|
Side 3
BODIL MANZ, keramiker, Hørve, har skænket den her
afbillede skulptur til Kvinder for Fred, Lyngby. Som teksten viser,
er den inspireret af Natovedtagelsen af 12. December 1979, hvor det
blev besluttet at udstationere nye mellemdistanceraketter i
Vesteuropa, våben der passer til strategien om "den
begrænsede atomkrig".
Bodil Manz og ægtefællen keramiker Richard Manz
interesserer sig især for porcelænet. De fik i
1974 Handelsbankens Jubilæumsfonds studierejselegat til
Japan, hvor de arbejdede 3 måneder i en mindre
porcelænsfabrik. Reflektionerne herfra kunne spores
på en separatudstilling "Variation i Porcelæn" på
Kunstindustrimuseet, København, i 1977. Siden fulgte
følgende udsmykningsopgaver: Farum Svømmehal,
Grenå Idrætscenter, Ringsted Sygehus og i
Genève, Schweiz.
Vor lille skulptur (bemærk tændstikæsken) er
udført i massiv porcelæn, uglaceret. med orange
begitning. Bodil Manz fortalte, at hun ikke tænkte på
at sælge den, men da jeg forklarede, at min interesse for
skulpturen skyldtes mit engagement i Kvinder for Fred,
erklærede hun spontant, at hun ville forære den til min
gruppe! Hun var selv blevet fyr og flamme over Bodil Graas kronik i
Politiken, havde fotokopieret den og fordelt den til naboerne.
Skulpturen havde hun altid ønsket skulle havne et sted, hvor
den blev set af flere. Nu skal den stå som inspiration
på bordet ved vore møder!
Kate, Lyngby.
|
Side 4
Lis Bisgaard
Digtergangen 33
8200 Aabyhøj
Omkring 1. februar blevjeg, vist nok via
brevåbner-gruppen, spurgt, om jeg kunne tænke mig at
deltage sammen med Frederikke Juncker i et seminar i Leningrad i
Juni måned. Efter lange overvejelser gik jeg ind i projektet
fordi jeg mener, at det er vigtigt, at vi holder dialogen i gang
med Sovjet, men også at vi viser vores kritiske holdning til
oprustning også i øst og fortæller dem det.
Semenaret skulle være en opfølgning af
Ålandseminaret sidste år. Beslutningen herfra var, at
tre kvinder fra hvert af de deltagende lande skulle være med
i planlægningen af dette seminar, som skulle finde sted i
Sovjet.
Af en eller anden grund blev det Harriet Otterloo, der har
kommunikeret planlægningen videre til Danmark, så hele
min brevveksling er sammen med hende.
Pludselig kommer der brev om, at de ting vi foreslår
vedrørende seminaret ikke bliver taget til efterretning, da
man i Sovjet vil planlægge selv.
Efter lange overvejelser beslutter jeg at fortsætte med
planerne om tage til Sovjet, og så der fremlægge
kritikken af, at man ikke har fulgt det vedtagne fra
Ålands-øerne. Samtidig kommer der så besked om,
at seminaret flyttes til september fra juni, som det var
besluttet.
Efter denne tid har jeg haft kontakt med en anden af Kvinder for
Fred i København, som også ville med, og vi har
fået undersøgt rejsemuligheder i fællesskab,
priser o.s.v..
Det sidste i denne sag er så et brev fra 12/7 fra Harriet,
hvor hun fortæller skuffet, at hun har fået et brev fra
Sovjet fra Ksenia Proskurnikova, hvori hun nu skriver, at det ikke
er meningen, at de deltagende lande selv skal udvælge deres
repræsentanter til seminaret i Sovjet. Gruppen i Sovjet
vælger selv repræsentanterne, som ialt i antal uden for
Sovjet skal være ca. 20.
Jeg spørger nu mig selv, hvad der er op og ned i denne
sag. Jeg spørger også mig selv, hvad gør vi ved
et samarbejde med kvinder, der handler mod alle vedtagne
beslutninger?
Selvom det nu skulle blive muligt, vil jeg i hvert fald ikke
rejse til et seminar, der i den grad har tilsidesat beslutninger,
som er vedtaget på Ålandsseminaret.
Det er efter min mening vigtigt, at vi på vores
landsmøde i september tager spørgsmålet om
samarbejde med Øst op til debat. Jeg er i hvert fald
både skuffet og vred over, at demokratiske beslutninger
tilsidesættes.
Lis.
|
Side 5
PÅSKEMARCH 1984
Af Gerd Jensen
Kvinder for Fred
Tekst om FN's Verdensnedrustningskampagne 1983
Uddrag: "Kampagnen skal være fuldt opmærksom
på massemediernes betydning som det mest effektive
middel til at opnå vid adgang til offentligheden med henblik
på at fremme et klima for almindelig forståelse, tillid
og samarbejde, som kan bidrage til fred og nedrustning. "
Ja, men hvor var så Danmarks monopoliserede TV
søndag den 15. april, da ca. 50.000 danske borgere, som et
farvestrålende bændel tegnede historie på
asfalten fra Vedbæk til Rådhuspladsen.
Det var selve den danske folkeskare som her demonstrerede
sin århundrede gamle tradition for fred og frihed.
Her var pæne folk i søndagstøj og med
hinanden i hånden. Her var slidte cowboyender med
kulørte lapper. Her var børn, som solgte
påskeliljer for freden, og her var vrælende unger der
gav pokker i verdenssituationen. Her var hunde med
påskemarchens mærke kækt placeret midt i panden,
og her var gamle folk med stokke.
Så sandelig om ikke Danmark var på benene den
dag.
Også Vorherre var i sit bedste lune, og lod sin milde
forårssol skinne på selv den mindste orm.
Der var sang og musik, og der var happenings langs kanterne af
vejen.
Gennem hele turen stod det danske politi, som vi
både i TV og presse har lært at vare os imod på
grund af deres påståede brutalitet og tævelyst.
Her stod de smilende og hjælpsomme. Jo, det var
fredens dag.
Bespisningen i Skovshoved Skole (for selv fredsfolk kan
føle både sult og tørst) bragte os tilbage til
barndommens testamentlige historie om de to fisk og de syv
brød. - Også dette var en journalistisk
lækkerbid i TV-regie.
Vidste du iøvrigt, at der ligger kaserner i din
hovedstad? - Nej vel! - Det gjorde jeg faktisk heller ikke. Men det
ved jeg nu.
For foran een af dem stod unge aktivister og fortalte, at dette
i virkeligheden ikke var nogen særlig god idé; og
iøvrigt ledte det tanken hen på våbenfolk i
flygtningslejre et helt andet sted på jorden.
Næ, så foretrækker vi den atomvåbenfri
zone ved Kildevældsgade.
Et imponerende lnitiativ, som vi ved er realiseret også
andre steder i landet.
Tænk engang om hele Danmark i nær fremtid
kunne erklære sig atomfri zone. Tænk engang om
det var hele Norden, hele Europa, ja, hele verden, der var
atomvåbenfri.
Men nu tilbage til TV.
Hvem prioriterer i en timelang søndagsavis med ca eet
mi-nut om fredsmarch og resten af tiden med stof, som mere eller
mindre kunne have været bragt en anden dag.
Har tv ikke plads for bare een eneste journalist med sans for
" life" ?????
|
Side 6
Bedstemødre gav a-bomben et
spark
Fredsdemonstration på Rådhuspladsen i
København
7/8 Pol.
Af Trine Larsen
Danske og udenlandske bedstemødre gav i går
atombomben et spark, og affyrede samtidig deres stærke
meninger mod atomvåben og ikke mindst mod opstilling af
krydsermissiler i Europa.
På Rådhuspladsen i Køhen· havn
samledes bedstemødrene, med mænd, børn og
børnebørn, under mottoet: Vi vil ikke være den
sidste generation ...
Den danske afdeling af International liga for Fred og
Frihed stod bag demonstrationen, der markerede 39-års
dagen for atombombesprængningen i Hiroshima.
Blandt de mange talere fra udlandet var den 62.årige
fredsaktivist fra Holland, Sienie Strikwerda. Hun er feminist,
formand for det hol· landske Ligestillingsråd, medlem
af radiorådet og leder af den hollandske fredskomite: Nej til
krydsermissiler. På disse breddegrader er hun bedst kendt som
kvinden, der gik i spidsen for Europas hidtil største
fredsmarch, der fandt sted i Haag sidste år. Over 500.000
mennesker protesterede mod udstationeringen af 48 krydsermissiler
på hollandsk jord, - og det gav resultat. Beslutningen blev
udskudt til 1985, så fredskomiteen har nu et år til at
intensivere kampen ydeligere.
- Netop den demonstration viser tydeligt, at det nytter at
kæmpe for freden. Mange kvinder involverer sig ikke i
fredsarbejdet, fordi de følter, at de så svigter
hjemmefronten. Jeg mener, at de svigter mere ved ikke at
deltage. Det kan ikke nytte at kvinder bare frygter krig og
græder når den kræver sine ofre. Det er vores
pligt, ikke mindst som mødre, at bære det ansvar, der
skal være med til at forhindre en atomkrig. Og det ansvar
må vi tage, inden det er for sent.
- Politik og krig er altid blevet betragtet som mændenes
problem alene. Det er det ikke længere. Kvinderne skal
føre kamp for fred, og de skal bryde rollerne og
gøre op med heltebegreberne. Vi skal væk fra det
glorværdige i at deltage i krig, og at være mere
mandfolk fordi man har ordner på brystet. Det skal ikke
være en kamp mod mændene, tværtimod skal det
være men fordele for begge parter, siger Sienie
Strikwerda
Hundreder af papirlanterner oplyste i går søen
uden for ruinen af Hiroshimas rådhus, der siden er
blevet et mindesmærke for den første
atombomesprængning
Mindefest for A-ofre
Sørge-uge i Japan
7/8 Pol.
TOKYO (UPI - DPA) Japan indledte i går en ugelang
mindefest tor ofrene efter de to atombombesprængninger
over byerne Hiroshima og Nagasaki for 39 år siden.
Den første af de to A-bomber blev bragt til
sprængning over Hiroshima den 6. august 1945. Den anden bombe
faldt over Nagasaki den 9. august.
Hundrede tusinder af japanere deltog i gårsdagens
mindehøjtideligheder.
Den største mindefest blev holdt i den genopbyggede by
Hiroshima, hvor borgmesteren, Takeshi Araki opfordrede alle lande i
verden 'til at afskaffe atom-våbene'.
I Hiroshima blev 140.000 mennesker dræbt den 6. august
1945. Siden døde andre 60.000 mennesker af
bestrålingen og følgesygdomme fra
atombombesprængningen.
KRONIKKEN
Atomvanviddet er en fare for NATO
- Man kan ikke undgå krig ved at planlægge den i
detaljer.
- En fredsbevægelse, der vil noget, kan ikke være
pacifistisk.
To skarpe synspunkter i den aktuelle forsvarsdebat;
fremført af et af Frihedsrådets medlemmer under
anden verdenskrig, den gamle socialdemokrat Frode
Jakobsen.
2. sektion Side 5
|
Side 7
Ravnstruplejren
kontaktkvinde i Viborg:
Inger Bentsen
Søbakken 9,
8800 Viborg
tlf. 06 623240
Det er af stor vigtighed, at vores budskab kommer ud i
landet. Derfor hlber vi, at I vil bringe denne
pressemeddelelse i jeres blad.
Kvindefredslejren ved Ravnstrup opfordrer alle kvinder til at
tage del i lejren, hvor dagen går med praktiske opgaver,
planlægning af aktioner og diskussioner omkring kvinder og
fred. Vi har brug for alle slags kvinder. Hver kvinde gør
hvad hun kan og presses ikke til mere. Forskellighed giver styrke -
da vi kan lære af hinanden. Medbring evt. telt - men har du/I
ikke telt, så kom alligevel, vi finder ud af noget.
11/8 Fuldmånefest ved søen.
19/8 Åbent hus for alle 14-20. Det gælder
mænd, familie, venner, børn o.a. Tag selv madkurv
med.
25/8 Vi tar' jorden tilbage. Stor fredsaktion ved
Ravnstrupbunkeren. Aktionens form og detaljer er vi alle med
til at bestemme dagen forinden. Vi opfordrer jer til at komme i god
tid (eller når I kan) d. 24/8. Tag nogle veninder med.
Det er vigtigt vi er mange. I skal vide, at I er meget
velkomne.
Den 25. August mødes man i Mønsted lejren,
Hvidevej 13, kl. 14 og marcherer samlet til Natobunkeren.
Vigtigt: Der arrangeres fællestransport i bus fra
København samme morgen, så man undgår
overnatning.
Tilmelding:
Bente Jørgensen,
c/o Jensen,
Østbanegade 157, 4 th.,
2100 Kbh. Ø
TIf. 01 426976
|
Side 8
Hillerød, den 3.aug. 1984.
Til Køkkenrullen.
Optag venligst nedenstående:
Greenham Common kalder til
demonstration/aktion.
Kvinderne i Greenham Common kalder til en storstilet aktion
dagene 20.-30. september. De kalder aktionen "10 millioner kvinder
i 10 dage" og håber således på at mange, mange
kvinder vil møde op eller i hvert fald lave en
demonstration, hvor de er.
Jeg vil varmt anbefale at tage til Greenham Common. Jeg mener,
at sagen støttes bedst ved at vi samles så mange som
muligt der, det vil vække størst opmærksomhed.
Og vær ikke bange, du kan deltage så langt som dine
kræfter og dit vovemod rækker - der bliver ingen pres
lagt på dig. Jeg har været der 3 gange, og hver gang er
jeg vendt stærkere hjem!
Louise Højlund og jeg har besluttet at tage af sted med
fly fra København onsdag den 26.9. kl. 9.40, hjem fra
Heatrow søndag den 30. kl. 14.40 på en
såkaldt "grøn afgang" til kr. 2.145. Der er andre
muligheder bl.a. en billigere flyafgang, "rød", med
hjemkomst og afgang kun onsdage og tirsdage til kr. 1.645.
Allerbedst ville det naturligvis være at opholde sig i Gr.
C. i hele perioden, men Louise og jeg kan ikke afse tiden til
det.
Vedrørende økonomien:
Husk "Greenham Common Rejsestøttefond" giro
4290453.
Send dit bidrag til fonden til hjælp til andres
rejseudgifter eller send en begrundet ansøgning om
rejsestøtte. Vi har p.t. ca. 2.000 kr i fonden. Fondens
adresse er:
Greenham Common rejsestøttefond
v. Merete Hansen,
Hørdumsgade 43,2.
København SV, 2450
og gironummeret altså: 4290453
Yderligere oplysninger hos:
Louise Højlund,
Suomisvej 1,
1927 Kbh.
telf. 01- 371380
eller hos:
Hanne Svensson,
Sættedammen 27,
3400 Hillerød,
telf. 02-263090.
Make peace
Hanne Sv.
|
Side 9
Landsmøde i Århus 29.-30
september
Landsmødet finder sted i Kvindehuset, Havnegade 22, lige
ved Kalundborg-færgen.
Vi starter lørdag, den 29. september kl. 10 og slutter
efter frokost søndag. De, der kommer langvejs fra kan
overnatte fra fredag, hvis der gives besked forinden.
Tilmeldelse senest 22. september til en af de
nedenstående:
Lis Bisgaard
(06) 259035
Birgit Hansen
(06) 263124
Bodil Honoré
(06) 231293
Vi forsøger at holde prisen på det samme som sidste
år, nemlig kr. 100,00 som skal indbetales til "Kvinder fod
Fred", Århus, giro 5 28 02 73. Skriv Landsmøde
på girokortet.
Program:
lørdag:
kl. 10: Velkomst. Derefter oplæg til diskussion ved Lilly
Gyldenkilde, MF: Strukturproblemer, indre anliggender og visioner i
fredsarbejdet.
Efter frokost landsmøde.
Efter middagen ved 19-tiden: sang, snak og
hyggesamvær.
søndag kl. 8.30: Morgengudstjeneste om fred i Aaby
kirke.
kl. 10: Landsmødet fortsætter og slutter med
frokost kl. 13.
Sove-udstyr samt krus, tallerken og bestik medbringes.
Dagsorden:
Har I emner, I gerne vil have, vi snakker om, beder vi jer sende
dem til: Birgit Hansen, Ørvadsvej 138, 8220 Brabrand inden
22. september. Så vil vi sammensætte en dagsorden, der
vil blive udleveret på landsmødet. De, der
ønsker det, kan få dagsordenen tilsendt.
På gensyn
Kvinder for Fred
Århus gruppe I og II.
|
Side 10
Køkkenrullen
Det forlyder fra kompetent side, at der er lavvande i
Køkkenrullens kasse! En kraftig indsprøjtning
tiltrænges! Hvordan kan man forestille sig, at man kan holde
kontakt med hinanden uden Køkkenrullen?
Vi sidder her i redaktionen med et overvældende materiale,
som med al tydelighed beviser, at vi fortsat må bevare vort
blad! Også det, at vi på 1½ time kan få
kontakt fra Gedser til Skagen er meget væsentligt.
Vil I ikke slå et slag for nye abonnenter? Vi vil
også appellere til jer om at bidrage ud over de kr.
85-!
Obs.: Giroblanket er heftet i dette nummer.
Redaktionen.
NYT FRA COMISO - Sicilien
KVINDERNES JORD KONFISKERET
Den 11 og 12 maj 1984, konfiskerede politiet lejren, og
arresterede 3 kvinder. Kvinderne var ansvarlige for at hjælpe
og støtte de kvinder som kom til basen den 20 og 21 april,
og som malede vandtårnet med fredskvindesymboler. De 3
kvinder blev i 5 dage holdt tilbage uden at få bistand fra
jurist eller tolk, og gik følgelig i sultestrejke. Derefter
blev de løslaut, men blev tvunget til at forlade Italien
inden 5 dage.
Lejren er blevet konfiskeret dvs frataget os (Ligesom de to
fredslejre for begge køn). De blandede fredslejre har nu
fået deres jord tilbage -
VI APPELLERER OM AT FÅ VOR JORD TILBAGE
I Køkkenrulen nr. 6, side 5, foreslog Lyngby-gruppen en
indsamling til COMISO kvinderne.
HIDTIL er der kommet 100 kr - hjerteHg tak.
Læserbreve til den
amerikanske presse
Idéen med at gå ind i den amerikanske valgkamp
på Mondales side synes jeg er god, da han dog har nogle af
vore krav med i sit valgprogram.
Jeg har forbindelse med en amerikansk kvinde, der vil
prøve at formidle at Mondales kampagnekontor i hendes hjemby
fordeler læserbreve skrevet af os til amerikanske aviser over
hele USA. Sekundært vil hun i samarbejde med sin fredsgruppe
selv sørge for det.
Hendes adresse er:
LINDA J. FIELD
463 Jefferson Road 1
PRINCETON
NEW JERSEY 08540
USA
Med fredelig hilsen
Helen Jørgensen, Christiansfeld
Freden har det ikke nemt
I lørdags afholdt »Fred for Folk« for
første gang et fredsfestival i Nykøbing.
Efter mange strabadser var det lykkedes at få stablet
arrangementet på benene men da arangementer skule starte
lørdag kl. 10.00, begyndte problemerne. Den afrikanske
dansetrup Afro Tiambo kom over en time for sent - men de skulle
også komme helt fra Malmø.
Vejret var heller ikke helt som man kunne ha' håvet.
Det var koldt og blæsende.
Alligevel holdt arangørerne ud - og arrangementet
løb af stablen. Odsherred Spillemændene underholdt -
og Trille kom også og sang et par sange Kresten
HeIveg-Petersen holdt en god tale og sagde bl.a., at vi må
holde op med at se på verden gennem økonomiske briller
- hvis freden skal ha' en chance.
Der var omkring 600 betalende gæster - hvilket var noget
mindre end man havde regnet med - så der bliver nok tate om
et underskud.
På spørgsmålet om fredsguppen vil
prøve med et rangement igen næste år, er svaret
»Det ved vi ikke endnu«.
Tina Raahage
|
Side 12
GRÆSRODSGÅRDEN
Bregningevej 6, Bregninge
4593 Eskebjerg
Tlf. (03) 491527
Giro 3 10 80 82
Nyt mødested for græsrodsbevægelsernes
grupper og enkeltpersoner. Brugerne fungerer kollektivt. Der er
plads til ca. 50 personer. Priser pro persona:
Kr. 30.- pr. døgn Kr. 55.- pr. week-end ( fr.-sø.)
Børn 3 - 17 år i følge med voksne halv pris.
Børn 0 - 2 år gratis.
Tilmelding ved henvendelse til:
Eina Erstad,
Højgårdsvej 65,
8362 Hørning
Tlf. (06) 922260, sikrest efter kl. 18.
SIPRI ÅRBOGEN 1984
Våbenkapløb og
våbenkontrol
MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE
Kr. 70.- ved bestilling inden 15.10.84
Kr. 90.-" " efter 15.10.84
Forkortet, dansk udgave (700 sider til 200 sider).
I sin helhed består den af følgende artikler:
1 Introduktion
2 Atomvåben - USA og Sovjetunionen
3 Atomsprængninger i 1983
4 Verdens militære udgifter
5 Handel med større konventionelle våben
6 "Deep strike" - nye teknologier
7 Kemisk og biologisk krigsførelse
8 Fælles sikkerhed
9 Aftaler om våbenkontrol
KVINDEHØJSKOLEN; VISBY:
6270 Tønder.
tlf. 04 763493
Kvindernes udstråling
Engagement - Hvor kommer kræfterne fra. 28/10 - 4/11 - 1
uge
GIV LYD - RADIO OG BÅNDOPTAGER 5/11 - 22/12 - 7 uger
KROPPENS ENERGIER 5/11 - 22/12 - 7 uger
INDHOLDSFORTEGNELSE
s. 2 Telefonkæde
s. 3 Skulptur af Bodil Manz
s. 4 Lis Bisgaard, Seminar i Leningrad
s. 5 Påskemarch 1984 af Gerd Jensen
s. 6 Avisudklip
s. 7 Ravnstrup-lejren
s. 8 Greenham Common kalder !
s. 9 Landsmøde Aarhus
s. 10 Diverse
s. 11 Bestillingsliste etc.
s. 12 MEDDELSER
UNGE FOR FRED - KONFERENCE
Reserver week-end 29-30 sept. til landsdækkende
ungdomsfredskonference.
Der hvor kvinder for·fred især skulle komme ind i
billedet, er lørdag den 29. sept. fra kl.14-l8, hvor vi
forventes at deltage i en gruppe kaldet: "Debat mellem de
forskellige fredsorganisationer".
Gode ideer, spørgsmål m.m, ring da: 01/ 341070,
også for tilmelding.
RESERVER onsdag den 26. september en kl. 20.00 på
Stadsbiblioteket, store sal, LYNGBY til FORFATTERAFTEN arrangeret
af KVINDER FOR FRED LYNGBY
Dette nummer er redigeret af Lyngby gruppen.
Næste nummer redigeres af Odense gruppen.
Husk deadline 7.September
|
|
|