Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 1983

Side 3

Fra Kvinder for Fred i Holland har vi modtaget følgende
opfordring
.

Brev til Mrs. Reagan og Mrs. Andropov.

FORMÅLET: TUSINDER AF MØDRE OG BEDSTE­MØDRE SENDER PÅ SAMME TID ET BILLEDE AF DERES BØRN ELLER BØRNEBØRN SAMT ET BREV TIL MRS. REAGAN OG MRS. ANDROPOV.

På samme tid, mandag den 16 maj om eftermiddagen før kl. 17.00, skal alle de kvinder, der vil deltage i aktionen, poste et brev med et billede af deres børn eller børnebøen samt et følgebrev. Omkring pinse ankommer alle disse breve i Moskwa og Washington.

Og igen er opmærksomheden rettet mod den kendsgerning, at mange mange mennesker stræber efter fred.

På Kvinder for Fred's vegne
c/o Ringweg 82
4486 BK COLIJNSPLAAT
The Netherlands

(For yderligere oplysninger ring Holland 01199 546)

ADRESSERNE:

Mrs. Reagan
c/o White House
Washington.
U.S.A.

Mrs. Andropov
c/o Kremlin, Moscow
U.S.S.R.

De hollandske kvinder har desuden et forslag til følgebrevets indhold. Det lyder som følger.

Dette er et billede af mine børn/børnebørn. Jeg vil bede Dem, som kvinde og mor, gøre alt hvad der står i Deres magt for at overbevise Deres mand om, at der må blive fred på jorden.

Som civiliserede mennesker kan vi ikke længere have forestillinger om tilintetgørelse.

Der har været for megen lidelse i menneskehedens historie. Det er mere end nok.

Lad vores og jeres børn leve på jorden i lykke og frihed, uden frygt, med respekt for hinanden som mennesker. Det er derfor vi er på jorden.

Med fredelig og moderlig hilsen,

Navn, Adresse.

Kvinder uden børn kan sende et billede af deres naboers eller slægtninges børn.

Vi har hermed givet ideen videre.

Side 4-5

Side 5

Kvinder for Fred: Meta N. Ditzel

Meta N. Ditzel

Kampagnen mod Atomraketterne

Side 6

Side 7

Side 8

Fredstræf 83

  1. Fr.havn-Ålborg/Hadsund/Mariager/Randers/Silkeborg
  2. Esbjerg/Skjern/Holstebro/Viborg/Silkeborg
  3. Thisted/Skive/Viborg/Silkeborg
  4. Flensborg/Haderslev/Kolding/Grindsted/Silkeborg
  5. Nykøbing F/Rudkøbing/Svendborg/Assens/Middelfart/Vejle/Silkeborg
  6. Næstved, Slagelse, /Korsør/Odense/Middelfart/ Silkeborg
  7. Kbh./Roskilde/Jyderup/Kalundborg/Juelsminde/Horsens/Silkeborg
  8. Helsingør/Hillerød/Hundested/Grenå/Ebeltoft/Århus/Silkeborg.

Side 9

Mere om Kvinder for Fred

I "Rullen" nr. 2,83 er spørgsmålet om K.f.F.s organisation taget op af den blå køkkengruppe på baggrund af svar fra 20 grupper. Hvem er vi så? Hvor mange medlemmer har I, spørges der? Det vides ikke, må jeg svare - 40 x 10 aktive medlemrrer? Det er grupperne som en enhed, der tæller - 40 medlemsgrupper. Hvad laver I? Så kan jeg svare med de store bedrifter: underskriftsindsamlingen i 1980, Parisermarchen i 1981, Ruslandsturen i 1982, - men det dækker jo ikke.

Vi er - som skrevet står i nr. 2/83 - grupper, der, under den kendte, brede parole, selv bestemmer, hvad vi tager del i, skriver under på, tager initiativ til. Vi laver således de meget forskellige ting, som vi kan finde på - og fortælle om i Køkkenrullen.

Det indebærer, at vi skal sætte os i kontakt med aktiviteter, vi læser, hører om hver for sig som gruppe og underskrive os med Kv.f-F., Vesterbro, Holstebro eller hvor vi nu hører hjemme.

Vores gruppe: Vesterbro, har tilsluttet sig raket-tidende, raketavisen og landskampagnen: stop Atomraketterne. Livet skal fortsætte. Men dermed er andre i K.f.F.-grupper ikke med i de udsendelser, der forekommer. Hver gruppe for sig må tilmelde sig landskampagnens kontor: Thorsgade 79, 2200 Kbh. N - tlf. (01) 83.01.45. Giro: 8 22 72 68, for at være med i 1983's hovedopgave: at stoppe opstillingen af de "moderne" raketter i England, Italien, Tyskland, Holland, Belgien i 83-84. Send 100 kr. til ovennævI;te adr., så modtager I rakettidende 1 x mdl. i 1983 og dermed bunker af ideer til opgaver, der trænger sig på, fra helt enkle, uprætentiøse opgaver - som at dele husstandsavisen ud - det er en engangsavis til alle, mens rakettidende er et internt meddelsesblad - til store fællesopgaver, som påske-marcher, 4.maj-lotusblomster m.v. Det skyldes jeres egen misforståede passivitet, hvis I føler jer udenfor vedr. landskampagnen.

Louise.

Greenham Common

Da vi hørte om højesteretsdommen mod kvinderne fra fredslejren ved Greenham Common, besluttede vi, at vi ville støtte dem, og samtidig gøre den britiske offentlighed og de britiske myndigheder opmærksomme på, at vi er mange, der står bag deres indsats. Vi har samlet 574 underskrifter på følgende brev til højesteretsdommer Croom-Johnson:

I Danmark har vi med respekt fulgt den indsats, kvinderne ved Greenham Commonhar ydet for at forhindre opstillingen af atomraketterne.

Derfor protesterer vi herved overfor de britiske myndighe der mod, at denne indsats betragtes som en kriminel handling af Højesteret i London.

Brevet er desuden sendt til nogle engelske aviser, til Newbury byråd og til fredslejren. Vi prøvede at starte telefonkæden, for at få andre med.

Lykkedes det?

Nu er vi i gang med at samle penge ind.

Elisabeth Espersen og Inge Lunding,
Kvinder for Fred, Århus

Prisen for et medlemsskab af støttekredsen + 10 nr. af Køkkenrullen stiger pr. 1. maj til 80,- kr. pr. år (porto etc.)

Side 10

Nyt om bøger og pjecer

Danske læger mod kernevåben har udarbejdet en pjece, der hedder: "Medicinske Konsekvenser af Krig med Kernevåben".

Pjecen koster 20 kr og kan rekvireres på:
Lægeforeningens Forlag
Esplanaden 8a
1263 Kbh. K
01) 385500

Helen Galdicott har lavet en pjece om sammenhængen mellem A-kraft og A-våben. Pjecen hedder: "om å skjære smør med motorsag" .

Pjecen kan bestilles fra:
Kvinneverkstedet SFINXA
Kvinnehuset
Rådhusgata 2
Oslo 1

Ny bog: Toni Liversage: "Den 3. verdenskrig - kan vi forhindre den?". Pris 98, - kr.
(Jvf. artikel i "Samvirke" 4/83.).

Side 11

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1983

Til næste nummer af Køkkenrullen