Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1989

Kvinder for Fred: Køkkenrullen nr. 3, 1989, forside

Side 3-4

Hangarbyggeri og dansk
forsvarspolitik i 90'erne

Godt 100 fredsaktivister og fagforeningsfolk var den 18.2. samlet til et seminar i Ålborg, der handlede om "Hangarbyggeri og dansk forsvarspolitik i 90'erne." Arrangører var bl.a. Fagbevægelsen for Fred, Samarbejdskomiteen, SID og BUPL. Indledere på seminaret var Pelle Voigt SF, fredsforsker Bjørn Møller, Holger Graversen Soc., Johnny Baltzersen Samarbejdskomiteen og Svend Mortensen SID.

Baggrunden for at afholde seminaret var det nu påbegyndte hangarbyggeri set i lyset af den politiske afspænding mellem øst og vest og de glædelige nedrustningsinitiativer, der startede sidste år.

Der skal ialt bygges mindst 72 hangarer på 5 jyske flyvepladser: Aalborg, Vandel, Tirstrup, Karup og Skrydstrup. 17 af dem skal bygges i Aalborg, og her har man allerede taget fat på byggeriet.

Det er meningen, at hangarerne skal benyttes af engelske og amerikanske krigsfly, der i følge forstærkningsaftalerne vil blive sendt til Danmark i "en krisesituation".

Byggeriet, som er et led i NATO's infrastrukturprogram, er af enorme dimensioner og vil komme til at koste mange hundrede millioner danske kroner. Motorvejsplanerne i Nordjylland anses af mange også for at være en del af dette projekt.

Stop hangarbyqgeriet.

Der blev på seminaret advaret kraftigt mod fortsat udbygning af faciliteter til am. og eng. forstærkningsstyrker. "Det er en opbygning af noget, der er destabiliserende", sagde Pelle Voigt.

Indstillede Danmark derimod hangarbyggeriet, ville det være et væsentligt bidrag til afspændingspolitikken i Europa, og vi ville ikke efterlade 72 grimme beton klodser til vore efterkommere som et tåbeligt monument over en kortsigtet politik - og vore efterkommere ville heller ikke kunne undre sig over, at vi lod dygtige danske bygningsarbejdere bygge bombesikre hangarer i stedet for at bygge boliger, børneinstitutioner eller miljøanlæg.

Der blev afsendt en opfordring til Forsvarskommissionen om at stoppe byggeriet.

Andre emner

Mange andre emner blev diskuteret på seminaret bl.a. oprustningen i Norskehavet og omstilling af militær produktion til civile arbejdspladser.

Forslag til aktioner

Afslutningsvis blev der efterlyst forslag til aktioner mod NATO-projektet. Og endnu engang blev det fremhævet, at det er af stor vigtighed, at fredsfolk henvender sig til politikerne - også de lokale -, at der bliver skrevet i pressen om hangarbyggeriet og forstærkningsaftalerne (hidtil har byggeriet ikke være meget omtalt i de nordjyske medier), at der aktioneres, når der holdes militærøvelser og at man prøver at regne ud, hvad disse militærøvelser egentlig koster det danske samfund og endelig at der stilles spørgsmål til politikerne, om hvad "en krisesituation" er.

Der er altså nok at gå i gang med.

hangar, fr.:skur.

Hilsen fra Nordjylland.
Lis Hansen

Til de aktioner, der foreslås i Lis Hansens artikel har du måske brug for en bopælsliste over folke­tingsmedlemmerne.

Se "Køkkenrullen" 2/1989 s.11!

Redaktionsgruppen.

Side 5

Dinosaurerne

Dinosaurerne
har ikke ændret sig
de sidste tredive tusinde år
deres våbenteknik var for god
ingen fjende kunne stille noget
op mod dem
takket være skælpanseret og deres
langtrækkende arme

Også teorien om det første
ødelæggende slag
synes de at have kendt
deres sikkerhedsbehov må
have været så ufatteligt
at intelligens og følelse
ikke kunne udvikle sig
i de relativt små hjerner

Af Dorothee Sölle
Fra bogen:
I Menneskeædemes hus.

Side 6

Hurra!
Palau

Det ser i øjeblikket ud, som tingene udvikler sig i rigtig retning i Palau.

Vi har fået kopi af et vigtigt dokument af 15.1.89: Palaus parlament har i enighed formuleret en "Compact of Free Association" med U.S.A. Den kræver respekt for Palaus atomvåbenfri grundlov og hør sidste afsnit:

"Palau wants to establish a political status of free association with the United states because its present status as the last Trust Territory smacks of a quasi-colonial status which is degrading to Palauan people and unworthy of America. A Compact of Free AssQciation with all of its subsidiary agreements, if it properly addresses identified needs in and without the Compact, could forge a unique partnership between Palau and the United States, not as between guardian and ward, but more as between equal partners."

Vicepræsident Kuniwo Nakamura kommer i slutningen af maj til Europa. Han skal besøge EF-parlamentet, hvor Else Hammerich er forkvinde for Regnbuegruppen, og World Church Council og FN's menneskerettighedsdepartement i Geneve. Desuden Bonn, Bruxelles, Danmark, Sverige, Norge, London og retur til Palau.

Jeg kan næsten ikke fatte den drejning det har taget i rigtig retning.

Økonomien? "Kvinder for Fred" har tilbudt som vores bidrag til det store projekt en returbillet Palau -København (ca. 11.450 kr.) og en hotelovernatning i København.

På "Kvinder for Fred"'s Palau-konto står 885 kr., og "Fredsfonden" har lige bevilget 2.000 kr., og nu søger jeg "Græsrodsfonden" m. fl., og endnu har jeg ting i mit miniloppemarked og har fået lovning på flere.

Vi har købt en amerikansk video - 50 min. om Palau så up-to-date, at den har et indslag med Bernie efter hjemkomsten fra "Nordisk Forum" 88 i Oslo. Den bliver vist på kvindefestivalen i Fællesparken 10.-11.juni. På END-konventet i Vitoria i Spanien 5.-9.7.

Indgår den i en fredsundervisning-workshop, som jeg har sammen med Erik Bernsdorf fra "Gymnasielærere for Fred".

Inger Bjørn Andersen, Gladsaxe

Side 7

NATO 40 år.

NATO har 40 års fødselsdag tirsdag den 4. april i år. Og er forskellige planer om markering af denne "begivenhed". Bl.a. vil Samarbejdskomiteen forsøge at afholde en åben "reception" på eller i nærden af Rådhuspladsen i København på selve dagen.

AIC (Arbejderbevægelsens Internationale Center) har planer om afholdelse af en konference lørdag den 8.april formentlig i Folkets Hus på Enghavevej i København - om den såkaldte modernisering af de taktiske atomvåben i Europa.

AIC havde indbudt fredsbevægelserne til idemøde den 14.2.d. å., men vi var kun to, der mødte op, så der kom ikke mængder af ideer, men AIC havde selv nogle: Tanken er, at konferencen skal udtrykke modstand mod bl.a. den kvalitative ændring, som moderniseringsbeslutningen vil være udtryk for.

Der inviteres indledere fra bl.a. Tysklandene og Belgien til paneloplæg sammen med en dansk repræsentant.

Der vil blive fremstillet en folder, der dels informerer om problematiken, dels omtaler konferencen med tilmelding.

BESTIL FOLDERE SNAREST HOS AIC:

telf. 01-296219,
Bent Christensen, og bak op om konferencen.

Lis Føltved Kvinder for Fred,
VE/Frb.


Kvindepartiet

Kvindepartiet holder fra nu af fællesmøder den l. onsdag i hver måned. Derudover holdes temaaftener den 3. onsdag i måneden. Møderne holdes i Christianshavns beboerhus,

Dronningensgade 2,
1420 København K.

Kvindepartiet har også fået et kontor:

Dronningensgade 14,
1420 København K.
Tel: 01-540813.
Ma. Ti. og To. kl. 15-18.


Aktitivetskalender

29.1. 19.30. Dansk forsvarspolitik i 90'erne v. oberstløjtnant K.V.Nielsen, FOV.
KUC, Suhmsg. 4.
Kontakt: 01-39 67 11.

8.4. International konference mod NATO's planlagte modernisering af de kortrækkende atomvåben i Europa.
Kontakt: AIC 01-29 60 66.

8.4. 10-16. Energicentret i Nykøbing, Falster. Se sidste "Køkkenrulle".

8.-9.4. Dialogmøde i Kbhvn. Kontakt: 01-37 88 11.

28.-29.4. København. Nordisk konference om alternativer til EF's indre marked.
Kontakt: Nordisk Alternativkampagne v.Knud P. Pedersen, Auningvej 33, Sdr. Kastrup, 8544 Mørke.

9.-15.5. 11-17. Møstings Hus, Andebakkestien 5, 2000 Frederiksberg.

Udstilling: Fred, miljø og udvikling.
Kontakt: Kvinder for Fred tlf. 01-71 84 51.

24.-26.5. Fælles nordisk symposium om miljøundervisning i nordiske landes uddannelsessystemer.
Fokus på handling for miljøet og Brundtland-rapportens centrale begreb - bæredygtig udvikling.
Stor udstilling i Fælledparken.
Kontakt: Undervisningsministeriet 01-92 53 00

Side 8-9

Husk på regnbuen

Husk pa regnbuen. Forestil jer: en stor bue fra jord til himmel og tilbage til jorden. Hvornår har du sidst set en regnbue?

Vi har i dag med hinanden drømt om og mediteret over begyndelsen pa et nyt liv; vi har leget det og delt det med hinanden. En ny begyndelse har også rødder i det tidligere; når et nyt barn kommer til verden, er der en ny begyndelse, men det er samtidig forbundet med de børn, der har levet tidligere. Derfor vil jeg nu minde jer om begyndelsen på et nyt liv for årtusinder siden, om den tid, da en ny pagt blev stiftet i livets interesse. Jeg tænker på tiden efter syndfloden: endnu er jorden dækket af vand og ødelæggelse, en uhyre katastrofe har næsten helt udslettet livet. De overlevende bringer Gud et offer.

Og da Herren indåndede den liflige luft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld. ... og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, huad der lever, således som jeg nu har gjort! Herefter skal, så længe jorden står, sæd og høst, kulde og hede, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre!"

1. Mosebog 8,21-22

Jorden skal ikke være forbandet for menneskenes skyld. Jorden skal beholde sin rytme og sin tid; den skal bringe sæd og høst; den skal ikke være begravet under asfalt, ikke være forgiftet og udpint til affald. I\ulde og hede skal berøre. vor krop, så at vor tid ikke skal hengå l et konstant opvarmet kontor. Jorden skal blive ved med at være jord til trods for dem, der sælger og forpagter den, udplyndrer og ødelægger den. Vi ved alle, hvor let det er at forbande jorden gennem profitbegær, der stikker dybt i det menneskelige hjerte. Det er umuligt, at jorden forbandes for menneskenes skyld. Gud er i denne historie med jorden, han stiller sig på den mishandlede jords side, - den skal ikke mere forbandes for menneskenes skyld. Løftet om livet er med os imod udryddelsen.

Vi er i samklang med menneskehedens ældste traditioner, der handler om, hvordan forbandelse og trussel, udryddelse og ødelæggelse af livet bliver overvundet. Denne overvindelse er her spejlet ind i Gud selv: Han vil først "slå" og "forbande", men nu gives der en begyndelse på et nyt liv i ham selv. Gud omvender sig, han ændrer sig.

Måske har vi hidtil også æret en gud, der forbander, under navn af tekniske fremskridt, under navn af Større-Hurtigere-Mere. Den gamle Gud i Det gamle Testamente var jo i den situation, at han kunne ombestemme sig og holde op med at forbande jorden. Vil den vestlige fremskridtsgud, der underlægger sig og nyttiggør alt levende, også lære om igen?

Husk på regnbuen, tegnet for Guds omvendelse.

Derpå sagde Gud til Noa og hans sønner: "Se, jeg opretter min pagt med jer og jeres efterkommere efter jer og med hvert levende væsen, som er hos jer, fuglene og kvæget og alle jordens vildtlevende dyr, alt, hvad der gik ud af arken, alle jordens dyr; jeg opretter min pagt med jer og lover, at aldrig mere skal alt kød udryddes af flodens vande, og aldrig mere skal der komme en vandflod for at ødelægge jorden!"

Fremdeles sagde Gud: "Dette er tegnet på den pagt, jeg til evige tider opretter mellem mig og jer og hvert levende væsen. som er hos jer: min bue sætter jeg i skyen, og den skal være pagtstegnet mellem mig og jorden! Når jeg trækker skyer sammen over jorden, og buen da viser sig i skyerne, vil jeg komme den pagt i hu, som består mellem mig og jer og hvert levende væsen, det er alt kød, og vandet skal ikke mere blive til en vandflod, som ødelægger alt kød. Når buen da står i skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige pagt mellem Gud og hvert levende væsen, det er alt kød på jorden...

1. Mosebog 9,8-16

Gud havde - sådan må man forestille sig det - en krigsbue, som han brugte til at affyre pile med, lynene. Men nu lægger han denne krigsbue væk og benytter krigsinstrumentet til forligssymbol. Regnbuen som fredstegn mellem os og jorden, der aldrig mere skal forbandes.

Jeg ved, at skyen over Hiroshima ikke derfor er forsvundet, og at den ikke må glemmes. Men regnbuen minder mig om den mulige fred, den lovede fred, freden, der skal genoprettes.

Når allerede Gud i denne historie bruger regnbuen for at huske sig selv på, hvad han har lovet, hvor meget mere da ikke for at minde os! Vi har brug for tegn, symboler, erindringer. Det gør en forskel, om regnbuen forekommer i vort liv, eller om vi efterhånden kun er opmærksomme på lydighedssymboler som rød: vent, grøn: gå. Husk på regnbuen: fred mellem Gud og jorden.

Vi behøver regnbuen, fordi den er lavet af vand og lys og berører himmel og jord. Vand, ild, luft og jord er de gamle elementer. Indianerne i Nordamerika forbandt elementerne med verdenshjørnerne og lærte, at et menneske måtte gå i alle fire retninger og berøre vand, ild, luft og jord for at modtage deres gaver. Visdom, tillid og varme, udsyn og forståelse for det nære er sådanne gaver. Den, der kun går i en retning og kun modtager en gave, udvikler sig ensidigt og kan ikke blive et helt menneske. Husk på regnbuen, ildens gave, vandets gave, vindens gave og jordens gave. Husk på de syv farver, der tilsammen udgør lyset. Husk på dengang efter syndfloden og på i dag og det nye livs begyndelse.

Dorothee Sölle: "Sympati - om tro og samfund" 1978


Citatet på forsiden er fra Ebbe Kløvedal Reich: Bygningen af en Bro. Roman fra 1988.

Side 10

Det räcker inte med fredsparolIer längre. Nu måste vi skrida tm handling och konkret fredsbygge.
FöIj med till Murmansk for att borja bygget av det nya Europa - ett Europa med oppna gränser, med en ren och frisk miljö utan vapen - ett solidariskt Europa.

Sted: Kirkenes og Murmansk.

I Kirkenes (Sør-Varanger, Norge, forbereder man i seminarer 23.-24. juli besøget i Murmansk.

25.7. togrejse til Murmansk. Der arbejdes på at komme ind i Sovjet uden visum.

26.-28.7. Murmansk-fredstræf.

29.7. hjemrejse.

Pris:

Kirkenes-dagene 150 sv.kr. per person. Det inkluderer logi (skolegulv) alle seminarer og workshops - ikke mad.

Murmansk-fredstræffet 500 sv. kr. per person. Det inkluderer togrejse Nikkel-Murmansk, logi (skolegulv eller camping) + adgang til alle aktiviteterne. Ikke mad.

Hvordan kommer man derop? F.eks. en lang aktivistrejse (fredsskole), der starter i Stockholm 15.7. Grundpris 200 kr. For hver passeret overnatningssted afdrages 25 kr.
Andre er ved at arrangere cykeltur hele vejen, men man kan jo også selv rejse op til Kirkenes med tog eller fly.

Tilmeldelsesfrist til aktivistrejsen 15.5.
" " Kirkenes og Murmansk 24.6.

Endelig program og yderligere oplysninger kan fås hos:
RSFH (Riksforbundet Sveriges Fritids- och Hemgårdar,
Karlbergsvägen 86 A, 113 35 Stockholm, Sverige.
Telefon 08 16 07 25.



BORNHOLM
SOMMEREN
1990

Side 11

L. 46

Den 11. oktober 88 fremsatte justitsminister Ninn-Hansen et lovforslag i folketinget om produktion af krigsmateriel. Lovforslaget befinder sig nu i retsudvalget og skal formentlig træde i kraft 1.4.89.

Et af punkterne i lovforlsaget er, at danske våbenfabrikker skal have lov til at få tilført udenlandsk kapital og udenlandske bestyrelsesmedlemmer.

S og 5F gik stærkt imod ved debatten 25.10., men de har som bekendt ikke flertal i folketinget. De andre partier bakkede op.

De radikales Kirsten Lee støttede forslaget med følgende bemærkning "men vi vil naturligvis ikke undlade at sige, at det fornuftigste, denne verden iøvrigt kunne foretage sig, ville være omgående at ophøre med al produktion af krigslnateriel." Lovforslaget er galskab. Vi ender jo med atomvåbenproduktion til Vestunionens (WEU) atomhær - med atomprøvesrrængninger på Grønland.

Et andet punkt i "L 46" - et radikalt fingeraftryk - lyder, at den, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, ikke derved fortaber retten til arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser." Er en hangar krigsmateriel?

Hvis du kontakter dine lokale politikere som anbefalet i Lis Hansens artikel s. 3-4, skulle du måske også tage "L 46" med.

Inger Bjørn Andersen, Gladsaxe.

Vidste du, At Ann-Dorte Christensen har fået 8.500 kr. i offentlige midler til publikationen "Ulydige kvinders magt - kvindefredslejren ved Ravnstrup som politisk proces"?

Ved du, at der mangler "fredsklude" både til Kvindefestivalen i Fælledparken og til "Sailing for Peace", jvf. Dagny Riis på landsmødet i Jægerspris? 45 x 90 o.s.v.


Virum-gruppen redigerer næste blad.

Tidsfrist for aflevering af stof 7.4.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1989

Til næste nummer af Køkkenrullen