Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 10, 1987

Nogen til det grove

Om kvinder, forsvar og sikkerhed

"Knobbede ord til frelste kvinder", siger Birgitte Siert selv om sin rapport over den spørgeskemaundersøgelse, som hun foretog i 1986. Hun synes, "kvinder er sløve, frelste og / eller overvurderer indholdet af såkaldte værdier bos os selv", og at "kvinder vil ikke vedkende sig et (med)ansvar for verdenssituationen og oprustningen".

Det handler om kvinderollerne: "så længe kvinder beholder rollerne: moder, sygeplejerske, luder og den pæne pige med samlede ben, så længe er vi krigerens bagland - uden gazebind og varme sokker, ingen krigere -!

I sit oplæg kommer B.S. også med flere forslag til, hvad konsekvenserne af, at vi indser/påtager os vores medansvar kunne være.

Først og fremmest må vi med i forsvaret og planlægningen af et alternativt forsvar, eller - hvad hun vil foretrække - meget mere højlydt og synligt tage afstand fra oprustningen og forsvaret.

Birgitte har ret. Debat herom er tiltrængt.

Deltagerne i Kvinder for Freds landsmøde 1986 fik også ud­leveret spørgeskemaerne, men desværre havde vi ikke i vo­res program plads til, at hun kom med et oplæg. Det var en skam, men programmet var fastlagt, inden vi fik tilbuddet.

"Hvis man ikke har hørt oplæg, diskuteret eller har fået et par stikord er de måske svære at besvare", siger B.S. selv i sit indskud i rapporten som en mulig forklaring på, at hun kun modtog 45 besvarelser af ca. 250 uddelte spørge­skemaer.

Kære Birgitte. Det var ikke bare svære spørgsmål - det var måske snarere besværlige spørgsmål - spørgsmål, som man (eller for at bruge dit sprog - quin) ikke havde gennemtænkt og havde fikse og færdige svar på. Jeg selv nåede vel igennem 3/4, inden jeg måtte gå i tænkeboks.

Men netop derfor var det godt, at spørgsmålene blev stillet. Nogen af os er ikke færdige med at tænke endnu, og nogle af spørgsmålene har vi måske glemt, så frisk dem op ved at læse rapporten og se, hvad andre kvinder har svaret. Lad os få lidt mere debat om kvinder og militær. Det er nød­vendigt, at vi får nogle afklarede holdninger til disse spørgsmål.

Alice Petersen, Odense

Rapporten fås for 25 kr. (incl. porto) ved henv.
Birgitte Siert,
Nørre Alle 12,
2200 Købh. N.
tlf 01 372308

Fredsfonden giver 25.000 til
Palau-lobby i USA's kongres

Stillehavs øriget Palau havde indtil 21. august i år verdens første atomvåbenfri grundlov. Efter stærkt pres fra landets præsident og ikke mindre end 10 folkeafstemninger i de sidste år, hvoraf de seneste var præget af mord og terror, er den atomvåbenfri status nu ophævet. Atomvåbenfriheden var en forhindring for en associeringsaftale med USA som giver USA baserettigheder i Palau. Nu er det imidlertid muligt at USA's kongres ikke vil give den nødvendige god­kendelse af aftalen, fordi den ikke kan acceptere de midler, der er taget i brug for at få aftalen vedtaget i Palau.

Fredsfonden har bevilget 25.000 kr. til Palaus pagtmod­standeres oplysningsarbejde i Washington, fordi vi ikke tror kongressen vil godkende en aftale, som er et resultat af terror og mord, sagde Else Hammerich ved et pressemøde i Fredsfondens Hus i København i dag. Else Hammerich har ved flere lejligheder besøgt Palau, bl.a. som observatør ved enkelte af de mange folkeafstemninger.

Fredsfondens midler går til den tidligere informations­medarbejder i Palaus parlament Bena Sakuma, som sammen med en lille gruppe landflygtige Palau-borgere søger at forhindre, at USA's kongres vedtager associerings­aftalen.

Kongressen er allerede skeptisk overfor aftalen. Således har formanden for det udvalg i repræsentanterne s hus, der skal behandle aftalen, Ron deLugo, allerede sendt skarpt formulerede breve både til Ronald Reagan og Palaus præsident. Han skriver, at kongressen ikke vil godkende aftalen før mordene i forbindelse med folkeafstemningerne opklares og at der skaffes sikkerhed for, at det juridiske grundlag for grundlovsændringen er i orden.

Havde fredsbevægelsen og enkeltpersoner i Danmark og i hele verden ikke gjort et fantastisk stort arbejde med at protestere og skrive breve til FN og USA ville pagten være blevet indgået i stilhed, sagde Else Hammerich. Hun op­fordrede desuden til at Danmark arbejder for at få sagen op i FN. Godkender USA's kongres nemlig mod forventning aftalen kan den stadig stoppes i FN.

Til Folketingsmedlemmerne
ved den danske FN-Mission.

Stillehavsøen Palau kom - efter at have været offer i Stille­havskrigen under FNs formynderskab. USA er admini­strator, og på trods af at landet skulle udvikles til selvstyre og selvforsyning, har USA gjort landet totalt afhængigt af sig økonomisk og nu også politisk.

Palau vedtog i 1079 en grundlov, hvorefter landet skulle være atomvåbenfrit.

Gennem de seneste 8 år har USA gennemtrumfet 9 afstem­ninger og ved hjælp af åbenlys terror - afskedigelse uden løn af offentligt ansatte, bortskæring af mad på hospitaler, lukning af el og vand hver aften, afbrænding af huse, mord på grundlovsforkæmper - knægter USA Palau, så folket nu "frivilligt" giver USA ret til at gøre øen til militærbase og træningscenter for junglekrigsførelse.

Kun FNs Sikkerhedsråd, som det der skal hæve FNs for­mynderskab over øen, kan redde Palaus ret til selv­bestemmelse.

Vi opfordrer hermed stærkt den danske FN-mission til at kræve sagen taget op og alsidigt belyst på FNs general­forsamling.

Menneskerettighederne gælder også for et lille folk på en fjern Stillehavsø!

Med venlig hilsen
på Kvinder for Freds vegne
Aase Bak Nielsen

Til den radikale folketingsgruppe
v/politisk ordfører Lone Dybkjær

Foranlediget af det svar, som Palle Simonsen på udenrigs­ministerens vegne* gav Jens Thoft 14/10. på spørgsmålet om, hvad den danske regering vil gøre for at hindre USA i at omstyrte Palaus atomvåbenfrie forfatning, vil Kvinder for Fred så stærkt som muligt opfordre jer til at støtte kravet om, at Danmark i FN skal bringe sagen frem og fordømme denne klare overtrædelse af menneske­rettighederne.

Det er dybt beskæmmende, at et vestligt land - som selv ofte taler om pligten til at overholde menneskerettig­hederne - så groft kan skænde et folks ret til selv­bestemmelse.

Hvis vi skal have den mindste tiltro til den danske udens­rigministers tale om menneskerettighederne, må han kræve USAs terrorrisering af Palau frem i lyset.

Menneskerettighederne gælder også for et lille folk på en fjern Stillehavsø.

Med venlig hilsen
på Kvinder for Freds vegne
Aase Bak Nielsen

*Palle Simonsen afviste ret arrogant, at der overhodet var noget at bebrejde USA i behandlingen af Palau!

Ja, det spirer og gror ---

som det fx. viste sig på skolernes "festlige fredsdag" i Odense i foråret.

"Vi valgte den 30. april, fordi det er en dag ligesom alle andre dage. Det ville passe i skolernes årsplanlægning efter vinter, før eksamen. Samtidig fandt vi det vigtigt at vise, at arbejdet for fred ikke slutter med 1986, men må fortsætte i 1987 - 88 89 ...", siger Lissen Møller, lærer på Humlehave­skolen og medlem af arbejdsgruppen, nedsat af skole­kommissionen i Odense i anledning af fredsåret.

Her er et par avisudklip fra Fyens Stiftstidende om selve dagen:

5000 elevers fredsdag

»Hold verden i form, fjern atom.«

Ordlyden på blot et af de mange skilte og bannere, som skulle bringe fredsbudskabet ud til Odenses borgere, da omkring 5000 elever fra 30 skoler i formiddags holdt »Festlig fredsdag« i den indre by. Det lignede mest af alt en tidlig start på karnevalsæsonen, da de mange elever og lærere i fantasifulde og farverige dragter - nogle i fuld krigsmaling. - stillede op til march i Kongens Have, alt imens trioen »Ruder Es« spillede og fredssange blev sunget.

Fra Kogens Have gik det lange featlige optog med politiets hjælp gennem byen til Ansgar Anlæg, hvor den tusindtallige skare fik serveret forskellige former for underholdning.

Jo. Odenses skoleelever fik sig en utraditionel »fridag« - og fredsdag.

Odense:
1. sektion side 4

Europæisk stjernekrig

NATO og ikke mindst USA pusler for tiden med planer om en europæisk pendant til Reagans stjernekrigsprogram, SDl. Det kaldtes oprindeligt Det Europæiske Forsvarsinitiativ, EDI men omtales nu oftest som "udvidet luftforsvar" . Man skal ikke blot forsvare kontinentet mod sovjetiske fly, men også mod missiler, ikke mindst de kortererækkende af typerne 55-21, -22 og -23.

En nobel og helt igennem defensiv målsætning, ville man måske mene. Der er imidlertid et alvorligt aber dabei: Det strider mod ABM-traktaten fra 1972. Den traktat, der ved at forbyde forsvarssystemer mod modpartens strategiske atomraketter, "kodificerede" den gensidige sårbar'1ed som, en beklagelig, men uundgåelig realitet. Og som hervec' afværgede en ny runde i rustningskapløbet .

Fjernes dette låg over gryden, kan det hele løbe løbsk. Og det er lige præcis det, "EDI" risikerer at gøre (Se f .eks. min kronik i Aktuelt 9/3 1987).

Ydermere skal man ikke forsvare det, vi andre ville betegne som "Europa": Byer, industrianlæg osv. Det er en uladsiggørlig opgave for et landbaseret forsvarssystem. Det kan kun forsvare enkelte punkter, og her tænker man især på militære installationer. Ja, selve ideen blev fostret af den amerikanske hær i forbindelse med planerne om opstilling af Pershing 2 i Vesttyskland. De ville være for sårbare over for sovjetiske missiler og måtte derfor udstyres med et punktforsvar. Og voila: EDI.

EDI skal i første omgang bygge på de såkaldte Patriotluftforsvarsraketter, i en lidt "forbedret" version. USA og Vesttyskland er for tiden ved at opstille dem i et antal på omkring 5000 i Forbundsrepublikken, bl.a. seks batterier i Slesvig-Holsten. så alene af den grund vedrører programmet også os danskere, eftersom dette geografiske område jo vil være under dansk kommando i en krigssituation.

Men også fordi det næste skridt iflg. US Armys planer meget vel kan være at integrere også IHAWK luftforsvarssystemet (inkl. de danske batterier) i EDI. EDI er destabiliserende, fordi de udgør et støttesystem for både SDI og for mellemdistanceraketterne. Det er ydermere inderligt overflødigt, bl.a. fordi der nu er en historisk chance for at slippe af med disse mellem- og kortdistanceraketter. Dels i forbindelse med den dobbelte nulløsning, dels i forbindelse med en eventuel atomvåbenfri zone i Centraleuropa ("Palme-korridoren").

Bjørn Møller

Center for Freds- og Konfliktforskning
Vandkunsten 5,
1467 K
(01 32 64 32)

Udtalelse til de danske
fredsbevægelser.

Folkebevægelsen mod EF opfordrer de danske fredsbevægelser til: 1. at være opmærksomme på den hurtige og farlige udvikling af Vestunionen (Weu).

Af Vestunionens nyligt vedtagne principprogram fremgår det, at unionens mål er at "opbygge en Europæisk Union" med fælles forsvar, som skal være afskrækkende og "bygge på en passende blanding af atombevæbnede og konventionelt bevæbnede styrker".

Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen taler for, at Danmark søger optagelse i Vestunionen, og flere politiske partier stiller sig åbent eller tøvende til ideen.

Vi beder fredsbevægelserne sammen med os oplyse om Vestunionen og skabe effektiv folkelig modstand mod den oprustning og uselvstændiggørelse, som medlemskab af Vestunionen vil betyde.

2. At virke for et tættere nordisk samarbejde om udenrigspolitik.

Danmark bindes stadig mere til det europæiske politiske samarbejde (EPS) og mindre til Norden. Et aktuelt eksempel er udenrigsministerens kategoriske afvisning af Gorbatjovs Murman-initiativ om nedrustning i de nordlige have, garanti for Norden som atomvåbenfri zone og et bredt nordisk miljøsamarbejde.

Mens de andre nordiske regeringer modtog forslaget positivt, afviste den danske udenrigsminister det, udelukkende fordi han var formand for EPS.

Vi opfordrer fredsbevægelserne til at forlange, at der gennemføres effektive nordiske konsultationer om udenrigspolitik, som skal være mere forpligtende end EF-konsultationerne.

Regeringen fik før pakke-afstemningen indført denne fornote:

"den danske regering konstaterer, at indgåelsen af afsnit III om EPS ikke påvirker Danmarks deltagelse i det nordiske udenrigspolitiske samarbejde".

Dette standpunkt må regeringen holdes fast på.

3.607 atomvåbenfrie zoner i 24 lande

"De atomvåbenfri zoners internationale bulletin" bragte i sin seneste udgave en oversigt over, hvordan de atomvåbenfri zoner fordeler sig ud over verdens· kortet. 3.607 zoner har man ialt opgjort - men her regnes din lejlighed og dit fagforeningskontor vel og mærke ikke med - det drejer sig om byer, amter og delstater

Lister ser således ud (maj 87): 1 Argentina
105 Australien (over 56% af befolkningen)
154 Canada (over 45% af befolkningen - hele Ontario, Manitoba og over 50% af Britisk Columbia)
19 Danmark 1 Finland
1 Frankrig
184 Storbritanien lover 60% af befolkningen - hele Wales)
1 Grækenland
117 Irland (over 50% af befolkningen)
496 Italien
1104 Japan (første atomvåbenfri zone erklæret i 1958 - dækker over 55% af befolkningen)
82 Holland
105 New Zealand (over 72% af befolkningen)
107 Norge (bl.a. 23 atomvåben fri havne)
12 Philippinerne (over 25% af befolkningen)
105 Portugal (over 50% af befolkningen)
32 Skotland
350 Spanien (over 45% af befolkningen)
7 Sverige
1 Tahiti
134 USA
1 Vanuatu
200 Vesttyskland

9. og 10. oktober holder den internationale sekretariatss­komité for atomvåbenfri zoner møde i Perugia i Italien. Yderligere oplysninger om det internationale koordine­ringsarbejde, der foregår, kan fås ved henvendelse til:
Gertrud Hoffmann,
Ørstedsvej 16,
6560 Sommersted.
Tlf: 04552544.

'Stjernekrigen' er ikke til salg i våbenforhandlinger

NATO-lande diskuterer militær modernisering
Af Allan Silverbrandt
Pol. 4-10-87

MONTEREY, Californien (Politiken) - USA vil fortsætte udviklingen og afprøvningen af stjernekrigsprogrammet SDI, og det vil aldrig blive kastet ind som en del at forhandlingerne med Sovjet.

Det sagde forsvarsminister Caspar Weinberger ved åbningen af et tre dages møde i NATOs atomplanlægningsgruppe (NPG) i Californien. I mødet deltager 15 lande - kun Frankrig er ikke medlem af gruppen. - Vores mål er ikke at fjerne en hindring for en aftale. Og vores mål er ikke at bekymre os om en aftale har den ene eller den anden fortolkning. Vorea mål er at opstille SDI, og det arbejder vi henimod, sagde han.

- Vi håber, at Kongressen vil give os de bevillinger, der skal til for at afprøve SDI. Hvis det ikke sker, risikerer vi, at Sovjet fortsætter sine afprøvninger, mens vi diskuterer vore egne betingelser, sagde Weinberger.

Hovedemnet for mødet NATO-gruppen vil være moderniseringen af dem militære slagkraft, der vil være tilbage, når en aftale om fjernelse af atomvåbnene i Europa er skrevet under.

Forsvarsministrene skal også diskutere byrdefordelingen inden for NATO, men Caspar Weinberger nægtede at der var grund til at kritisere Europa for ikke at yde nok til det fælles forsvar.

- USA bor i et glashus. Vi kan ikke tillade os at kritisere vore allierede, så længe vores egen Kongres har skåret forsvarabudgettet ned med 7 pct. på et år, sagde Weinberger.

- Det vigtige er, at NATO fortsat skal have en tilstrækkelig effektiv atomslagstyrke. Når man fjemer dele af et forsvar, skal man være sikker på, at det, der bliver tilbage er effektivt. Og derfor er modernisering vigtig.

Mulighed for flere a-våben i Europa

Atomtruslen

Den gensidige mistillid årsag til den
Leder
Fyens Stiftstidende
6/11-87

Et kommunike fra den atlantiske alliances atom­planlægningsgruppe, der netop har afsluttet et to dages møde i Monterey i Californien, slår koldt vand i blodet på dem, der måtte have troet, at atomtruslen vil forsvinde, når og hvis Sovjetunionen og De forenede Stater om kort tid undertegner en aftale om at fjerne alle mellem­distanceraketter og kortere rækkende raketter.

Der vil i bedste fald kun være tale om det første korte skridt på en lang vej. Skønt de forsvarsministre, der deltog i planlægningsgruppens møde, giver deres fulde støtte til den amerikansk-sovjetiske aftale og udtrykker båb om, at den vil blive fulgt op af en aftale om en halvering af de langtrækkende atomraketter, skinner det tydeligt igennem i komunikeet, at den igangværende udvikling vækker blandede følelser hos de fleste af dem.

På den ene side vil en fjernelse af disse masse­ødelæggelsesvåben mindske risikoen for, at det europæiske kontinent som det første bliver forvandlet til en ubeboelig ørken, dersom det værst tænkelige skulle indtræffe. På den anden side vil det øge Vesteuropas sår· barhed over for et eventuelt sovjetisk angreb - i al fald, så længe Sovjetunionens konventionelle styrker langt overgår de vestlige.

Det er baggrunden for, at det i kommunikeet - med tydelig adresse til Moskva - understreges, at en eventuel ameri­kansk-sovjetisk af· tale ikke er første skridt til en atom­nedrustning af alliancen i almindelighed eller Vesteuropa i særdeleshed. Der er, hedder det ordret, ikke inden for en overskuelig fremtid noget alternativ til afskrækkelses-strategien.

Dermed er det sagt, at atomtruslen udspringer først og fremmest af den gensidige mistillid og mistænksomhed mellem de to store magtblokke, og at det er den, man bør arbejde på at fjerne.

Har vi glemt vores vandretæppe??

Jeg må med skam bekende, at det havde jeg til landsmødet, og bortset fra Lillemor, Ålborg (som ikke ville være bekendt at ringe til mig for at minde mig om en så selvfølgelig ting), var der ingen, der spurgte efter det, og først bagefter kom jeg i tanker om, at jeg burde have rejst mig, bekendt min brøde og mindet om vandretæppets eksistens.

Men altså: Vandretæppet er et pragtfuldt stort, blåt filttæppe med verdenskortet, dejlige kvinder, der holder verden oppe, og masser af duer.

Det er meningen med tæppet, at Kvinder for fred-grupper kan låne tæppet i forbindelse med større arrangementer.

Derfor var tæppet hos Odense-gruppen. Vi havde beholdt det efter landsmødet sidste år, fordi vi skulle have et stort arrangement i Rådhushallen i FN-ugen 86.

Men selvfølgelig skal det være med til vores landsmøder, så nu sender jeg det til Jægerspris-gruppen. Hvis nogen skal bruge det inden landsmødet 88, kan det altså rekvireres fra:

Ellen Starup,
Kignæsbakken 12,
3630 Jægerspris.
02 331526

GOD JUL NB! Husk at passe på freden. Også i julen.