Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1985

Kvinder for Fred: Køkkenrullen nr. 1, 1985, forside

Side 3

Opråb

til alle dem, der sender meddelelser til Kvinder for Fred!

Vi har til redaktionsgruppen denne gang fået sendt mange breve og meddelelser - og det er dejligt med mange breve - tak!

MEN

en del af brevene burde være sendt til brevåbnergruppen i stedet for!

HUSK at brevåbnergruppen jo er KVINDER FOR FREDs landssekretariat dvs at brevåbnergruppen skal have meddelelser, der angår Kv.f.F. på landsplan, f.ex. om møder, hvortil Kv.f.F. (evt.) bør sende repræsentanter, arrangementer i udlandet, som Kv.f.F. (evt.) skal deltage i osv. Sådanne meddelelser skal -åbnergruppen modtage, tage stilling til, evt. bede en gruppe eller en person tage sig af og referere tilbage om. Hvis det kan nås, skal det sendes ud i KØKKENRULLEN, ellers skal meddelse gå direkte ud til grupperne pr. brev.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at den slags blot sendes til redaktionsgruppen til viderebringelse i KØKKENRULLEN, for så har brevåbnergruppen ingen styr på, om nogen virkelig tager sig af sagen - og det er jo vigtigt, især når det drejer sig om, om Kv.f.F. skal deltage i et fællesarrangement på lands-, nordisk eller internationalt plan.

DERIMOD

er det fint at sende direkte til redaktionsgruppen gode forslag, inspirerende digte, breve m.m., beretninger om hvad man har lavet/vil lave lokalt, oplysninger der kan hjælpe og inspirere os andre i arbejdet osv osv.

MEN

tænk på datoerne! Vi har meget liggende, som er forældet, når bladet kommer ud. I nr. 10, 1984 er der en oversigt over bladets udgivelsesdatoer. Kik på den, før I sender noget!

Og altså: brug brevåbnergruppen (adr. på bagsiden) og send oplysningerne til dem hurtigst muligt, så de har ordentlig tid til den videre bearbejdning af materialet.

Venlig hilsen
Aase/Aalborg

Side 4

END-konferencen i Perugia i Italien.

Undertegnede var een af de 20 danske deltagere i den 3. END-konf. European Nuclear Disarmament. Mødet var planlagt af en såkaldt Laison komite., bestående af størsteparten af de europ. fredsbevægelser plus mange andre gr. som kvindegr., professionelle gr., politiske partier, kirkegr. m.m. Dagmar Fagerholt, Niels Gregersen og Rex Schade fra Nej til A-våben, har været med til at planlægge konferencen.

Vi var 1200 deltagere fra hele verden. Det var meget spændende at høre alle disse folk. For første gang havde man inviteret freds folk fra de østeurop. lande og fra Sovjet.

Man havde appelleret til disse om også at sende folk fra de uofficielle grupper. Disse mødte dog ikke op - dog mødte 3 op fra Ungarn (bemærk dette!) Derfor startede mødet med en demonstration imod de 59 tomme sæder i salen.

Det er en selvfølge, at vi i vores fredsarbejde kritiserer vore egne regeringer. De officielle grupper fra øst repræsenterer deres regeringer, og når vi har disse til stede, bør vi også udtrykke vore meninger. Dette var ikke alle enige i, men der var stort bifald under demonstrationen.

Jørgen Dragsdahl fra Information var deltager og har skrevet et par artikler derfra i sit blad.

Mary Kaldor, britisk fredsforsker, og Jan Faber fra kirkegruppen i Holland talte begge om Europa som besat af de to supermagter, de to blokke, og de ønskede, at vi i det kommende år skulle drøfte dette i vore lande. Vi kan kun drøfte Sovjets tilstedeværelse i østeurope, hvis vi også drøfter USAs tilstedeværelse i Vesteuropa.

Mange appellerede til større kvalitet og større bredde i fredsarbejdet med alle grupper i vore samfund repræsenteret. "Vi må ikke kun bygge på frygten, den er negativ og lammer folk".

Næste år er ENDmødet vist nok i Amsterdam - tag med!

Jytte Madsen. Kv.f.F. i Aalborg.


Skals 1 har lavet bannere til fredslejren i Berlin og sendt dem som hilsen fra Kvinder for Fred i Danmark.


Regionmøde Jyll.-Fyn 16. marts

Kvinder for Fred i Borup og Skals har i længere tid rumlet med planer om at samle andre Fredskvinder fra Jylland og Fyn til et fællesmøde, for at få/give nye ideer og inspiration til opgaver for fredsgrupperne.

Mødet er nu fastsat til lørdag d.16-3-85 kl. 1o Hovedgaden 73 8832 Skals

Rent praktisk vil vi begynde med fælles morgenkaffe, desuden sørger vi for frokost og en bid brød inden mødet slutter kl. 17 ca. Hvis sengetøj medbringes kan overnatning arrangeres.

Programmet i øvrigt:

Deltagerne deles ved lodtrækning i 4 grupper, dog vil der være mulighed for at tilgodese specielle ønsker.

Grupperne kan f.eks. behandle de 4 nedenstående emner, men vi er åbne for andre ideer.

Endeligt program samt tilmeldningsblanket udsendes til grupperne på Fyn og Jylland i februar måned.

1. Hvordan får vi fat på de "ikke-frelste"?

2. Hvordan kan vi arbejde i forhold til børn og unge?

3. Hvordan skaffer vi flere penge til fredsbevægelsen?

4. Dramagruppe
Vi håber at en gruppe kan lave et lille stykke dramatik og opføre det for de øvrige inden mødet slutter.

Til hver gruppe knyttes en referent, så vi siden kan udsende det kriftlige materiale til grupperne

Ideer til emner bedes sendt til
Kamma Boesen
Borup Hedevej 13
8832 Skals

løvrigt vel mødt d.16.3.85

Side 5

Fredskvinderne i Ravnstrup dømt

Inf. 10/1-85

Kvinderne idømt den lavest mulige straf med retshåndhævelse som begrundelse

Som de første i dansk retshistorie blev 19 kvinder onsdag idømt bøder for at have opholdt sig ulovligt på militært område.

I en stopfyldt retssal i Viborg stod i alt 38 kvinder tiltalt for at have krænket dansk militær ved i sommeren 1984 at have bevæget sig ind på det militære område i Rangstrup ved Viborg, hvor der fornylig er opført en NATO-kommandocentral.

Domsmandsretten idømte kvinderne den lavest mulige straf, bortset fra frifindelse, fremgik det af dommen. Dommeren, retsassessor E. Dalberg- Larsen, sagde, at bøderne blev idømt af hensyn til retshåndhævelsen og af præventivehensyn.

TROLDEN TEDDY

glæder sig over, at kvinderne i Ravnstrup
åbenbart har fundet et forsvar der duer

Da Prinsens Livregiment ikke svarede på skriftlige henvendeiser fra kvinderne, gennemførte de flere fredelige demonstrationer i juli og august i fjor. De gik omkring 500 meter ind på militært område og forcerede ved hjælp af tæpper og rebstiger trådhegnet omkring den nyopførte bunker. Militæret gjorde intet andet end at tilkalde politiet, som derpå fjernede kvinderne uden, at det kom til voldelige episoder.

Latterlig

Mens anklageren, politimester Kay Bagger, fandt, at der var tale om en klar overtrædelse af straffelovens bestemmelser om krænkelse af »privatlivets fred«, fandt forsvareren, advokat Hans Kjellund, Århus, det latterligt, at sagen overhovedet er endt i retten.

»Sagen hører til dem, hvor det offentlige kun rejser tiltale, hvis en privatperson eller en myndighed har anmodet om det. Vi må takke oberts Henry Sørensen fra Prinsens Livregiment for, at vi sidder her i dag, men jeg kan stadig ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvordan militæret kan føle sig krænket af, at nogle kvinder står ovenpå et underjordisk bunkeranlæg, specielt ikke når man tænker på, hvordan militæret til andre tider kan gennemføre charmeoffensiver og fremvise deres materiel«, sagde Hans Kjellund.

Han krævede samtlige kvinder frifundet, idet han bl.a. henviste til kvindernes meget atypiske og langt fra kriminelle motiv til deres handling.(RB)

Når u-ret bliver ret
bliver modstand til pligt

Det er overskriften på den løbeseddel, som de anklagede kvinder sendte ud før retssagen.

Tilhørere ved retssagen fortæller, hvor strålende fredskvinderne klarede sig.

Det var en højst usædvanlig retssag med gråd, latter og klapsalver flere af kvinderne holdt meget fine taler, som fortjener at blive offentliggjort.

Bøderne var på 100 - 300 kr., og dem må vi kunne splejse til.

Det kan vi gøre enten ved at købe klistermærker a 5 kr hos Hanne, tlf. (06) 41 61 19 eller ved at indbetale på fredslejrens girokonto l 15 42 81 adr. Kvindefredslejren Viborgvej 4 Mønsted 8800 Viborg.

Hvor utroligt det end lyder, holder en halv snes kvinder trods hård frost og sne stadig ud i fredslejren.

Ved at holde bålet i tipien igang konstant, kan de få varmegraden op på 4!!

Har I mulighed for det, så giv dem et besøg. Lejren er igen, hvor hovedvej 16 krydser Mønsted å.

Brænde, uldent tøj og hjemmebag er altid velkomment.

De fortjener opmuntring!

Vi bygger broer
over vores kløfter
Ta'r hinandens hænder
og samler energi
Med alle vores drømme
og håb og visioner
Søstre vi har kimen
til en fremtid fuld af liv.


Stiger op fra flammerne
højere højere højere
Bryder ud med ildens kraft
højere højere højere
Vi er hexene
der aldrig bli'r brændt
Vi er hexene
der har kendt os selv som fri.


I kan forbyde mig næsten alt
Men aldrig forbyde min sang
Tårene strømmer alligevel
og tankerne er sat i gang.

Side 6-7

Anholdt hvad så???

På landsmødet i Aarhus blev det vedtaget, at vi skulle bede en jurist fortælle om vore rettigheder og pligter under evt. anholdelse (aktuelt i forbindelse med Ravnstruplejren)

Birgit Horn har spurgt advokat Hans Kjellund, Aarhus og fået flg.svar:

Man har for det første pligt til at opgive navn og adresse, hvis man bliver spurgt. Det har man ubetinget pligt til, også selvom der spørges før en anholdelse. Til gengæld har den spørgende betjent pligt til til enhver tid at oplyse sit tjenestenummer og tjenestested. I forbindelse med selve anholdelsen og indbringelsen på stationen, har man pligt til at tømme sine lommer og lade sig visitere i givet fald, men hermed hører pligterne også op. Med hensyn til rettighederne har man for det første ret til at nægte at udtale sig, og man har ret til at telefonere til pårørende, ligesom man naturligvis har ret til rimeligt hurtigt at blive gjort bekendt med grunden til anholdelsen, og hvad man i givet fald sigtes for. Jeg bemærker her udtrykkeligt, at det principielle udgangspunkt for enhver anholdelse, er at der enten er begået en forbrydelse, eller at der er en rimelig bestyrket formodning for, at der er begået en forbrydelse, eller at der er en rimelig bestyrket formodning for, at en forbrydelse vil blive begået. Er dette opfyldt, sker anholdelsen bl.a. af efterforskningsmæssige grunde men kan selvfølgelig også ske f.eks. for at hindre en ny forbrydelse.

Nu sker der jo imidlertid mange anholdelser, uden at der er rejst sigtelser, og uden at sager føres igennem til dom mod de anholdte. Politiets hjemmel til det er den sakaldte generalfuldmagt til politiet i § 108 i retsplejeloven, som taler om, at politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred og orden, påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser til efterforskning og forfølgning af sådanne. Denne bestemmelse giver kun i begrænset omfang politiet adgang til at anholde, men f.eks. hvis man ikke oplyser navn og adresse, eller hvis man deltager i en demonstration, som efter politiets mening udarter i et eller andet omfang. Det er klart, at en masseanholdelse i forbindelse med f.eks. en ulovlig indtrængen på militært område efter omstændighederne kan være berettiget fordi den sker til ordnens genoprettelse, men det er samtidig min og mange andre juristers opfattelse, at politiet anholder i alt for høj grad på et tvivlsomt grundlag for rene bagateller, idet det jo efterhånden har udviklet sig sådan, at politiet kun kan foretage sig noget verbalt med hensyn til udspørgen o.lign. på politistationen, hvorfor en masse unødvendige anholdelser foretages til indbringelse til stationen.

Med hensyn til rettigheder og pligter som omtalt ovenfor er det ovennævnte teorien, om jeg så må sige. I praksis kan man vel i høj grad diskutere, om virkeligheden svarer til teorien, men det er en anden snak.

Med hensyn til spørgsmålet om arrestation og bødeforlæg i relation til tjenestemandsstilling har dette ikke i sig selv nogen betydning. Det kan jo aldrig få nogen indflydelse - i hvertfald i teorien - sålænge en dom ikke er afsagt, eller sagen afgjort på anden måde. Ifølge tjenestemandsloven er en tjenestemand forpligtet til at opføre sig som man forventer det af en tjenestemand for nu at sige det på dansk, og jeg vil bestemt ikke afvise, at en forvaltningsmyndighed kan finde på at igangsætte en tjenestemandssag med henblik på afskedigelse på baggrund af en domfældelse i en straffesag, men jeg vil dog mene, at det normalt ikke vil ske på baggrund af et enkelt tilfælde eller to, idet det mere er en general vurdering af tjenestemandens adfærd, og altså om denne adfærd er forenelig med den pågældendes funktion som tjenestemand ikke bare praktisk men i høj grad også moralsk og etisk. Det kan der altså med andre ord ikke siges noget konkret om - det drejer sig om den konkrete sag/sager i relation til den pågældendes ansættelse og herunder ansættelsesområde/funktion som tjenestemand. Med hensyn til straffeattest er dette som altid et interessant spørgsmål, idet jeg fornylig faldt over en st®nffeattest i en straffesag, hvorpå var påført en bøde, men jeg kan ikke nu huske forseelsen, det fik' mig ihvertfald til at studse og forespørge, om man beklagede, at tilførslen var sket, da det var en fejl. Jeg er i gang med at undersøge dette spørgsmål lidt nærmere. Ligeså med hensyn til militærpolitiet, som jeg ikke kan sige noget fornuftigt om på nuværende tidspunkt.

Der er på forlaget Tiderne Skifter foretaget genudgivelse af Jan Schultz-Lorenzens bog "Hvad må politiet", som er en udmærket indføring i rettigheder og pligter i relation til politiet. Han kalder selv bogen en forbrugervejledning.

Hans Kjellund

Den stora fredsresan

International Liga for Fred og Frihed har planlagt en stor fredsrejse, hvor fire hold kvinder - a 50 - besøger pr bus og fly alle jordens hovedstæder.

I maj måned 85 hele Europa rundt og den øvrige del af verden i sommeren 1986, som er FNs fredsår.

Alle statsministre skal have besøg og have stillet 5 spørgsmål, om deres land er villig til - hvis alle andre FN-lande også er det -

1. at forhindre sit militær i at forlade eget land,

2. at nægte at levere våben til andre lande,

3. at forbyde oplagring og brug af masseødelæggelsesvåben,

4. at opprioritere en retfærdig fordelig af jordens ressourcer,

5. at følge sikkerhedsrådets anbefalinger og Den internationale Domstols påbud.

Det er et storslået projekt, der udgår fra Sverige.

Besøget i Danmark skal være 13.maj, og Ligaen vil gerne have støtte til arbejdet.

De forbereder modtagelse på Rådhuset, fredsgudstjeneste og åben fest med musik og optræden om aftenen.

Er der nogen fra Kvinder for Fred, der vil med på rejsen?

Ring om nærmere oplysninger på Ligaens tlf. ol 11 70 58 (ma. og torsd. 10-14).

Støt rejsen ved at sende penge på giro 6 40 26 58 eller ring efter mærkater med fredsrosen, de koster 5 kr.

Side 8

Nyt fra "La Ragnatela"

Comiso, Sicilien.

I August nummeret side 10 stod at læse om konfiskering af " La Ragnatela ", og at kvinderne appellerer om at få deres jord tilbage. - Dette må være sket på et eller andet tidspunkt, for i det sidste brev til os dateret oktober - november, modtaget sidst i november, fortælles at lejren har været beboet de sidste 5 uger efter en lukning på 3 uger. Den beboes af to amerikanske, den ene illegalt i landet, og to tyske kvinder, og det er en hård tilværelse, de frister. Brevet er på 4 tætskrevne sider med et væld af detailler, som tidligere på engelsk.

Kvinderne må hverdage arbejde for bønderne for at eksistere, til den halve løn af mænds løn for samme arbejde. I de 5 uger har de skabt en have og forberedt lejren til vinteren. Ingen, stadig ingen ital. kvinder slutter op om dem!!! DE er til stadighed udsat for chikane og grovheder fra mænd ved lejren og under færden i gaderne i Comiso.

Målet blev fuld t den 7 november! Da blevet par af dem arresteret af politiet ved basen (de havde ikke opholdstilladelserne på sig). Efter 3 ti -mer på politistationen blev de løsladt med påbud om at melde sig der næste morgen. Ved denne arrestation optrådte politiet usædvanlig brutalt og " sexually". Vel tilbage i lejren gik de til ro, men blev om natten vækket ved tre mænds indtrængen i lejren. En af kvinderne sov uden for huset og løb til basen efter hjælp - men politiet kom ikke til hjælp

Det kom til direkte håndgemæng, hvor en af mændene kastede en stor sten og trak sin kniv. En af kvinderne kom i chok blødende fra øjne og mund. En af mændene blev klar over, at der var løbet efter hjælp, advarede de andre, som endelig trak sig tilbage, efterladende kvinderne i en tilstand af dyb frygt og panik. -

Af politiets kyniske udtalelser næste morgen på politistationen skønner kvinderne, at politiet på basen selv har arrangeret mændenes indtrængen i lejren samme dag som arrestationen for yderligere at skræmme kvinderne i håb om at ...

De vil nu anmelde overfaldet officielt og skrive avisartikel om det.

For at få ro dertil og til at skrive dette nyheds brev forlod de "La Ragnatela " for nogle dage og tog ophold på kvindernes kontor i Comiso.

De frygtede også yderligere voldshandlinger i lejren.

Brevet slutter med denne indtrængende appel:

For at fortsætte "La Ragnatela" behøver vi meget mere støtte.

Det er vigtigt, at mange kvinder fra alle lande kommer til "La Ragnatela", men også penge, materielle gaver og information kan hjælpe os i høj grad.Det er meget vigtigt at yde selvforsvar med en masse kvinder. Vore erfaringer de sidste dage viser os mænds frygt forårsaget af kvinder; deres voldelige kraft til trods er vi stærke nok og har følelse af at kunne kæmpe imod. At skrive dette brev til hele verden giver os kraft og håb!

Donne per la pace

"La Ragnatele."

Adr.: "La Ragnatela"
Cp 150 via Morso 29
97013 Comiso (R G) Sicilia

Bank konto: Banca Agricola Popolare di Ragusa
succursale di Comiso
c/c N - 81/009077 V
"La Ragnatela"


Var det ikke en ide at alle K.f.F. grupper sender disse usædvanlige kvinder en opmuntring i form af en nytårshilsen?

De fortjener om nogen støtte moralsk og på anden vis, og vi i Lyngby opfordrer endnu en gang til at sende penge til os, så vi kan sende et samlet beløb og spare omkostningerne

Godt - fredeligt
Nytår

Kate Helweg, Lyngby.

Side 9

Forlaget Hjulet
Brydegårdsvej
17A 2760 Måløv

Tilbyder "Lynet over Hiroshima" billedbog på 48 sider, indbundet til en introduktionspris på kun 35 kr, hvilket er produktionspris+porto, og alle efterfølgende eksemplarer til 60 kr. (normalpris 88 kr). Steffen Larsen, Aktuelt skriver om bogen: Bogen knuger, men forløser sit emne: Et Hiroshima er nok! Gid den må blive købt og læst af mange!


AMAGER 1-gruppen har sendt brev til regeringen:

Kvinder for Fred skal hermed gøre regeringen opmærksom på, at Folketingets flertal også repræsenterer befolkningens flertal. Fredsbevægelsen er idag så omfattende, at den så at sige tegner den danske vælgerskare.

Vi må derfor kræve et dansk ja i FN til resulotionsforslaget fra DDR, Cuba og Ungarn om vestligt afkald på førstebrug af atomvåben.

Vi ser denne gensidige forsikring som et vigtigt skridt mod nedrustning til en varig verdensfred.

28/11 84
Gerd Jensen,
Romsdalsgade 9
2300 Kbh. S.


Et lille juleeventyr.

Kvinder for Fred, Vesterbro fik den 1.december 1984, speciel tilladelse fra borgmesteren for magistratens 6.afd. Kbhs.Rådhus, lov til at pynte byens store juletræ på Rådhuspladsen.

Vi klippede 150 hvide fredsduer, og kommunens folk kørte med store kranvogne rundt om juletræet, og hængte dem op. En fin gestus, syntes vi.

Lillemor, Vesterbro.

Kvinder og Fred

Konference i Geneve 6. - 8. marts 85.
(40-års dag for intern. kvindedag)

En hel række organisationer - bl.a. Kvinder for Fred i Frankrig - indbyder til konference, hvor man skal udveksle erfaringer fra de sidste lo år og hente inspiration til de næste års fredsarbejde. Man vil skabe forståelse for vigtigheden af at bedre FNs muligheder som fredsskabende faktor.

Arbejdssproget er engelsk og fransk.

Deltagere får på forhånd sendt materialer.
Konferencegebyr: 10-25 Schw-fr.
Mulighed for overnatning i underjordisk bunker(!) pris: 7 Schw.fr. for første nat, 5 for de følgende.

Tilmelding senest 1.febr.

Ring om flere oplysninger hos
Jonna Munkholm, 06 69 48 02 eller
Lise Elmegård, 06 69 46 19


Den 19.-21. april skal danske fredsgrupper med ca. 50 repræsentanter bidrage til en Nordisk Folkerigsdag for Fred, Nedrustning og Udvikling i Jönköping i Sverige i forbindelse med en regional nedrustningskonference i FN.

I den forbindelse opfordrer Ruth Gunnarsen til, at alle fredsbevægelser lader sig repræsentere ved Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerheds kongres i Køge d. 22. og 23.febr., hvor Folkerigsdagen er på programmet.


Fredsrejse med lyd/dias

3.febr. - 8.juni 85 16 ugers lyd/dias kursus omkring emnet fred.

I kurset er indbygget 2 ugers besøg hos engelske fredskvinder.

Ring om flere oplysninger på

Kvindehøjskolen

tlf. 04 76 34 93


Erklær jeres skole atomvåbenfri !!!

Bed jeres skolenævn om at tage initiativ til at erklære skolen og dens område a-våbenfri. Det vil kun være en symbolsk handling, men den viser, at vi ikke vil byde vore børn at vokse op i en verden, der gøres mere usikker af stormagternes såkaldte "sikkerhedspolitik". Birgit Horn har udarbejdet et standardbrev til skolenævn + 6 siders argumentationer, og hun sender dem gerne. Se adr. s.2.

Side 10-11

De genoptagne
stormagtsforhandlinger

Ifølge danske medier har det sovjettiske dagblad "Røde Stjerne" givet udtryk for, at der kun er ringe mulighed for at opnå fremskridt i forhandlingerne, fordi amerikanske generaler ikke vil give afkald på stjernekrigsprojektet. I den anledning opfordrer "Røde Stjerne" vestlige fredsbevægelser til at gå mere aktivt ind i modstanden mod dette.

Birgit Horn mener, at en sådan udtalelse kun kan skade de frie vestlige fredsbevægelser, fordi beskyldningerne imod de vestlige fredsbevægelser for at gå Kremls ærinde kun bliver bestyrket og anset for "bevist" ved denne udtalelse.

Derfor har Birgit skrevet forslag til to breve, vi kan sende til Gromyko og Schultz, som jo fornylig i Geneve vedtog at genoptage fredsforhandlingerne mellem stormagterne.

Vi håber, mange vil skrive. Send brevene til henholdsvis den russiske og den amerikanske ambassade, så skal de viderebefordre dem.

Adresserne er:

Sovjetunionens Ambassade
Kristianiagade 5
2100 Kbh.Ø

USA s Ambassade
Dag Hammarskjölds Allé 21
2100 Kbh.Ø

Secretary of State for Foreign Affaires Mr. Schultz.

We - Women for Peace, Denmark - wish by this letter to call on you to work seriously together with Mr. Gromyko at your meetings for detente and disarmament between the superpowers.

According to the medias in Denmark the Soviet newspaper "The Red Star" has said, that only a poor posibility for progress exists because american generals will not stop the "Star-War-Project". The Soviet paper also said, that the western peace-movements ought to go more activly against this project.

In a letter to Mr. Gromyko we have told him that this invitation to us means that the Sovjet generals too, are not interested in detente and disarmament, because a statement like the above mentioned ean only do harm to the free western peace-movements, which so often have been accused of playing Moscow's game. We have also expressed our solidarity with the independent peace-movements in the east and told Mr. Gromyko that invitations like the one in "Red Star" only makes the cold worriers in the west happy. At any time we refuse invitations and praise from any superpower. We want constructive propositions at the negotiations and we damn all nuclear and chemical weapons in the world.

We work for disarmament both in east and west, for breaking down the "enemy pictures" and for a nuclear-free-zone in Scandinavia as a part of confidence building measures.

We call on you to give up the "Star-War-Project" because we are concerned about the insane armament that only makes the world a more insecure place to live and because the resources for new and expensive weapons as a consequence kills millions of people who die from hunger because the money is spent on weapons instead of on food for the hungty.

Yours sincerely


Women for Peace, Denmark


Side 11

Secretary of State for Foreign Affaires Mr. Gromyko.

We - Women for Peace , Denmark - wish by this letter to call on you to work seriously together with Mr. Schultz at your meetings for detente and disarmament between the superpowers.

According to the medias in Denmark the Soviet newspaper "The Red Star" has said, that only a poor possibility for progress exists because american generals will not stop the "Star-War-Project".

The Soviet paper also said that western peace-movements ought to go more activly against thi s project.

A statement like this indicates that the Soviet generals too, are not interested in detente and disarmament, for they must know that a statement like this means serious harm to the free and independent western peace movements, which so often have been accused of playing Moscow 's game.

The cold worriers in the west are happy for Soviet invitations to the western peace-movements like the one in "The Red Star".

But we are only playing the game of humanity!

We will at any time refuse invitations and praise from any superpower.

We want constructive propositions at the negotiations.

We also want to express our solidarity with the free and independent peace movements in the east, and we look forward to their posibilities to work without being imprisoned or pursued. We share their objectives which are damnation of all nuclear and chemical weapons in the world, and a greater understanding and mutual confidence among all nations.

We in the western peace-movements work for disarmament both in east and west, for breaking down the "enemy-pictures", and for a nuclear-free-zone in Scandinavia as a part of confidence-building measures.

Yours sincerely

Women for Peace, Denmark

P.s. We have expressed the same thoughts in a letter to Mr. Schultz.


Fredstræf 85

Cykeldemonstrationen for Fred går sommeren 85 til OSLO og vil blive arrangeret i forbindelse med en festival, som Traktat-nu arrangerer 6.-9. august.

Forberedelserne er så småt igang. Der cykles fra Kbh. ca d. 25/7. med opsamling gennem Sjælland, Fyn og Jylland til Frederikshavn og færge derfra til Norge.

Daglige stræk ca 60 km.

De, der vil med - eller hjælpe med assistance undervejs i "opholdsbyerne" bedes kontakte for yderligere oplysninger hos

Lærere for Fred
Wesselsgade 4
2200 Kbh.N.

Spørg efter Elsebeth på tlf. 01l 37 53 71
(ma. + to. 13,30 - 15,30 onsd. 15-17)

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1985

Til næste nummer af Køkkenrullen