Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 1987

NYTÅRSTANKER FRA
EN FREDSKVINDE

Vel ude af 1986 falder tankerne naturligt på året der gik. 1986 var på mange måder et anderledes år, - der adskilte sig fra andre år, ved ligesom at have ladet os se lidt ind i fremtiden. Tjernobyls atomsky gjorde vores angst nær­værende, og åbnede mange lukkede øjne for at sikkerheden på atomkraftværkerne måske ikke er helt så god som lovet.

Branden på medicinalfabrikken Sandoz, der udslettede store dele af Rihnens fiskeliv, - døde pletter på bunden af Kattegat, nitratforureningen af vores grundvand, og meget mere.

Fornemmelsen af, at dette kun er begyndelsen, toppen af et isbjerg, hvor der er meget langt til bunden, er stærk. Lad os håbe at det endnu vil være muligt at stoppe denne ødelæggelse af vor skønne jord.

Midt i denne hårde virkelighed, kom et nyt håb for frem­tiden ind i mit liv, jeg fik et lille nyt menneskebarn, der med sin tilstedeværelse, sin umiddelbare appetit på livet, sine krav om at der også må være en fremtid for hende, giver mig mod og overskud til at arbejde på, at de der be­stemmer også skal få at høre hvad jeg ønsker af morgen­dagens verden, så mine børn også skal kunne glæde sig over en fredelig og ren verden

De lidt større børn føler sig ofte splittede mellem fjern­synets glorifiserede krig, og vi voksnes angst for den samme krig,- Det er tankevækkende at mange børn i dag siger, "Når krigen kommer" og ikke" Hvis krigen kommer", det siger mig noget om, at vi som forældre ikke stærkt nok har formået at formidle til vore børn, at det ER et spørgsmål om .. "hvis",- at vi MÅ klamre os til håbet om at vi menne­sker er stærke nok til sammen at forhindre at den krig nogensinde kommer.

Jeg vil ønske for alle børn og voksne, at 1987 vil vise at det nytter at sige fra, at det kan nytte at følge sin over­bevisning.

Hilsen Birgit

HUSK!

Regionsmødet for Sjælland:

lørd. d. 7. marts kl. ca. 10-16.

Mødet er flyttet til Virum Kirkes krypt.
Indbydelse m. forslag til dagsorden udsendes til grupperne.

Vel mødt! Virumgruppen.

SÅDAN BLEV DRONNINGLUND
KOMMUNE ERKLÆRET
ATOMVÅBENFRI

Det begyndte i efteråret 1985.

Den lokale Kvinder For Fred-gruppe var i gang med at redigere et par numre af Køkkenrullen, da vi fik ideen om at arbejde for at få vores kommune erklæret for atom­våbenfrit område.

Vi tog kontakt med nabokommunen Hals, som i maj samme år havde fået deres kommune erklæret for atomvåbenfri. Og vi fulgte delvis deres udmærkede anvisninger på, hvor­dan projektet kunne lykkes.

"Jorden skal gødes"

Under valgkampen til kommunevalget 1985 satte vi for første gang focus på emnet ved at stille spørgsmål til de opstillede kommunalpolitikere om deres indstilling til at erklære vores kommune atomvåbenfri. Vi satte en diskus­sion i gang, fik den lokale presse på, og det første problem meldte sig: Er det egentlig et emne, som kommunal­politikere skal beskæftige sig med?

Lokalbefolkningens mening

Næste skridt måtte være at høre lokalbefolkningens mening herom.

I de første måneder af 1986 - fredsåret - havde vi under­skriftlister rundt i kommunen for nt undersøge, om et bredt udsnit af den lokale beffolkning, og fra forskellie egne af kommunen havde ønske om at at få byrådet til at til­kendegive deres mening om kommunen som atomvåbenfrit område. Vi havde således ikke til hensigt at lave en stor underskriftindsamling, og vi lagde ikke listerne frem, men vi havde hver især lister med i de forsamlinger, vi kom i (møder, arbejdspladser) og fik gode diskussioner og alvorlige udtryk ror ønsker om at få behandlet emnet i byrådet.

Nogle unge tog samtidig initiativ til at bringe deres ønsker om nedrustning op; afskaffelse af atomvåben ved en separat underskriftliste.

Underskriftindsamlingen sluttede i sept. 86, idet vi en uge havde annonce i de to lokale ugeaviser, hvor vi gav mulighed for at indsende ønske om at få emnet behandlet i byrådet.

Andre fredsinitiativer

Som nævnt vidste vi, at "jorden skulle gødes", inden vi fremsendte forslaget til byrådet.

Og meget andet fredsarbejde i fredsåret betød, at der lokalt blev oparbejdet en positiv indstilling til alle freds­initiativer. Eksempelvis opførte en lokal ungdomsklub et skuespil om krig og fred, som de selv havde lavet, og Kvinder for Fred fik, bl.a. med velvilje og økonomisk til­skud fra Dronninglund Kommune lavet et flot gavlmaleri (er omtalt i køkkenrullen tidligere).

I foråret 86 fik vi desuden fat i Kvinder For Freds idé­mappe vedr. atomvåbenfri zoner (v. Gertrud Hoffman), og blev ved læsning heraf klar over, at vi skulle gøre et stort forarbejde inden præsentation af forslaget i byrådet, idet det ville være svært at vende tilbage til byrådet, hvis det en gang havde afslået at behandle emnet.

Kontakt med byrådsmedlemmer og partiforeninger

Da vi efter sommerferien havde samlet 380 underskrifter, incl. 100 underskrifter fra unge mellem 14 og 18 år, tog vi mere privat kontakt med de byrådsmedlemmer, som vi vidste kunne være usikre ved en evt. afstemning om kom­munen som atomvåbenfri zone. Det drejede sig om tre by­rådsmedlemmer. Vi havde tillige kontakt med en stor vælgerforening for ad mere indirekte vet evt. at præge de byrådsmedlemmer, som vi forudså kunne være mod­standere af overhovedet at diskutere det i byrådet. De 9 SF - S medlemmer af i alt 21 byrådsmedlemmer gik ind for ideen.

Vedtagelse af forslaget

Inden fremsendelse af forslaget til byrådet orienterede vi borgmesteren om vores intentioner samtidig med god pressedækning.

Underskrifterne med opfordring til at få byrådet til at erklære kommunen for atomvåbenfrit områdeblev overrakt viceborgmesteren d. 25 okt. i forbindelse med et freds­stafetløb arrangeret af Nordjysk Fredsårskommité. Fredsstafetter kom fra Aalborg til flere nordjyske kommuner for at overbringe et budskab om fred og en anmodning om at drøfte spørgsmålet om atomvåbenfri zoner i byrådene. Ved modtagelsen deltog også den omtalte ungdomsgruppe, der sang fredssange fra deres skuespil om krig og fred.

D. 2. dec. blev forslaget om at erklære Dronninglund kommune for atomvåbenfri zone behandlet i byrådet. Efter en intens debatstemte 11 for forslaget, 9 stemte imod, og 1 undlod at stemme. Forslaget var hermed vedtaget, her­under at forslaget om kommunen som atomvåbenfrit område forestilles indføjet i kommuneplanen, når denne skulle revideres.

Fredsuge på gymnasium

I anledning af det internationale fredsår, fik jeg den ide at gymnasiet kunne arbejde med fred i en uge (ikke som en studieuge, hvor skemaet bliver sat tilside til fordel for tværgående emner, men som) en almindelig uge, hvor skemaet blev fulgt og lærere og elever inddrog freden, så meget de kunne:

I sprogfagene + old og musik læste/sang man tekster, der kom ind på krig/fred.

I matematik, kemi og fysik videreførte man edbkurset om den nye teknologi, atombomber, sprængstoffer mm.

I geografi feks: magtspillet i u-landene, hvor og hvorfor er der krig?

I biologi: virkningen på mennesket f. eks. stress og kemisk krigsførelse.

I samfundsfag: F.N., NATO, årsager til krig, fred, forsvarsindustri og sikkerhedspolitik.

Fordelen ved den facon var bla, at det ikke blev 2-3 lærere der lavede alt arbejdet.

Kollegaerne blev orienteret lang tid i forvejen, og en mdr. før selve ugen, lavede vi to reoler med forslag og ideer til undervisningsforløb bla: gymnasielærere for freds materialebanken en oversigt (kr 5,-) ved Anne F. Petersen. Døckerslundsvej 15,5270 Odense N (09)11 40 15. og idekatalog udsendt af FN's Fredsårssekretariat (01)12 10 58.

Det er klart, at ikke alle kollegaer er indstillet på at ændre på den undervisning som de har planlagt, eller at se på freden på vores måde, men en del emner kom igang, og nogle syntes at temaet hvorfor krig - hvordan fred - kunne tages, op i en studieuge efterår 87.

Selv fik jeg en masse positive reaktioner fra mine og andres elever. Så i det store og hele er jeg godt tilfreds med ugens forløb.

Er nogle af jer interesseret i at lave noget tilsvarende, kan i blot ringe eller skrive til mig.

Anita Seerup
Lærkevej 19
9330 Dronninglund,
(08) 84 31 98

WOMEN & THE
MILITARY SYSTEM

Nyt fra arbejdsgruppen.

I dagene 22-25.1.87 afholdtes i Siuntio Baths, Finland, det internationale symposium "Women and the Military System" med deltagelse af ca. 110 kvinder fra 20 forskellige lande verden over. Fra Australien, Philippinerne, Ethiopien, Chile, U.S.A., Canada, Vesteuropa og Skandinavien kom der kvinder for at deltage.

Fra Danmark kom 6 ialt, 5 fra en selvbestallet arbejdsgruppe, der efteråret igennem har arbejdet på at få et rimeligt overblik over, hvordan situationen egentlig er her i Danmark, når det drejer sig om dette emne. Vi valgte at prØve at få så mange direkte kontakter til kvinder, knyttet til Totalforsvaret, her mener vi hær, flåde, luftvåben, hjemmeværn og civilforsvar, som overhovedet muligt. udover disse kontakter indhentede vi selvf. konkrete tal og oplysninger etc., samt forsøgte at få en ide om antallet af kvinder beskæftiget i industrier, der fremstiller dele til militæret. Ligestillingsproblematikken var også noget, vi mente var helt væsentlig at få med i vort oplæg i Finland, som skulle indgå i den del af Symposiet, der gik under overskriften "Current Trends".

Den 6.danske deltager kom fra Sociologisk Institut ved Kbhvn.'s Universitet. Centret for Freds- & Konfliktforskning sammesteds mente desv. ikke, det var noget, de behøvede at beskæftige sig med, endsige give lidt midler til!

Men tilbage til Finland. Symposiet var arrangeret af Det Finske Fredsforbund i samarbejde med IPB, International Peace Bureau i Geneve. Et helt fantastisk godt og stort stykke forarbejde var gjort i at finde så inspirerende og kompetente hovedoplæggere - det er svært at fremhæve nogen på andres bekostning, emnet blev belyst fra så mange indfaldsvinkler.

1. afd. indeholdt forskellige historiske tilbageblik.

2. afd. havde som overskrift Militær økonomi, dens betydning for kvinder.

3. afd. blev kaldt Kvinder, Mænd og Militæret

4. afd. gik under hovedoverskriften, Frihedskampe og frigørelse for kvinder.

5. afd. var helliget de nuværende forhold for kvinder i forbindelse med militæret i så mange lande som muligt, for om muligt at få et overblik over, hvorlangt den direkte militarisering af kvinder er kommet!

6. afd. var givet til visionerne, kvinder som skabere af en GLOBAL FRED, udgangspunktet var Kvinder-Fredsbevægelser-Kvinderettigheder.

Symposiet blev gennemført i en så fortættet atmosfære af koncentration og engagement, at det alene at være med deroppe var så positiven oplevelse, vi kan have udbytte af lang tid fremover. Ja, selv "Pingerne" deltog med liv og sjæl i alle sessioner - hvor ofte har man ikke oplevet, at de "prominente" forsvinder fra skuepladsen, så snart de har afleveret deres velformulerede indlæg - jeg har hvertfald oplevet det ofte, især når det drejer sig om mænd.

Med os hjem har vi en stor del spændende materiale, skriftligt såvel som båndet, og indenfor ca. 1/2 års tid vil en fuldstændig rapport foreligge fra Finland.

Gruppen, der har arbejdet med de danske forhold med henblik på dette internationale symposium, fortsætter fremover med at bearbejde og publicere materialet, der er kommet os i hænde. Formen har vi ikke lagt os endeligt fast på endnu, men vi kan dog meddele, at der allerede er bud efter os som "foredragsholdere".

Er der nogen, der har tid og lyst til at indgå i gruppen, er der meget brug for flere kræfter.

Det er f.eks. vor hensigt, om muligt, at skabe en offentlig debat om det rimelige i ukritisk at godtage, at kvinder i 1987 går ind i det forsvar, der har en form ikke mange danske kvinder i virkeligheden synes er den rigtige og mindst faretruende for os allesammen - hvad vil vi med vore ligestillingsrettigheder. Der er nok at tage fat på - er detimåske at foretrække, at kvinder også bliver tvangsudskrevet til militæret sammen med mænd for at prøve at undgå det endnu større onde en professionel hær som den amerikanske eller engelske, hvor en militarisering af det hele samfund for alvor sætter ind?

Til sidst lidt om økonomien:

Forarbejdet, rejseudgifter, her i landet såvel som til Finland samt deltagergebyr er afholdt af SNU, Det Sikkerheds- & Nedrustningspolitiske Udvalg (15.000) RØDE ØRE, Græsrodsfonden samt Aldrig Mere Krig (hver med 1.000).

Til opfølgningsfasen er der ca. 5 ½ tusind af de til dette formål af FREDSFONDEN øremærkede penge. Interesserede kan få materiale tilsendt (mod at slippe lidt kopieringspenge)

Henvendelse: Birgitte Siert 01/372308 eller
Bitten Forchhammer, 08/391663

Næste møde: Kvindehuset/Århus 14-15/2.

TILLID MELLEM FOLKENE

Sideløbende med den militære oprustning foregår der også en psykologisk oprustning,-militærudgifterne skal forklares og retfærdiggøres. Fremmaningen af fjendebilleder er ideelt til dette,- et menneske har jo en betænkelig lighed med sig selv hvor imod fjender er noget ganske andet. Samtidig med at fredsbevægelsen er blomstret op, er der også startet en voksende protest mod opdelingen af verden og mennesker i to adskilte dele og blokke. Mennesker fra øst og vest forsøger nu at nå hinanden for at se hvad der gemmer sig bag skræmmebillederne.

Hvordan skal denne kontakt så foregå for at den øger tilliden mest muligt?

Forsknings Højskolen i Haderslev har lavet et langtidsprojekt om tillid mellem folkene. Nordjysk fredsårskonference, og kvinder for freds regionsmøde for Fyn og Jylland, der begge blev holdt i Ålborg, har haft emnet oppe til debat.

Efter at have gennemgået dette materiale, vil jeg forsøge at fange et par røde tråde.

En forudsætning for tillid er at man acceptere modparten som ligeværdig, man må lytte loyalt til modpartens synspunkter, for derigennem at sætte sig ind i hans situation og erfarings baggrund. Konkurrance samfundet både i øst og Vest gør os smålige og hårde, vi sætter gerne alt overstyr for at få ret, frem for at indlede en samtale om fælles problemløsning i fælles interesse.

Derfor - Kendskab skaber Venskab og Venskab skaber Fred.Venskabsbyer/kommuner er en god måde til at skabe kontakt mellem folk. Praktisk vil man skulle have byrådets velsignelse, den oficielle status projektet hermed får, åbner døre og skulle gerne give en økonomisk støtte idet oprettelse af den slags kontakter kræver et rimeligt økonomisk bagland.

Det er også meget vigtigt at have støtte fra kommunens borgere ikke mindst skoler, idrætsforeninger, kunstforeninger, kirken m.m., da det jo er fra disse grupper at udvekslings deltagerne fortrinsvis vil blive rekruteret.

Studiebesøg og udveksling har vist sig meget velegnede til at øge tilliden og nedbryde fordomme, specielt når studiebesøg og udveksling er velforberedte og efterbearbejdes grundigt.

Udvekslingsophold med privat indkvartering i de involverede familier giver størst udbytte.

Der har været en tendens til , at man har valgt venskabsbyer inden for vores eget fremmedsprogspmråde, kontakter uden for vores fremmedsprogsområde vil indholdsmæssigt skulle være mere varieret, da det danske sprog ikke er interessant for vore udenlandske partnere.- Men

Danmark er både en interessant og udbytterig udvekslingsparter. Der er et væld af tværfaglige aktiviteter som kan gøre udvekslingen mellem danske og udlandske skoler værdifuld.- Bla. Historie, geografi, kreative fag, kunst historie, sociale forhold/projekter, nærmiljø/miljØ projekter, ungdomsbeskæftigeIses projekter, ny teknologi og fredsarbejde. Ved udveksling på by/kommune plan, vil tolkning forudsættes som ikke at være et problem.

Eks. på andre former for tillidsskabende virksomhed.

Pennevenner, også gerne de officielle som feks. landsforeningen Danmark Sovjet måske vil kunne sætte os i kontakt med.

Man kunne rose journalisterne gennem læserbreve, eller personlige breve, hvis de virkelig gør noget for at fremstille fremmede kulturer som medmenneskelige kulturer.

Et lille klap pA skulderen vil altid have positiv virkning.

Personlige ikke angrebs/fredstraktater med mennesker i øst lande. På et dokoment underskriver man, at man forpligter sig til ikke at slås med hinanden på trods af at "vore" militærpagter siger, at vi er fjender.

Fredsundervisning er selvfølgelig også meget vigtigt, herunder rejser med skoleklasser til fremmede kulturer, østlande. Mahatma Gandhi skal engang have udtalt, "Vil man høste hvede, bør man så hvede. Vil man høste fred, bør man så fred." og det er vel netop sagen.

Jeg overvurderer ikke den storpolitiske betydning af de konkrete små initiativer som her er udkastet,- men der er næppe holdepunkt for at undervurdere den symbolværdi som sådanne initiativer kan få i landendes samlede bestræbelserpå at øge tilliden mellem folkene.

Til slut et digt, som har været bragt i Forsknings Højskolens årsberetning, forfatteren er ukendt.

Hvis jeg måtte vælge et fredssymbol
der kunne gælde fra pol til pol,
Jeg tror jeg valgte en tørresnor
med bleer fra alle småbørn på jord.

Når mænd farer op og bru'r store ord
og tror at regere den hele jord,
så tænker jeg altid så stille:
"hvordan mon han var som lille?"

Så ser jeg ham sove i moders arme,
og straks bliver tankerne kærlige, varme.
Han er jo bare min lillebror
For vi er alle Guds børn på jord.

Og stormænd i Moskva, New York eller Nibe
har alle som små haft maveknibe,
og alle har de gjort bleerne våde
på nøjagtigt den selvsamme måde.

Så nu går jeg ud for at trække en snor
fra øst til vest om den ganske jord -
og en vil jeg trække fra pol til pol
Fold jer ud, vore bleer - vor enheds symbol!

Hilsen Birgit Dronninglund

HANSEN OG IVANOV

Mary Dau, der i en lang årrække har været tilknyttet den danske udenrigstjeneste bl. a. ved ambassaderne i Warszawa og Moskva, har skrevet en aktuel og veldokumenteret bog om afspændingen mellem øst og vest.

Første halvdel af bogen handler om udviklingen de sidste 15 år - SALT-forhandlingerne, Helsingforskonferencen m. m.

I sidste halvdel beskriver Mary Dau de nuværende forbindelser mellem østlandene og vesten - både økonomiske, kulturelle, videnskabelige og folkelige.

Hun opfordrer kraftigt til at øge dialogen på alle niveauer som et led i afspændingen.

Dialogen kan være vanskelig og ubehagelig til tider - bl. a. p.gr.a. mastodontbureaukratierne i øst, men vi må være udholdende og tålmodige, sådan at samarbejdet kan blive langsigtet og stabilt.

Til slut kommer hun med eksempler på danske initiativer: venskabsforeninger,venskabsbyer, turisme, sportssamarbejde m. m., som hun mener må udbygges bedre og have mere politisk opbakning.

Mary Dau: Hansen og Ivanov
Borgen 1985- 309 sider.

Kan lånes på biblioteket.

FREDSFONDEN

FREDSFONDEN beder os om hjælp. Idealistiske aktivister (håndværkere, børneunderholdere, parkeringsvagter, plakatopsættere m. m.) søges til: CAMPS FORUM 1987 med temaet "risiko for krig -håb om fred", som finder sted på "Louisiana" 29-31 maj. C(culture) A(aktivists) M(media) P(politicians) S(scientists).

Ring snarest til
Fredsfondens hus,
Nyhavn 21,
01.32.44.17.

NEXT
STOP
NEVADA

Til indsendere. Bemærk!

Spaltebredde max 8 cm, 17 cm
Spaltelængde max 25 cm
Godt farvebånd, rene typer

Dette nr. er redigeret af Dronninglund. Næste nr. redigeres af Dronninglund. Sidste dag for stof: Fredag d. 6. marts.