bevægeisens tværpolitiske og internationale
sigte." Også Eva Nordland har det med i en kronik i
Information 20.4.82, hvor hun slutter af med en opremsning af vore
krav i 1980-årene, endda det, hun nævner
først:
"I 80'ernes verden ser vi, at de to supermakter prøver
å dominere områder utenfor sine grenser, også
områder i andre deler af verden. Vi motsetter oss slike
forsøk overalt, hvor det sker, i vår egne land, i
Afghanistan, i Vietnam, i El Salvador."
Om du selv går ud og slår ihjel, (Sovjet har 100.000
soldater i Afghanistan) eller du giver din næste våben
i hånd og vejledning i, hvordan han skal bruge det (Amerika
har gennem de sidste 2 år ydet styret i El Salvador bistand
for 482 mill. dollars, og der er for øjeblikket 55
amerikanske militære rådgivere i landet)..... ja, begge
dele er for mig at se lige forkastelige.
Måske kan den amerikanske måde se lidt
"pænere" ud i nogens øjne, - ikke i mine.
Bodil Honoré fra Århusgruppen
|
Side 6
Dueposten
Køkkengrupper landet rundt ønsker en fast rubrik
om posten. Derfor denne spalte, som for fremtiden kommer i hvert
nummer.
Hvad er det, der kommer i posten?
Især materiale fra andre fredsbevægelser i ind- og
udland, opfordringer til at deltage i møder,
demonstrationer, andre aktiviteter. Tit og ofte er samme
forsendelse sendt til flere køkkengrupper, som derfor er
orienterede før, Den Blå får sendt videre til
Køkkenrullens redaktion. Desværre kommer meget
så sent, at det er umuligt at få det ud gennem rullen
inden dagen for aktiviteten, men så prøver vi at lende
videre til andre køkkengrupper.
I posten er der også henvendelser om materiale, og det
sender vi så.
Ind imellem er der breve, der kræver omgående
reaktion. Et eksempel var opfordringen til at deltage i møde
i Moskva ( se Jannes referat et andet var en opfordring til at
deltage i møde i Finland ( se notits herom) Og hvad har der
så været i posten i den seneste tid ? Det meste var
meddelelser om mødeaktiviteter, se herom i
"Aktivitetskalenderen.
Desuden: Henvendelse om nedsat pris for Køkkenrullen ( se
herom andet sted )
Køkkengruppers referater om aktiviteter
Debatmateriale fra Århus om byen som atomvåbenfrit
område ( bringes i næste Køkkenrulle sammen med
andet om atomvåbenfrie områder )
Nødråb fra Sverige om kvinderne på Greenham
Common ( se notits herom)
Opfordring fra kvinder i Italien til at deltage i 3-dages
møde i Comiso, Sicilien, omkring 8. marts.
Og så var der mange varme nytårshilsner både
her fra landet og fra udlandet. Tak for dem, vi håber, at I
også fik varme hilsner fra jeres kontakter.
Til slut en tilståelse. Der kommer bunker af materialer,
som intet har med fredssagen at gøre. Af pladshensyn
må vi kassere det!!
Rita Knudsen
NYT FRA FÆRØERNE!
Marianna Debes Dahl, som deltog i Fredsmarch 1983 har udgivet
sine dagbogsnoter fra turen under titlen "lad altid solen skinne".
Bogen er på Færøsk.
Fredssangbog
Vi, - fredsgrupper i Albertslund og Smørum - er i gang
med at lave en fredssangbog, der skal udkomme inden
sommerferien.
Vi regner med, at fredssangbogen vil komme til at indeholde
50-100 fredssange, gamle og nye, med tekst, noder og
becifringer.
Vi vil meget gerne høre fra personer og fredsgrupper, der
har noget materiale, som bør være med i en sådan
fredssangbog, eller som på anden måde kan bidrage til,
at resultatet bliver godt.
Skriv eller ring hurtigst muligt til :
Fredssangbogen
Æblevangen 41
2760 Måløv
TIL: (02) 66 02 41 (Grethe)
Ang. "vægtæppet"
Kvinder for Freds vægtæppe befinder sig i
øjeblikket hos Ølstykke-gruppen, hvorfra det kan
lånes. Ring til Jette Mozer 02 17 72 15
|
Side 7
Godt forslag fra køkkengruppen i
Rødding.
Den blå køkkengruppe modtog brev fra
køkkengruppen i Rødding med opfordring til
regeringens sikkerheds-og nedrustningspolitiske udvalg om
fremstilling af oplysningsmateriale til befolkningen. Ideen blev
fuldt ud bakket.op af Den Blå, som videresendte
følgende: .
Ambassadør S.G.Melbin
Regeringens sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg.
København, 31. januar 1983.
Kvinder for Fred anmoder regeringens sikkerheds- og
nedrustningspolitiske udvalg overveje nedenstående forslag,
som er stillet udfra de erfaringer vi i fredsbevægelsen har
gjort angående behov for oplysningsmateriale i befolkningen.
Men også ud fra den kendsgerning, at når det i
regeringens undervisningsudvalg og i folketinget blev vedtaget at
overflytte 2 mio. kr. fra F.O.V. til S.N.U., var intentionen, at
der skulle fremstilles alternativt oplysningsmateriale.
Vi foreslår følgende:
1. En folkepjece. Der er behov for en pjece, der kan bringe
nogle af de mange kendsgerninger omkring sikkerhedspolitik, som
ikke fremgår af F.O.V.s materialer. Det kan fx
være:
- fakta fra FNs slutdokument fra 1978
- udtalelser fra danske læger om muligheder for at overleve
en atomkrig,
- økonomiske kendsgerninger ved omstilling fra
militær til civil produktion
- oplysninger om alternative forsvars former
- "billeder" af en afmilitariseret verden.
Pjecen skrives i let tilgængeligt sprog og i samme
lækre udførelse og redigering som vedlagte hæfte
fra F.O.V.
Pjecen skal kunne sendes til skoler og biblioteker, og der skal
være mulighed for rekvirering til husstandsomdeling.
2. Sipri-raporten: Vi finder det rimeligt, at Sipri-rapporten -
i sin forkortede form - udsendes gratis, i lighed med F.O.V.s
materialer.
3. Vi foreslår S.N.U. bestiller forskningsarbejde hos
anerkendte fredsforskere. Vi mangler forskning om:
- alternativt forsvar. Kan et alternativt forsvar fungere
indenfor NATO. Kan NATO aooeptere Danmark som
forsøgsomrhde.
- Danmarks stilling i en krise/krigssituation.
- Muligheder for og konsekvenser af at trække de
europæiske lande ud af de to supermagters gidselfavntag.
4. Vi ønsker fredsbevægelserne repræsenteret
i S.N.U.
Med hensyn til punkt 1. udarbejder vi gerne mere konkrete
forslag.
Med venlig hilsen
f. Kvinder for Fred
Bodil Graae
|
Side 8
Sommerseminar på Ålandsøerne
- måske....
Sidst i november holdt Aagot Jung fra Finland, Inga-Brita Melin
fra Sverige, Marie Larssan og Eva Nordland fra Norge og jeg et
weekendmøde i Stockholm.
Vi var dem, der havde forhandlet sommerens fredsmarch i Moskva,
og vi trængte meget til at ses, efter at oplevelsen var
kommet lidt på afstand, og snakke om, hvad der hændte,
om hvad der lykkedes og hvad, der gik galt.
Det var den ene årsag til at vi mødtes. (Vi betalte
alle selv vores rejse).Den anden var, at der under marchen var
opstået en ide om, at Kvinder for Fred i Norden skulle
forsøge at arrangere et fredsseminar til sommer med
deltagelse af kvinder både fra Sovjet og USA.
Vi skrev i fællesskab en ansøgning til Nordisk
Råd om støtte til projektet (ca 7o.oookr) og betonede
i ansøgningen, at Kvinder for Fred i Norden nu i tre
år har vakt opmærksomhed over det meste af verden med
underskriftsindsamlingen i 1980, fredsmarchen til Paris i 1981 og
endelig sovjetmarchen i 1982.
Forudsat at vi får pengene, bliver seminaret på
Ålandsøerne på sommeruniversitetet i
Finstrøm ca 25 km fra Mariehamn i tre dage 8.-10. juni.
Kvinderne på Ålandsøerne tager sig af det
praktiske arrangement.
Der kan kun indlogeres 60 menneskerpA skolen, men der vil
sikkert blive mulighed for camping. Det er ikke meningen, at det
skal være et stramt opbygget seminar, der skal være
rigelig tid til spontanietet og samvær, men nogle indledere
skal vi naturligvis have. Hvem vil I foreslå fra Danmark?
Det skulle gerne være en rigtig god een.
Janne Houman
Moskva
Jeg har også været 3 dage i Moskva.
Indbudt af den sovjetiske kvindekomite og fredskomiteen sammen
med ca. 5o repræsentanter fra Canadas, USAs og Vesteuropas
fredsbevægelser til et møde
fredag-lørdag-søndag de sidste dage af januar.
Hensigten med mødet var alene at bevare dialogen, stod der i
invitationen.
Jeg havde selv lyst til at tage derover, og de andre i den
blå køkkengruppe mente også, at det var rigtigt
at benytte lejligheden til at vedligeholde kontakterne til
både freds-og kvindekomiteen. Men stadigvæk er derjo
ingen penge, (jeg er heller ikke sikker på, at det er til den
slags møder vi skal bruge de sparsomme midler) så jeg
søgte SNU om penge til billetten, og fik afslag. Altså
betalte jeg selv igen, så nu er min rejsekasse også
tom.
Der kom ikke 50 men 85 deltagere fra Vesten - fra Danmark: Lilli
Gyldenkilde fra SF, Caspar Steffensen fra Alborg og Vera Ezban,
Villum Hansen og Carl Raaschou fra Samarbejdskomiteen + deltagerne
fra Sovjet. Ingen fra de andre østeuropæiske lande -
så med så mange mennesker i salen var det svære
betingelser for en egentlig dialog. De bedste samtaler synes jeg,
er dem man får lejlighed til, når man lister udenfor.
De russiske talere, som indledte både formiddags- og
eftermiddagsmøderne var kompetente folk - højt
placeret i hierakiet - historikere, videnskabsfolk, politikere, en
general og Filaret, som er Mtropolitan i den russisk ortodoxe
kirke.
Der var mange deltagere fra vestlige religiøse
fredsbevægelser. Vi blev grundigt indført i de
sovjetiske nedrustningsbestræbelser og den historiske
baggrund for dem, og da det meste af det vel var kendt af alle, der
var der, så synes jeg godt, man kunne have brugt tiden til
nogle mere filosofiske overvejelser ang. pacifisme, militarisme
osv.
En russisk film fra fredsmarchen i sommer blev også vist.
Den var lidt patetisk, men ganske fair, selvom den naturligvis ikke
kom ind på de divergenser, som prægede så meget
af marchen.
Vi fik desuden lejlighed til at snakke med kvindekomiteen om
Ålandarrangementet, som de fandt var en god ide.
PS. Jeg tror, at vi allesammen skal bombardere (der var den
igen) SNU med ansøgninger om penge. De har dem.
Janne Houman
|
Side 9
European Nuclear Disarmament
END har udgivet nogle meget spændende publikationer, alle
på engelsk.-
De fås ved henvendelse til
END,
227 Seven Sisters Road,
London N4 - England
"The New Hungarian Peace Movement"
En af hovedkræfterne bag den autonome ungarske
fredsbevægelse, Ferenc Koszegi, beskriver væksten af
fredsaktivist"celler" i skoler og universiteter.
Med introduktion af E.P. Thompson, beskriver denne publikation
detaljeret ideerne bag og kampen for at undgå indblanding fra
stat, officielle fredskomiteer og modstandere og forblive en
bevægelse. Skriftet indeholder også Thompsons
forelæsning i Budapest om normaliseringen af Europa.
"Comiso"
Som en del af militariseringen af NATOs sydlige flanke, er den
lille Sicilianske by, Comiso truet af en krydsermissilbase i
december 83, men over halvdelen af den voksne befolkning har
erklæret sig mod basen!
Ben Thompson undersøger baggrunden i Italiensk politik og
giver et førstehåndsindtryk af den Sicilianske
kamp.
"Turkey"
Fængslingen af lederne i den tyrkiske fredsbevægelse
er kun en del af militærregimets undertrykkelses-kampagne
over for al opposition.
Representanter for END har været i Tyrkiet for at
følge den langtrukne sag mod fredssammenslutningen, der
får støtte fra fredsgrupper over hele Europa.
I denne udgivelse ser Mehmet Ali Dikerdem og John Mepham
på den Tyrkiske fredsbevægeIses historie og arbejde og
analyserer, hvorfor en stat, baseret på terror, vinder bifald
i den vestlige verden.
"Moscow Independent Peace Group"
Danielle Grünberg, "Women's Peace Alliance" og Jean Stead,
journalist for The Guardian var begge deltagere i fredsmarchen fra
Stokholm til Minsk.
Som de eneste i marchen optog de kontakt med den uofficielle
fredsgruppe i Moskva. Gruppen kalder sig for "Gruppen for
etablerine af tillid mellem USA og USSR.
Bogen indeholder breve og dokumenter samt navne og beskrivelser
af de skridt KGE (det hemmelige politi) har taget mod medlemmerne
af gruppen. Endvidere avisartikler og -udklip om gruppen samt
personlige indtryk fra marchen og mødet med 5 af
fredsaktivisterne i Olga Medvedkovs lejliehed.
Gruppens formål, som blev sendt til regeringerne i USA og
USSR, indeholder forslag til dannelsen af et handlingsprogram, hvis
målsætning er at opbygge tillid mellem de to
supermagter bl.a. gennem udvekslingsprogrammer for
skolebørn, fælles tv-diskussioner åbning af
fælles biblioteker og kulturcentre. Endvidere foreslår
man etablering af internationale grupper af
Videnskabsmænd/kvinder som skal forske i og analysere
nedrustningsforslag.
Bogen afrundes med debatoplæg, som stiller
spørgsmålet om, hvordan vestlige fredsorganisationer
kan influere den officielle freds komite, hvordan kan vi protestere
mod overgreb?
Den uofficielle fredsgruppe eksisterer stadig, man har nu ca 900
underskrifter fra forskellige dele af Sovjetunionen, der er
afdelinger i Odessa, Novosibirsk og Leningrad og gruppens sidste
initiativ var en appel om lo minutters stilhed 1. januar 83 for
alle, der støtter freden.
|
Side 10
"yppelse"
Før i tiden prøvede man at stifte fred
når nogen yppede kiv
det er man mere og mere gået bort fra
At stifte er for besværligt og tidsrøvende
at yppe er langt mere effektivt
Følg med tiden og de ypperste kanoner
yp fred
yp til med det samme
før nogen overhovedet tænker på
at komme op at yppes
yp først
med alle rådige midler
panservogne cykelkæder skærpelser smæk
I dag står kampen mellem yppere og stiftere
yp dem under bæltestedet
under fodsålerne
under alt
yp så det kan mærkes
til vi opnår en ypperlig verden
hvor ingen behøver at leve
i frygt for nye stiftere.
Digt af Benny Andersen
Det følges med spænding, hvor resterne af Kosmos
1402 ville styrte ned.
"Er det mon det, Sovjet mener med nedrustning???"
OBS
Den svensk-producerede film om Greenham Common: "Satse for at
leve" bliver vist i dansk TV på den internationale kvindedag
den 8. marts kl. 20.30. -Hvis du altså ikke er med i andre
arrangementer, så sæt dig og se og lær.
Så cykles der for freden!
Fredstræf 83 bliver blandt andet en cyklende skare, der
gennem hele landet maser sig frem mod Silkeborg. - Det er ikke
alene her i landet, fredsbevægelserne har fået den gode
ide at stige på den tohjulede. Der vil blive cyklet over hele
verden i en World Bike Ride For Peace. Der vil blive cyklet fra
Canberra til Darwin i Auntralien (6000 km), gennem Japan og om
~ulie;t i Kina og Sov:iet.
Altså: Pump cyklen og kør med!
Tidsskrifter i KFF
I KFF Rødding/Gram/Vojens er vi ved at lave en oversigt
over de "fredsblade", vi kender. Opfordrer hermed andre til at
gøre ligeså og sende resultatet til
Køkkenrullen. Et af de næste nr kunne indeholde den
"samarbejdede" oversigt m pris, adr., nr/år m.v. Dels kan vi
presse bibliotekerne til at abonnere på nogle af bladene ved
stædigt at bestille dem der, dels undgår vi i
grupperne, at for mange holder de samme blade og kan i stedet
referere det vigtigste for hinanden.fra flere forskellige
tidsskrifter.
Efterlysning
Har I, som vi følt et behov for en "ordbog" tiL tydning
af de utallige forkortelser, som ex. E.N.D. (European Nuclear
Disarment), S.N.U. (Regeringens sikkerheds- og
nedrustnlngspolltlske udvalg) og C.N.D. (Campaign for Nuclear
Disarmament)?
Der er måske også brug for en parantetisk
beskrivelse af "rammerne" der opereres indenfor?
Send bidrag inden d. 4/3-83 til "Den blå
Køkkengruppe"
|
Side 11
Abonnement på
Køkkenrullen
Abonnement på Køkkenrullen koster for tiden 60 kr.
om året.
Det er lige i underkanten af, hvad der skal til for at bladet
kan løbe rundt. Måske bliver det nødvendigt at
sætte prisen op, så Køkkenrullen fortsat kan
udkomme og være bindeled mellem alle
køkkengrupperne.
At regnskabet netop balancerer er baggrunden for, at vi i Den
blå Køkkengruppe mener, at det ikke er muligt at
nedsætte prisen for pensionister, modtagere af
kontanthjælp og andre med små indtægter. I
øvrigt ved vi slet ikke, hvordan, vi skulle finde ud af og
eventuelt kontrollere, om en abonnent havde ret til at få
Køkkenrullen til nedsat pris.
Venlig hilsen fra
"Den blå Køkkengruppe"
Greenham Common -
Støt Greenham Common
Den 14-15 februar vil 44 engelske kvinder blive dømt for
at betræde offentlig ejendom og forstyrre ro og orden.
Kvinderne hilste det nye år med at trænge ind på
den base, hvor de første 96 amerikanske krydsermissiler skal
opstilles. Det var bare en af mange protestsaktioner, som disse
kvinder har udført i de sidste 1½ år.
For at vise solidaritet med de anklagede kvinder og sprede
oplysning om fredslejren ved Greenham og andre lejre, fx i Comiso
på Sicilien, afholder Støttegruppen for Greenham
Common en fredslejr ved i 24 timer at lejre sig foran den engelske
ambassade i København. Det sker fra mandag d. 14/2 - tirsdag
d. 15/2. Altså efter at dette nr. af Køkkenrullen er
udsendt. Men der vil fortsat være brug for jeres
støtte. Kontakt:
Inge Kristine 01 - 194026
Louise 01 - 371380
Ingegerd 01 - 219048
De danske fredsbevægelses motto for 1983 :
Stop atomraketterne - livet skal fortsætte
Aktivitetskalender
Sket
Januar, 24. - Landskampagnen Stop Atomraketterne,
møde om påskemarch 83.
25. Frederiksberg Fredskomite afholdt møde
på Frederiksberg Bibliotek.
Februar, 5 - Landsmøde i Fredstræf 83 i
Odense
Vil ske
Marts, 8. - Kvinder i fredslejren i Comiso, Sicilien,
indbyder til 3-dages internationalt samvær for kvindernes
fredsbevægelser
Arrangementer, demonstrationer m.v. på den internationale
kvinde dag
- Fagbevægelsens 8. marts
- Internationale Liga For Fred og Frihed
April 23. Regionsmøde
Sidste år arrangerede Virumgruppen et vellykket
regionsmøde. Gladsaxe-gruppen vil i år forsøge
at leve op til "virummerne" og beder østdanskere allerede
reservere dagen.
Grupperne vil senere få nærmere besked. Venlig
hilsen
Gladsaxe-gruppen.
Juni, 25. - International dag for atomnedrustning.
Arrangeres af Livermore Action Group i Californien
Juli, 11 - 17: Fredstræf 83
31 - 6. august - WILPF, international kongres for
kvindernes fredsbevægelser i Gøteborg
For de kommende arrangementer har Den blå
Køkkengruppe materiale, som vi gerne sender til
interesserede. Kontakt os, hvis du mangler oplysninger.
Denne Aktivitetskalender er vort første, forsøg
på en kronologisk og løbende information om
aktiviteter. Måske er der meget, som burde have været
med.
Send oplysninger om kommende aktiviteter til
Køkkenrullens redaktion. Så bliver det bedre
næste gang.
Om fredstræf 83. kontakt Jussi - 01 644940
Ulrik - 02 967263
Folmer -07 432340
Torsten - 02 649213
(NB hvorfor ingen kvinder ?7)
|
|