Køkkenrullen nr. 1, 1987 |
Side 3-4Øst-Vest dialog - hvad kan vi gøre? Toni Liversage, Nej til Atomvåben Diskussionerne om, hvad der kan gøres for at fremme en Øst-Vestdialog er kommet stadig mere i centrum i den seneste tid som en vigtig vej mod afspænding. Mange grupper - også udenfor fredsbevægelsen - er begyndt at arbejde med disse ting. Ved Wien-konferencens åbning i november 1986 fremlagde "Netværk for Øst-Vest-Dialog", der opstod på ENDs Perugia-konvent i 1984, et memorandum, der som det hedder "henvender sig til borgere, grupper og regeringer i alle Helsinki-landene", og formålet er at opfordre alle - beslutningstagere, græsrødder og andre - til virkelig at tage Helsinki-processen alvorligt og gøre en indsats for, at de mål, man satte sig i Helsingfors i 1975, kan blive opfyldt. Memorandummet er ganske omfattende og fremlægger en række konkrete forslag omkring sikkerhedspolitik og forskellige former for samarbejde - økonomisk, økologisk, kulturelt og videnskabeligt; der er desuden afsnit om menneskerettigheder og om afspæding nedefra, og det er faktisk værd at studere og forholde sig til, da det dels kan give en inspiration til, hvad man måske selv kan gøre, der hvor man nu hefinder sig, dels kan være med til at sætte skuh i den videre diskussion af, hvordan vi kan fremme Helsinki-processen. Memorandummet kan rekvireres hos: Nej til Atomvåben, Som sagt er der allerede mange ting i gang flere steder, og for at fremme kendskabet til de forskellige initiativer og udveksle erfaringer omkring disse ting, har Nej til Atomvåben nu etableret et "Netværk for Øst-Vest-kontakt" c/o Nej til Atomvåben, Guldsmedegade 24,8000 Århus C. Tlf.:06 12 89 33. Herfra udsendes der med regelmæssige mellemrum et nyhedsbrev, Endvidere planlægger Nej til Atomvåben i Århus et landsdækkende seminar, som finder sted i april eller maj. Emnet er: Den folkelige kontakt mellem øst og vest. De tre små billeder har titlen »Krig mod Krigen« og er udsendt af arbejder-film A/S. Filmsforlaget, København u.å. (Arbejderbevægelsens arkiv. Småtryk. 15.7 Ar). Originalkilden til billederne i Køkkenrullen er Ernst Friederichs rædselsvækkende dokumentarværk om første verdenskrig fra 1924, Krieg dem Kriege. Mange af Friedrichs fotografier har deres oprindelse fra tyske sygehuse og er ikke for folk med sarte nerver. Red. Januar 2007. |
|||||||
Side 4 |
|||||||
Side 5Den store fredsrejse Fredsrejsens første etape blev en succes 5 gange 20 ja fra Europa. Nævnes bør dog at de tre store lande her England, Frankrig og Forbundrepublikken Tyskland intet klart svar gav. Om anden etape, der gælder FN-landene uden for Europa skriver de svenske Kvinder for Fred i deres november blad: "Vi har fået en fantastisk respons fra tredje verden på vort projekt. Tredje verdens folk har altid haft større tillid til FN end vi i Vesten har. ... f.eks. studerer man de 5 spørgsmål i skolerne i Tanzania. " Specielt omtales det personlige møde med præsident Xaunda i Zambia, da de sad bænket ved forhandlingsbordet og præsidenten udbrød:" Omkring dette bord har jeg nu siddet i mange sammenhænge, men ingen så vigtig som denne". Sidste trin gælder USA og Sovjetunionen. Her vil man foruden at stille de samme 5 spørgsmål også medbringe svarene fra de allerede besøgte lande. Derefter skal svarene overlades til FNs generalsekretær, Perez de Cuellar, som allerede har lovet at tage imod kvinderne. I denne sidste delegation håber man at kvinder fra alle de regioner, der har været besøgt kan blive repræsenteret. Til slut - mange penge går til rejserne, så det er stadig aktuelt at sælge de kendte hvide blomster.
Iran - Iraq. Iransk Demokratiske Kvindeforbund har bedt os om at støtte deres brevkampagne. Støt os med at skrive brev til FN, EF, Iransk regering, Iransk ambassade i Danmark, andre politiske organisationer og fagforeninger, om at krigen mellem Iran og Irak skal stoppe. Vi håber at I støtter os i vores kamp. Vil I sende os kopi af jeres brev. Fariba Mashufi Iransk Demokratiske Kvindeforbund |
|||||||
Side 6Du og jeg må si stopp! Mr. Reagan - Be The President Who Turns The Tide! "HALT NUCLEAR Ovenfor bagsiden af en løbeseddel, der udgjorde midtersiderne i det sidste nummer af det norske "Nytt fra kvinder for Fred" 1986/4. Forsiden - TSJERNOBYL - børnene, dig og mig, planterne og dyrene, luften, vandet, jorden, fremtiden -- LIVET. Side 2 fuld af argumenter for prøvestop. Side 3: hvad kan du gøre; Send brevkort til den amerikanske ambassade. Spred denne løbeseddel til så mange som muligt. Har du råd så hjælp os med en tier eller to, så vi kan udsende flere løbesedler. Og endelig - send brevkort direkte til Mr. Reagan - og nu efter 1. jan. vel også til Gorbatjov, for de er vel begyndt igen efter den ringe respons fra USA på det lange stop, de vitterlig har haft i Sovjet (red). På denne måde, har vi lagt ud til grupperne, om man vil følge den norske aktion op. Direkte kopiering duer ikke, for argumenterne må nødvendigvis være anderledes over for en dansk regering. Det havde jo ellers været nemmere. |
|||||||
Side 7Et andet - og måske langt vigtigere initiativ, der omtales i norske kvinders blad er TV-aktion for U-landskvinner. Planlagt til efteråret 88 af'Norske kvinners Nationalråd: Berit Ås og tre andre kendte norske kvinder skriver i denne: TV-aktjon for U-landskvinner Kvinner for Fred i Norge har fått en henvendelse fra Norske Kvinners Nasjonalråd. Brevet er stilet til alle landsomfattende kvinneorganisasjoner. I brevet inviteres Kvinner for fred sammen med andre kvinneorganisasjoner til å være med å søke NRK om TV-aksjon høsten 1988 til fordel for U-Iandskvinner. Vi har bragt i erfaring at NKN ikke kommer til å søke uten en bred oppslutning fra organisasjoner utenom NKN. Hvis vi ønsker Tv-aksjonen til fordel for U-Iandskvinner er det derfor viktig at flest mulig organisasjoner svarer positivt på NKN's invitasjon. Vi vet at innenfor KFF har mange ønsket å samle oss om prosjekter innenfor vårt parolegrunnlag. på siste landssamling forelå f. eks. forslag fra Møre og Romsdal om at velge et felles projekt under vår parole "Våpenmilliardene til mat". En TV-aksjon for U-Iandskvinnene ville netop være et slikt prosjekt. På FN's kvinneonferanse i København overleverte nordiske kvinner ½ million kvinneunderskrifter på våre tre krav. Dette var starten på Kvinner for fred. Det er særlig kravet om "våpenmilliarderne til mat" som forplikter oss til arbeid for U-Iandskvinner. Norske Kvinner for Fred fulgte opp dette arbeidet ved å delta med en utsending også til FN's kvinnekonferanse i Nairobi. NKN skriver som avslutning på sitt brev til oss: vi tror det er viktig å ta vare på de gode kontaktene som blev knyttet mellom kvinneorganisasjonene gjennom samarbeidet i kvinnetiåret. La oss følge opp dette samarbeidet også i årene som kommer! Ja la oss følge opp samarbeidet og ta imot den invitasjonen som nå kommer til oss fra NKN. vi finner at en slik TV-aksjon kunne gi oss stimulerende arbeidsopgaver og bringe nytt liv i vår bevegeise og igjen kunne synliggjøre KFF som en landsomfattende kvinnebevegelse. Vi, som alle var initiativtakere til Kvinner for fred, har sterkt anmodet koordineringsgruppen om å svare positivt på invitasjonen fra NKN. Og får vi en slik TV-aksjon for kvinner i U-land oppfordrer vi alle Kvinner for fred til å slutte helhjertet opp om den. Anne Marit Sletten Duve Bett Romstad Marie Larsson Berit Ås Kan vi bruge den ide i Danmark? |
|||||||
Side 8Forslag til den nationale handlingsplan til opfølgelse af FN's kvindekonferencer Fra Kvinden og Samfundet nr. 6/86 Vedr. gymnasieskolen I direktoratet for gymnasieskolerne og HF oprettes en undervisningsinspektørstilling med ligestilling som sagsområde. Stillingen besættes af en kvinde, som har en baggrund som adjunkt/lektor i gymnasieskolen. Undervisningsinspektørens opgave er at medvirke til at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd, piger og drenge i den 'gymnasiale del af uddannelsessystemet. Dette arbejde består i rådgivning, vejledning og undervisning, herunder at give en ligestillingsmæssig vurdering af alle politiske og administrative initiativer f.eks. ny lovgivning, ændringer i eksisterende bekendtgørelser, cirkulærer etc. Desuden skal hun have høringsret i forbindelse med ansættelser. Undervisningsinspektøren skal løbende samle og formidle viden om forskningsmæssige og praktiske resultater inden for området både fra ind- og udland; hun skal samarbejde med ligestillingsmedarbejdere i andre dele af centraladministrationen f.eks. i direktoratet for folkeskolen og i arbejdsdirektoratet. Undervisningsinspektøren er chef for de regionale ligestillingskonsulenter og er ansvarlig for koordineringen af det regionale ligestillingsarbejde. Regionalt oprettes ligestillingskonsulentstillinger i et omfang, der svarer til 1 konsulent pr. 5 gymnasieskoler/HF kurser. Stillingerne besættes af kvinder, der er ansat i gymnasieskolen, og som derfor kender gymnasieskolen indefra. Stillingerne skal have en placering, der i nogen grad svarer til studielektorerne d. v .s. overordnet de øvrige læreres og med ret og pligt til at tage selvstændige initiativer over for rektorer, lærere og elever. Ligestillingskonsulenten skal gennem rådgivning, vejledning og undervisning og i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale på de enkelte skoler arbejde for og inspirere til arbejdet med at skabe lige muligheder for drenge og piger / mænd og kvinder i gymnasiet og HF. Ligestillingskonsulenten skal medvirke til udviklingen af pædagogiske i metoder, der kan fremme ligestillingen mellem kønnene, og hun skal løbende samle og formidle viden om forskningsmæssige og praktiske resultater indenfor området fra både ind- og udland. Hun skal have høringsret i forbindelse med time- og fagfordelingen samt ved stillingsopslag og stillingsbesættelse, ligesom hun gennem anden virksomhed - kurser, informationstilvejebringelse etc. - skal tage initiativer til fremme af en ligelig repræsentation af mænd og kvinder på alle poster inden for gymnasieskolen. Ligestillingskonsulenten kan samarbejde med ligestillingsudvalg/kvindeudvalg nedsat på de enkelte skoler. Hun samarbejder endvidere med ligestillingsmedarbejde i andre systemer, f.eks. i folkeskolen og AF. Ligestillingskonsulenten har forskningspligt. De regionale ligestillingskonsulenter refererer til den centralt placerede undervisningsinspektør med ligestilling som sagsområde. En tilsvarende ordning skal gælde for folkeskolen. (Se forslag fra Anne Mette Kruse). Lene Pind
Den globale folkelighed PROJEKTET Æ VERDENSUNIVERSITET har fået en halv million til projektet Den Globale Folkelighed. I ansøgningen skrev De bl.andet. |
|||||||
Side 9A-raketter i kvindehænder Af Christen Schmidt 5/11-86 LONDON (Politiken) En kortege militære køretøjer med krydsermissiler blev tidligt i går morges uskadeliggjort på landevejen nær Andover i Storbritannien. Det var vel at mærke hverken fjendtlige faldskærmstropper eller hemmelige agenter, men derimod en gruppe på 100 civile, hoved- IKKEVOLD november 1986
Glem ikke verden uden for Danmark European Bureau for Conscientious Objection Med et minimalt antal militærnægtere tilbage i Danmark kan vi fristes til at lukke øjnene for problemerne andre steder. Men de fleste andre steder er det stadig en dødssynd at nægte at gøre militærtjeneste, og der opretholdes alvorlige straffe for dette nej. En af de nye internationale grupper, der prøver at holde hånd i hanke med, hvad der sker i Europa og prøver at gøre noget for at ændre forholdene, er det Europæiske Kontor for Militærnægtere, der hører hjemme i Bruxelles. Send et afghansk barn i skole for 120 kr. om året Dansk Afghanistanhjælp, |
|||||||
Side 10Johan Galtung har skrevet endnu en bog om fred. Titlen: Det finns Alternativ Om den er oversat til dansk vides ikke. Vlnbojkotten I december kör åter vinbojkotten mot franska viner igång. Det finns dekaler att beställa på kanliet inför kampanjen! I Sverige boykotter man franske vine. Svenske fredskvinder har bl.a. forfattet et brev til Fru Mitterand, som et led i at forsøge at presse Frankrig væk fra Stillehavsområdet. Brevet er en protest mod prøvesprængningerne i Polynesien. Vi bringer den franske tekst lige til at kopiere og afsende af enkeltpersoner eller grupper. Mme Danielle Mitterand Chére Madame Je m'adresse a vous en tant que femme inquiete du developpement et de la multiplication des armements nucléaries dans le monde. Je vous prie d'exercer de votre influence pour que la France mette un terme a ses essais nucléires en Polynésie et participe activement aux négociations pour le désarmement. Meilleurs souhaits de bonheur Med støtte fra Fredsfonden er der skabt et Fredspædagogisk Værksted i Skive. Som abonnent eller medlem af foreningen modtager man værkstedets udgivelser i form af en række småskrltter. Det første udkom i okt. 86 og det indeholder en introduktion v/ Søren Kappel Schmidt. Nr. 2: Otte fluer med et smæk en kritisk gennemgang af FOV's skole serie v/ Geo Horn, Gandrup m. bidrag af Pauli Jensen m.fl. Nr. 3: Fredsundervisning i vore nabolande. En samling artikler fortrinsvis omhandlende vore nabolande i øst og Vest. Adr. er: Fredspædagogisk Værksted, På SF's forlag er udkommet en bog af og om partiets store gamle dame, Rigmor Thor. Bogen er bygget op af 8 korte afsnit med hver sit tema. Artikler og digte fra 72-86. Lad os give plads til et par strofer fra et af digtene: Tro på Warszava Troen på Freden |
|||||||
Side 11Støtteforeningen - Køkkenrullen På landsmødet i 1986 blev det vedtaget, at der ved årsskiftet og op til hvert landsmøde skal foreligge et regnskab for støtteforeningen/bladet, så medlemmerne har en fornemmelse af, hvordan finanserne står. Da jeg først overtog regnskabet midt i november 86, må jeg afstå fra at levere et egentlig regnskab for 1986, men følgende tal vil give de væsentligste oplysninger om den øjeblikkelige status: Der er - efter at Grete Bjerg i sept./okt. sanerede kartoteket 377 modtagere af bladet. Heraf er ca. 15-20~b ikke-betalere, dvs. biblioteker, andre fredsgrupper og enkeltpersoner i ind- og udland, som modtager bladet "con amore". Af resten har 152 indtil nu indsendt 100,- kr. for 1987. En stor del af de øvrige har imidlertid betalt for dette år ud, hvorfor der formentlig og forhåbentlig vil indgå en del flere betalinger i begyndelsen af 1987. Pr. 29.12.86 er girobeholdningen kr. 13.895,26 og kontantbeh. 88,kr., efter at alt er betalt. Efter en nedskæring af oplaget fra 1000 stk. til 800 stk. er udgiften til en trykning kr. 1361,- og for udsendelse kr. 427,-. Selvom der skal være et vist blad-overskud, man kan rekvirere (hos Dagny Riis eller Emmy Føns) til møder el. lign., kan oplaget nok yderligere reduceres, ligesom kartoteket vil blive gennemgået nok en gang i løbet af 1987. 29.12.86 Godt nytårl Thyra Hansen Kiruna I Jukkasjävi har 92 kvinnor anslutit sig som passive medlemmar i Kirunas KFF. Det är nårmare 100 % av kvinnorna i byn! Vilken by har ett sådant (om än passivt) medlemsskap? Samarbejdskomiteen har landsmøde i Hillerød 14-15 febr. De opfordrer alle andre fredskredse til at indsende bidrag og overvejelser. Ikkevolds-træning Tine Forchhammer Unge for fred Til indsendere. Bemærk! Spaltebredde max 8 cm, 17 cm Dette nr. er redigeret af Århus. |
|||||||
|
|