Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1987

Kære Fredsven. Kære ven af Palau.

Jeg er netop kommet hjem fra en tur ude i det dejlige forår. Skoven grøn, græsset saftigt og vandet så blåt som vand netop skal være i vår.- Jeg blev grebet af en dyb lykke over al den skønhed at kunne nyde det i frihed og fred. Og netop denne boble af lykke, skal være den stemning, jeg vil skrive til Jer i.

For der er grund til at være glad og taknemmelig mod alle jer, der straks støttede og sendte venlige ord og pengebeløb, da jeg kaldte første gang. Dels oplevede jeg det som en vældig tillidserklæring, dels blev alle disse mange beløb til en sum på 9.000 kr, og inden de blev sendt til Palau i går til 11.000 kr.

Desuden har mange sendt opfordringen videre, mange har skrevet støttebreve, og gruppen her har sendt flag, badges, plakater og støttebreve, som de har modtaget derude. Det har betydet en vældig støtte for dem, og mange af de ting vi har sendt vil indgå i valgkampen.

Valget er blevet udskudt et par gange, men nu endelig fastlagt til den 23. juni 1987.

De presses urimelig hårdt på alle måder, og presset øges. Der er lukket for radioen, så deres mulighed for at få deres synspunkter gjort gældende er, at købe tid i TV. Det kostede i december 15 dollars pr. minut, og derudover er der alle de øvrige udgifter.

De har altså stadig hårdt brug for støtte. Kender I nogle fonde, eller nogle mennesker, der vil bruge nogen af deres penge til at støtte dem, så er der endnu tid. Hvert et beløb vil ligesom sidst blive samlet sammen og brugt, som de finder dem bedst anvendt i valgkampen. Det bliver således, at Else Hammerich under alle omstændigheder og jeg selv efter al sandsynlighed tager derud som observatører af valget. Vi tager afsted d.16.juni,så det ville være fint at have pengene inden da.

Måske kunne vi samle nogle penge under mottoet. Lad os give 5 minutter i TV til Palau, det kan betyde vores fremtid.

Jeg mener at alvoren er meget, meget stor. Hvis valget tabes og verdens første nation, der i sin grundlov har erklæret, at de aldrig vil have kemiske våben og aldrig atomvåben på sin jord tvinges til at opgive dette princip, så er det et tilbageslag ikke kun for Palau. For hvornår bliver det os, der tvings til helt at opgive vores princip om ingen atomvåben på dansk jord i fredstid?

Vi må også gøre op med den logik der siger at for at forsvare vores vestlige verdens form for frihed og demokrati skal et lille land på den anden side af jordkloden opgive deres måde at arbejde for fred og frihed. Der sker noget ødelæggende i os, hvis vi ophører med at oprøres; når mål og midler i den grad kommer ud af balance.

Men orker I endnu en omgang, så er det fint, under alle omstændigheder: Tak for den første omgang, det har givet noget livsmod at modtage alle jeres hilsener.

Pengene kan stadig, men helst inden 16. juni 1987 sendes til nedenstående adressse, og så: Nyd foråret!

De venligste hilsener

Lisbet Bendix
Højskolevej 2
5466 Asperup

Palaus venner i Danmark
Konto 778 04 01290
Amtssparekassen Båring Asperup
5466 Asperup

Medlemmerne af Fredsfondens Camps Council of Women er:

Dame Nita Barrow

Barbados' FN-ambassadør, uddannet som sygeplejerske i 1935, ekspert i internationale sundhedsspørgsmål, konsulent for FN-organet WHO, lang række ærestitIer og priser bl. a. som fredsarbejder og som "West Indian of the Year", en af præsidenterne i Kirkernes Verdensråd, eminent ekspert på Sydafrika, tidligere vicepresident for international KFUK.

Lynne Jones

Læge ved Warneford Hospital i Oxford,England.Blandt de første i europæisk fredsbevægelse, der anlagde et feministisk perspektiv. Med fra begyndelsen i Greenham Common, aktiv i den internationale sammenslutning af Læger mod Atomvåben, der fik Nobels Fredspris forrige år, redaktør af bogen "Keeping the Peace".

Hazel Henderson

Uafhængig futurist og direktør for Alternative Futures Programme, University of Florida i QSA. Særdeles produktiv forfatter - "Creating Alternative Futures: The End of Economics" og "Politics of the Solar Age", medredaktør af flere ledende videnskabelige tidsskrifter vedrørende energi, naturvidenskab, feminisme og fremtidsforskning. Tidligere rådgiver for den amerikanske kongres Kontor for Teknologivurdering. Meddirektør for Worldwatch Institute. Skriver også digte.

Corinne Kumar D'souza

Aktivist, forsker i udviklings- og kvindespørgsmål, Centret for Uformel Uddannelse og Udviklingsstudier i Bangalore i Indien. Teoretiske og praktiske studier i militarisme, uddannet i politisk videnskab ved Mysore Universitetet. Medlem af den internationale fredsforsker-sammenslutning (IPRAs) kommitte for fredsundevisning. Medlem af eksperimentsamfund i Bangalore og kombinerer aktivisme på lokalt og globait plan samtidigt med "soul searching". Publikationer for bl. a. UNESCO.

Maj Britt Theorin

Sveriges nedrustningsambassadør, socialdemokratisk medlem af Riksdagen, født i 1932, lang række tillidshverv i parti såvel som i svenske og internationale organisationer. Stiftede i 1985 organisationen "World Women Parliamentarians for Peace".

Helga Schutz*

Forfatter, Østtyskland, født 1937, studerede film og har siden arbejdet som dramaturg og forfatter, foruden manuskripter til film (Lots hustru) har hun skrevet noveller om krigens virkelighed. Siden er det nutidsproblemer - bl. a. feministiske - hun har taget op, sidst i "In Annas Namen",der er et opgør med kvindelig lydighed.

Fredsfonden trues af nedlæggelse

Fredsfonden, der blandt andet har støttet/støtter International Liga for Fred og Frihed, Samarbejdskomiteen, Nej til Atomvåben, Greenpeace, Fredsrejsen i Mellemamerika og andre græsrodsbevægelser, er kommet i klemme på grund af de nye regler om beskatning af fonde i den reviderede skattelov.

Fondens hovedindtægt er donationen fra Lise og Niels Munk Plum fra 1985 - i princippet en løbende ydelse på ca. 2 millioner kroner om året i 10 år, altså i alt 20 millioner. (Derudover kommer medlemskontingent på 250 kr. pr. år og gaver.)

Problemet er at den nye lov har til hensigt at beskatte netop løbende ydelse med over 80%, medmindre de går til rent humanitære formål, forskning eller naturbevarelse.

Fonden har til Statsskattedirektoratet indsendt en længere redegørelse om hvorfor den mener, dens arbejde for fred og nedrustning er et vigtigt bidrag til at bevare naturen, ja hele kloden - nemlig ved at gøre en indsats for at der er og i fremtiden vil være en natur at bevare. Desuden støtter fonden jo også forskning ligesom dens bevillinger kommer humanitære formål til gode.

Alligevel fik fredsfonden afslag fra Statsskattedirektoratet der er sidste instans i sagen. Det betyder at fondens disponible indkomst fra 1988 vil være omkring 400. 000 i stedet for godt 2 millioner kroner om året. En lovgivning, der iøvrigt ikke blev vedtaget for at skade græsrodsbevægelserne, er blevet intet mindre end en katastrofe for Fredsfonden.

En helt urimelig afgørelse for er det måske ikke et humanitært formål at arbejde for at menneskeheden ikke bliver udslettet?

Hvis I synes som vi, beder vi jer om at klippe omstående brevkort ud, datere, underskrive, frankere og poste det snarest.

Kilder bl.a. Fredsfondens årsberetning 1986

Kvinder for Mad

kalder vi spøgefuldt os selv, fordi megen aktivitet udmønter sig i kager og andre spiselige sager, hvilket osse var tilfældet ved den fest, vi udførte sammen med Dansk Flygtningehjælp og Sohvervsgruppen ved forårsjævndøgn den 22. marts i Det gamle Toldkammer i Helsingør.

Selvom det nu er længe siden fortæller vi om det, fordi det måske kan tjene som inspiration for andre.

Festen var altså en forårsfest, men samtidig en nytårsfest for de mange iranske flygtninge,som fejrer det persiske nytår på dette tidspunkt, hvor vinter blir til vår.

Fred - frugtbarhed og livets fortsættelse var festens tema. Det persiske nytår indledes med et rituelt bord, dækket af en giftefærdig jomfru, som placerer mindst 7 ting begyndende medbogstavet C på bordet: Cib = æble = fristelse. Cabse karse = livets spire. Cir = hvidlØg = sundhed. Ceke guldmønt = velstand. Ceard = et ur = tidens gang. Cerke vin(eddike) = livgivende, og endelig Combol = lyserød hyacint = forårets komme.

Det hele placeres foran et spejl sammen med lys, kager og et akvarium med guldfisk.

Det var meget smukt og stemte fint overens med de danske æggeskaller med karse og et nyudsprunget birketræ, pyntet med fredsduer.

Festen startede kl. 16 med velkomst og kaffe, the og en masse kager, derefter iransk og dansk musik og hyggeligt samvær.

Middagen bestod af iranske specialiteter (Haft sin) og danske forårs- og påskeretter (syv slags kål og æggeretter).

Efter spisningen spillede et iransk orkester (fra Alborg) op til dansen, der varede til kl. 23.

Solhvervsgruppen havde taget initiativet (det var den 3. fest i rækken) og forarbejdet strakte sig over to måneder med møde hver mandag.

Solhvervsgruppen har til formål: at afholde mellemfolkelige kulturarrangementer samt bidrage til mellemfolkelig forståelse og -kontakter mellem danskere og personer af udenlandsk oprindelse.

Kalendarium

26-29/7 HELSINGØR: Seminar om folkebevægelsernes indflydelse på FN-arbejdet. Arr. IPB (International Peace Bureau) Geneve og Sveriges Fredsråd

31/7-5/8 Sommerskole, arr. IKFF. Ansøgning om deltagelse hos Göteborgkredsen, Jeanette Rigne, Kornhall 2031, 440 33 Harestad , tel. 0303-20329

1/-9/8 Ungdomsfredslejr i Nassjo. Arr. Nassjo Freds- og Skiljedomsforeningen håber på ca. 7 deltagere fra hvert af de nordiske lande og ca. 5 deltagere fra henholdsvis Holland og Ungarn. Lejren skal skabe kon takter mellem unge fra flere lande og inspirere til fortsat arbejde hjemme. Tilmeldingsblanketter fås henvendelse til landskontoret eller ved at ringe til Thomas Erixson, 0380 - 19763, Eva Wallstrom, 0380 73425 eler "Information Nassjo", 0380 - 780 60

6/8 Hiroshimadagen

21/8 Lillehammer: IPB-seminar "How to change the spiral of Distrust"

24/8 New York: FN's konference om nedrustning og udvikling. Svensk FN-forbund arrangerer studierejse

Fredsfondens pris 1987

22. april fandt fondens overrækkeIsse af årets Fredspris sted i Landstingssalen på Christiansborg. Den gik til to kvinder, Helen Clark og Hilda Halkyard-Harawira, der har kæmpet mod stormagternes kyniske udnyttelse af Stillehavsområdet til afprøvning af atomvåben og dumpning af store mængder giftigt affald i havet.

Ifølge en FN-undersøgelsse har der siden 1945 i Stillehavsområdet været foretaget 220 atomsprængninger, som qnslås at ville dræbe omkring 15.000 mennesker. Hele samfund er udsatte, befolkningsgrupper er hensynsløst blevet flyttet rundt som "atomnomader". Stillehavet benyttes til overvågning, styrkeopbygning, baser og militære installationer. Fartøjer bevæbnet med hundredvis af Hiroshima-bomher besejler til stadighed farvandene.

De indfødtes rettigheder er systematisk blevet trådt under fode. Retten til jord og økonomisk aktivitet, der er nødvendig for en selvstændig udvikling af velfærd, er blevet undermineret. Den Første og den Anden Verdens militære og civile interesser er i stadig konflikt med den Fjerde Verdens.

USA vil udstationere op til 350 Tomahawk-krydsermissiler og har allerede 3 Trident u-både der. Sovjetunionen er på vej med Typhoon-ubåde. USA har haft 66 prøvesprængninger i atmosfæren fra 1946 til 1958. Kwajalein-atollen er forsøgsområde for teknologi der har med "stjernekrigen" at gøre. Frankrig har - som vi nylig så - bedrevet statsterrorisme mod Greenpeace og fortsætter uhæmmet sine atomsprængninger på Mururoa, 6-7 pr. år på trods af stigende cancertal i Polynesien. Både Kinas og Sovjetunionens afprøvninger af interkontinentale missiler har ligeledes skadelige følgevirkninger for regionen.

Fredsfonden giver priserne til kampen mod denne udvikling for at markere de globale perspektiver i al atompolitik. Der er både elementer af imperialisme og racisme i den, og der er tale om en brutal magtudøvelse over for befolkninger og minoriteter, der ikke har midler til at forsvare sig med og derfor får et stadig ringere grundlag for udvikling og velfærd og en fremtid i fred.

Priserne tildeles to kvinder, der ikke giver op. Den ene pris gælder det seje arbejde i parlamentet - og går til Labour-politikeren og nedrustningseksperten Helen Clark, der stærkt har præget New Zealands atomfrihedspolitik, og den anden til Hilda Halkyard-Harawira, der er sekretær i BevægeIssen for et atomvåbenfrit og uafhængigt Stillehav og modtager prisen som repræsentant for græsrodsbevægelser og etniske minoriteter i Aotearoa og Stillehavsområdet som helhed.

Prisoverrækkelsen sker i håb om at andre må inspireres af den civilcourage, der bærer de to kvinders, bevægelsernes og den newzealandske regerings indsatser for fred.