Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 8, 1987

Kvinder for Fred: Køkkenrullen nr. 8, 1987, forside

Side 3

Gertrud har igen taget et godt initiativ og sendt flg. brev til de danske atomvåbenfri kommuner. Hun beder jer, der bor dér, om at spørge jeres kommune, om de holder NFZ-bladet - hvis ikke, bed dem om at gøre det.

Sommersted, Sønderjylland

Til byrådene i de danske
atomvåbenfri kommuner:

København, Ballerup, Frederiksværk, Farum, Helsingør, Gundsø, Kalundborg, Svinninge, Nykøbing Falster, Vordingborg, Røn­ne, Kerteminde, Lundtoft, Esbjerg, Aarhus, Dronninglund, Hals, Skagen og Alborg,

Da jeg har udnævnt mig til dansk sekretær for lokale atomvåbenfri zoner, vil jeg hermed komme med forskellige oplysninger og bede om, at borgmesteren kopierer dette brev og videregiver det til alle byrådsmedlemmer.

Fra den 15.-20. juli deltog jeg i END-konventet i Coventry. Det er en årligt tilbagevendende konference for freds- og sikkerheds­politik, der afholdes i forskellige europæiske lande, næste år i Lund i Sverige.

En af arbejdsgrupperne drejede sig om lokale atomvåbenfri kommuner, (NuclearFree Zone = NFZ) Ca. 40 deltog og heraf var halvdelen kommunalt ansatte fredsarbejdere, der var sendt til konferencen af deres atomvåbenfri kommune. Specielt i Italien, USA og England havde man mange kommunalt ansatte, der bl.a. udarbejdede fredsundervisningsmateriale, oplysende video-film, der for kommunale penge blev vist som reklameindslag i biograferne, postkort (se vedlagte kopi) foldere ligesom disse ansatte havde til opgave at sørge for afholdelse af møder om sikkerheds- og forsvarspolitik, udstillinger samt holde kontakten til NFZ-kommunerne indenlands og udenlands. I hvert fald var det meget opmuntende at høre om de store fremskridt, der skete rundt om også med hensyn til at få etableret venskabsbyer i Østlande.

I Perugia i Italien, hvor dette års internationale konference for NFZ fandt sted, bliver der trykt et zoneblad "International Nuclearfree Zone Local Authorities Bulletin" I kan vedlagt se side 1 og 2. I den forbindelse vil jeg bede byrådet om at abonnere på bladet. Som anført koster det 25 for kommunen eller 2,5 for enkeltpersoner. Jeg synes, det er meget vigtigt at holde sig løbende informeret om, hvad der foregår i lokalzonerne rundt .om i verden.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at der den 9. og 10. oktober 87 i Perugia i Italien afholdes NFZmøde i den internationale sekretariatskomite, og det ville være ønskeligt, om fx. de 19 danske kommuner kunne gå sammen om at sende en repræsentant. Jeg giver gerne yderligere oplysninger.

I Coventry blev det endvidere besluttet at de lokale zoner skulle gøre en indsats for gennemførelsen af den dobbelte nul-løsning til afskaffelse af kort- og mellemdistance atomvåben. Der opfordres til, at byrådene formulerer en støtte til forslaget og sender den til såvel Reagan som Gorbatjov samt til den danske regering.

Og så vil jeg til allersidst gøre opmærksom på, at jeg har lavet en trykfejl ved i læserbreve at opfordre til at markere den internationale dag for atomvåbenfri zoner ved kommunal flagning den 1. juli. NFZ-dagen er den 1. juni, og jeg vil anbefale, at dagen optages i det kommunale flagregulativ.

Venlig hilsen G. Hoffmann

Side 4-5

Flåden for fred

Slagordet "Flåden for fred" blev skabt på den sikkerheds­politiske konference i Sønderjylland d. 25.-26.april 1987.

To af paneldeltagerne, orlogskaptajn Sven Voxtorp, Sø­værnets operative kommando, og pens. major Ejner A. Edvardsen, Norge, fremsætter her nogle tanker om slagordet.

Sven Voxtorp:

Vi har brug for hinanden. Meget mere end de fleste går og bilder sig ind.

De kender kun alt for sjældent den såkaldte modpart fra andet end det, der bliver tilbage, når den sensationsjagende medietåge er lettet.

Nedbrydningen af de store fjendebilleder sker gennem nedbrydningen af de små - her hjemme hos os selv!

Den virkelige fred bygger på tolerance, hjælpsomhed og fornægtelse af ideologier, der dræber. Det langsigtede mål er for alle ægte fredsarbejdere at undgå krigen - og når menneskene er blevet bedre (frecteligere) da at afskaffe våben som middel til konfliktløsning.

FLÅDEN FOR FRED, som jeg har gjort mig til talsmand for, senest ved Havneby-konferencen i Arhus, er ikke nogen helt ny ide. Ved at læse lidt i historien kan man se, at den danske flåde lige siden de enevældige erobrerkonger mistede pusten, har kunnet holde os krigen fra dØren - når den efter international målestok var stærk nok til at holde ufredelige elementer ude. Lige bortset fra de gange, hvor naive politikere nedsatte beredskabet for meget.

Flådens mere fredelige del (inspektionseskadren) holder sit 400 års jubilæum i år.

FLÅDEN FOR FRED går ind for hævdelsen af den suverænitet og selvbestemmelse, som vandt så stor tilslutning fra befolkningen og alle de politiske partier i forbindelse med afstemningen om EF-pakken. Den skal overalt i kongeriget, i nord som i syd, hævdes af os selv - ikke af den ene eller den anden supermagt.

De 170.000 arbejdspladser, vi har exporteret til udlandet + sammen med en del af vor selvbestemmelse, har fremmet det såkaldte militær-industrielle kompleks. Selv i Sverige, som det så pinligt er kommet frem på det sidste.

Derfor lad os bygge de skibe, der er brug for i vore egne farvande i fredstid - SELV: Det er nødvendigt at være herre i sit eget hus, før man kan råbe til de andre uden at blive til grin.

Vi har brug for hinanden. I skal gøre menneskene bedre, medens vi sikrer, at I kan gøre det frit og fra en selvstændig og respekteret, demokratisk nation. Lad os i fremtiden arbejde mere sammen, ellers kunne det gå så galt, at Danmark blev besat igen. Det ville begrænse begge parters aktiviteter på lige præcis den måde, vi allerhelst vil undgå.

+ For at udfylde det hul, det afrustede danske forsvar lader stå åbent i området, er man i staterne omkring os tvunget til at opretholde ca. 170.000 arbejdspladser, direkte eller indirekte med henblik på at sikre stabiliteten.

Jo mere vi nedskærer vort eget bidrag, jo sikrere er vi på at blive atom- og krigsslagmark i et eventuelt supermagtsopgør.

Truslen i Nord

Einer A. Edvardsen:

La meg tilstå, at jeg var meget skeptisk til at Det danske Forsvar skulle delta i en sikkerhetspolitisk konferans; og der delta i en politisk debatt. Det ville efter min mening være i strid med Danmarks demokratiske traditioner.

Danmark og heller ikke Norge ønsker, at forsvaret som institution skal ha politisk makt. Vi ønsker ikke generaler, oberster eller for den del orlogskapteiner/majorer til å styre landet.

Nå blev det ikke slik, jeg havde fryktet. Forsvarets representant havde som opgave å orientere om "Dansk forsvar i fremtiden".

Under konferansen ble slagordet" "Flåten for fred" til. Er dette et realistisk slagord, som har sin berettigelse i dag? For å svare på dette, må jeg gå noe tilbake i tiden.

Da Danmark og Norge gikk inn i NATO, var grunnholdningen, at vi i fellesskap med andre land i vest skulle 'forsvare oss og vore land mot en eventuell inntrenger. For de fleste var vel bilde t noe uklart, hvem vi tenkte på som eventuel l angriper, selvom russehatet i visse kretser var sterk.

Vi havde erfaring fra Hitler-Tysklands ønske om verdensherredømme, og den 2. verdenskrig som ideologisk grunnlag for å kunne akseptere NATO.

NATO-avtalen var baseret på et konvensjonelt forsvar. Hverken danske eller norske forsvars politikere kunne dengang tenke seg til annet, enn at NATO var og ville være en forsvarsavtale baseret på konvensjonelle styrker og ikke ville have poe med supermaktenes atomvåbenstrategi å gjøre.

Efter dansk og norsk inntreden i NATO stilnet den sikkerhetspolitiske diskusjon i Norden. Begge landene inngik hemmelige bilaterale avtaler med vår egen (NATOs) atommakt USA. Den mest omfattende av de avtaler vi kjenner til er COB-avtalen. (Colocated Operating Bases).

Ifølge denne avtalen kan alle større militære flybaser i Danmark og Norge bli brukt som operationsbase for alle typer fly fra USA. Med denne avtalen er Danmark og Norge blitt et "Landfast hangarskib" for USA i et område, hvor ordinære havgående hangarskib på grunn av sin størrelse og sin nærhet til Sovjet er meget sårbar fol' angre p og tilintetgjørelse i tilfelle militær konflikt. Amerikanske fly stasjonert på COB-flyplassene vil kunne støtte USAs flåteoperasjoner i Østersøen, Nordsjøen, Norskehavet og Barentshavet, havområder som er meget viktige i USAs framskutte strategi.

Denne strategi, som jeg forklarer meget grundig i min videofilm "Truslen i Nord" er nå bekreftet af USAs marineminister Lehman i den amerikanske film "The BattIe of the Norwegian Sea" produceret av TV-selskapet NBC 1986.

To viktige flåtegrupperinger, som i krise og krig vil ha de nordlige havområder som operasjonsområde, er:

  1. Stanavforlant (Standing Naval Force Atlantic) som er NATOs stående flåtestyrke i Atlanterhavet sammensatt av flåtestyrker fra NATO-land.
  2. Striking Fleet Atlantic, som er en flåteenhet fra USAs marine, øremerket for nordlige Atlanterhav og Norskehavet i krise og krig.

I begge disse flåteenheter inngår både danske og norske styrker som støtteenheter til bl.a. amerikanske fartøyer utrustet med atomvåpen.

Et godt exempel på dette bekreftes av en større NATO-øvelse, som fant sted i Vestfjorden utenfor Nord-Norge sommeren 1986. Øvelsen bar navnet "Nordlige Bryllup" (Northern Wedding) og besto av ialt 150 fartøyer med verdens største hangarskib "Nimitz" som deltakel'. Grunnen til, at Vestfjorden ble valgt som operationsområde, er, at her vil flåtestyrken i tilfelle av krise og krig ligge strategisk gunstig til nært Sovjets viktigste flåtehavn Murmansk og Sovjet-marinens operasjonsområde i Det nordlige Barentshav og Polhavet.

I tillæg fins det tre COB-flyplasser nært op til Vestfjod-Basentet, hvor fly kan stasjoneres å inngå i forsvaret av denne flåteenheten.

I øvelsen deltog danske, norske og andre NATO-land med flåtestyrker samt en stor flåteenhet fra USA utrustet med a-våpen. Denne store øvelse bekreftet det, mange av oss var engstelig for, at Danmark,Norge og andre NATO-land i Europa i krise og krig vil være støttefartøyer for USAs avåpenflåte rettet mot Sovjet og Sovjets nordflåte.

Med grunnlag i det, jeg her har skrevet, kan en da spørre, om den danske flåten, - øremerket for å støtte en felles flå teenhet utrustet med a-våpen, kan kalles en "Flåte for fred". Jeg tror ikke det. Jeg tror, at en "Flåte for fred" må være defensiv og ikke støtte bruk av a-våpen.

Atomvåpen er ikke forsvarsvåpen. Bruk av atomvåpen er en forbrydelse mot menneskeheten. Flåteenheter, som støtter fartøyer utrustet med atomvåpen, kan ikke kalles en "Flåte for fred". En slik betegnelse og et slikt slagord forplikter på en helt annen måte.

La oss derfor arbejde for, at vi i fremtiden kan få en flåte, som med rette kan kalles en "Flåte for fred".

Side 6

Fredskonference 26.-27 sept.

Brenderup Folkehøjskole

Se augustnr.

Program:

Lørdag:

kl. 10: ankomst

kl. 12: frokost

kl.13.30: velkomst Eva Bendix taler om pressen og freden

kl.15: kaffe

kl.15.30: Jens Clausager om internationalt, tværpolitisk fredsarbejde

kl. 17: Nextstop Nevada v/Unge for Fred

kl. 19: middag

kl. 20: underholdning v/ NOF & THIMES

kl. 21: Jazz v/Amanda Hot Stompers

Søndag:

kl. 9: morgenmad

kl. 10: "Fredsopdragelse"v/ Dorte Jensen, L.f.F.

kl. 11 : kaffe

kl. 11.30:oplæg om arbejde i Fagbev.f.Fred

kl. 12.30:frokost

kl. 13.30:"Hvordan bevarer vi freden i Europa". Oplæg og debat v/ EF-pol.Lars Poulsen og historiker Kurt Lund Afslutning

Kvinder og det militære system

Mere om høringen om "Kvinder og det militære system", 10.-11.okt. (se aug.nr.)

I høringen deltager kvindelige repræsentanter fra de politiske partier og værnene. Danske Kvinders Beredskab og Hjemmeværnets kvinder overvejer.

Spørgere er kvinder fra "Kvinder og Militarisme": Bitten Forchhammer, Tina Forchhammer, Opal, Birgitte Siert m.fl. Spørgsmål fra salen indgår. Filmen "Soldier Girl" vises.

Ny plakat

Fonden har lavet et nyt tryk af Kvinder ror Freds plakat. På den nye plakat er Grønlands og Færøernes flag kommet med side om side med de fem nordiske landes flag.

Plakaten koster 30 kr.
2 stk. for 50 kr.

Fås hos Fonden og hos Lillemor Holm, Aalborg. Køb plakaten, så Fonden igen får penge i kassen! Lige nu har Fonden kun 2000 kr.


Lokal kvindegruppe i USSR

For nogle numre siden bragte Køkkenrullen en kopi af et svarbrev til Århusgruppen fra Sovjettiske Kvinders Komite, hvori de beklager ikke at kunne sætte os i kontakt med en lokalgruppe i lighed med vor egen, da der kun var een kvindegruppe i deres enorme land. -- Vi skrev igen og udtrykte bl.a. håb om, at glasnost-bølgen ville gøre det muligt. Og minsandten har vi nu modtaget brev med bl.a. flg.:

... i januar skete der noget stort:

... der blev nedsat distrikts-kvindekomiteer, hvor der ikke havde været den slags. Deres opgaver er mangfoldige. Og nu er vi glade for at kunne opfylde jeres ønske og give jer adresse på en kvinde-komite i Moskva-regionen. Vi håber, I vil oprette venlige forbindelser med komiteen.

Venlig hilsen Vera Soboleva.

Bodil Honoré

Side 7-9

Nordisk forum for kvinder

30. juli-7. august 1988 i Oslo

Fra den centrale fredsforumgruppe i Norge har vi modtaget flg.:

Kjære nordiske søstre for fred

Vi sender dette som en orientering til dere i de andre nordiske land. Som dere ser er det ting på gang i norsk fredsbevegelse med tanke på Nordisk Forum neste sommer. Vi kunne gjerne ønske oss mere.

Men vi trenger å vite om ting som det arbeides med også i Sverige, Finnland, Island og Danmark. Derfor sender vi nå denne rapporten til dere i håpom at dere hjelper til med nordisk supplering der hvor det et ønsket og også sender oss et lite notat om ting som dere vet er i emning i eget land.

Vi vil så gjerne få til en fornyelse og en fin opplevelse av nordiskkvinnefredsbevegelse neste sommer. Men det makter vi ikke uten hjelp fra dere andre. Mange må være med på å spinne trådene til den "store nordiske fredsveven".

Med denne lille og svært ufullstendige oversikten håper vi å inspirere dere til en liten rapport om arbeidet med tema FRED i de andre nordiske landene.

Med hjertelige hilsener fra den sentrale fredsforumgruppen i Norge.

Bett Romstad

Status 1.8.87. Ideer og forslag som det arbeides med eller som bare er i sin begynnelse her i Norge.

1. Om å vokse opp i atomalderen. Sannsynligvis supplert med en videofilm med intervjuer av amerikanske barn som forteller om hvordan de opplever det. (Spesialist i barnepsykiatri Anne Grieg)

2. Oppdragelse til fred. Et prosjekt som beskriver barns og ungdoms deltagelse i sosialt og kulturelt arbeid i sitt nærmiljø. (Hovedfagstudenter ledet av Eva Nordland)

3. Nærradioverksted. Kristina Andersson arbeider med dette. Det er tenkt som et praktisk verksted hvor man lærer å bruke nærradioen tilfredsarbeid samtidig som man lager små programmer som sendes til en bestemt tid hver dag under Nordisk Forum.

4. Aksjon Brobygging. Et brevkontaktprosjekt/vennskapsbyprosjekt. Det eret prosjekt for nedbygging av fjende-billedet som kunne bli fantastisk hvis vi fikk det massivt igang i hele Norden som resultat av Forum. Men her trenges en tilrettelegning av prosjektet, og vi har nå en gruppe som arbeider videre med det.

5. "Elda under din vrede" Forslag: Dans. Dette er sendt til en dansegruppe som vi håper tenner på det.

6. Ingrid Sjøgrens dikt "Elda under din vrede" inspirerte også forslag om at flere kvinner står fram og uttrykker sin vrede, sorg og fortvilelse i ord. Her vil vi da invitere politise og militær forsvarsledelse til "listening" istedenfor den tradisionelle høring hvor de belærer oss med sine bortforklaringer og sin svada. Nå er det de som skal tvinges til å lytte til oss. Vi må få flere kvinner som kan makte dette til å stå fram. Og det skal være ganske alminnelige kvinner, ikke kjendiser. De skal være i alle aldre og fra de forskjellige nordiske land. Det skal være korte, sterke, "ret fra leveren" innlegg som til sammen uttrykker det vi som kvinner føler og mener om denne menns lek med atomteknologien med våre og våre barns liv og fremtid som innsats. Under denne "listening" vil vi forsøke å få TV tilstede for opptak. Her i Norge oppfordrer vi nå kvinner som tenner på dette til å sende oss sine innlegg som et manuskript eller helst snakket inn på en kassett.

Vi vil gjerne ha så mange innlegg som mulig. Så vil vi plukke ut de innleggene som tilsammen gir det beste billedet av hvordan vi kvinner opplever det når menn på denne måte styrer med verden over hodet på oss. De innlegg som ikke blir brukt kan samles i en trykksak.

Vi ber dere i de andre landene oppfordre kvinner til. på samme måte å sende oss sine, "Rett fra leveren" innlegg. For her må vi være nordiske. Og vi trenger innleggene snarest mulig, ihvertfall innen nyåret. Be også om at kvinnene skriver litt om seg selv, hvor gamle de er osv, når de sender sine innlegg.

7. Barnas fredsverksted. Dette skal være i drift hver formidag for barn i 6-7 til 12-14 års alderen. Vi trenger en gruppe som arbeider med planer for værkstedet i hvert eneste land.

8. Oppdragelse til fred. En feministisk synsvinkel. Dette er foreslått ut fra Birgit Broch Utnes bok som hittil er kommet ut på engelsk og kommer på norsk om et par uker. Birgit vet ennå ikke om hun kan være i Norge i det aktuelle tidsrom og legge sine undersøkelser fram om dette. Hvis hun ikke selv kan komme foreslår hun Berit Ås.

9. Hiroshima-arrangemang lørdag 6.august. Vi tenker os et storarrangemang kanskje ved Sognsvann, en naturskjønn perle av et vann som ikke l.igger så langt fra Blindern. En norsk gruppe er i sving med å tenke på hvordan det kunne gjøres. Men også her må vi ha nordiske islett f.eks. kunstneriske innslag eller evt. andre forslag. Så send dem til. oss.

10. Vi tenker oss å åpne hver dag med et dikt for dagen. Fredsdikt foreslått: Ingrid Sjøgrens: "Elda under din vrede", Sidsel. Mørcks: "Mødre", og "Mot en mykere morgen", Tove Lie, "Av stjernestøv", Rolf Jacobsen: "Til jorden". Vi burde vel fortrinnsvis bruke dikt av kvinnelige forfattere. Noen må samle dikt i hvert eneste nordisk land. Og finnes det noen som skriver diktene vakkert ned på en plakat og illustrerer dem? 11. Kvinner og militarisme. En dansk gruppe arbeider med dette. Vi har satt dem i forbindelse med noen norske som er opptatt av dette også. Finnes det noen i Sverige, Finnland eller Island som også er opptatt av dette? Her i Norge kommer Kvinnefronten til å ta opp dette ut fra det de kaller et likestillingssynspunkt. De mener vi må ta på oss samme ansvar som gutta og gå inn for kvinnelig verneplikt. Her trenges det motvekt mot denne tenkemåten fra fredsbevegelsens kvinner. Noen i Danmark er altså i sving. For vi ønsker vel ikke "kvinnelig verneplikt" eller "Likestilling i å drepe" som Birgit Broch-Utne kaller det.

12. "Barn for fred". Fem Brumunddalsjenter vil komme. med en utstilling om hva barn kan gøre for fred. Og de vil lese op brev fra barn. De er 12 år gamle, og ønsker så inderlig kontakt med andre "barn for fred': Vi formidler gjerne kontakt til disse 12åringene fra andre barn.

13. En Trondheimsgruppe av Kvinner For Fred arbeider med hvordan man skal få til opdragelse til fred av førskolen og småskolebarn.

Andre kvinner har skrevet om sin fortvilelse over hvordan de i arbeidet med å oppdra barna føler seg morarbeidet av massemedier som Sky Channel og andre og ønsker en workshop om hvordan vi kan endre på dette. Er det noen som har forslag om hvordan vi kan få tatt opp dette? Vi trenger noen som planlegger det.

14. Nettverk. En utstilling av Berit Dahl Soltvedt ut fra hennes opplevelse av Nairobikonferansen.

15. En lokal fredsgruppes arbeide. Lier fredsgruppe har laget et hefte om sitt arbeid gjennom flere år. Vi ønsker flere innslag om lokale fredsgruppers arbeide. Kunne dette være et tema for gruppearbeid over flere dager. Og hvem planlegger det?

16. Sammenhengen kjernekraft og atomvåpen. Edel Havin lager en nordisk workshop om dette. Hun finner selv sine nordiske kontakter.

17. Norden som atomvåpenfri sone. Eva Nordland ønsker arbeide med en gruppe som legger fram dette tema. Hun er oppfordret til selv å finne sine nordiske samarbeidspartnere på dette tema. Hun har fra os fått adresser til grupper i Sverige som tidligere har arbeidet med dette. Så vi regner med at dette tema bIir dekket.

18. Flere grupper har meldt fra at de kommer til å spinne en eller annen tråd til den store veven. Men foreløbig er de bare i en fase med planlegging av aktiviteten. Det er usikkert hvilket tema de tar opp og hvordag de vil gjøre det.


Landsmødet

Else Hammerich kan ikke komme til landsmødet. I stedet for kommer Ruth Gunnersen som taler.

Side 10-11

Nyt om Palau

25-8 bragte Inf. et AP-telegram om Stillehavsrepublikken Palau, som har verdens første atomvåbenfri grundlov. Noget i telegrammet er sandt, men alligevel er det skævt.

Nyheden var, at Palau ved en folkeafstemning 22-8 med 73% har godkendt enassocieringsaftale med USA, som vil ophæve den atomvåbenfri status. 73% er korrekt, men det er stadig usikkert, om Palau indgår aftalen med USA.

Ifølge grundloven kræves der nemlig et flertal på 75% for at ophæve atomvåbenforbudet. Oprindeligt (i 1979) ønskede grundlovens fædre - og mødreat atomvåbenfriheden skulle gælde altid. Men efter stærkt pres fra USA, Palaus administrator, gik de med til, at 75% ved en folkeafstemning kan slette forbudet mod atomvåben.

På trods af USAs pres og årlige folkeafstemninger om sagen, var det umuligt at opnå de 75%. Derfor blev befolkningen presset til at ændre sin grundlov ved en folkeafstemning 4-8 i år, således at 75% reglen blev erstattet med krav om almindeligt flertal. men den folkeafstemning var sandsynligvis ulovlig, bl.a. fordi grundlovsændringer kun kan ske i forbindelse med præsidentvalg, som først er i nov. 1987,

Juraforskningen ved USAs Kongres har fastslået, at grundlovsændringen var ulovlig. Og de "tre mænd" som har indklaget processen for Palaus Højesteret repræsenterer dem, der stadig holder fast ved grundloven, 27%.

Dommen falder snart, og der er håb om, at grundlovsændringen erklæres ugyldig, da Højesteretsdommer Nacamura er en hæderlig jurist, som måske har mod til at dømme retfærdigt, selvom han er blevet truet på livet.

Hvis grundlovsændringen er ugyldig, gælder 75%-reglen, Palau har ikke godkendt atalen med USA.

Tegrammet tier om, hvorfor ? % af palauerne nu stemmer mod den grundlov, de vedtog med 92% i 1979. Her er nogle grunde:

1) Palau er i et økonomisk kvæelergreb, som gør ønsket om atomvåbenfrihed til gidsel. 90% af budgettet er bistand fra USA, som blot kan antyde nedskæringer. Fordi USA ikke har udviklet den selvforsyning, som FN påbød i 1947, da USA fik den administrative myndighed.

2) Aftalen med USA lover Palau 1 milliard dollar, mod at atomvåben accepteres og 1/3 af landet kan anvendes til junglekrigstræning.

3) 22-8 i år gik de trætte vælgere for 10.gang til folkeafstemning siden 1979.

USA har hårdnakket nægtet at genforhandle aftalen, hver gang den blev afvist.

Folk må gang på gang stemme om den tekst, de allerede har nedstemt.

4) Palaus præsident Salii, som er talerør for USA, har konkretiseret de økonomiske trusler ved at nedskære lønningerne med 20%, lukke for vand og el. om aftenen og fyre 2/3 af de offentlige ansatte.

5) Præsidentens kontor har organiseret en uniformeret og bevæbnet gruppe af afskedigede, som truer grundlovs-forkæmperne og deres familier, neddbrænder huse og splitter valgmøder med terror.

6) USA har nægtet at gribe ind over for den voldsomme destabilisering, og Palaus traditionelle leder, høvding Ibedul, har anmodet FN om en fredsbevarende styrke, men uden held.

Det danske Folketings sikkerhedspolitiske flertal har i juni udtalt støtte til Palaus ret til selvstændighed og atomvåbenfrihed. Den internationale fredsbevægelse er dybt bekymret over tilfældet Palau. l en tid, hvor så mange ønsker atomvåbenfri status, er det uacceptabelt, at Palaus pioner-grundlov smadres, blot fordi USA har brug for endnu en militær base.

Derfor opgives støtten til Palaus grundlovsforkæmpere ikke. Og de næste skridt er at få sagen drøftet i FNs Generalforsamling og ved Menneskerettighedsdomstolen.

Else Hammerich

Medlem af det internationale observatørteam ved Palaus folkeafstemninger deb. 86 og juni 87.


STILLEHAVET

Kritikere opgiver retssag om USA-indflydelse

Information - 12/9/1987

MANILA. 11. sept. (Reuter) - Atomkraftmodstandere i Palau har opgivet en retssag imod USAs militære indflydelse i ø-riget. Det sker, efter at en af de involverede er blevet myrdet.

Mordet var een blandt flere voldshandlinger i ørigets hovedstad Koror mandag nat, hvor også andre deltagere i relsagen blev udsat for angreb. Allerede onsdag trak de tredive kvinder bag retssagen alt tilbage. Retssagen, der skulle behandles i Palaus højesteret. anfægtede lovligheden af det samarbejde med USA, som en folkafstemning netop har vedtaget. Samarbejdet går ud på en slags halv-selvstændighed for Palau, men giver samt idig USA fuld kontrol over landets militær.

LUKKER

Samarbejdskomiteen tor Fred og Sikkerhed standser udgivelsen af sin avis, Fredsavisen, der er udkommet siden januar 1984. På et møde onsdag besluttede styrelsen i Samarbejdskomiteen at sende det sidste nummer af Fredsavisen på gaden den 26. september, oplyser redaktør Thomas Heurlin.

(RB)


Information 12-9-1987


Sept. nr. er redigeret af Aalborggruppen, som også redigerer oktobernr.
Sidste dag for stof: 2. okt 87.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1987

Til næste nummer af Køkkenrullen