Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1988

De bedste ønsker til jer alle om et Glædeligt nytår, forhåbentlig med indgåelse af en eller flere nye nedrustningsaftaler.

Lad i hvert fald os gøre, hvad vi kan for at opretholde presset på politikerne.

I Odense fejrede Unge for fred, Fredskomiteen og Kvinder for fred under­skrivelsen af INF-aftalen med et fakkeltog d. 8.-12. Jeg blev opfordret til at holde talen, og efter at have skrevet den færdig søndag, sendte jeg den til Fyens Stiftstidende i håb om, at de ville bringe den som kronik - og minsandten gjorde de det med tegning og tekst som vist på forsiden af dette blad.

Fyens Stiftstidendes kronik 9. december 1987

Freden er folkets

Fredsbevægelsen har vundet sin første sejr med gårsdagens nedrustningsaftale, siger lærer Alice Petersen, der her påpeger, at NATO - heller ikke med hensyn til freden har noget at prale af. Tværtimod.

»Det er enigheden og styrken inden for NATO, der har ført frem til aftalen om mellemdistanceraketterne«, sagde USA's forsvarsminister Caspar Weinburger på et NATO-møde i begyndelsen af november, og vores egen Uffe Ellemann betegnede 14 dage senere aftalen som en sejr for NATO's sammenhold trods danske fodnoter.

Men vi er heldigvis ret så mange, der ved bedre. Gårsdagens underskrivelse af nedrustningsaftalen er fredsbevægelsens sejr. - Set i ét perspektiv en lille sejr, der kun fjerner 3% af verdens overflod af atomvåben, men i et andet perspektiv en stor og afgørende sejr. En sejr, der viser, at det kan lade sig gøre for supermagterne at nå til en reel nedrustningsaftale. En sejr, der vil rejse et yderligere folkekrav om skrotning af alle atomvåben - og ned rustningsaftaler for alle andre våben typer. Vi måtte vente længe på denne sejr.

Det var Dobbeltbeslutningen. der blev vedtaget i NATO for 8 år siden, 12. dec. 1979, der satte gang i fredsbevægelserne. Det var beslutningen om at anbringe 572 raketter på europæisk jord, hvis vi ikke kunne forhandle os frem til at få russerne til at fjerne alt, hvad de havde af SS20 og SS21 i Østeuropa.

572 raketter efter sidste nye raffinerede design fra våbenindustrien.

l løbet af 1980 blomstrede de gamle fredsbevægelser op: Aldrig mere Krig, International Liga for Fred og Frihed. Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed og nye fredsbevægelser skød frem: Nej til atomvåben, Kvinder for fred, Folk for fred - og i løbet af de næste par år kom også: Idræt for fred, Kunstnere for fred, Læger mod Kernevåben, Lærere for fred, indtil snart sagt hver faggruppe havde sin fredssektion, og hver fagforening sit fredsudvalg.

I 1981 marcherede de nordiske kvinder til Paris og walisiske og engelske kvinder til Greenham Common i England, hvor de første krydsermissiler skulle opstilles. I 1982 gik de nordiske kvinderstur til Minsk i Sovjet og i 1983 til Washington.

60'ernes påskemarcher blev genoplivet, og folk samledes efterhånden i hundredtusinder til efterårets protestdemonstrationer i' Washington, London, Bonn, Haag, København, Odense, Haderslev.

Vi lavede underskriftindsamlinger, happenings og teater. Vi skrev stribevis af læserbreve. synspunkter og kronikker.

Men raketterne skulle op - og de kom op! Men det samme gjorde fredslejre i Tyskland, Holland, Belgien, og Italien. inspireret af de engelske kvinder ved Greenhan Common, der bare holdt ud og holdt ud. I 1984 fik vi vores egen fredslejr her i Danmark - Kvindefredslejren ved kommandocentralen i Ravnstrup.

Og marcheme fortsatte.

Ikke-volds-aktioner og civil ulydighed kom til i Europa og Amerika.

Vi i fredsbevægelsen har gødet jorden for aftalen.

Men lad os være ærlige.

Vi havde ikke klaret at få nedrustningsaftalen i hus til i dag, hvis ikke der i Sovjet var kommet en partileder med kløgt og mod.

Kløgt til at indse, at i en verden uden fjendebilleder er der ingen brug for bomber, og ligesom man kan skabe fjendebilleder, kan man selvfølgelig nedbryde dem. Man gør det bedst ved at fjerne grobunden for dem ved selv at vise stor fredsvilje.

Det har fredsbevægelsen gjort i Europa og Amerika.

Og det gør Sovjetunionen nu ved at gå ind på den 0-løsning, som blev sat op som et ufravigeligt krav af USA i forbindelse med nedrustningsforhandlingeme, der skulle have været anden del af Dobbeltbeslutningen - et krav, som man i NATO-kredse udmærket vidste var uacceptabelt for russerne, da det betød, at de skulle fjerne langt flere raketter end vesten - en 0-løsning, der friholdt raketter på ubåde, i bombefly, for slet ikke at tale om de britiske og franske atomraketter. At man vidste, den var uacceptabel, fik vi det bedste bevis for, da vi så, hvilke betænkeligheder det pludselig vakte hos vestlige politikere, da Gorbatjov sagde top til aftalen på Reykjavikmødet.

Hvad er reaktionen så nu i NATO-kredse på denne første reelle nedrustningsaftale, der immervæk kun fjerner 3% af bombearsenalet? »Vi må have flere bombefly, flere u-både, flere konventionelle våben, flere penge til militæret", siger de - i stedet for at sige: "Det var dog praftfuldt! Lad os så se, om vi ikke kan få gang i den konventionelle nedrustning også." Og hvad med reaktionen fra den yderste højrefløj i det amerikanske senat - nogle republikanere, må man vel formode, der får deres valgbudgetter finansieret af våbenfabrikanterne. De kalder nu Reagan for en nyttig idiot, der går russernes ærinde.

Den betegnelse har vi i fredsbevægeisen tit nok måttet lægge øre til. Det gør den ikke mindre tragikomisk, at vi nu må høre den brugt om Reagan. den præsident. der i 1982 kaldte Sovjet for et ondskabens imperium, der måtte bekæmpes med alle midler, evt. en begrænset eller total atomkrig.

Lad os håbe. vi meget snart i vesten får nogle politikere af samme format som Gorbtltjov. med samme mod til at vise fredsvilje. Vi havde Olof Palme - men han blev skudt - så indtil vi får nye toner fra NATO, er det stadig op til fredsbevægelen at demonstrere fredsviljenl.

Derfor hilste jeg med glæde beslulniningen fra de unge i Next Stop Nevada-gruppen om, at de i 1988 vil samle unge fra hele Norden til en fredsirejse til Sovjet for at skabe en dialog med unge russere om fred og global sikkerhed.

Derfor må fredsbevægelsen fremture med sine krav:

Vi kræver åben debat om forstærkningsaftalerne og garanti for 0 atomvåben i danske havne.

Vi kræver et atomvåbenfrit Norden, et atomvåbenfrit Europa, en atomvåbenfri Verden.

Vi kræver planerne om tit flytte våben kapløbet ud i rummet droppet. Og vi vil selvfølgelig ikke se atomvåbenkapløbet erstattet af et konventionelt rustningskapløb.

Vi kræver reelte nedrustningsforhandlinger for alle våhentyper. - Og vi skal nok få det, for "vi" er blevet til langt over halvdelen af jordens befolkning.

Men der kom selvfølgelig også andre kommentarer i aviserne - som Bertel Haarders i Politiken d. 12.-12. og Klaus Rifbjergs sammesteds et par dage senere.

Reagan klogere end fredsfolket

Kommentar af under­visningsminister (V) Bertel Haarder. Politiken 12/12-87

DEN MAND, som davæ­rende arbejdsminister Svend Auken i en 1. maj-tale kaldte en afdanket filmskuespiller.

Den mand, som af et flertal i det danske folketing er blevet hånet og mistænkeliggjort i den sikkerhedspolitiske debat.

Den mand, hvis økonomiske politik ustandseligt er blevet kritiseret på trods af, at den har skabt 15 mio job i USA - og lige så mange i udlandet.

Denne mand har nu lovet, hvad hans mange kritikere har talt om i årevis, nemlig at tilintetgøre de meget omtalte amerikanske Pershing- og krydsermissiler.

FORSKELLEN pA ham og hans kritikere er blot, at hvis han havde fulgt kritikerne, så ville SS 20rne og de andre sovjetiske missiler i Østeuropa stadig have øtAet og peget på os!

De var ikke blevet fjernet, hvis de såkaldte fredsbevægelser havde fået deres vilje - og det ville nogle af dem måske ikke have haft så meget imod.

Nu bliver de skrottet, bl.a fordi den amerikanske regering ikke fulgte de råd, den fik af Lasse Budtz, Gert Pelersen og deres flertal i Folketinget. Kritikerne sagde: 'Jamen det er da absurd at ruste op for at ruste ned'. Men det er jo præcis, hvad der nu har frembragt den glædelige fremgang.

Ikke blot beslutningen om raketopstillingerne, men også forøgelsen af de konventionelle styrker har medvirket til at begrænse atomraketternes antal. Igen er det sket stik mod det, der af Lasse Budtz og Gert Petersen var gjort til Danmarkø officielle holdning.

RITT Bjerregaard antyder ganske vist i sin nye bog, at hun godt vil øge de koventionelle styrker for at begrænse atomvåbnene. Men hun og hendes parti har også på dette punkt konstant været i hård opposition til både den amerikanske og den danske regering.

Hvordan føles det mon at se det heldige udfald af en strategi, man i mange år har latterliggjort og dømt til fiaøko?

Der er vist brug fot lidt selvransagelse rundt omkring i de små hjem - og der er brug for, at den evindelige antiamerikanisme gemmes væk for en stund. Til gengæld må der blive flere kræfter, til at tale om verdens store, blødende sår, som danskerne aldrig har taget alvorligt: Afghanistan.

Et trut om dommedagen

Kommentar af
forfatteren Klaus Rifbjerg

STILEN ER manden, hedder det med en gammel kliché. Nu ved jeg ikke om man med nogen ret kan tale om stil, når undervisningsminister Bertel Haarder skriver, alligevel kan man af hans indlæg i Politiken ('Reagan klogere end fredsfolket') aflæse at han ikke har det godt, og at man derfor skal behandle ham med varsomhed. Man fornemmer at et stort ophobet pres endelig har fået udløsning, og det sker i form af en skrydende hyldest til Ronald Reagen, som ifølge Haarder har vist sig som fredens sejrherre - hvis man ellers kan bruge den slags begreber i sammenhæng.

Resultatet af topmødet i Washington er Bertel Haardets bevis. Det var aldrig kommet i stand, hvis ikke Reagan gennem alle årene havde bygget større og større våbenarsenaler op og i den forbindelse bl.a. omtalt Sovjetunionen som 'ondskabens imperium'. Logikken er påfaldende: fordi Reagan har styrket oprustningen og i den forbindelse bragt sit land på randen af økonomisk sammenbrud, er det første skridt på vej mod verdensfreden taget! Havde man ikke hobet stabler og stabler af livsfarligt isenkram op, var vi ikke nået så herligt vidt i dag, at en brøkdel af lortet nu kan sendes på lossepladsen. Jamen, jeg beder dem, fru Heilbunth, det er virkelig så man tager sig til hovedet og sætter den selvransagelse i gang som Bertel Haarder efterlyser. For der må være noget, man har misforstAet.

DET BERTEL Haarder vil have mig og andre til at tro, drejer sig om det militære etablissements suveræne evne til at afværge krigen. Det der fremkalder undervisningsministerens begejstring er rustningsindustriens og højrekræfternes desperate evne til at bringe verden på tilintetgørelsens rand og lappe lidt på sagerne, hvis det kan tjene til at styrke et image, som ellers kun holdes sammen af silicone, plastiske indgreb og Araldit.

Her skal altså trædes varsomt, ikke mindst når man tænker på undervisningsministerens konklusion, at det faktisk er fredsbevægelserne og visse navngivne ministre og folketingsmænd, der er de egentlige skurke. For sådan må man læse Bertel Haarder: det er de forpulede pacifister og jamrende tøsedrenge, der har ført kloden ud i katastrofen. Det er de sande forbrydere, og selv om de aldrig har været i nærheden af en fabrik til fremstilling af dødbringende våben, så er det dem, der er den nu - af Ronald Reagan - afværgede katastrofe, arkiteker.

HØGENE I Pentagon og Kreml må gnide sig i hænderne ved tanken om deres danske Bundesverwandte. Her er virkelig ild i røven og blodtåger for øjnene: det er ingen trompet denne hornblæser sætter for munden, det er selve dommedagsbasunen.

Og det værste er, at han ikke engang kan høre det selv.

8-12-1987

Kære venner i fredsbevægelsen.

Med dette gruopvækkende billede af WEU (bemærk topmaven), sender jeg jer deres principprogram fra november i år.

Hvis I finder det vigtigt,kan I videresende det til jeres lokale grupper eller til personer, der bør læse det:

Et studie i koldkrig.

(Kopi kan fås ved at sende frankeret svarkuvert 4,10 kr. til

Alice Petersen
Ørnevej 12,
5210 Odense NV)

Undskyld understregningerne og noter.

De er ikke pædagogisk ment, blot et udslag af momentan ophidselse.

Samtidig: Tak for samarbejdet i år, tak for støtten til det nordiske samarbejde - og til Palau.

Mange gode jule- og nytårsønsker til jer alle,

Else Hammerich.

Nordisk Forum 88

Forberedelserne af Nordisk Forum 88 skrider godt frem­ad. Den individuelle til­melding begynder 1. maj. Mere om det i næste "Køk­kenrulle". Tine Forchham­mer og jeg (Inger Bjørn Andersen) har 5.12. været til forberedelsesmøde i Stock­holm, og der skal være møde igen 6. - 7.2. 88. Vi søger SNU om rejsepenge.

Ved det næste møde bliver aktiviterne i Fredsforum samordnet og tilmeldt som en enhed til det nordiske sekretariat (projektleder Helle Jarlmose) .

Fredsforums aktiviteter kommer til at foregå i et fredstelt i lighed med fredsteltet på Kvindekonferencen i Nairobi i 1985 og nogen tilstødende lokaler på universitetsområdet på Blindern i Oslo 30.7-7.8.88

På mødet 5.12. i Stockholm arbejdede vi med et programforslag fra Bette Romstad. Hver dag i fredsteltet har et tema. 3.7. "EIda under din vrede". 1.8. Militarismen et patriarkalsk kulturmønster. 2.8. Børn. 3.8. Norden mellem supermagterne. 4.8. Fred med jorden. 5.8. "Fredagsrengøring", jvf. et indledende "snavstøjsritual" den 31.7.6.8. Visionerne - Fremtiden.

Fredsteltets overordnede målsætning er:

1. Præsentation af nordiske kvinders fredsarbejde i dag og i historisk perspektiv. Hvad har vi nået?
2. Nordiske kvinders samarbejde over grænserne skal styrkes og udvikles.
3. Kvinders alternativ til den nuværende sikkerhedspolitiske situation skal fremføres.

Hver dag skal indledes med en feministisk analyse af dagens tema og afsluttes med en vision. Der var på forberedelsesmødet for lidt tid til en ordentlig diskussion af vor opfattelse af feminisme, men vi kom tilbage til det ind imellem, f.eks. i spørgsmålet om, hvem vi ville invitere, og hvilken emner vi ville kæde sammen (f.eks. oprustning og vold mod kvinder) Men naturligvis skal debatten være åben for alle. Men ingen mænd inviteres til at stå i programmet.

I NAIR0BI:

Jeg vil fatte mig i korthed og blot nævne navnene på nogle, der bliver inviteret: Helen Caldiott (har sagt ja), Berit ÅS, Birgit Brock-Utne, Eva Nordland, Inga Thorson, Birgitte Grimstad, Eva Moberg, Marit Paulsson og mange flere.

Hver dag bliver der en times "Speaker s Corner" for spontane indslag.

Hver dag masser af musik, sang og poesi.

Nu vil jeg koncentrere mig om de opgaver, vi danskere har fået. Hver dag bliver der en ansvarlig for fredsteltet. Danmark har ansvaret for 5.8. Hvis nu en eller anden får en brændende lyst til at være ansvarlig, når I læser "Køkkenrullen" i slutningen af januar, så ring til Tine eller mig. Hvis ingen ringer, finder vi en inden Stockholm-mødet den 6.-7-2.

Den 5.8. har Eva Bendix sagt ja til at komme med et oplæg om medierne og freden.

Den 1.8. har Tine og hendes gruppe workshop om kvinder og militarisme.

Den 4.8. har "International Liga for Fred og Frihed" workshop om en Ny økonomisk Verdensorden i Kvindeperspektiv.

Der bliver workshop om Palau med Bernyie Keldermann fra Palau, Else Hammerich og måske Maria Bergom-Larsson fra Sverige og evt. flere. vi har netop afsendt en invitation til Bernyie og en ledsager. Når vi har fået et ja, begynder jeg at ansøge fonde om rejsepenge til 2. Hjertelig tak til de grupper, der har sendt et støttebidrag til den konto, jeg har oprettet for at skaffe rejsepenge (se "Køkkenrullen" nr. 9. under landsmødereferatet!) Den 4.8. står norsk miljøbevægelse for programmet, og Brundtlandrapporten behandles den dag. Grethe Møller fra Vesterbro-gruppen holder oplæg om sammenhængen mellem fred, nedrustning og løsning af de sociale og globale problemer og inddrager aspekter fra det danske "Dialogforum" i foråret.

Selv tilmelder jeg en lille workshop om det "græsrodsværksted", jeg har etableret i medborgerhuset i Gladsaxe.

Nordisk Forum 88 NORDISK FORUM Nordisk Forum 88

Angående fredsbanneret havde Grethe lavet en fredsklud - 45 x 90 cm med bændler i hvert hjørne - som jeg fik med til Stockholm-mødet. Jeg håber, at nogle sidder og syr og maler og nørkler rundt omkring. Send til mig, eller tag selv til Oslo med det, eller giv det til en i gruppen, der skal med. Det samlede Kvindeforum laver udstilling i en gymnastiksal, hvor der bliver opsat udstillingsskærme. Vi må inden februar skønne, hvad det er rimeligt at bede om af plads.

Fredsteltet skal naturligvis også udsmykkes og tilpasses dagens tema. Når Alborggruppens frodige Moder Jord at komme som plakat?

Og Mie - hvor meget plads har du brug for?

Aktiviteterne på universitetet - og i teltet slutter hver dag kl. 18. Hver dag bliver der store arrangementer i "Kvinnofolkets Hus" i Oslo Centrum.

Kvinder skal eje morgendagen! Tine og Inger.

FREDSGAVLMALERI I AALBORG.

Denne dejlige kvinde, som udstråler fred og forsoning, fuld af glæde, varme og frodighed, er resultatet af fredsårskomiteens godkendelse, Aalborg byråds bevilling på 15.000 kr og Kvinder for Freds seje arbejde.

Gavlmaleriet, som er udført af kunstneren Kim Hedemann Jensen, blev indviet på FN's fredsdag 24. oktober 87 af borgmester Kaj Kjær. Bagefter serverede Kvinder for Fred hvidvin i Aalborg Teaters bar. Dagen blev varm og festlig. Vi følte det var en festlig afslutning på 1½ års arbejde på at få billedet trukket gennem mange instanser, få en gavl stillet til rådighed og ikke mindst at få skaffet de manglende penge. Størstedelen blev givet af fagforeninger, da samtlige banker, sparekasser og andre pengestærke institutioner nægtede at støtte, heriblandt Fredsfonden og SNU. Kvinder for Fred i Aalborg er stolte af gavlen og har stort set kun fået positive reaktioner.

Har nogen lyst til at prøve at gøre ligeså, har Dronninglunds kvinder stadig "opskriften", som vi også har haft megen glæde af.

Godt nytår! Birgit H., Kvinder for Fred i Aalborg.

Samme kunstværk i farver. Ukendt fotograf. Og som plakat.

Dagny har på opfordring af Samarbejdskomiteen sendt 100 kr. på Kvinder for freds vegne til en nytårshilsen til det danske folk i form af en annonce i dagbladet "Det Fri Aktuelt" d. 2.-1.1988.

BOGNYT

FREDSPÆDAGOGIK - Udviklingsperspektiv og forslag til studier. Anatol Pikas anviser er simpel fremgangsmåde, som kan bruges til at lære børn, unge - og sig selv - at søge konfliktløsning frem for vold. 48. s. Pris: 60 kr. Museum Tusculanums Forlag tlf. 01 542211 lok. 2068

FJENDEBILLEDER & FREMMEDHAD En antologi red. af Kristof K. Kristiansen og Jens R. Rasmussen. 200 s. Pris: 98 kr.
I tilknytning til bogen er der udarbejdet en lyd/diasserie, som kan købes el. lejes.
FN-forbundet, tlf. 01 123939

FN - FRED & UDVIKLING Red. Uffe Torm. Bidragsydere:
Maurice Bertrand, Henrik Døcker, Jesper Grolin, Gunnar Olesen, Ole Karup Pedersen, Gert Petersen og Bent Østergaard. 136 s. Pris: 78 kr.
FN-forbundet, tlf. 01 123939

FARVEL TIL VÅBNENE VS' antimilitaristiske udvalg. 80 s. Pris: 30 kr. VS-Forlaget, tlf. 01 356099

EYES SEE - what eyes want to see Western media and the peace movernent. \Yhat actually happened at the World peace Congress in Copenhagen. Af: Eva Bendix, Susanne Bjorkenheirn, Leif Larsen Ron Ridenour. 125 s. Pris: US$ 6.00

MILITARY BALANCE AND DOCTRINES by three renowned Hungarian experts in military science and disarrnarnent. 154 s. Pris: US $ 8.00 Begge bøger udg. af International Organization of Journalists Bestil og betal med check til: 10J Editorial Office, Rooseveltova 18, 160 00 Prag 6, Czechoslovakia

"Er der nogen, der har gjort noget ved dette perfide angreb?", spørger Dagny Riis. Birthe Kjeldsen, Ganløse, har sendt os en kopi af de tre partiers opfordring til udenrigsministeren. Desværre var der ikke plads til at bringe den i dette blad. Interesserede kan rekvirere kopi ved at ringe t. Alice, tlf. 09 160735