Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 1987

LANDSMøDE

26. - 27. september på Seminarieskolen,
Mylius Erichsensvej 127,
Aalborg SØ.

Vi starter lørdag kl. 10 og slutter søndag efter frokost.

De, der vil overnatte fra fredag til lørdag, bedes bemærke det ved tilmeldingen. Man medbringer selv sengetøj og underlag.

PROGRAM

Lørdag kl. 10 Else Hammerich taler om "Fred og demokrati". Derefter debat.

kl. 12 frokost.

kl. 13.30 beretninger fra landssekretær, de forskellige grupper, deltagere i seminarer med Kv. f. F. som medarrangør, internationale kontakter, KØKKENRULLEN, regnskab og økonomi. evt. herunder eftermiddagskaffe og rygepauser.

kl. 17.30 trave- løbe- tur i den nærliggende Golfparken med små kreative opgaver (husk praktisk fodtøj!), så vi møder friske til

kl. 19 middag og efterfølgende godt samvær - og vi sætter uret en time tilbage ved sengetid!

Søndag

kl. 8 morgenmad

kl. 9 fremtidigt arbejde - idéudveksling - evaluering - udsendelse af pressemeddelelse.

ca kl. 12 frokost og afrejse.

Grupperne bedes lige som sidste år inden mødet sende os beretninger om deres lokale arbejde ( højst 1 A-4 side), så kopierer vi dem til deltagerne.

Pris: 125 kr betales ved ankomsten.

Tilmelding: senest 31. august til

Jette Seier,
Skelagervej 371,
9000 Aalborg.
tlf. 08 18 71 49.

Meddel navn og adresse på hver enkelt deltager, så vi kan sende program og praktiske oplysninger ud til alle.

Vi glæder os til at se mange og lover jer et godt møde!

På gensyn!

Aalborggruppen

Nordisk forum for kvinder

30. juli-7. august 1988 i Oslo

Nordisk Forum er en opfølgning på nordisk plan af de store FN-konferencer i Mexico, København og Nairobi. Ideen er at skabe et "kæmpe-træf" for kvinder i Norden. Konferencen vil henvende sig til alle kvinder, altså både dem der har tilknytning til kvindeorganisationer, faglige organisationer, græsrodsbevægelser m.v. og til alle andre kvinder og kvindegrtlpper.

Nordisk Forum vil bestå af seminarer, work-shops, høringer, udstillinger m. m. Aktiviteter, der så vidt muligt er arrangeret af de nævnte organisationer, kvindegrupper og enkeltkvinder fra de nordiske lande.

Med hensyn til indhold og form lægges der op til så stor bredde som muligt, dvs. alle mulige kvinderelevante emner kan tages op på konferencen, og emnerne vil kunne behandles og belyses på mangfoldige måder - i workshops, høringer, debatter, mUSik, teater osv. Der er ikke på forhånd nogen begrænsninger i antallet eller arten af arrangementer, og kun hvis det bliver nødvendigt f. eks. af pladshensyn, vil planlægningsgruppen til sin tid selektere i de anmeldte aktiviteter.

Det vigtigste nu og de kommende måneder er at sprede kendskabet til Nordisk Forum og at opfordre til, at så mange som muligt arbejder med ideer til aktiviteter.

Næste orienteringsmøde om Nordisk Forum finder sted 17. september i medborgerhuset i Ahlefeltsgade i København.Tidpunktet vil blive annonceret i dagspressen.

Brev fra Norge

Kjære Inger Bjørn Andersen

Og alle danske Kvinner For Fred

Takk for at dere allerede har ordnet dette med et kontaktsystem som kan begynne å fungere. For her kommer allerede første sending fra oss i den norske Fredsforumgruppen. Vi fant at vi måtte lage en slags rammeplan for Fredsforum som vi kunne drømme og fantasere rundt slik at vi får til det vi ønsker oss til neste sommer.

Og Berit Soltvedt har satt rammen vår inn i ord og billeder.

Hun har kalt den en "Sprudlemodell" for Fredsforum.

Jeg sender den til deg i håp om at den vil være til hjelp og inspirasjon for dere danske kvinner slik at massevis av grupper begynner å sprudle fram forskjellige ideer utover høsten.

Som du ser tenker vi oss f.eks. et barneverksted for Fred.

"Det er danskene så flinke med", sa en av de andre da jeg nevnte det. Ja tenk om en dansk gruppe begynner å sette ideen til et barnas fredsverksted igang. Så vil sikkert en norsk gruppe henge seg på med sine ideer om barnas verksted, svenskene komme med sine osv. Men noen må starte det. I fredsåret samlet jeg noen barnesanger fra flere land oversatt til norsk og hadde planer om å få laget en kassett til bruk i barnehagene om dette med fred og vennskap, men jeg fant ingen til å lage musikken og få sangene ned på kassett. Jeg snakket med noen førskolelærere som mente det ville være et fint fredsbidrag til barnehagene med noe slikt. Så sangene ligger der ubrukt fortsat. Og andre har sikkert flere sanger og sangleker for barn om Fred og Vennskap.

Du ser vi vil ha en "Bestemorskrok" også. Hvem planlegger det? Vi har en meget aktiv bestemorsgruppe her i Norge:

"Bestemødrene på Stortingsplass". Jeg vil forsøke å få dem til å starte det arbeidet, og så kan noen danske bestemødre og noen svenske og finske henge seg på og skape den delen af Fredsforum. Så hører du om noen som vil sprudle på den ideen så send meg navnet på en kontaktperson til "Bestemorskroken".

Det ligger massevis av slike ideer i Berits sprudlemodell, men det trenges tallrike grupper rundt omkring i Norden som nå begynner å spinne på slike tråder til veven vår.

Jeg har fått et brev fra Tine Forchhammer i Odder, Danmark.

Hun skriver fra "Studiegruppen kvinder og militarisme". De vil ta opp dette spørsmålet på Fredsforum. Jeg har også en gruppe her i Norge som arbeider med dette spørsmålet. Så jeg sender hennes brev over til dem. Jeg tror det er slik vi må arbeide i den sentrale Fredsforumgruppen, være en slags sentral som formidler kontakt. Men nå i starten må vi også være inspirator for å få ting på gang. Derfor er jeg glad for Berits spurdlemodell og ber dere spre den til andre grupper.

Med hjertelig hilsen

Bett Romstad
Trudvangveien 12
1342 Jar

Mer om Nordisk Forum

Fra den norske Fredsforumgruppe har vi fået tilsendt en sprudlemodel. Den har vi fotokopieret og sendt til hver kontaktperson - og Thyra har betalt.

En har allerede sprudlet:

"Kvinder for Fred" i hvert land kunne lave et langt fredsbanner. Vi tager hver en af vores bluser, der trænger til udskiftning, og tegner, maler eller syr fredsmotiver i alle mulige farver. Vi kan bruge bluser med lange ærmer og binde dem sammen eller bluser med korte ærmer og evt. sætte dem på et langt tov.

Vi kan også lave noget sirligt - noget i lighed med Pentagon-båndet eller måske noget helt tredje.

I hvert fald kommer jeg til landsmødet med en bid af Pentagon-båndet og et tov; så tager vi bluserne af og afprøver ideen.

Måske kommer Gertrud og jeg med en Greenhaam Common-video, som slutter med billeder fra den fest, hvor vi omringede basen med et 14 km langt banner fremstillet af kludestykker fra alverden...

På landsmødet må vi finde ud af, hvad vi vil, og meddele de andre nordiske lande det.

Fredsforum er en del af det store forum. Der har været afholdt et møde i Dannerhuset.

Det er refereret i "Nyhedsbrev nr. 1 - juni 1987" og kan rekvireres gratis på Danske Kvinders Nationalråd, Niels Hemmingsensgade 10, 1153 København K. tlf. (01) 128087.

Inger Bjørn Andersen, Gladsaxegruppen

Langelands-motiv

Henni Starup postkort 3 kr,
Henvendelse: Jytte Petersen,
Ramsherred 79,
5900 Rudkøbing
telf. 09-51 34 63

Fra Berits 14 siders inspirerende "sprudlemodell for Fredsforum" bringes følgende:

Nordens kvinder som brobyggere

Kan vi ha no en spesiell rolle som brobyggere mel lom øst og vest?

Kan kvinnene ta initiativ til å styrke utbyggingen av meglerapparat til å gå imellom i kriser?

Hva gjør vi i nord/sørspørsmålet?

Har vi penger til å invitere gjester til denne dagen?

Fra vision til handling

- invitation til

Seminar for Nordisk Alternativkampagne/opdragsgiverne for alternativ fremtid - fredag den 4. - søndag den 6. sept. 87 på Den internationale højskole i Helsingør

Tilmelding:
Den Internationale Højskole,
Montebello Alle 1,
DK-3000 Helsingør,
tlf.: 00945 2 21 33 61
(i Danmark 02-21 33 61) kl. 9-16.

Høring om kvinder og
det militære system

arrangeret af

INTERNATIONAL LIGA FOR FRED OG FRIHED

STUDIEGRUPPEN: KVINDER OG MILITARISME

tid: 10.-11. oktober 1987 fra klo 10 til 16

sted: Medborgerhuset,
Ahlefeldsgade 33,
Kbh. N
v. Nørreport station, bus 5, 7, 16

Mad, kaffe, the, øl og vand kan købes, og der betales entre ... nok 40 kr. for 2 dage ~.

Oluf Palme fredsmarch i Øst og Vest 1.-19 september

Kære venner,

Kvinder for Fred og Socialdemokrater mod Atomvåben og militarisme i Vojens og Christiansfeld arrangerer en bustur til Heilbronn, hvor vi vil deltage i blokaden af Pershing II'erne i Depot Waldheide den 19. september.

Prisen for turen bliver: 240 kr (45 deltagere) 370 kr (20 deltagere)

Afgang fra Århus fredag den 18. sept. fra busholdepladsen ved musikhuset. Opsamling fra Århus og til grænsen aftales. Hjemkomst - engang søndag aften.

Overnatning: Sandsynligvis fælles og gratis. Medbring sovepose.

Den 19. september afsluttes Oluf Palme-fredsmarchen for en atom-våbenfri korridor. Den internationale optakt finder sted i Stockholm den 31. august.

Den 1. september begynder Oluf Palme-fredsmarchen i både Øst- og Vesttyskland. Her i Sønderjylland kan vi nemt tage del i opstarten i Flensborg.

Marchen fortsætter sydpå langs med den kommende atom-våbenfri korridor.

Den 8. september bliver der opstart fra Wien og Innsbruck.

Fra Wien går marchen gennem Tjekkoslovakiet. Den 19. september afsluttes marchen både i øst og Vest.

Oluf Palme var i sit utrættelige arbejde for fred og nedrustning en foregangsmand. For ham gjaldt det, at nedrustning først kan opnås, når befolkningerne giver udtryk for deres krav herom. For ham var fredsbevægelsen derfor et håb om, atom-nedrustning kan opnås.

Lad gå videre fra MUND til MUND, så vi kan komme af sted endnu ENGANG!!!

Med fredelig hilsen

Gertrud Hoffmann
Ørstedvej 16
6560 Sommersted
04-552544

Helen Jørgensen
Frejeasvej 7
6070 Christiansfeld
04-561649

Tilmelding er først gældende, når der enten er overført 240 kr på giro nr. 3855333, Ørstedvej 16, 6560 Sommers ted eller sendt som check til en af os.

Ved færre deltagere end 45 opkræves det manglende beløb i bussen.

Kvinder i militær

Min interesse for emnet "Kvinder i militær" er af ret ny dato, idet jeg først gennem "Køkkenrullen" i nov. 86 blev klar over hvor langt forberedelserne til at knytte kvinderne tættere til militærapparatet egentlig er kommet.

Nogle år efter ligestillingslovens vedtagelse i 1978 blev der sat forsøg i gang med frivillig tjeneste for kvinder i alle 3 værn, hvorefter der ved udgangen af 1987 iflg. forsvarsministeren skal foregå "en bred offentlig og politisk drøftelse af principperne for kvinders deltagelse i forsvaret specielt for deres deltagelse i de egentlige kamptropper".

Det er klart, at disse forsøg ikke er startet for kvindernes blå øjnes skyld, ej heller fordi militæret pludselig er blevet voldsomt interesseret i ligestillingsproblematikken.

Den frivillige tilgang til værnene, som p.t. er stor på grund af arbejdsløsheden er usikker, og da fødselsraten er lav, må man imødese mangel på disponibelt mandskab i alle grene af forsvaret.

Her er det, kvinderne kommer ind. Tvungen værnepligt for kvinder er ord, der forekommer hyppigere og hyppigere i dagspressen, og det er på høje tid, vi forholder os til denne mulighed.

Hvad enten vor deltagelse bliver fri eller tvungen, er der en del spørgsmål, der må stilles:

Vil kvinders deltagelse mildne det ofte kritiske syn på forsvaret, og er det (også) derfor, vi skal inddrages?

Vil kvinder gå ind i den form for forsvar, vi har, og som bærer umiskendeligt præg af at være 100% udformet af mænd? - eller har vi - ved deltagelse - mulighed for at omforme forsvaret til et ikke-volds-forsvar, som bedre svarer til kvindelig tankegang? - eller vil kvinders tænkemåde ændres i "mandlig" retning ved deltagelsen i de krigsforberedende scenarier i tjenesten?

Hvorfor vil jeg nu drage Dansk Kvindesamfund ind i den diskussion? Det vil jeg, fordi propagandaen føres og vil blive ført via kravet om ligestilling, og det kan vi vel dårligt påstå, ikke er vores bord!

Vore ligestillingsbestræbelser er hidtil blevet ført for at få del i de privilegier, der var reserveret mændene.Er det da et privilegium at blive oplært til at føre krig, at dræbe og blive dræbt? Absolut ikke, og det er en gåde, at mændene har bevaret denne tradition siden tidernes morgen uden at anfægte den for alvor. Det er en løsningsmodel på konflikter, som ligger langt fra kvindernes tradition, og som er til skade for alle, ikke mindst mændene selv.

Som så ofte før, er det derfor os kvinder, der skal få mændene til at se med nye øjne på de mandlige traditioner:

Vend kikkerten om og betragt denne model for ligestilling:

Afskaffelse af værnepligten for mænd - såvel som for kvinder!

Thyra Hansen i Kvinden og Samfundet, årg. 103, 1987, nr. 3

Mod mandligt defineret ikkevold!

"Lige før delegationen ankom, satte fem af os en hvid dug i indgangen. Vi bar hvide frakker med navnene på de berørte lande på. Vi fik poserne med blod frem, og lod os synke sammen, mens vi smurte os selv ind i blod. Vi ville ligge i vejen og konfrontere de forhandlende parter med de nuværende og fremtidige konsekvenser af deres handlinger". (Fra 'Gewaltfreie Aktion in Genf") .

"Tæppet af liggende mennesker... .skulle ikke give gæsterne nogen chance for at gemme sig. 'Ville du træde over døde kroppe?' Med dette bannerbudskab ønskede vi at opnl en dybere refleksion. Vi lå der, åbne for aggressioner fra den anden side, og det viste sig, at det ikke var så let for mange af os..." (Fra 'Euer Heer ohne uns!')

Nej, det er ikke let! Når alt kommer til alt gjorde de mennesker, som deltog i de ovennævnte aktioner, frivilligt sig selv endnu mere forsvarsløse, lidende, ubeskyttede og sv~ge, end dette samfund allerede søger at gøre dem.

Jeg er startet med disse to beretninger om aktioner, fordi de meget klart udtrykker det budskab, som jeg genkender fra så mange ikke-voldelige aktioner: "Jeg er et offer for vold."

Ofrene

De klassiske teorier om ikke-vold (Gandhi, Martin-Luther King) kræver villighed til at lide. De giver et modsvar til hele den cyklus af vold, som bliver skabt, når vold bliver svaret med modvold. Gandhi ser et alternativ til optrapningen af vold i ikke-voldelige aktioner, som klart viser aktivisternes underkastelse over for undertrykkerne. Dette frivillige valg af offerstatus har til hensigt at demonstrere en moralsk styrke, som øver et moralsk pres på modstanderen. på denne måde skulle modstanderen ledes til den rette indsigt og handling.

Jeg finder ikke-voldsteorier om at træde ud af voldsspiralen fascinerende, da vi på det nuværende stade aldrig vil vinde kapløbet med vore undertrykkere. Men kravet om villighed til at lide vil jeg kritisere Det er sandt,at martyrer træder ud af voldsspiralen. Men der ved betaler de prisen med endnu større magtesløshed. Hvis nogen f.eks. lader politiet gennembanke dem (for så bagefter præsentere det som et ideal) stiller de ikke spørgsmålstegn ved herskernes magt; de gør faktisk lige det modsatte. At præsentere os selv som ofre, er at appelere til magten hos dem, som er hovedansvarlige for de eksisterende uretfærdige strukturer. Det er en illusion at tro, at det at viselideIsse vil forandre nogen af de eksisterende forhold og magtinteresser.

Så langt så godt. Der er kun een brist. Begge de klassiske teorier og kritikken af dem,er udelukkende mands-orienterede.

Kvindernes situation bliver slet ikke taget i betragtning.

Hvis mænd og kvinder vælger den samme form for aktion, betyder det ikke nødvendigvis det samme.

Man kan ikke ignorere de forhold, som kvinder lever under i dette samfund; de værste jobs er reserveret til dem; magtpositioner i samfundet tilhører mænd; kvinder bliver betragtet som emotionelle skraldebøtter; de er sex-objekter for mænd, nårsomhelst disse trænger til udløsninger for deres (forkrøblede) begær. Patriarkatet forvandler kvinder til ofre for mandlig vold og mandsorienterede volds-strukturer.

Er kvinders freds-tradition medfødt?

Side om side med rollen som martyr, spiller kvinder oftest rollen som fredsstifter,den som pacificerer og beroliger. Jeg ønsker at give den sidste rolle særlig opmærksomhed, fordi mange kvinder i fredsbevægelsen føler sig temmelig veltilpassse i den, og fordi en diskussion om præcis dette tema opstod i kvinders fredsbevægelse.

Jeg har ofte hørt argumentet, at det er en oplagt chance for kvinder at blive involveret 'for fred', fordi de er naturligt fredelige. Det bliver retfærdigjort af biologiske teorier om den 'feminine kerne' og om evnen til forsoning som en del af 'kvindens natur'. Men det har uden tvivl også en ideologisk funktion. 'Den fredelige kvinde', som bliver krævet og fremtvunget i vores samfund, er den kvinde, som underordner sig. Når først formildning/beroligelse bliver defineret som en del af hendes karakter, kan enhver modstand imod denne 'natur' blive straffet - heksebrændingerne blev i sin tid retfærdiggjort med dette ræsonnement. (Petra Muller i 'Beitrage zur feministischen Theorie und Praxis.')

At handle eller handle imod

Dette er hvordan kvinder søges at blive holdt tavse, rolige og underdanige. Når alt kommer til alt, går man ud fra, at kvinder er modtagelige for mænds interesser. 'Feminin fredstiftelse' er det modsatte af 'mandlig aggression'. Disse komplementerer hinanden udmærket - sådan siger i al fald patriarkalsk logik. F.eks. gik mænd i krig, ikke kun for at forsvare deres fædreland, men også de kvinder, de efterlod. på hjemmefronten måtte kvinder udføre det hårdeste arbejde.

De var ikke bare ansvarlige for at opretholde et undtagelsesniveau i form af dag-til-dag-opgaver, men med deres hjælp blev også krigsproduktionen opretholdt. Dog måtte kvinder opgive deres stillinger, når soldaterne vendte hjem igen, med henvisning til deres 'naturlige' kald som kvinder og mødre.

Vi må blive ved med at råbe op af indignation over den rolle, kvinder får tildelt som lidende, magtesløse, frede­lige. At påtage os den rolle ville være vort eget bidrag til opretholdelsen af for­holdene, som de er.

'Vi er ikke fredelige og ikke tavse'

Med dette slogan er kvinder begyndt på at bryde igennem de barrierer, som er sat op for dem af patriarkatet. En uafhængig identitet kan kun bygges op ved at bryde sådanne barrierer ned. Kvinder kan kun tage affære m. h. t. samfundsanliggender udenfor deres tilladte rolle.

Når kvinder kæmper imod det patriarkalske voldssystem, kan de ikke gøre det med de roller, som netop binder dem til akkurat det system. For kvinder er kampen mod patriarkatet derfor også en kamp mod forpligtelsen til fredsstiftelse,. som tjener til deres underordning; en kamp mod rollen som den lidende, hvilket cementerer magtesløshed. Det ikke at tilpasse sig disse roller, er en revolutionær handling for kvinder.

Der findes ingen kønsneutral revolution

Ikke-voldelige aktioner hævdes også at være revolutionære.

Græsrodsdefinitionen af 'revolutionær' er en dybtgående forvandling i samfundet,og jeg finder det vigtigt at kvinder måler handlinger/aktioner udfra deres egen målestok, hvilket betyder at analysere, om de tjener kvinders uafhængighed og selvtillid, eller om de tærer på den. At stille disse spørgsmål: - styrker denne handling/aktion os?
- er denne aktion organiseret på en måde, som fremmer kvinders styrke?

Vores valg skulle være aktioner, i hvilke vi adskiller os fra adfærdsmønstre som mandsdefinerde samfund har konstrueret til os. Vi behøver aktionstyper som: som:
- udtrykker vrede og raseri, snarere end fredsommelighed - styring, snarere end at blive slæbt væk - er støjende, snarere end tavse - udtrykkr harme og vrede, snarere end villighed til at lide - selvkærlighed, snarere end selv-opofrelse.

Den måde, som kvinder præsenterer sig selv på, er af vigtig politisk betydning. Ved ikke at være fredelige og ikke at være tavse, vil vi åbenbare nye områder og udvikle magt på vores egen måde.

Uddrag af Ulla Eberhards artikel "Against male oriented non-violence", oversat af Opal til tidskriftet for fredsarbejde og antimilitarisme IKKE VOLD, nr. 3, 1987.

KVINNOR FÖR FRED

KVINDER FOR FRED er en international fredsbevægelse, der startedes i Schweiz i midten af 1970-erne - en upolitisk bevægelse med kvinder af forskellig alder, race og anskuelser. Målsætningen med vor virksomhed er at skabe et samfund med mindst mulig vold, undertrykkelse og uretfærdighed. Med ikke-voldsmetoder vil vi påvirke medborgere, myndigheder og regeringer.

Hvem er vi og hvad vil vi

I Finland kom Kvinder for Fred i gang i slutningen af 70-erne. Vi er ikke en traditionel organisation, men en spontan bevægelse. på den måde kan vi handle hurtigt og fleksibelt, og alle i gruppen har samme muligheder for at yde noget selv.

Vi arbejder med forskellige ikke-voldsmetoder

• for fred, social retfærdighed og lighed mellem mennesker
• for at bevare levevilkårene på vor jord

Vi modsætter os

• udvikling, produktion og spredning af alle masseudryddeIsesvåben
• kernekraft, fordi den er en del af kernevåbenindustrien
• militarisering af samfundet og kvinderne

Vi kræver

• at de midler der anvendes til oprustning bruges til uddannelse, udviklingshjælp og sundhedsvæsen
• at "fjendebilleder" afskaffes, fordi det faktum at et menneske har en anden baggrund eller ideologi ikke gør det til en fjende

Vi skaber

- uofficielle internationale venskabsnet mellem kvinder jævnsides med mændenes officielle nedrustningskonferencer o.lign.

Vi glemmer ikke

- at miljøarbejdet er en vigtig del af fredsarbejdet

Hvordan arbejder vi

Vi samarbejder med Kvinder for Fred i forskellige lande og med andre kvinde- og fredsorganisationer rundt omkring i verden.

Vi aktionerer for solidaritet med kvinderne ved Greenham Common-fredslejren og for at støtte kvindelejren RagnateIa ved kernevåbenbasen i Comiso på Sicilien.

Vi har også et nært samarbejde med organisationer i Finland.

Vi deltager i seminarer, kurser, demonstrationer m.m. både i ind- og udlandet.

Vi arrangerer forelæsninger, seminarer, udstillinger, filmaftener m.m.

Vi spreder information om oprustningen, kernekraftens samt om den skadevirkninger på mennesket og miljøet systematiserede vold i samfundet.

Vi udgiver litteratur.

Vi afholder kurser i ikke-voldsaktioner.

Vi mødes en gang om ugen.

Hvad vi blandt andet har gjort

1980 afleverede vi en fredsappel (med over en halv million navne) til FNs generalsekretær på FNs kvindekonference i København

1982 afleverede vi en appel om en nordisk atomvåbenfri zone (med over en million underskrifter) til Finlands regering

1981 1982 og 1983 organiserede vi sammen med Kvinder for Fred de andre nordiske lande fredsmarcherne København-Paris 1981, Stockholm-Moskva-Minsk 1982 og Oslo-New York-Washington 1983

1983 slog vi i nedrustningsugen lejr på Kaserntorget uden for forsvarsministeriet for "Fred, frihed og ikke-vold"

1984 international fredslejr i Stockholm "En atomvåbenfri verden"

1986 en demonstration mod en amerikansk jager der mistænktes for at medføre kernevåben og derefter sendte vi en opfordring til alle finske havnebyer om at erklære sig atomvåbenfrie, demonstrationer ved kernekraftværkerne i Lovisa og Olkiluoto, underskriftstindsamling på opfordringen: "Afskaf kernekraften"

1987 Grædekonerne viste deres sorg ved Riksdagens åbning. Ved at genoplive en gammel kvinde tradition ville de sortklædte, grædende kvinder give udtryk for at de modsætter sig at kvinderne i ligestillingens navn indlemmes i forsvaret. Det anser vi for at være en del af den stadig tydeligere militarisering af samfundet og mod Finlands officielle udenrigspolitiske linje for nedrustning og afspænding. Ved ligestilling forstår vi at kvinder og mænd sammen arbejder for at nedbryde fjendebilleder for at skabe et samfund der ikke behøver at blive beskyttet med våben. Grædekonerne besøgte Teollisuuden Voima og Imatran Voima og erklærede at de modsætter sig prøveboringer og atomaffaldslagring i den finske klippegrund.

Et udviklings-samarbejdsprojekt i Mali (levering af vinddrevne vandpumper) hvor vi går ind for at handle direkte med afrikanerne uden mellemled. Arbejdet begynder i efteråret 1987.

Kvinnor för Fred
c/o Unionen
Bulevarden 11 A, 1
SF-00120 Helsingfors tlf. 90-649382

"Vores fremtid i fred"

FREDSKONFERENCE PÅ
BRENDERUP FREDSHØJ­SKOLE

26.-27. september 1987

Foreløbigt program: oplæg v. journalist Eva Bendix, partisekreær Jens Claus­ager, EF-politiker Lars Poulsen, historiker Kurt Lund, repræsentanter fra Fag­bevægelsen for Fred, Lærere for Fred, Unge for Fred (Next Stop Nevada) underholdning v. Amanda Hot Stompers, NOF & Thimes o.m.a.

tilmelding:
Lis Kristensen,
Samsøvej 9, Båring,
5466 Asperup
09 48 15 47

REDAKTIONELT

KØKKENRULLEN 6 og 7 er redigeret af KVINDER FOR FRED Espergærde.

I dette udvidede nummer af KØKKENRULLEN har vi i forbindelse med NORDISK FORUM FOR KVINDER og HØRINGEN OM KVINDER OG DET MILITÆRE SYSTEM fundet det vigtigt at bringe Opals oversættelse af Ulla Eberhardts artikel "Against male-oriented non violenee fra PEACE NEWS 3. april 1987 (Mod mandlig defineret ikke-vold).

Endelig skal vi sige, at det har været spændende at lave bladet og vi giver hermed redaktionen videre til KVINDER FOR FRED, Alborg, som gerne vil have stoffet senest den 4. september.