Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 10, 1984

Per Højholt

Fred over grænserne

Østtyske officefer og vestlige fredsaktivister undertegner fredstraktater

Fredstraktater

Det nyeste skud på stammen er fredstraktater, en slags ikke-angrebspagter mellm enkeltpersoner i øst og vest. Ideen opstod på en END-konference i Berlin i maj 83, hvor en østriger sagde til en østtysker :"Du, skal vi ikke slutte en ikke-angrebspagt?". Østtyskeren tyggede lidt på det og fandt derefter ud af, at ikke bare ham selv, men flere andre burde indgå en traktat. I traktaten er man gensidigt forpligtet til: 1. Aldrig at anvende vold mod hinanden, 2. Aldrig betragte hinanden som fjender, dvs opbygge fjendebilleder, 3. Arbejde for ensidige nedrustningsskridt i sit eget land og 4. Diskutere nedrustning med familie, kolleger, venner m.m. Formålet med traktateme er ganske enkelt at starte nedrustning fra neden. Når diverse topforhandlinger ikke fører til noget resultat og oprustningem tværtimod fortsætter, må vi selv gå i gang.

Fredstraktaterne har selvfølgelig kun en symbolsk betydning. Meningen er ikke så meget at slutte fred mellem i forvejen indforståede fredsfolk, som at "engagere mennesker udenfor fredsbevægelserne på en meget konkret måde. I DDR har flere hundrede mennesker, deriblandt officerer og partimedlemmer, indgået traktater med især vesttyskere. Staten kan ikke gribe direkte ind, fordi traktaterne ikke er statsfjendtlige (og heller ikke kan fortolkes som sådanne), men flere brevforsendelser er 'forsvundet' undervejs i DDR. og dertil er 50 breve arkiveret hos postvæsenet eller andre myndigheder i Vesttyskland.

Den mest sikre kontakt er derfor det personlige møde. Så hermed en opfordring: Rejs til et østland og snak med mennesker der - gænser eksisterer vel kun så læn ge vi selv holder os bag dem!!!

Ovenstående er et klip fra NTA-avisen, hvor Mette Knudsen - fra Ravnstruplejren - fortæller fra et besøg i Østtysklad om en god måde at dyrke fredsarbejde på.

I Køkkenrullen nr. 9 var gengivet et brev fra sovjettiske kvinder.

Kvinder for Fred i Aalborg har svaret på brevet, og i den anledning kom flg. omtale i Aalborg Stiftstidende:

Nordjyske fredskvinder sender
en appel til Sovjet

Sovjetiske fredskvinder får nu brev fra deres medsøstre i Aalborg. En snes kvinder fra Kvinder for Fred underskrev i aftes et brev til medlemmerne af den sovjetiske kvindekomite, hvori de opfordrer dem til at kæmpe for anerkendelse af fredsbevægelserne i Sovjetunionen og Østeuropa.

Ganske vist har man officielle fredsbevægeiser også i Østeuropa. men som de nordjyske fredskvinder skriver: »De uofficielle bevægelser er komplementære til de officielle. Sådan er det i Vest.«

Videre i brevet hedder det, at folkene i de enkelte lande selv må arbejde for fred og forståelse - og ikke blot overlade det til de militære alliancer og militæret.

»Med dette i tankerne vil vi bede Jer forhandle med Jeres regering om, at gøre betingelserne for de uofficielle fredsbevægelser bedre både i USSR og i Østeuropa. Løslad de mennesker. der er fængslet af fredspolitiske grunde, for de har kun gjort det, som Jeres regering roser de vestlige fredsbevægelser for at gøre i Vesten.

Alle fredsbevægelser må fordømme begge supermagters - og alle atommagters atomarsenaler og må arbejde for fred og tillid blandt nationerne. Som konsekvens af dette kunne Jeres regering vise større åbenhed ved for eksempel at fjerne støjsendere mod radioprogrammer fra Vesten. Det russiske folk er intelligent nok til at kunne gennemskue propaganda. En gestus af den art ville vise både Jeres eget folk og resten af verden, at Jeres regering virkelig er interesseret i en fri strøm af meninger og kontakt mellem landene.«

De nordjyske fredskvinder tilslutter sig desuden sovjetiske fredskvinders krav om at få fjernet alle atomraketter i Europa.

- Men, som de tilføjer, forudsat at »fjernelse af alle atomvåben i Europa« også omfatter Østeuropa.

Fra fredsmødet i Aalborg i aftes blev desuden sendt et brev til den amerikanske præsidentkandidat Walter Mondales kampagnekontor. I dette opfordres han til at fjerne alle atomvåben fra Vesteuropa.

Regnbuen over Ravnstrup

Fredslejren i Ravnstrup består endnu!

I efterårsferien var der extra aktivitet i lejren. Ca. 30 kvinder var der hele ugen, og hver dag gik de ind på det militære område og gik een gang rundt om hegnet omkring bunkeren, som jo er blevet yderligere forstærket med flere ruller Nato-pigtråd både inden for og uden for det oprindelige hegn. Derudover trænede de i ikke-vold og planlagde den store aktion, som så fandt sted om lørdagen d. 20.oktober.

Ca. 100 kvinder samledes i lejren og kl.13 gik vi alle - bortset fra en lille gruppe, der passede en oplysningsstand ved hovedvejen - ind på militærets areal, som denne dag var extra barrikaderet med spanske ryttere. Soldater i jeeps forsøgte at spærre vejen, men der var plads nok til, at vi bare kunne gå udenom!

Vi gik syngende, indtil vi kunne se hegnet, så tav vi. Vi blev mødt af 5 betjente (deraf 1 kvinde!), som vi "overså", og fuldstændig tavse gik vi 7 gange rundt om hegnet. Eneste lyde var svuppen fra støvlerne i mudderet og rischen fra regnbukserne.

Mændene havde forberedt sig godt: der var mindst 50 betjente, 10-12 salatfade og politibiler med nok lige så mange schæferhunde, vagtsoldater med maskinpistoler både inden for og uden for hegnet - og så havde de fået assistance af en pølse- og kaffevogn fra soldaterhjemmet i Viborg! Så de skulle nok kunne klare sig mod os!

De anede ganske klart ikke, hvad de skulle stille op med knap 100 vandrende tavse kvinder!

Efter de 7 omgange stod vi stille foran hovedporten, sang et par af vore gode sange, Bitten læste smukt og klart Per Højholts digt "Mellen krig og fred", vi sang et par sange mere, plantede 7-8 små grantræer lige ved siden af porten og vendte os om og gik hjem! Om mændene "står der endnu og glor", ved jeg ikke, men vi var i strålende humør. Trætte - det hele varede ca. 5 timer, men det var en meget stærk og fin oplevelse, som ikke blev mindre af, at midt i bygevejret viste der sig den smukkeste fuldendte regnbue på himlen! Den tager vi som symbol på arbejdet i fredslejren, som fortsætter, idet 6-8 kvinder har besluttet at overvintre. De skal have fundet et andet stykke jord til tipierne, men vil gøre deres til, at "Ravnstrup" ikke skal gå i glemmebogen.

Aase/Aalborg-gruppen

Krigen var planlagt

krigen var planlagt
den var ikke til at stoppe
den krig som var planlagt
af alle verdens toppe

krigen vil gøre
en ende på alt
den krig som ville
lave alt skrupravende galt

krigen var i gang
med A og med N bomber
den krig som ville skyde
verden totalt i stumper

krigen var færdig
på fem minutIers tid
den gjorde en ende
på al denne verdens strid

krigen var færdig
intet liv
kun død
ingen kunne sige
det var dig
som skød

John Riedel, 14 år

"Drømembogen" 1984
Vesterbro Ungdomsgård.

FORÅRSKURSUS 85

Krig eller fred? ET KURSUS OM Fredsebvægelsen i Europa Underudvikling Arbejdsløshed Atomvåben og krige

Krig eller fred?

Glemte kvinder

En buddhistisk nonne i Vietnam, en kvindesagsforkæmper i Guatemala, en datterdatter af den afsatte ethiopiske kejser. Disse tre kvinder har en ting til fælles: Hver eneste af dem er politisk fange.

Den vietnamesiske nonne, Thich nu Tri Hai, har været holdt isoleret i politiarrest, siden hun blev arresteret i maj 1984.

Alaide Foppa fra Guatemala har været savnet siden 1980, hvor hun blev bortført fra sit hjem - tilsyneladende af civil­klædte sikkerhedsagenter.

Hirut Desta, medlem af den tidligere etiopiske kongelige familie, har været tilbageholdt uden anklage eller retssag, siden landets nnværende regering kom til magten for 10 år siden.

Disse menneskers sager er blandt dem, Amnesty Inter­national fremhæver i sin årlige »Samvittighedsfangeuge«.

Dette års tema er »Kvinder i fængsel«.