Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 1988

Kvindernes fredelige
håndlappede banner

"Center for formidling af Kvindekultur", der sørger for sang og musik m.m. på Forum 88, laver optog i Oslos gader hver morgen, før vi starter på universitetet.

De har spurgt, om "Kvinder for Fred" vil gå med med det lange, lange banner, og jeg har svaret "meget gerne".

Tegning: Poul Holck

Nyt fra Fredsforum 88.

I fortsættelse af sidste "Køkkenrulle" kan jeg meddele,at den ansvarlige for 5.8. bliver Hanne Norup Carlssen.

Helen Jørgensen, Christiansfeld, har oplæg om dansk militær politik 3. 8.

Der er endnu ikke svar fra Bernie Keldermans, Palau, men vi håber.

Tine og jeg fik afslag fra SNU på ansøgning om rejsepenge til forberedelsesmødet i Stockholm 6.-7.febr. Så jeg bliver hjemme. Vi refererer i næste "Køkkenrulle".

INGER BJØRN ANDERSEN

Nordjysk NATO-base for 4 milliarder kr.

Med denne overskrift kunne vi i Aalborg Stiftstidende den 12. december 87 læse en artikel om, at Nordjylland skulle udbygges som NATO-base, og at det ville betyde hundredvis af nye arbejdspladser til landsdelen.

Kvinder for Fred i Dronninglund har undersøgt sagen nærmere.

Hvis Nordjylland skal udbygges som NATO-base, vil det betyde, at havne, veje, små lufthavne, depoter m.m. skal udbygges, og at der skal etableres permanent pontonbro over Limfjorden, så forstærkerstyrker sikres fri bane mod syd.

Stort projekt

Dette projekt, som officielt kaldes Nordjyllands-planen, vil koste 3-4 milliarder kr. og vil give mange nye arbejdspladser.

Ifølge oplysninger fra en af landets NATO-eksperter og redaktør af NATO-bladet, lektor Bjarne F. Lindhardt, Odder, er der stor velvilje i NATOs hovedkvarter for at finde de nødvendige midler. Der er allerede afsat 1,3 milliarder kr. over NATO's fællesprogram til udbygning af en række danske lufthavne, og arbejdet er udbudt i licitation.

Nordjyske havne skal udbygges B.F. Lindhardt kan videre fortælle, ifølge Aalborg Stiftstidende, at de nordjyske havne, der er tale om at udbygge, er Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Frederikshavn. De havne skal kunne modtage en amerikansk infanteridivision, d.v.s. ca. 18.000 mand.

Jens Thoft (SF) forundret

Medlem af folketingets forsvarsudvalg, Jens Thoft (SF) blev meget forundret, da han læste ovenstående planer om en NATO-base i Nordjylland, og han betragtede det som skandaløst, at han slet ikke var informeret herom gennem forsvarsudvalget.

Det eneste udvalget havde hørt, var, at det kunne blive nødvendigt med en udbygning af havnene.

Jens Thoft siger til Aalborg Stiftstidende dagen efter den nævnte artikel, at han vil spørge forsvarsministeren om disse planer, der jo dels strider mod Socialdemokratiets holdning til forsvaret, og iøvrigt også mod det nuværende afspændingsklima, der er blomstret op med Reagans og Gorbatjovs underskrivning af nedrustningsaftalen.

Forsvarsministerens svar

Til Kvinder for Fred i Dronninglund fortæller Jens Thoft, at forsvarsminister J. Collets svar på hans forespørgsel om Nordjyllands-planen var, at historien var en and. Der var dog så meget om den, sagde ministeren, at der ikke var taget stilling i NATO, men at de havde bevilget 5 millioner kr. til en forundersøgelse i Nordjylland, fordi Sønderjylland ikke dur, da eksempelvis Esbjerg havn er for lille.

Forsvarsminister J. Collet bekræfter desuden, at de små lufthavne, vej anlæg og havne skal udbygges. Der er ingen planer om en pontonbro over Limfjorden.

Svaret fra forsvarsministeren har fået Jens Thoft til at konkludere, at man er langt fremme med udbygningsplanerne i Nordjylland, så forstærkninger kan modtages.

Spørg "dit" folketingsmedlem

Der er stadig mange uoplyste forhold og uklarheder i den nordjyske NATO-base-plan, så spørg din repræsentant i folketinget, om hun/han ved mere herom, og foreslå hende/ham at arbejde for, at disse militære arbejdspladser omsættes til mere nyttigt arbejde.

Annegrete Knudsen

FONDEN

Udvalget, der blev nedsat på landsmødet, mødtes endelig 30/1-88.

(Vi bor lidt spredt).

Der er nu 4.000 kr. i FONDEN, og vi blev enige om at satse på:

1. Trykning af plakat med motivet fra Sankelmarksgade, Ålborg i mindre format, A2 eller 50 x 68 cm.

2. T-shirts i mange farver med nyt motiv tegnet af Hanne Hansen.

3. Brevpapir med grønt/blåt motiv (duen) og lidt klarere tekst.

4. Evt. nøgleringe og stickers.

Der er ikke penge til det hele nu, så vi starter med plakaten.

Har I gode ideer eller kritik af vore, kan I kontakte:

Ingrid Stade,
Gernersgade 71, 1.,
1319 København K. tlf. 01-120037

Kirsten Gravsholt,
Vlastedvej 30, 9240 Nibe. tlf. 08-355262.

DET HANDLER OM FRED

U-landsimporten

Afrika sulter igen!

Landene i NORD samler ind til landene i SYD. Mange millioner bliver det til.

De hårdest ramte lande er Ethiopien og Mocambique. Det er også her borgerkrigene raser. Langt væk fra vore fredelige himmelstrøg, men alligevel så tæt på, at en dags rejse i fly kan bringe os til et krigshelvede, der overstiger de vildeste fantasier. Den teknologiske udvikling har skabt en global virkelighed.

Fredsaftaler underskrives i ØST og VEST, handelsaftaler indgås i NORD og SYD. Hvad handler fredsaftalerne om? Er handelsaftalerne fredelige? Det første spørgsmål vil jeg lade stå åbent, det andet og sidste spørgsmål vil jeg forsøge at give et svar pål

Ufred vil eksistere sålænge, der er ulighed og udbytning; handelsaftaler, der bygger på ulighed og udbytning, kan ikke være fredelige.

Et eksempel er EFs sukkerpolitik: EFs og andre I-landes sukkerordninger koster U-landene 50 mia.kr. om året - Danmarks sukker skaber sult! 1986 var et godt år for de danske roedyrkere, men et elendigt år for arbejderne på sukkerplantager i l'hilippinerne, Thailand, Jamaica, Bangladesh og andre steder i den 3. verden. I Philippinerne på øen Negros med 200.000 arbejdere udviklede lang tids nød sig til regulær hungersnød med eksplosiv stigning i børnedødeligheden.

I Danmark lever roedyrkerne godt, fordi EF garanterer en pris på mindst 4,63 kr. pr. kg. sukker. På verdensmarkedet koster et kg. sukker ca. 1,30 kr. Det kan arbejderne og deres børn ikke leve af på Negros.

Endnu er det sådan, at de fattige lande bliver fattigere og fattigere i forhold til os, der tjener på det økonomiske verdenssystem, men netop derfor er det jo vigtigt, at nogen har oprettet U-landsimporten.

U-landsimporten er en u-landsforening, der driver handel. Ikke med det formål selv at tjene penge, men for at støtte udvikling og uafhængighed i u-landene.

U-landsimporten køber direkte i ulande eller gennem europæiske søsterorganisationer. Prisen søges aldrig presset i bund. Tværtimod forhøjes den i takt med den udviklingsfremmende effekt. Varens endelige pris er altså ikke mindst bestemt af hensynet til de fattige producenter.

U-landsimporten bliver aldrig en gigant på det danske dagligvaremarked. Men ved at knytte oplysning til varesalget er der en god lejlighed til at gøre opmærksom på, hvordan verdensøkonomien er indrettet, og til at illustrere uretfærdighederne.

Og det er netop, hvad vi vil gøre med Den nordjyske Handelskampagne, der starter den 1. marts 1988 og forventes at vare i to år.

Vi er en del af en større europæisk kampagne, der udgår fra Europarådet. Det danske kampagnesekretariat er placeret hos Dansk Ungdoms Fællesråd i København, men ellers vil den danske del af kampagnen forsøge at styrke de lokale aktiviteter på u-landsområdet.

Gøre talemåden "Tænk Globalt vær aktiv lokalt" til virkelighed.

I Nordjylland fokucerer vi på handelsrelationer. Vi vil gøre U-landsimporten kendt, gennem oplysning få forbrugerne til at tænke, før de handler. Mange organisationer er allerede med i arbejdet, bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke, Internationalt Forum, U-landsimporten, Kvinder for Fred og Red Barnet, men vi ser gerne flere endnu.

Skriv eller ring til

International Solidaritet
Vesteraa 24
9000 Aalborg
Tlf. 08 11 30 44

eller

U-landskonsulent Bente Schjødt
Lærkevej 13
9330 Dronninglund
Tlf. 08 84 36 40

eller

Dansk Ungdoms Fællesråd
Scherfigsvej 5
2100 København Ø
att. Lars Normann Jørgensen
Tlf. 01 29 88 88

Afrika gi'r en hånd
Pengene går den forkerte vej - tilbage i vore lommer.

Afrika gir verden en hånd. Illustration fra bogen "Zambia f. eks."

"We shall overcome"

Weltkongreß der Frauen

Ideen med Kvindernes Verdenskongres var at bygge videre på Nairobi-konferencen. Det er ambitiøst både at ville være officiel, som FN-konferencen, og at ville være alternativ, som Forum var det.

Vi var 2500 kvinder fra 154 lande samlet i dagene 23.-27. juni i Moskva. Kongressen havde et dagligt program fra tidlig morgen til sen aften. Emnerne var mangfoldige, men med fælles elementer: Kvinder og..., fred og nedrustning, samfund, arbejde, familie, national befrielse, udvikling, massemedier osv. Dertil kom workshops arrangeret på stedet, solidaritetsaftener og forskellige emner.

Den danske delegation til Kvindernes Verdenskongres i Moskva udgjorde 28 kvinder. Vi var en bredt sammensat gruppe fra diverse kvinde- og fredsorganisationer, politiske partier og fagforeninger.

Forventningerne til turen var store - og jeg blev ikke skuffet!

Det var på alle måder en dejlig og lærerig oplevelse at deltage i Kvindernes Verdenskongres. At den fandt sted i Moskva gjorde ikke oplevelsen mindre, idet jeg ikke tidligere har været i Sovjetunionen.

Jeg har hele tiden haft i tankerne, at jeg ville skrive om kongressen, når jeg kom hjem. Men nu 4 måneder efter er det stadig svært at få fæstnet indtrykkene på papiret.

Hvad var det væsentligste set fra Kvinder for Freds synspunkt?

Den blå taske, vi fik ved ankomsten til hotellet, er helt fyldt med papirer, som indeholder oplysninger, j eg synes er vigtige at viderebringe. - Hvad skal jeg fremhæve?

Åbnings- og afslutningsceremonierne i kongrespaladset i Kreml står sikkert stærkt i alle deltagernes tanker. Det var strålende, festligt og livsbekræftende at opleve. Men jeg vil prøve at være mere konkret og vælger derfor at beskrive et par workshops, hvis indhold kan bruges i fredsarbejdet fremover.

Atomkraft er hverken sikker eller fredelig.

De norske kvinder havde lavet en meget veldokumenteret og gennemarbejdet workshop om atomkraft.

De pegede på de økologiske og medicinske konsekvenser af at bruge atomkraft. Og de fastsloq, at der ikke findes en hverken sikker eller fredelig atomenergi.

Sikkerhedssystemerne er ikke 100 procent sikre, affaldsproblemet er stadig ikke løst, og spredning af atomkraft betyder spredning af muligheden for at lave atomvåben.

I en konfliktsituation vil ethvert atomkraftværk være et udsøgt bombemål, og selv en konventionel bombe, som rammer et atomkraftværk, vil virke som en atombombe.

Kvinder - for Amerika, for Verden.

Filmen "Women - for America, for the World", som blev vist på kongressen, er produceret af Vivienne Verdon-Roe. Den er belønnet med en Oscar som den bedste korte dokumentarfilm i 1987.

I filmen giver en række kvinder udtryk for deres harme over de stadigt voksende militærudgifter og den stigende angst og usikkerhed, de føler ved det enormt store antal atombomber, som er ophobet rundt om i verden. Kvinderne kræver, at våbenmilliarderne bruges til mad, medicin og uddannelse. -

Filmen inspirerer andre kvinder til at blive mere aktive.

Den viser, at store forandringer er sket ved at almindelige mennesker tager et lille skridt ad gangen.

Vivienne Verdon-Roe havde medbragt en hel del videokopier af filmen, og alle delegationer, som så filmen og deltog i diskussionen bagefter fik en kopi med hjem på betingelse af, at vi ville vise den for kvinder i vore lande, så de kan få mod og selvtillid til at kæmpe mod oprustningen.

Hvis er størst?

Efter ovennævnte film talte Helen Caldicott. Det var en stor oplevelse at se og høre hende. Hun er børnelæge fra Australien. Har grundlagt "Womens Action for Nuclear Disarmament". Hun er forfatter og har bl.a. skrevet bogen "Hvis er størst?", der handler om farerne ved våbenkapløbet.

Helen Caldicott har en meget utrolig viden om våbentyper, forsvarsstrategier og magtspil, og hun fortalte om disse emner med humor og udstråling og anskuede oprustningsvanviddet ud fra en sikker feministisk synsvinkel, som fik våbenkapløbet til at virke næsten tragikomisk. De mange kvinder, som var samlet for at se og høre hende, forlod salen med den sikre overbevisning, at det er alt for farligt at overlade verdens fremtid i generalernes og andre stærke mænds hænder. - Jordens fremtid er i vore hænder - i dine og mine!

Fredsdemonstration i Gorkiparken.

Om formiddagen havde jeg været i Kunstgalleriet, for nyere sovjetisk kunst og i Pusjkin Kunstmusæet. Jeg besluttede mig til at blive i Gorkijparken og vente på demonstrationen.

Jeg gik alene rundt i parken et par timer. Jeg spiste is og saltkringler, kørte i "pariserhjul" og så på mennesker og tog en masse billeder. Vejret var skønt og jeg nød det. Tænk, at jeg gik her helt alene midt i Moskva - det var en dejlig befriende følelse!

Og så kom alle de andre. Først en stor demonstration af sovjetiske mænd, kvinder og børn med flag og blomster - og så kom kvinderne fra alverdens lande med bannere, balloner, blomster og sang. - Det var et pragtfuldt synl Jeg havde vovet mig helt op ad græsskråningen ved tribunen, hvor alle pressefotograferne stod, så j eg havde et herligt overblik over det brogede skue.

Det var en af de helt store oplevelser, som jeg aldrig glemmer.

En følelse af fællesskab, solidaritet, styrke og optimisme syntes at skylle ind over de mange tusinde kvinder, som med hinanden i hænderne vuggende i takt sang "We shall overcome".

Grete Møller
Kvinder for Fred

"Der er ingen veje til menneskelig udvikling uden gennem arbejdet for en atomvåben fri og ikke voldelig verden. Det er midlet og målet til at løse vor opgave i denne komplekse, dramatiske og lovende tidsalder".

Dette blev sagt af M. Gorbatjov i åbningstalen til Kvindernes Verdenskongres. Citatet og kongressens parole "Mod år 2000 uden atomvåben, for fred, ligestilling og udvikling" kan samlet stå som motto for kongressen.