Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1983

STATUS VEDR A-VÅBENFRI ZONER
HVORDAN KOMMER VI VIDERE ???

FNs slutdokument fra 78, som alle medlemslande tilsluttede sig har ikke fået EET eneste land til at erklære sig A-våbenfrit traktatfæstet, vel at mærke. Og det på trods af de smukke ord i stk 60 om vigtigheden heraf. Så såre statsledere har fødder under eget bord derhjemme, glemmer de at lade handling følge efter de store FNord.

Derfor tinglysningsaktionen. Det var politikerord - omsat til handling - HER og NU. Politikerne skal i stor målestok blot gøre præcis det samme - HER og NU.

Ca 50 matrikelnr blev tinglyst A-våbenfri, før højesteretsdommen stak en kæp i hjulet ved uden nogen som helst begrundelse at gi østre Landsret medhold. (se sidste Køkkenrulle) Men for så vidt blev målet nået.

Der blev sat en debat igang. Ikke kun hvor der BLEV tinglyst, men måske specielt, hvor diverse myndigheder kløede sig i nakken, hverken vidste ud eller ind, rådspurgte opad i systemet og så endte med et NEJ + oplysning om klageadgang.

Masser af officielt papir, megen avisspalteplads, regionalradiotid, ja sågar TVtid er brugt på aktionen. Den sikkerhedspolitiske debat svæver ikke over vandene, FOLKET tager del - OG DET ER GODT. I øvrigt fortjener Ole Krarup, GI Hellebækvej 9 Helsingør, gode ord og TAK for hjælpen. Manden er paragrafkyndig og udformede skrivelser til Vestre- og østre Landsret, justitsminister og Højesteret.

MEN HVAD NU?? Grundstk, boligblokke, arb.pladser, institutioner m.m. kan erklære sig A-våbenfri, få det omtalt i avisen, sende erklæringen til by- amtsråd, regering og folketing, brug A-våbenfri-zone-flag. (Skælskør Folkehøjskole) Og så sker der overalt en masse i forbindelse med kommuneplanen.

Ja, der sker så meget, at det er blevet indenrigsministeren for broget. Derfor er kommunerne blevet indskærpet, at de ikke skal blande sig i sager, der angår den nationale sikkerhed. Det er statens bord. Men hvad GØR staten??????? Har endnu ikke set skrivelsen. Men hent den på rådhuset og læs. Den må IKKE få til følge, at vi blir frataget ordet nå kommuneFians-borgermøder, når vi vil debattere A-våbenfri kommuner, militære installationer osv. DER må vi stritte imod af alle kræfter. Vi har vel NÆRDEMOKRATl og YTRINGSFRIHED her til lands???

NB Udlåner kopimappe med aktionsideer. Det er eksempler på, hvordan sagen er grebet an rundt om i de forskellige kommuner, baggrundsmateriale, officielle skrivelser, avisklip. Modtager med TAK melding, avisklip o.a. vedr institutioner, kommuner, hvor man har været/er i gang, til brug for den oversigt, jeg løbende er i gang med. TAK.

Gertrud Hoffmann, KFF Vojens/ Rødding/Gram

RY KOMMUNE SOM
ATOMVÅBENFRI ZONE

Som omtalt i forrige nr. af Rullen, har vi haft en underskriftsindsamling igang i Ry kommune. Det drejer sig om et forslag til kommune planen om at gøre Ry til atomvåbenfri zone.

Det er lykkedes os at samle 2000 underskrifter, hvilket er 1/3 af de voksne indbyggere i kommunen.

Forslaget og underskrifterne blev under behørig pressedækning afleveret til borgmesteren, og vi afventer nu spændt, hvordan det borgerlige flertal vil stille sig til så massiv en opbakning.

Tove N. Pedersen
Skanderborg.

ÅRHUS - ATOMVÅBENFRI
KOMMUNE

Forslaget fra Kvinder for Fred.

I efteråret 1982 modtog samtlige medlemmer af Århus byråd en henvendelse fra Kvinder for Fred, som gik ud på, at Århus som atomvåbenfri kommune blev diskuteret i forbindelse med kommuneplandebatten.

Ni kvindelige byrådsmedlemmer gik sammen.

Tre kvindelige byrådsmedlemmer indkaldte alle kvinder til et møde for at diskutere, hvordan man bedst kunne følge Kvinder for Freds opfordring op. Resultatet blev, at ni byrådsmedlemmer (SF, VS og Socialdemokratiet) sammen stillede et forslag i byrådet om, at det skulle med i kommuneplandebatten.

Århus byråds reaktion.

Debatten i byrådet blev hed. Den spændte lige fra latterliggørelse til vrede - fra modstandernes side!

To mænd ville endog overhovedet ikke være i byrådssalen; men forblev uden for. vAlle mulige kneb blev taget i anvendelse for at sno sig uden om forslaget.

Sjovest var et forslag fra en venstrerådmand. Han havde i forløbet nægtet, at man overhovedet kunne -anerkende forslaget.

Der var imidlertid en afstemning, om forslaget overhovedet KUNNE diskuteres. Og det blev vedtaget.

Da han så fandt ud af, at der var flertal for at vedtage forslaget, ville han sende det til behandling i magistraten. (Magistraten er forsamlingen af rådmænd samt borgmester) .

- "Hvis det sendes til magistratsbehandling, så er det anerkendt som forslag", sagde borgmesteren.

Længe kørte debatten så formelt frem og tilbage. Men resultatet blev, at de borgerlige partier krævede behandlet i magistraten, om det overhovedet KUNNE behandles.

Vi har skrevet det udførligt for at vise, hvordan man vendte og drejede sig for at undgå overhovedet at tage stilling til selve sagen.

Hvordan gik det så videre?

Det gik hverken værre eller bedre end at det blev til et byrådsflertal, der støttede en fælles erklæring om Århus som atomvåbenfri kommune.

Og dermed valgte magistraten at de ikke yderligere ville behandle sagen.

Et flertal på 16 medlemmer ud af 31 har sammen skrevet under på det forslag, som vi her skriver i sin fulde helhed.

Vi foreslår, at kommuneplandebatten, som foregår i denne tid, OGSÅ indeholder en debat om Århus kommune som atomvåbenfri kommune, idet det ifølge kommuneplanlovens § 1 hedder:

"Det påhviler kommmalbestyrelseme gennem planlægning efter reglerne i denne lov - og inden for rammerne af lands- og regionplanlægningen - at bidrage til en udvikling i komnunen, der er gunstig for befolkningens trivsel."

Iden er ikke ny. Selvom der i dag kun findes en erklæret atomvåbenfri kommune, Nykøbing F., ser det anderledes ud i vore nabolande. Over halvdelen af de norske amter (fylker) har erklæret sig atomvåbenfrie.

49 norske kommuner er atomvåbenfrie zoner. I England, hvor denne proces startede for to år siden, da byrådet i Manchester erklærede byen som atomvåbenfri zone, er der i dag 180 atomvåbenfrie kommuner. Holland har 85, Vesttyskland har 4 og Australien 5 atomvåbenfrie kommuner.

Denne kommunale form for principiel protest imod våbenkapløbet er et vigtigt bidrag til at skærpe debatten om oprustningen og øge de politiske og psykologiske omkostninger for oprustningens tilhængere.

Krigen forberedes i fredstid.

Krigen forhindres også i fredstid.

Mange hilsener

Inge Lunding
Kvinder for Fred

Lone Hindø
byrådsmedlem (SF)

Kampagnen Stop Atomraketterne.

D.27.10.82 skriver Jørgen Dragsdahl i Information om mødet i Paris, hvor de førende europæiske fredsbevægelsers vedtog aktionsplanen for 83. Den blev vedtaget at skulle rette sig både mod de nye vestlige raketter og de sovjetiske SS-20'ere. Samtidig besluttede man, at selvom aktionenerne er rette mod raketterne, så skal kampagnen i sit informationsmateriale berøre fredsbevægelsernes politiske mål, som bl.a. er støtte til oppositionsbevægelserne i østeuropa og andre områder, som supermagterne undertrykker.

(Hvad gør vi i den forbindelse med Bodil Honorés gode forslag?) J.D. skriver videre, at planen nok vil skabe problemer i Danmark, hvor Samarbejdskomiteen næppe vil acceptere de lagte retningslinier. Og deri fik han faktisk meget ret. Hvorfor lader vi os ureflekteret trække rundt med? Stop atomraketterne-kampagnen er ensidig.

Hvis I i de enkelte køkkengrupper føler, at jeg undervurdere jeres evne til selv at tage stillihg med dette indlæg, så håber jeg meget, at I har ret'

Hvem redigerer Køkkenrullen
hvornår?

Bøtten er vendt. Et stort antal køkkengrupper har nu redigeret Rullen. Der er også mange grupper, der endnu ikke har meldt sig frivilligt.

Det beder vi jer gøre hurtigst muligt til den gruppe, der redigerer næste gang!

Som I ved, besluttede landsmødet, at hver gruppe redigerer 2 numre, det er enklere.

Redaktionen går nu videre til:

Holstebro
Skanderborg
Østfyn
Ålborg
Virum
Lyngby
Odense
Jægerspris
Norddjursland
Vesterbro
Ballerup
Langeland

I kan selv tælle frem og regne ud, hvornår det er jeres tur. Såfremt en gruppe ønsker at bytte plads med en anden, bedes det meddelt til den til enhver tid siddende redaktion. Enhver gruppe, der endnu ikke har redigeret og ønsker at gøre det, melder sig til redaktionen og får reserveret en "plads". Nye redaktionsgrupper går forud for tidligere.

Redaktionen tager automatisk selv kontakt til "efterfølgerne" eller opsporer nye, så vi altid er sikre på, at kontinuiteten holdes. Hvert nummer skal indeholde, hvem der redigerer de 2 næste gange.

Bodil.

Dialog om fred mellem sovjettiske og amerikanske fredsarbejdere.

I februar og marts 1983 har 16 danske byer taget imod tilbud fra "Kristne for Nedrustning" om at arrangere fredsmøder, idet organisationen havde inviteret to amerikanske og to russiske fredsvenner til at lægge op til debat og spør gsmål.

Den ene russiske repræsentant blev nægtet indrejsetilladelse, og udenrigsministeren har ikke villet give en forklaring.

Kvinder for Fred på Vesterbro tog imod udfordringen til at arrangere et møde søndag d. 20.feb. om aftenen. Om eftermiddagen samme dag blev det første fredsmøde holdt på Diakonissestiftelsen med 150 deltagere.

Til vort møde om aftenen kom 15...

Det er synd for alle jer i grupperne i og omkring København, at I ikke kom. Invitationerne var sendt ud til køkkengrupperne 14 dage før mødet.

Jeg går ud fra, at I har læst referater fra pressemøder i dagbladene om hovedindholdet i deres indlæg, hvorfor jeg kun vil referere lidt fra debatten.

Alle 3 repræsentanter fandt, at fredsbevægelserne i Europa var den inspirationskilde, de byggede på, og hertil bemærkede Victor Petluchenko, provst i den russisk-ortodokse kirke, at han også er europæer, og at spørgsmålet viste, at vi tænker på Vesteuropa og ikke hele Europa, og det gør vi vel???!

På spørgsmålet om, hvordan det opleves at blive mistænkeliggjort, f.eks. at blive antaget for at være kommunist, for at være med i et arbejde, der er betalt af Sovjet, svarede Caroline Canafax, der er næstformand i USA's Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed", at hun ikke lod sig påvirke. Når hun samler underskrifter, har hun mødt folk, som har stillet sig op ved siden af, og advaret dem, der ville skrive under med, at de nu blev registreret som kommunister. Hver gang har det dog vist sig, at netop den aggressive modholdning har givet endnu flere underskrifter.

Det samme har Peter Herby,der er tilknyttet den katolske kirke i Washington, oplevet.

Victor Petluchenko har ikke i Sovjet mødt en modstand eller mistænkeliggørelse, der minder om den beskrevne. - Alle kirkelige og ikke-kirkelige fredsbevægelser arbejder sammen, sagde han.

Sådanne indlæg - samt et fra sa salen med opfordring til at tænke over, hvad vi vil gøre, når freden og nedrustningen er en realitet,- gav stof til eftertanke. - Blot synd, at ikke flere benyttede sig af lejligheden til at være med og give endnu større perspektiver i debatten.

Grethe Møller og Lis Føltved
Kvinder for Fred, Vesterbro.
(forkortet)

Vær i god tid!

KvInder for Fred er aktIve over hele landet, og vi kan hurtigt kontakte hInanden via telefonkæden. Har en køkkengruppe et større møde, er det klogt at fortælle om det i god tid og gerne i Køkkenrullen inden mødet.

Det sker desværre alt for tit, at man er for sent ude.

Meddelelsen om fredsdebatten søndag d. 20. februar arrangeret af Vesterbrogrurpen kom først frem til Den Blå, d. 10. februar. Altså for sent til, at andre køkken-grupper kunne blive orienteret gennem Køkkenrullen.

Prøv at være lidt tidligere ude med oplysninger i Rullen og dermed også til andre Køkkengrupper!

Fint ville det også være, hvis alle huskede at datere deres breve, så det ikke er poststemplet, man skal se efter, når posten skal sorteres.

Kærlig hilsen fra
Redaktionsgruppen.

Kvinder for Fred på Østfyn opfordrer alle til at boykotte køkkenredskaber og husholdningsudstyr, som er fremstillet på fabrikker, der laver rustningsudstyr.

Der kan rekvireres plakater og foldere hos:

Marianne Nissen
Granvej 119
5540 Ullerslev
tlf 09 35 22 80

og

Birgitte Novrup
Fåredammen 14
5300 Kerteminde
Tlf 09 32 31 83

KVINDER FOR FRED PÅ ISLAND

En gruppe på 27 kvinder i Reykjavik fra alle de politiske partier i Island har planer om at holde en konference i marts/april med alle de islandske kvindeorganisationer (ca 300), hvortil man bl.a vil invitere Alva Myrdal.

På konferencen vil man diskutere dannelsen af en islandsk "Kvinder for Fred" organisation.

Adressen er:

Kvinder for Fred
Hallveigarstödum
101Reykjavik
Island

AALBORG-GRUPPEN meddeler:

Vi arbejder på at lave bil-bagrude klistermærker ud fra vor lille mærkat, måske dog med en anden farve baggrund.

Vi vil gerne have tilsagn fra helst alle køkkenerupper, som vil aftage klæbemærkerne, om hvor mange I regner med at kunne sælge. Så kan vi kalkulere med det og få trykt i store partier. Prisen kommer nok til at ligge på 10 kr pr stk for at vi kan penge til yderligere oplag.

Send bestillinger til:

Birgit Horn
TegIværksvej 10
9362 Gandrup

MEN HUSK DET NU! !

Greenham Common ånden.

Den oplevede vi endnu engang i Gladsaxe d.2.marts, vi, der var derovre d.12-13.Dec. og 100 nye. Det er en engelsk ånd, tror jeg, men den passer til Kv.f.F. som vi prøver at være fortsat. En selvbestemmelse, en given plads - space- for argumenter og aktiviteter, der rummer hele registeret af fornuft og følelser.

Det blad på 32 A-4 sider, vi kunne købe for kun 10 kr, da de var her, er et under af sprudlende inspiration og alvor og problemer i tekst og tegninger på billigste papir og fototeknik.

Lån det hos hinanden, kopier det, hvis det kan lade sig gøre og lad os tage eksemplet op.

Vi prøvede at gøre noget i den ånd, da vi - en gruppe på 9, der tog turen derover sammen - arrangerede en 24-timers fredslejr ved den engelske Ambassade d. 14.-15. februar.

l har måske læst om det - vi havde det held, at politiet kom og arresterede 3 af vores kvinder - i stil med deres engelske kollegaer - så kom det i avisen med mere end en lille notits.

De påstod, at vi trængte os ind på ambassadens grund med vorees løbesedler, mens vi helt klart stod ved en fodgængersti til Østerport statio, afgrænset fra ambassaden. De 3 blev tilbageholdt i 4 timer, fik fjerent alle personlige ting, ventede i små rum, fik skrevet rapport, før de kunne gå med løfte om at få en bøde. De 3 var oplivede af begivenheden. De havde taget en diskussion op med ordensmagten om borgernes rettigheder, så de vagthavende politifolk måtte have en pause til i fællesskab at klare spørgsmålet, og give kvinderne ret i deres argumenter!

Ellers var det selfølgelig en kold og lang nat, til vi kunne pakke sammen kl 6 tirsdag morgen.

Og vi fik mest kontakt med "Tordenskjolds soldater", ca. 500 - ikke med vores modstandere, som vi havde håbet på med vores gadeaktion.

Hvor gemmer de sig henne, de aktive atom-tilhængere? Kan I få dem frem? De må jo være her med deres anti-kommunisme som eneste argument.

Provokationer

To piger blev anholdt udenfor den engelske ambassades område, da de delte ud løbesedler til støtte for kvinderne i Greenham Common. Jeg talte lidt med den ene af dem efter at hun kom tilbage tre timere senere.

Hun skulle lige til at stille sig på en ulovlige side af gaden med en ny stak sedler. Det hørte med til hendes livsfilosofi at provokere politiet, fortalte hun.

Jeg kan godt li' en lille uskyldig provokation til at markere mine synspunkter. Men jeg tror næppe vi tjener fredssagen ved at stå på dårlig fod med politiet, som trods alt kun gør hvad de har fået besked om. Det vil hindre os i at opnå tilladelser i næste omgang.

I Guardian Weekly 27. 2 skriver vor ven Peter Watkins om "Afvæbning af fredsbevægelserne":

"Greenham kvinderne har indtil nu vræet en pludsfaktor for Nej-til-atomvåben kampagnen, ifølge Gallerup-undersøgelserne. Det kan hurtigt ændres efter hånden som de stadigt oftere griber til civil ulydighed."

Jeg vil foreslå, at kampagnelederne ved vores fremtidige arrangementer får myndighed til at forhindre sådanne episoder selv om de skaber godt sttof for visse deleaf dagspressen.

Hvad står vi for internationalt?

Sommerseminar på Ålandsøerne måske, stod der i nr.2.83.

Samtidig fik jeg opfordring til at deltage i en Nordisk Sikkerheds- og Nedrustningskonference d.16-1S.9 83.

Konferencens initiativtager er Finlands Fredsforbund, der har benvendt sig her i landet til Nej til Atomvåben og til Norges Fredslag og Sveriges Freds- og Skiljedomsförening.

Så er vi der igen. Skal jeg nu på gruppe-plan: Kvinder for Fred, Vesterbro deltage, eller vil det være umuligt at forklare i det forum, så jeg ligeså godt kan gå ind for at tegne Kvinder for Fred Danmark? Er det den blå køkkengruppes opgaver? (Jeg er ikke medlem af den blå nu.) Er det en opgave som en af de andre grupper meget gerne vil have?

Det indebærer nogle formøder, også rejser vedr. planlægning, og så selv konferencen i Stockholm.

Formålet med konferencen er at behandle spørgsmålet om, hvad vi i Norden kan gøre med hensyn til nedrustning og sikkerhedspolitik for at fremme skabelsen af en verden i positiv fred andre ord, ikke bare fravær af krig. Sådan står der i de tilsendte papirer og m.m.

I Vesterbrogruppen er vi 2Lis Føltved og deg - der godt vil dække de opgaver, men vi ser da helst, at det bliver på alle K.f.F. gruppers vegne.

Planerne om Ålandsø-seminaret skulle vel ikke berøres af en Nordisk Sikkerheds- og Nedrustningskonference, 3 mdr. senere,

Det er noget andet - og vigtigt at samle kvinder fra Norden og Sovjet og USA, end at sidde og skrive alle de smukke ord, i konferencesprog- men alle trin tæller, mener jeg, og det er så forbandet vigtigt alt sammen, så når vi bliver spurgt om fremtiden, må vi også være der, mener jeg.

Hvad mener I rundt omkring.

Skriv eller ring til:

Louise,
Suomisvej 1.
1927. Kbh.V
01/ 3713 80.

Hvad forventes af KFF på landsplan?

Grupperne har givet udtryk for, at de er tilfredse med organisationsformen, som den er nu. Og det går også udmærket på det lokale plan.

Jeg var imidlertid til stede som repræsentant for Fremtiden i vore hænder ved et møde 21. februar, som Nej til Atomvåben havde inviteret til i god tid.

Der var ikke meldt afbud fra Kvinder for Fred.

Og man kunne tydeligt spore blandt de andre deltagere en vis opgivethed med os. Hvor længe vil de tage os alvorligt, hvor længe vil de fortsat regne med os? Vi repræsenterer jo altid kun os selv og vor gruppe.

Jeg vil foreslå, at vi på næste landsmøde vælger tre-fire talsmænd, og at vi bevilger dem et ordentligt rejse- og opholdshonorar. Vi får heller forhøje vor årlige gruppeafgift til fonden .

Dette må iøvrigt gerne drøftes ved regionsmødet 23.4 i Gladsaxe.

Mødet i NtA drejede sig om en Nordisk sikkkerheds- og nedrustningskonference i Stockholm 16.-18. septemebr. Forslaget kom fra Nordisk Fredsforum, som vi er tilsluttet.

NÅR NOGET TRUER

Der opstår daglig situationer, hvor vi er mange, der tænker: stop! - Nu kan jeg ikke mere.

Politiken, Information, TV-avisen eller et andet af de (utallige) nyhedsmedier, vi benytter os af, - alle bringer de afskrækkende, negative, angstfremkaldende reportager fra det "virkelige" liv. Der er naturligvis holdningsforskelle hos disse nyhedsbudbringere, men historien, branden, der er gået røg af, det er den samme. I hvilket land, der end har været blodsudgydelser: Historien når os. Verden er ond, ja, har altid været det, og vores hjerner kan slet ikke forholde sig til det tekniske vidunder, der har gjort det muligt for os indenfor 24 timer at holde os løbende underrettet om alverdens lidelser.

Derfor, man nødsages til at slå sig til ro. Det hele opfattes som lokale fænomener: nogle indere myrder nogle andre derboende indere. I Afrika begås tilsvarende ugerninger, for slet ikke at tale om den allerede nu "gamle" massakre i flygtningelejre i, - ja, hvor var det nu? - Ærlig talt, vi har det jo meget godt her, hvad vedkommer den grusomhed os?

Det gør den!

Af nøjagtig samme grund som altid: Ofrene er mennesker som vi: børn, unge, voksne, mødre fædre og bedsteforældre. De har levet af en anden mad end vi, efter andre traditioner, fortolket kærlighed, fællesskab og familiebindinger anderledes end vi nordboere, men deres ret til ikke alene at opretholde livet, men også tilliden til det er den samme som vores. - Nej, grusomhederne har muligvis ikke ændret sig, men vores m8de at forholde os til dem har!

Vi er blevet "forvænt" med alle disse reportager og billedgengivelser af alt det derudefra. Vi har i så lang tid kunnet holde det fra døren.

Nu må det høre op!

Det er med denne "hærdningsproces" in mente, at en over skrift som følgende skal læses:

»USA tror på sejren i en Atomkrig.«

(Politiken 18/1-83)

Set i en studs harmes man, endnu en angstrækkende information.

Men det må siges, at typerne i overskriften er af den størrelse, en sådan "nyhed" har krav på, placeringen af artiklen er ligeledes rimelig (sektion 2, s. 2) og ordvalget svarer til det, artiklen beskæftiger sig med.

Altså endnu en af disse" verden-er-ond"-informationer, vi må lære at udholde? - nej!

Harmen, fornemmelsen af det anstødelige, det opsigtsvækkende er reel nok, årsagen skal blot søges andetsteds. Nemlig i den bekendthed, den indforståethed, den tilvænning til ikke alene ordene, men til ordsammenstillingen og dermed til betydningen af indholdet, som tillægges os læsere;

Vi har nu overskredet risikodebatten, vi har adapteret tanken om atomkrig, vi er nu i næste fase: Hvem bliver sejrherre?

Kort sagt, Skruen strammes. Vi, taberne af en sådan krig, forledes gennem sproget til at opfatte denne risiko som uafvendelig. Mens vi i småtingsafdelingen stadig fumler med "hvis", er man nået frem til "når"!

Nu skal Politiken ikke stå alene som repræsentant for sådanne meningsforvitringer. Medio februar annonceredes om morgenen i radioen en udsendelsesrække: "Den 3. verdenskrig" Indslaget krydredes af smagsprøver på programmet.

Min, - i den sammenhæng hærdede datter så op fra sin youghurtskål og spurgte: "jamen, skal der da væere krig?" Vi, der mener, at tanken om fred er båret af andet end smukke, naive, frustrerede og urealiserbare drømme, må nu gøre os klar over eksistensen af en ny "vindmølle" at bekæmpe: sprogbehandlingen af disse for os alle så vitale emner: Krig, terror, atomanlæg, nedstyrtende raketter m. meget mere.

Ord, som fare, risiko, dødsofre, massakre, tilintetgørelse og vold benyttes overfor os efter samme principper som reklamebranchens:"Bank det ind ved idelig gentagelse, - til sidst køber de det!" Vi må ikke lade disse gloser glide så mekanisk ind på "lystavlen", at det nærmer sig en legalisering af disse onder.

De kan ikke (alle) fjernes med et snuptag, hverken af "naive" kvinder, kloge mænd eller andre tænksomme væsner. Men, - vi skal ikke forledes til at tro, at fordi ordene er, så er konsekvensen af dem også!

Informationen om faren er nødvendig, for at vi ved, hvad vi skal forholde os til. Vi må vedvarende snakke om risikoen, men vi må ikke acceptere truslen som et fait accompli, for derved fratager vi, ikke kun os selv, - men især vores børn troen på og trygheden ved en fremtid for os alle.

Dorette Solten.

Dueposten

Fra brevbunken indkommen til Kvinder for fred siden sidste nummer af Køkkenrullen er der hentet en del, som er bragt andet sted i dette nummer.

Fra den øvrige del at posten kan nævnes:

Indbydelse til konference i Wien 6.-9.februar.

Konferencen var arrangeret af enkeltpersoner, som har søgt sammen i en international gruppe. Repræsentanter fra Vest og Øst, USA, Canada og Sovjet. Indbydelsen kom expres til Janne Houman personligt d. 30.1. Janne kunne ikke deltage.

Indbydelse til landssamling for Kvinder for Fred i Norge 12-13. marts.

Vi har takket, men kan desværre ikke komme.

Indbydelse til Nordisk Sikkerheds- og Nedrustningskonfere 16.-18. sept. i Stockholm.

Interesserede køkkengrupper kan få kopi af papirerne fra Den Blå.

og

TAG MED - TAG MED - TAG MED

til Konferencen for europæisk Atomnedrustning, END, i Vestberlin.

Afgang Århus sidst på dagen d. 11.5 (dagen før Kr. Himmelfart.) Opsaml. sydpå. Retur i DK engang søndag nat.

PRIS: Bussen fyldt 260 kr. Ved 30 personer 300 kr. Selve konferencen kst 50 DM.

Programmet lyder meget spændende. Tolk på. Lørdag er der osse aktiviteter ude i byen. Kan lige nå at deltage i demonstration inden vi vender næsen hjemad. Privat indkvartering. Berlin beder om, så tidligt som muligt at få navne på deltagere, (så sendes indkvarterinsadresser) vores ønsker m.h. til arb. grupper/emner.

(Men det blir svært at vælge) Altså - jo tidligere tilmelding desto mindre kaos og bøvl - både i Berlin og Sdr.jyll.

Flere oplysninger ved Helen. Chr.-feld eller Gertrud, Vojens (se telefonlisten)

Hele programmet osse fra: END,
Zietenstr. 1,
1000 Berlin 30,
TIf 0094930 2611392