Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1989

Meddelelse nr. 1

fra PR-gruppen.

PR-gruppen, som består af Grete Møller, København, Hanne Boesby, Odense, Lone Schou Larsen og Hanne Hansen, Jægerspris, har holdt første møde i Jægerspris den 19.11.88.

1.

Vi foreslår bagsiden på Køkkenrullen permanent udformet som et girokort. På bagsiden af kortet trykkes side 2 med listen over de lokale kontaktpersoner.- Skulle nogen ytre den mindste interesse for Kvinder for Fred, er det bare med at være parat og smække et girokort i hånden på vedkommende.- Motto: Ha' en "Køkkenrulle" i håndtasken, når du går ud!!

2.

Vi vil søge kontakt med fredskvinder i første omgang i USA og dernæst i USSR og forsøge at etablere trepunktskontakter. Vi håber at få kommunikation igang, således at vi kan invitere repræsentanter fra USA til landsmødet i Odense i efteråret 1989.- På længere sigt forestiller vi os ideen taget op af de lokale grupper, således at vi gennem disse kontakter kan få et mere internationalt perspektiv ind i vores fredsarbejde. I første omgang forestiller vi os, at det internationale aspekt, udover at det bliver spændende for os, vil gøre det lettere at få pressens bevågenhed omkring næste landsmøde.

3.

Udsprunget af det norske militærs agressive kampagne på Nordisk Forum for at få flere kvinder i militæret - i den hellige ligeberettigeIses navn - vil vi undersøge kønsfordelingen i fredsfaggrupperne og fredsgrupperne i det hele taget. - Kvinder for Fred vil her af indlysende årsager unddrage sig vort kritiske øje!

Vi synes, det kunne være spændende eksempel vis at se, hvor mange kvinder der er repræsenteret i Læger for Fred i forhold til, hvor mange kvindelige læger der er.

Disse oplysninger vil så forhåbentlig udkrystallisere sig i noget papir, der er så interessant, at det vil få pressens opmærksomhed.

4.

Vi vil kontakte båndværkstedet for at lave en film, som fortæller om Kvinder for Fred som bevægelse.

Vi vil fortælle om starten og beder alle, som har været med fra begyndelsen om at tænke på os med materiale i form af film, billeder og erindringer. - Skriv til os i første omgang.

Vi vil gerne i forbindelse med jer, der har været med til markante møder, marcher og aktiviteter - har I materiale? Skriv til os!

Vi vil gerne i forbindelse med jer, som er aktive her og nu og har projekter igang eller måske i støbeskeen.- Skriv til os, så vi tilsammen kan tegne et spændende og interessant billede af Kvinder for Fred.

Der trykkes i øjeblikket 450 eks. af Køkkenrullen til 350 abonnenter, hvoraf en hel del har glemt at betale for 1989. Den trofast betalende skare holder bladet flydende, så det stadig kan udkomme i 1989.

De overskydende eks. af bladet deles mellem brevåbneren Dagny Riis og undertegnede, og man vil altid hos en af os kunne rekvirere ekstra blade til møder o.lign.

Godt nytår!

Thyra Hansen.

Særregnskab for Palau

Af ovenstående giro-indbetalinger er til Palau indkommet: ialt kr. 235-, som vil blive overført til Palau-fonden.

Thyra Hansen.

Vi har fået en video-film på 28min. (V H.S.) fra Nordisk Forum. Den er produceret af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Filmen koster kun portoen, kan lånes hos

Lillemor Hornbech Madsen,
Bendzvej 10,4.s.
2000 Kbh. F.
telf. 01 7l 84 51.

Er der mon nogen der har en video om de fire kvinder, vi så i T.V. kort efter konferencen? Vil I låne den ud, så kontakt Lillemor.

Vedlagte artikel har jeg skrevet på opfordring som "Kvinder for Fred"s bidrag til en bog om "Nordisk Forum 88".

NORDISK FORUM

30.juli - 7. august 1988 i Oslo

Kvindekonferencen

"Da lo hun så hjerteligt, at alle lænker brast". Disse linier fra en kendt sang broderede jeg i korssting med rødt uldgarn på et stykke stof (45 x 90 cm) og skrev i "Det danske Sekreta­riat"s Nyhedsbrev II, at disse linier fuldt ud dækkede mine forventningsfølelser for "Nor­disk Forum 88" i Oslo.

En stemning af glæde og alvor og styrke greb mig straks jeg kom til Blindern, og efter i to dage at have gået rundt på universitetsområdet og mange gange passeret de ophængte lagener med opfordring til at bruge dem, ventede jeg tredje aften til alle var gået - tog et lagen med hjem og skrev - ikke et eller andet citat - men de ord, som i flere år havde ligget som et frø i mit sind:

Globale Regnbuer
Nordiske Svaner
Evighedens røde Roser
Spirende Hvedekorn
og Seglet til den
Gode Høst

NU turde frøet spire. Næste morgen tidlig hængte jeg igen lagenet op, og nedenunder "digtet" skrev jeg: "Er der en kvinde, der vil visualisere disse ord?" To dage efter hang der et smukt bundet rødt silkebånd nedenunder.

Tak!

Hvad betyder det "digt" så? Ikke noget i gængs forstand, men for mig er det et løfte til vor jord om noget, jeg vil gøre. "Hvad vil du gøre?" Det ved jeg først, når jeg har gjort det.

I foråret 1987 modtog jeg som aktiv i "Kvinder for Fred" i Danmark et brev fra nogle af de norske fredskvinder, der i begyndelsen af 80'erne tog initiativet til "Kvinder for Fred"-bevægelsen. Brevet var en opfordring til et nordisk samarbejde om forberedelse af et "fredstelt"-program til Nordisk Forum 88 i Oslo.

Et "fredstelt" er først og fremmest et psykisk rum, med skiftende fysiske rammer. I Nairobi i 1985 var det i bogstaveligste forstand et telt på græsplænen til unlversitetet, hvor konferencen foregik. Et blåstribet fredstelt, som for mig - og mange andre rummer så vakre minder. De fysiske rammer for "fredsteltet" i Oslo var en betonbygning på Blindern i periferien af anlægget, men psykisk lige i centrum.

Vi sang, dansede, diskuterede, snakkede, informerede, mediterede, dramatiserede o.sv. Indbyrdes meget forskellige, men fælles i vort inderlige ønske om "at smete militarismens isfjeld".

Kom der noget ud af det? Ja, først og fremmest opladning og lyst til at gå videre i fredsarbejdet, men også konkrete fremtidsperspektiver, hvor jeg især vil nævne oprettelsen af "Nordiske Kvinders Fredsnetværk" for Norden som fredszone. Det skete på et møde på Hiroshimadagen i "fredsteltet", hvor ca. 100 kvinder var til stede.

Hensigten med Nordiske Kvinders Fredsnetværk er at skabe et netværk med mange tråde og forbindelseslinier mellem de mange enkeltindivider inden for fredsbevægelserne, anti-atomkraftbevægelserne og miljøbevægelserne - det som man med et samleord kan kalde "Bevægelsen for bevaring af vor jord" i de nordiske lande: Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark.

Måske har også du, min læser, lyst til at være med. Det sker ved, at man sender 150 norske kroner til Tulle Elster, "Fredsstikka", Bentsrod, N-3200 Sandefjord. Så modtager du bladet "Fredsstikka" 6 gange om året og har derved en værdifuld tovejs-kommunikation i dit fredsarbejde.

"Når du spørger om børnenes fremtid, så kommer jeg straks til at tænke på indianerne i USA. Jeg frygter, at vores børn vil komme til at eksistere uden land, udeh sj;.emme, uden selvstændighed. De vil ikke have noget sted at tage hen" siger ~ernie Keldermans, grundlovsforkæmper fra ~u i Stillehavet.

Nu overlader jeg ordet for en stund til Else Hammerich, uafhængig oberservatør ved folkeafstemningerne i Palau.

E.H.

B.K.

I den fjerneste ende af Stillehavet ligger det lille, underskønne ø-rige Palau, administreret af USA og koloniseret i 300 år. I 1979 gjorde Palau oprør og skrev verdens første atomvåbenfri grundlov.

Derfor kaldes Palau "de atomvåbenfri zoners mor". Men landet må kæmpe en hård og bitter kamp mod USA, som frygter, at eksemplet smitter.

Det er kvinderne, som går foran i kampen for at blive fri for atomvåben og baser, for Palau er matrilineært, og kvinderne er stærke.

Nordiske kvinder ønsker også en atomvåbenfri zone i vores region.

Derfor må vi støtte vores søstre i Stillehavet, for en dag skal alle atomvåbenfri zoner smelte sammen.

Bernie er kommet den lange vej for at fortælle om sit land og om visionen "et atomvåbenfrit og uafhængigt Stillehav." Hun er invite. ret af Kvinder for Fred og Palaus Venner i Danmark.

"Kvinder for Fred" har spurgt Bernie om,hvordan vi kan støtte grundlovsforkæmperne i Palau, og har i oktober -88 modtaget et konkret projekt "Otil A Beluad" ("The Anchor of our Land").

"Kvinder for Fred"s blad "Køkkenrullen" vil fortløbende orientere om projektet, og støttebidrag modtages med tak på "Kvinder for Freds"s girokonto (5718708). Mærk blanketten "Palau"!

Hvad hænder så, da jeg kommer hjem? Justine Merritt, initiativtageren til "pentagon"-båndet kom til Danmark med sit budskab om projekt "The ribbon round the earth", måske i august 1990 - 45-års dagen for Hiroshima-bomben.

Har du lyst til at være med i denne "healing" af vor jord, som Justine kalder det, så dyk ned i din kludepose, find et stykke stof (45 x 90 cm) og sy, mal, appliker, skriv eller hvad du nu kan dit svar på spørgsmålet "Hvad kan du ikke bære at se gå tabt for evigt i en atomkrig?" Hav antennerne ude, og du vil støde på "Projekt Fredsbånd", som skal have sit første møde i Danmark 9.11.88. Du vil altid på mit telefonnummer 02 - 44 08 97 kunne få sidste nyt om "fredsbåndet".

DET SKER:

Folk for fred's folkeradioudsendelse, "Med ansvar for Livet" udsendes 11.-2.89. i "radio- P.2. midt og vestjylland." kl.14.30.

22.-27. JANUAR:
Verdenskonferansen om religion og freds 5. samling i Melbourne.
KONTAKT: WCRP International.
14 Chemin Auguste-ViIbert,
1218 Grand-Saconnex,
Geneve,
Sveits
(tel.: 022/98 51 62)

8.-11. FEBRUAR:
USAs 4. Internasjonale Konferanse om Atomfrie soner i Eugene, Oregon.
KONTAKT: Barbara Keller,
Eugene International
NFZ Conference Organizing Committee,
PO Box 397,
Eugene, OR 97403
USA.

Fredstræf i Murmansk 1989

30.1. Olof Palmes fødselsdag højtideligholdes med fakkeltog.

Kontakt:
AIC, Richard Kokholm-Erichsen,
tlf. 02 998051.

Debatten:

Hvor er det mest nødvendigt at bruge kræfterne lige nu ?

Tanken på menneskehedens overlevelse kan ligesom ikke mere rummes i fredsarbejdet alene. For mig er det nødvendigt at tage miljøet, herunder EF-modstanden, m. m. med ind i den folkelige debat. Skal vi holde vor mund, fordi de fleste siger,"det løb er kørt". Oprustningen var også en kendsgerning,-- alligevel er nytænkning på vej her. Er det muligt at skaffe fredsstof nok til 10 blade årligt, skal vi udvide horisonten, eller skal der laves færre blade?

Det ville være godt med lidt debat, tror jeg.

Ingrid.

Skal vi have en EF-hær?

Det lød så kønt ved folkeafstemningen om EF, at formålet med EF var fred og samarbejde. Efterhånden som de kønne ord skal omsættes i realiteter, viser det sig, at hensigten fra de store fælledsmarkedslande, de tidligere stormagter, er at få magt igen.

Økonomisk er EF allerede en stormagt, der kan gennemføre stærk toldbekyttelse og føre handelskrig mod USA.

I en tale i Berlin den 13.10.88 gik den vesttyske forbundskansler Helmuth Kohl stærkt ind for, at man nu også må begynde på det europæiske militære samarbejde. Han udtalte: "Vi kan ikke vedvarende tale om "europæisk identitet" eller om en "europæisk søjle i NATO" uden at vi lader disse taler følge af konkret handling. Vi må i gang med trinvis at omsætte et fælles europæisk forsvar til virkelighed, og om muligt - selvom det først bliver ved enden af vejen - med en europæisk hær".

Midlerne hertil er skabelsen af en fælles EF militær-industriel produktion og en styrkelse af Vestunionen, der skal formidle militærsamarbejdet i EF. For at vi også kan blive deltagere i dette herlige militære samarbejde, har udenrigsminister Ellemann Jensen da også foreslået, at vi skal blive medlem af Vestunionen.

Vore politikere taler om, at vi skal gøre de danske synspunkter gældende i Bruxelles, men det er ren utopi, at vi skulle kunne omvende de magtglade herrer i EF. Vi er 5 mill. mennesker ud af EF's 320 mill. Prøver vi, vil det snarest gå os, som det gik den berømte kanariefugl, der ville reformere katten indefra!

Vi har ikke brug for at være med i en lukket EF blok, men i et frit, åbent samarbejde landene imellem.

Karen Jakobsen.
Struer.

Det sker også -

Nordisk netværk skriver om Norden i bevægelse, bl.a. afholdes et stævne, der starter med en nordisk kunstner aften i Nikolaj Kirkes sal 28 april." 29 og 30 foregår det på Blågård Seminarium med en analyse af EF/det indre markeds konsekvenser, et nordisk økoseminar om alternative udviklingsmodeller supl. med udstillinger. Et seminar om Energi og Miljø, der sammenkaldes til sidst en nordisk "Folkerigsdag" med alternativer til EF. Blandt hovedtalerne er Eva Nordland.

Lørdag - Søndag 4 - 5 februar er der en arbejdsweekend i forsamlingslokalerne i Suhmsgade i kbhvn. Interesserede bedes selv holde sig orienterede ved at henvende sig til Informationscentret,
Dronningensgade 14, 2sal.
1402 Kbh.K. 01541632.

Alle I fredelige Kvinder!

Da det åbenbart er jeres ønske at landsmødet skal holdes på Fyn har vi her i Odense spekuleret på, om vi ikke skulle ændre på tingene fremover. Derfor har jeg foretaget nogle undersøgelser med hensyn til at det skal foregå et andet sted end på en skole.

Jeg har forespurgt på Brenderup Fredshøjskole. Der vil det komme til at koste kr.350,- fra lørdag morgen til søndag eftermiddag for overnatning og fortæring.

Derefter spurgte jeg på Lyngsie-Centret, der ligger i udkanten af Odense. Der koster overnatning kr. 225,- for enkeltværelse og kr. 370,- for dobbeltværelse + kr. 235,- pr. person for fortæring.

Begge steder er excl. drikkevarer.

Mit argument for disse undersøgelser er, at hvis I også i årene fremover ønsker landsmødet placeret på Fyn, vil det blive en belastning for os stakkels fynbopiger, vi er kun 5-6 aktive.

Jeg synes det er dejligt med landsmødet placeret på Fyn, da det er lige centralt for sjællændere og jyder, så spekuler på det'.

Jeg vil gerne have respons på denne henvendelse, enten i februar nummeret af Køkkenrullen, eller direkte til mig, da jeg skal svare tilbage.

Jeg har både Lyngsie-Centret og Brenderup Fredshøjskole på hånden til sidst i februar.

En fredelig nytårshilsen

Bodil tlf. 09 18 22 40

Fredshøjskolen og Græsrødderne

Johannes Møllehave, præst og forfatter:

Kunne man ændre noget i vores svaghed for at danne fjendebilleder, var man kommet et stykke længere i retning af fredsbestræbelser. Jeg har fortrøsning til, at det netop er det, Fredshøjskolen vil arbejde på.

Dette sker inden længe:

Vesterbro/Frederiksberg laver i foråret en udstilling i Møstings Hus på Frederiksberg. Fred - Miljø - Udvikling.

Vil I være bidragydere med et "kunstværk"(plakater-plancher-foto) ell. andet, hører vi gerne fra jer inden d. 1-3, 89. Lillemor, Vesterbro/frb.grp,

Dette endnu før:

Allerede torsdag d. 9 - 2, kl 19,30. i Gladsaxe Hovedbiblioteks st. sal, Møde med Jytte Jakobsen, Dansk Kvindesamfund samt medl. af Danske Kvinders nationalråd. "Kvinder og ligestilling - før, nu og i fremtiden," Videofilmen om Nordisk Forurn (omtalt andet sted i bladet, vises og Kvinder for Fred har salgsbod og miniloppemarked til fordel for Palau, alle+ mænd er velkomne. Arrangeret af lokale Kvinder.

Fra redaktionen.

Vort store problem er, side 2, idet kun de afkrydsede har ladet høre fra sig---Vi synes det er for spinkelt et grundlag at omskrive siden på. Vi synes det er urimeligt at vi fra Vestjylland skal ringe til otte i den blå køkkengruppe, som vel egentlig har startet det hele. Her på redaktionens slutstadie, fik vi anmodning om at slette tre, som ikke har betalt i årevis. Vi er kede af at skubbe problemet videre, men mener alligevel at Gladsaxe har lettere ved at kontakte.

Vi spørger så den nye pr-gruppe,"vil I have flyttet bagsiden til side 2.???????"

Aftal disse forandringer med Gladsaxe, så alt bliver rigtigt med det samme. Fra Holstebro opfordrer vi alle der endnu ikke har reageret, om at sende besked til Gladsaxe.

TAK til alle, der har sendt "stof" og gode ideer til dette blad. Vi var lige ved at opgive, da der intet kom til novembernummeret.

Og vil I så ikke godt lette redaktionerne arbejdet (når I nu alligevel skriver så tydeligt med godt farvebånd m. m.) ved at holde de to centimeter fra kanten hele vejen rundt om A-4 arket, som bladet skal skrives på - samt lidt mere for oven på siden, da der også skal være plads til sidetallet.

Siden kan også deles op i to spalter á 8 cm.inden for 2cm.-rammen.

Alt til næste blad skal være Gladsaxe-redaktionen i hænde 3. februar.

Adr: Inger Bjørn Andersen
Buegården 9, st.th.
2800 Bagsværs
02 44 08 97

Godt nytår fra os i Holstebro.

En århushistorie,

hugget fra bladet, "Gymnasielærere for fred".

Et firma i Århus tilbyder - at anlægge et underjordisk overlevelsesrum. Overskrifterne på det husstandsomdelte ark lyder: Overlev en gaskrig, atomkrig, atomulykke, Tjernobul, Barsebæk. Overlevelsesrummet er født. Telf. m. m.