Køkkenrullen nr. 5, 1983 |
Side 3Nyt fra Virum Gruppen . . . Der er sket en hel del her: 12.3. havde Frederikke (Juncker) en bredt anlagt kronik i "Kristeligt Dagblad": "Lad os bruge den udstrakte hånds taktik." Mange væsentlige og aktuelle emner bliver berørt mellem de to supermagter. Et enkelt forkortet citat som følgende: "Vi meldte os ind i Nato i 1949 under den udtrykkelige forudsætning, at det var en alliance til forsvar for vor livsform og voreværdier og drømte dengang ikke om, at vi skulle kunne starte en angrebskrig. Reagan presser på for at 100 MX missiler skal bygges og udplaceres. De er intet værd i deres baser, kun hvis de affyres inden et russisk angreb. Fristelsen vil være overvældende i en akut situation. Gennem vort medlemsskab af Nato vil vi stiltiende godtage en sådan beslutning". Rekvirer selv avisen. Den 13.4. havde vi en aften i "Virumhallen" med "Danske læger mod Kernevåben" repræsenteret ved lægerne: Morten Christy og Johan Kjærgård samt major P. Lemonius fra civilforsvaret i Farum. Emnet var: "Kan vi overleve en Atomkrig'?" Oplægget var hovedsagelig fra D. l. m. Kernevåbens pjece: "Medicinske konsekvenser af krig med Kernevåben". Mødet (deltagerantallet var pænt) startede med en film, hvor overlevende fra Hiroshima fortalte om deres rædselsfulde oplevelser og deres egne lidelser med utallige operationer indtil dato. Pjecen beskriver kort fortalt om en 75 kg tons bombes kolossale ødelæggelser midt i København og omegn. Den efterfølgende diskussion varede i 2 timer. Prøv selv at få fat på foredragsholdere fra "Danske læger m. Kernevåben", de findes over hele landet. - Endvidere kan jeg stærkt anbefale den amerikanske forfatter Jonathan Schell's bog: "Jordens Skæbne". - Den udkom i 1982 og blev en kæmpesucces i Amerika. Samme år blev den oversat til dansk med forord af Villy Sørensen. Bogen er en uhyre vægtig appel til os alle om at vågne op ved sine indtrængende psykologiske beskrivelser indenfor det menneskelige spektrum. Så kan jeg til slut nævne et indlæg i "Kristeligt Dagblad" den 14.4. med titlen: "Vanviddet er over os". Hovedindholdet her er en omtale og anbefaling til læsning af den føromtalte pjece "Medicinske konsekvenser af krig med Kernevåben". Johanna Tarp |
|||
Side 4Fredstræf 83 10. til 17. juli Igennem de seneste år har den danske fredsbevægelse været på mange vandreture bl.a. til Paris og Moskva; vi har været til kæmpedemonstrationer i Bonn og G6teborg og mange andre gode og nyttige aktiviteter. Tiden må nu være inde til at kalde til samling i Qanmark. Fredstræf 83 er et forsøg på at skabe et større samlende fredsarrangement, der i kraft af sin karakter og indhold kan samle rigtig mange fredsvenner under paroleme: NEJ TIL NATOs RAKETBESLUTNING, Silkeborg den 14. til 17. juli. Festivalen vil være tre dage, der sprudler af fest, glæde og fredsengagement. Festivalen vil danne et modstykke til krigen med dens angst, død og massedestruktion. Lad flertallet komme til udtryk! Fra søndag den 10. til torsdag den 14. juli vil det ganske danske land blive gennemcyklet af raketmodstandere. (Se ruterne på forsiden). Igennem de 4-5 dages cykelmarcher vil det stadig voksende flertal komme til udtryk. Overalt hvor cykeldemonstrationerne ankommer, skal de indgå i lokale . arrangementer og happenings f.eks. på torve, i boligkarreer, ved turiststeder, militærdepoter osv. Cykeldemonstrationen vil give et skub til byrødderne. for at få erklæret kommunerne A-våben-fri. Den vil kunne give et fremstød for den lokale fredskomite og bruges overfor lokale folketingsmænd og -damer. Indkvartering under cykeldemonstrationen vil foregå på skoler o.lign. Der vil blive organiseret mad, som kan købes i overnatningsbyerne. Vi beklager den dårlige kvalitet i sidste nr.'s dækning af FREDSTRÆF-83.Vi gentager her de 8 cykel-ruter:
Du kan få kontakt til din lokale fredstræf-83-gruppe ved at henvende dig til: Kontakt: Sekretariatet for Fredstræf-83 |
|||
Side 5Seminar om fred og feminisme Vi er nogle kvinder fra kvindebevægelsen, som i disse år er søgende og i tvivl om, hvor vi kan bruge os selv og vores kræfter bedst. Nogle af os er gået ind i arbejdet i Kvinder for Fred, Nej til Atomvåben og andre organisationer. Andre er blevet stående udenfor. Hvorfor arbejder vi ikke selvstændigt med spørgsmålet om fred i kvindebevægelsen - Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse? Det er et af de mange spørgsmål vi gerne vil diskutere og det er grunden til, at vi afholder et 1-uges seminar på Skrækkenborg Kvindekursussted på Langeland om Fred og Feminisme. På seminaret vil kvinder, der er aktive i fredsarbejdet gennem oplæg informere om den aktuelle situation og om fredsorganisationernes arbejde og strategi. Kvinder fra Greenham Common vil deltage i seminaret, og kvinder der har deltaget i ikke-voldstræning vil instruere i og diskutere betydningen af en ikkevoldelig grundholdning og aktionsform. På denne baggrund skal vi diskutere og konfrontere forskellige holdninger og synspunkter med hinanden, diskutere de forskellige kvindebilleder og -utopier vi lever, arbejder og aktionerer udfra. Målet er, at vi finder frem til, hvordan vi kan gå aktivt ind i fredsarbejdet på et feministisk grundlag. Tid: 24.-31. juli Pris: 850 kr. Skrækkenborg Kvindekursussted Berit Ås kommer til Århus Den 19. juni har Berit Ås sagt ja til at medvirke ved en fredsgudstjeneste i Åbyhøj kirke. Hun vil give et oplæg om fredsbestræbelser ved den efterfølgende debat i sognegården. Kvinder for Fred er medarrangører. Det lå lige for, da kirkens sognepræst, Lis Bisgård, selv er med i Kv.f.F.. Vi vil på denne måde prøve at få udtrykt nogle af de tanker Dorothe Sølle-læsning i den forløbne vinter har - ja, jeg kan roligt sige overvældet os med. Århus teaterakademi medvirker og en freelance-medarbejder ved DR vil optage fredsgudstjenesten m.m. SNU har givet 2500 i tilskud! Det vil ikke være for meget at kalde Berit Ås for fredsforsker. Jeg husker tydeligt en artikel fra da hun blev 50, hvori hun erklærede, at fra nu af ville hun vie resten af sit liv til kvinderne og freden! Vi håber, der kommer fredskvinder fra nær og fjern. Atomvåbenfrie zoner Der må vist være mange grupper, der har reageret positivt på telefonkæden, om kommuner har lov til at debattere spørgsmål om atomvåbenfri zoner på lokalt plan, da "sagen" allerede er avanceret fra onsdagsspørgsmål stillet af Lisa Mathiasen, S, og Ebba Strange, SF, til forslag fremsat i Folketinget. Vi vil løbende holde Køkkenrullen informeret, hvis der fremkommer noget nyt, som dagspressen i almindelighed ikke dækker. |
|||
Side 6Fred Folkelighed og Kirke I Ryslinge afholdes 2.-4. sept. et stævne med titlen: Fred, Folkelighed og Kirke. Stævnet skal være ramme om en bred og åben drøftelse af spørgsmålet om et folkeligt og kirkeligt ansvar for Fred og Nedrustning. Atomtruslen og oprustningen har fremkaldt brede folkelige bevægelser både i Danmark og i udlandet, og endnu flere mennesker er foruroligede. Mange er kommet til den overbevisning, at Fred og Nedrustning ikke kan sikres af eksperter, ved magtspil eller politisk-taktiske forhandlinger, - men den kræver et bredt medansvar fra almindelige mennesker. I stigende grad er det blvet klart, at dette medansvar for Freden også har med livsholdninger og etik, og med tro og håb at gøre. Stævnet skal tjene til at drege spørgsålet om et folkeligt og kirkeligt anvar ind i debatten om Fred og Nedustning. Det skal bidrage til at afklare de holdninger, der ligger bag fredsarejdet og derefter til at fremme en debat, der er fri for forenklinger og billige slagord. I andre land -f.eks. Tyskland, Holland og USA er kirkefolk eller kirkelige grupper hovedkraften i fredsbevægelsere. Dermed har de fået en vidde og et perspektiv, der rækker ud over det dagsolitiske og det partipolitiske, og det har hjulpet dem til at undgå at gå til politisk kævl. I Danmark har initiativer fra kirken været sparsom. Men også her spørges i kirkelige grupper, blandt almindelige kirkegængere og i brede dele af fredsevægelserne om ikke kirke og kristenom har noget at sige om Fred på Jorden noget om verdensfred og nedrustning. Man spørger om ikke kirken har noget at sige. Noget, som man ikke kan sige sig selv. Noget om ansvar for denne jord, som mennesket er sat på. Det er meningen på stævnet at drøfte om kirke og kristendom har noget at sige om Fred på Jorden. Stævnet henvender sig til alle, der er interesseret i en åben drøftelse af disse spørgsmål. Indbyderne håber på deltagelse af folk, der er engageret i folkeligt og kirkeligt arbejde på alle planer, folk, der arbejder med ungdoms- og oplysningsarbejde, lærere, højskolefolk, menighedsrådsmedlemmer, presse- og mediefolk samt hvem som helst, der føler, at disse spørgsmål er påtrængende. Indbyderne er: Arne Bugge, domprovst Kaj Bollmann, præst, Leif Hjernøe, forfatter, Elsebeth Jensen, stud. theol., Ole Jensen, domprovst, Theodor Jørgensen, professor, Rex Schade, højskolelærer, Bente Solvang, væver, Niels Thomsen, frimenighedspræst. Deltagerne betaler udelukkende for maden (forsamlingshusets priser er rimelige). For fjerntboende kan der muligvis ydes rejseudligning. Privat og sovesals-indkvartering bliver gratis. Stævnet har fået tilskud fra SNU (det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg), og det praktiske arrangement varetages af Midtfyns Fredsgruppe (Nej til Atomvåben). Oplysninger kan fås hos: Niels Thomsen 09) 67 10 95 Ang.: Fredsmarch-83 Oslo- Det er nu blevet oplyst, at Oslo-Washington ikke er et "Kvinder for Fred"-arrangement, og der er tvivl om, hvilke fredsorganisationer, der støtter den. Her i Danmark er det ligesom i Norge enkelt-personer, der står for marchen. Kontaktperson i DK: Dagmar Fagerholt |
|||
Side 7Verdensforum for Fred og Liv i Prag Ovennævnte forum er i fællesskab arrangeret af et stort antal internationale organisationer, bl.a. Kirkernes Verdensråd, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Den internat. Sammenslutn. af FN Forbund, Det Internat. Fredsbureau, Verdensfredsrådet o.m.a., samt af nationale fredsorg. fra hele verden. Mødet bliver en bred og omfattende samling af fredsfolk, og vil give de over 2.000 deltagere fra hele verden lejlighed til at udveksle synspunkter, erfaringer og forslag i arbejdet for fred og afrustning. Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, Gothersgade 8c, 1123 Kbh.K er blevet bedt om at formidle en bredt sammensat dansk deltagelse på ca. 15 personer, - hvorfor de beder Kv.f.Fr. overveje muligheden for at sende en repræsentant. Deltagerne er gæster hos den checkiske nationale forberedelseskomite. Omkostningerne ved selve rejsen til Prag vil blive søgt gjort overkommelige gennem et fælles rejsearrangement. Er du interesseret - så kontakt Ellen Erlandsen Annonce Så ligger de store klistermærker til bilens bagrude klar! Send bud allerede i dag - inden du glemmer det! Foreløbig har vi fået trykt 500, så der er langt igen før vi når op på pindsvinenes antal. Ideen stammer fra et møde med stifteren af Værn om Danmark, hvor der blev sagt, at deres mærke kørte rundt på 36.000 biler. Vi skal nok nå dem, men det forudsætter, at I sender bud efter mange. Vi sælger dem for 5 kr. og foreslår, at I sælger dem for 7,50 kr, så I får lidt at arbejde med selv. Birgit Horn Påskemarchen i Ålborg m.v. Påskemarchen i Ålborg druknede i slud og elendigt vejr, men trods det var vi ca. 2000. Ålborg Stifttidende skrev 700-800 og havde et indlæg dagen før, som sværtede fredsbevægelserne til. Ålborg for Fred sendte et læserbrev med protest, som blev bragt, derimod har vi endnu ikke hørt fra chefredaktøren og journalisternes tillidsmand, som også fik protesten tilsendt. En Kv.f.Fr., Ålborg, som studerer i Paris har sendt et 20 sider langt referat af en konference om fredspædagogik i Paris med mange gode og spændende indlæg fra mødet. Mod betaling i frimærker kan evt. interesserede få det tilsendt. 3,50 kr. i porto - 5,00 kr. for duplikering. TV's voksenundervisningsafd. sender i sept, 3 udsendelser om fred. Der var i 3 dage optagelser fra fredsbevægelserne i Ålborg - det kommer til at fylde 40 min. Kv.f.Fr., Ålborg. Sølvduen Flere har bedt om denne: Sølvduen som hængesmykke En svensk sølvsmed, Inga-Lena Karlsson, har startet produktion af sølvduen som hængesmykke. Den koster 57 sv. kr. + forsendelse (5 kr. går til Kvinnekamp for Fred). Ønsker du duen som hænge smykke i sølv, kan
den fåes ved henvendelse til: Møde i den blå Den blå holder sit næste møde den 8.6. kl.17 i vores nye lokaler i Christianshavns beboerhus - alle er velkomne! |
|||
|
|