Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 1989

Kvinder for Fred: Køkkenrullen nr. 4, 1989, forside

Side 3

NORDEN I BEVÆGELSE

i København 28. - 30. april

Et folketræf for
en alternativ
fremtid

og

Indkaldelse til en
Nordisk Folkerigsdag

Fredag d. 28. april kl. 19.30 Nordisk alternativ galaaften i Nikolaj.

En festlig nordisk alternativ-gala med taler, sang, spil, digte & optrin. Medvirk. bl.a. Else Hammerich, Thorkild Bjørnvig, Birgitte Grimstad, Ebbe Kløvedal, Annika Høydal og mange andre dejlige damer og herrer.

Entre: kr. 50,- incl. program.

Lørdag d. 29. april kl. 9.00: Optaktskonference til en Nordisk Folkerigsdag. Seks forskellige seminarer om alternativer til EFs indre marked som fremtidsmodel. Blaagaard Seminarium.

Søndag d. 30. april kl. 9.30: Miljø og energi i lyset af Brundtland-rapporten. Nordens 4 folkerørelser mod EF-modellen. Folkerigsdagen indkaldes.

Entré: enkeltdag kr. 50,-, begge dage kr. 80,-. (Blaagaard Seminarium)

OBS! Lørdag & søndag foregår på Blaagaard Statsseminarium, hvor der findes kantine. Til middagen lørdag kræves kr. 65,- excl. drikkevarer.

Tilmelding: ring straks til Nordiske Visioner, 01 54 16 32, da tilmeldingsfristen egentlig var 14. april, men der er muligvis pladser.


Lige udkommet!

"Ulydige Kvinders Magt"

af Ann-Dorte Christensen, f. 1954, cand. phil., kvindeforsker v. Aalborg Universitetscenter.

Bogen analyserer kvindefredslejren v. Ravnstrup 1984-85 som politisk proces og kvinderne bag den.

Derudover vurderer den principperne: civil ulydighed, ikkevold og feministisk praksis.

144 sider, illustreret m. fotos fra kvindefredslejren. 129,- kr. Kan bestilles på tlf. 08 15 50 31 elI. hos Aalborg Universitetsforlag, postbox 159, 9100 Aalborg.

Dette blad er redigeret af Virumgruppen, som også redigerer næste nr. - Dead-line: 5. maj.

Side 4-5

FORUM-FESTIVAL

Planlægning af "Forum-Festival" i Fælledparken skrider godt frem.

Ca. 75 kvindegrupper har tilmeldt sig med aktivitet. Én af de 75 er "Kvinder for Fred". Hver gruppe er selvfinancierende. En overordnet økonomigruppe prøver ihærdigt at skaffe penge til de nødvendige fællesfaciliteter til arrangementet (mikrofoner, toiletvogn, annoncering o.s.v.) De første aktiviteter begynder lørdag d. 10. juni kl. 10 om formiddagen og fortsætter alt efter behov og humør til ud på aftenen.

Der er planer om en fest lørdag aften mod entré i et nærliggende lokale. Søndag:kl. 10-16.

"Kvinder for Fred" får mulighed for gratis at låne 2-3 små telte; så i hvert fald vores grej kan være i tørvejr.

Med disse telte og vore "fredsklude" - hvis vi får nok af dem - kan vi lave en "fredslejr". Vi behøver ikke pæle til ophængning. Bliver vi mange nok, kan vi danne menneskecirkler - det giver god mulighed for dialog med folk.

I "Køkkenrullen" 2/89 s. 8 skrev jeg, at noget skulle foregå inden døre - på Universitetet (H.C.ørstedinstituttet). Men ved sidste møde besluttedes det, at alt skulle foregå i Fælledparken (undtagen festen lørdag aften). Det kan måske give problemer med at vise en ny Palau-video. Vi får se! Der er planer om et medietelt til en af dagene. I et fælles udstillingstelt kan Palau-udstillingen komme op.

Det bliver for omfattende at gengive referater fra de store planlægningsmøder. Jeg piller nogen citater ud:

1) "Det bliver nødvendigt med fast knntaktperson fra hver arbejdsgruppe" "Kvinder for Fred"s stil er jo ikke at vælge, udpege, delegere og hvad det hedder alt sammen i systemerne. Hos os gør vi det bare. Så jeg er selvbestaltet kontaktperson mellem DKN's sekretariat ug "Kvinder for Fred" i Fælledparken.

2) "Forum-Festival er en græsrodsfestival, og derfor skal den ikke præges af kendte gæstetalere eller bands - dette gælder dog ikke åbningen. "

3) "Festivallen skal have et vartegn i form af en plakat, som gerne skulle være færdig til at sælges 1.maj.

4) "Endelig skal vi anmode om, at alle deltager aktivt i oprydningen bAde under og efter fesiivallen." Hvem vil hjælpe mig?

5) "For at kunne løse de mange opgaver i forbindelse med festivallen, bliver mødedeltagerne opfordret til at melde sig til arbejdsgrupperne samt få fat i en veninde eller to og invitere dem til næste møde." Kære Jægersprisgruppe! Dette stemmer ikke helt overens med det, jeg sagde til jer, da I så opmuntrende ringede og gerne ville være med.

Men til jer og alle meddeler jeg nu, at stormøderne, efter at I har fået april-Køkkenrullen, er tirsdag den 25.4. og mandag d.8.5. - begge dage kl. 17 og på DKN's kontor, Niels Hemmingsensg. 10, 1153 Kbhvn. K.

Vi har 2 "Køkkenruller" til kommunikation inden Fælledpark-arrangementet. Her er mit udspil til arrangementet - til debat!

Ud fra det, jeg har skrevet, kunne man godt sige, at vort overordnede budskab er "atomvåbenfri zoner" og mediet:"fredsklude, palau-udstilling og "Palau-video'". Vores faciliteter: et stykke græsplæne, nogle småtelte, 2 m2 udstillingsvæg og et videoapparat i fællestelte.

Jeg glæder mig til livlig kontakt med fjern og nær i de kommende måneder.

Inger Bjørn Andersen, Gladsaxegr.

Side 6

APROPOS LOBBYISME ...

De færdes hjemmevant i gangene i EF-bygningerne. LOBBYISTERNE.

Der er flere end 3000 i Bruxelles, som kæmper for at få indflydelse på de politiske beslutninger i Parlamentet.

Lobbyen har adgang til udvalgsmøderne, de udarbejder selv ændringsforslag til betænkningerne og presser Parlamentsmedlemmerne til at stille deres forslag.

Hvem er lobbyisterne?

De kommer fra både højre og venstre, industri og miljøbevægelse, krigs- & fredskræfter, producenter og forbrugere. Men alligevel virker systemet skævt, for naturligvis vil den part, der har flest penge i ryggen, kunne udføre det mest effektive lobbyarbejde - og de gør det! Langt den overvejende del af lobbyen kommer fra erhvervslivet.

Kun 2 af de 9 danske lobbyister er ikke fra erhvervslivet, nemlig Green Peace og Danmarks Lærerforening.

(Fra NOTAT)

(Lobby, eng., korridor, vestibule; lobbyist: en, der opsøger politikerne i korridorerne for at påvirke dem til egen fordel).


HVEM FIK RET?

Danmark hænger på en gammel NATOregning til 68 mill. kr., vi skal være med til at betale for opstilling af de NATO-raketter, som nu er ved at blive skrottet iflg. aftalen mellem USA og USSR.

Socialdemokratiet har nu accepteret, at regeringen betaler regningen.

Mon det ikke er Ebberød Bank?? Og hvem fik ret i, at det var hul i hovedet at opstille raketterne?


FARVEL TIL FOLKESTYRET

Af de 1373 love, der i 1988 blev indført i Danmark , blev kun hver tiende vedtaget af Folketinget.

Resten kom som "forordninger" fra EFs ministerråd og EF-kommissionen - med fuld lovgyldighed - uden vedtagelse i Folketinget og uden Dronningens underskrift, som Grundloven foreskriver.

Tallene viser, hvordan Danmark i stigende grad styres uden den åbenhed og offentlige debat, der ellers er en hjørnesten i dansk folkestyre.

Nordiske kvinners fredsnettverk blev oprettet 6. aug. 88 på Nordisk Forums kvindekonference i Oslo med det formål at skabe et feministisk netværk mellem enkeltindivider og grupper inden for freds-, anti-atomkraft-, miljø- og solidaritetsbevægelserne i de nordiske lande under parolen: Norden som freds-zone.

Koordineringen sker gennem bladet Fredsstikka, som afsætter 4 sider pr. blad 6 gange årligt til netværksstof.

Abonnementet er NKR 150,- incl. Fredsstikka.

Er du endnu ikke medlem, kan du tilmelde dig hos:
Fredsstikka,
Bentsrødveien 95,
3200 Sandefjord, Norge.
Tel. 034 73 875.

Side 7

Videnskab og moral

Videnskabsmannden, kvantekemikeren dr. John Avery, som arbejder på H. C. Ørsted Intstitutet skrev for et års tid siden en kronik i Politiken: Videnskab, Etik og Polltlk.

Det var meget inspirerende, at en "lærd" videnskabsmand i et let fatteligt sprog kunne fortælle om sine skrupler med hensyn til de uheldige etlske resultater meget dygtige videnskabsmænd kan nå frem til ved ensidige viden­skabelige løsninger.

Jeg fik ham meget let til at holde foredrag gratis i Ligaen og her fortalte han om, hvorledes han en gang om ugen giver to timers lektioner til anden års studerende kemi- og bio­kemistuderende om hvad de skal have for øje.

Kursuset starter med moderne videnskabs udviklings­historie og udviklingens samfundsmæssige og sociale følger p.gr. af den industrielle revolution.

Og om langsigtede følger af de kosmiske kræfters udløsning over Hiroshima og Nagasaki - genetisie forsøg på dyr belyst på video og brug af foredragsholdere indenfor emnet.

Avery er ved at skrive en lærebog for japanske penge-sendere, der skal laves en TV serie, der skal påvise af­skrækkelsens uholdbarbed. Avery siger: Vi er blevet ofre for en "Djævelens dynamo", der drives af enorme politiske bevillinger til krigsinstitutionen.

I mange lande strømmer profitter fra våbenproduktionen ned i lommerne på industriens ejere, som bidrager til politikernes valgkampagne og forskerne bliver draget med i pengestrømmen.

Det hævdes ofte, at vi er økonomisk afhængige af våben­industrien. Hvis det er tilfældet er det en usund afhængighed, der kan sammenlignes med narkomani eller alkoholisme. -

Johanne Tarp, Virum


NUL modernisering

På Nato's 40 &rs dag havde Samarbejdskomiteen med vanlig energi og godt forberedt lavet 2 aktioner i Køben­havn. Forinden var indsamlingslister ude i landet og de gav 60,000 kr. som kunne betale de 3500 underskrifter, der stod dels i Berlingeren og dels i Land og Folk og over 2 midter­sider i Det fri Aktuelt på dagen.

Demonstration på Rådhuspladsen, hvor et missil blev fredliggjort til vindmølle. Øl til alle af fagforeningen - En Limousine kørte 5 fra fredsgrupperne: Samarbejds­komiteen, Kvinder for Fred, Fagbevægelsen, Nej til Atom­våben og International Liga for Fred og Frihed - rundt til Natolandenes abassader med appellen på engelsk og en plakat med alle underskrifterne.

Det var i forvejen meddelt skriftligt, at vi kom. Vi blev fint modtaget med samtaler på følgende ambassader:

Den Canadiske, den Vestyske, den Franske og den Norske. Pænt på den Hollandske og Belgiske.

Den Italienske havde konference med en højtstående militærperson, så der afleverede vi appellen, ligeså i den Tyrkiske, hvor der var staffmeeting og den Spanske, hvor ingen var hjemme til at modtage. Og den Britiske var meget afmålt, her kom kun to ind.

Og U.S.A. var lavmålet, her overrakte vi Appellen stående på gaden! Og bedre var det faktisk ikke i vores eget Stats­ministerium, hvor vi startede og fik at vide, at vi kunne aflevere Budskabet i betjentstuen! Ja, vi har en rigtig landsfar, som lod sin 60 års fødelsesdag fejre stort dagen inden!

Undersøgelser har vist, at civil produktion skaber større beskæftigelse end militær produktion. - Det beviser Inga Thorsons store F.N. Rapport fra 1983.

Johanne Tarp, Virum

Side 8

FREDSBÅNDET
(THE PEACE RIBBON)

Opbruddet i øst-vestpolitikken, aftale om atomnedrustning, giver håb om afspænding i Europa. Men det er rigtigt, at vi må være opmærksom på problemer som: Den Vesteuropæ­iske Union, hangarbyggeri, modernisering af atomvåben og våbenfabrikation. Vor vigtigste opgave er stadig at præge den offentlige mening, den stærkeste af alle magter. Den er bestemmende for den nødvendige indflydelse på politikerne.

Det er opmuntrende, at flere unge kommer med, f.eks. gennem LIFELINK-projektet og "Next stop Sovjet", og at en ny ide eller vision kan appellere til mange i det såkaldte tavse flertal.

Særlig bemærkelsesværdig er Justine Merrits ide om "Fredsbåndet", som forbløffende hurtigt har bredt sig ud over jorden.

I 1985, på 40-årsdagen for sprængningen af Hiroshima­bomben, omkransede tusinder af amerikanske freds­aktivister Pentagon med en fantasifuld ring af stofstykker, hvert af dem med svar på spørgsmålet: "Hvad kunne du ikke bære at se tabt for evigt i en atomkrig?"

Siden er stofstykker dukket op mange steder i verden: i Sydafrika, hvor de hvide aktivistkvinder blev arresteret, i Japan omkring en militær flybase på Okinawa og i Assisi ved IFORS generalforsamling.

Ved et aftenmøde i København med Justine Merrit fyldte Kvinder for Fred væggene med stofstykker, både selvskabte og byttede.

Det er en god ide at omkranse Fredslejren i Fælledparken ved FORUM FESTIVAL, som Inger Bjørn Andersen foreslår det, og det vil sikkert være muligt at få mange kvinder interesserede i at være med til at skabe et stort dansk Fredsbånd, eftersom prøver på "fredskludene", som de nu kaldes, kommer ud i landet.

Materiale: Stof: 45 x 90 cm - broderi, vævning, strikning, knipling, batik, hækling, maling, tegning, applikation.

Meta N. Ditzel Viborg

Side 9

LIFE-LINK
3 minutter om fremtiden


LIFE-LINK
24 OCTOBER 1988

Med baggrund i Bernard Bensons Fredsbog har svenske unge opfordret unge i andre lande til at deltage i ungdomsprojektet LIFE-LINK, der er politisk og religiøst neutralt.

Planen gennemføres i tre faser:

I 1988 er der gennem ambassader, FN og fredsorganisa­tioner sendt opfordring om deltagelse ud til alle FN-landes 15-16-årige, som indbydes til på FN-dagen at skrive en 3 min. tale (appel) om, hvilke forhåbninger de har til frem­tiden, og hvordan de skal realiseres. En del af talerne præsenteres i presse, radio, evt. i TV, og fra hvert land sendes nogle appeller til Sverige.

I 1989 debatteres ideer og forslag på skolerne og ungdoms­konferencer for at få de mest konstruktive forslag frem og få formuleret en fælles dansk udtalelse, som sendes - så vidt muligt med en pige og en dreng fra hvert land - til et internationalt møde i Sverige i juli måned. Her drøftes og formuleres et fælles budskab til verdens regeringer.

I 1990 sendes dette budskab ud til offentligheden, om muligt med unge ud til statslederne.

I Danmark er med anbefaling fra Danmarks Lærerforening sendt indbydelse og materiale til ca. 1100 folkeskoler, samt desuden til gymnasier og efterskoler. Man har fået mulighed for at arbejde med emnet, selvom det ikke altid har kunnet nås til FN-dagen.

Besvarelserne viser i høj grad, hvor optaget de unge er af, hvad der sker omkring dem i dag og konsekvenserne af, hvad vor generation har misrøgtet. Der skrives om miljø­spørgsmål, forurening, ødelæggelse af regnskove, ozonlaget, sult i u-lande, konsekvensen af oprustning, racedis­kriminering og der opfordres til at gøre en fælles indsats, at tage mere hensyn til andre.

Karakteristisk er omkvædet til en sang fra en 9. klasse:

"Vi er unge, vi vil kæmpe
knokle for en fælles sag
hvis vor verden skal forbedres
skal vi starte fra i dag"

"Det forbliver drømme, hvis vi ikke gør noget - ikke i frem­tiden - men nu!" siger de. "Men hvordan får vi råd? Jo, al våbenfremstilling må stoppes og alle våben destrueres".

Meta N. Ditzel
leder af LIFE-LINK i Danmark


Hjælp

Fred, miljø og udvikling

kalder vi den udstilling, vi vil sætte op i Møstings Hus på Andebakkestien 5 på Frederiksberg (bagved Frederiksberg Rådhus ved det lille gadekær) i tiden 9.-15. maj d.å. i tiden kl. 11-17 hver dag.

Vi beskriver problemerne gennem malerier, plancher, plakater og skulpturer, leveret af forskellige udøvende kunstnere og organisationer.

Vi vil tillade os at spørge, om nogen har tid og lyst til at tage et nap med ved at være til stede som vagter i nogle timer ind imellem på de anførte datoer.

Vi er så få selv, så det vil være en stor hjælp at blive afløst af og til.

Vi må desværre ikke sælge vore materialer fra udstillingen, men vi forsøger at få en plads på loppemarkedet lige uden for om lørdagen den 13.5. Så der kan I måske også være med.

Der vil senere tilgå jer meddelelse om åbning og evt. reception.

Men foreløbig denne appel.

Vær sød at ringe om vagttilsagn til enten Lillemor Hornbech-Madsen på 01-718451 eller til Lis Føltved på 01-870118.

På gensyn.

Lis Føltved, Vesterbro/Frb.

Side 10

USA - NYT

Judith Winther har været i USA og skriver om de amerikanske fredsbevægelser bl. a. Nuclear Free America er et landsdækkende arbejde for at skabe lokale atomvåbenfrie zoner i USA.

I november 1988 levede 16.630.36 mennesker i 160 lokale atomvåbenfrie zoner i USA. Blandt større byer, der er atomvåbenfri og som er kendt hos os, kan nævnes San Francisco, Claremont, Chicago, Iowa City, Washington, Las Vegas, Amherst i Massachusetts, New York City, Madison, hovedstaden i Wisconscin. Der er for øjeblikket Kampagner i gang i 41 stater for at skabe flere lokale zoner.

I Chicago, som er den største by, der forbyder udvikling, produktion og opbevaring af atomvåben eller delelementer til atomviben, har byrådet oprettet en komite, der arbejder med conversion (omstilling fra atom- til civil produktion), Peace Conversion Commission. For en by som Chicago går ca. 4 milliarder dollars årligt til forsvarsudgifter. En del af disse penge ønsker man overført til at skabe nye jobs med (Chicago havde for nogle år siden en arbejdsløshedsprocent på 17), bygge nye og bedre beboelser og gennemføre tiltrængte sociale foranstaltninger for. I efterlret 1988 afholdt kommissionen en stor offentlig høring om emnet.

ØKOLOGI-KONGRES

Kongres i Vimperk i Tjekkoslovakiet 1 - 5 juni 1989.

Emnerne er: Økologiske problemer og hvordan mulighederne tegner sig for en videre udvikling af samarbejdet omkring miljø, nedrustning, gensidig tillid og sikkerhed mellem de europæiske lande.

Imellem møderne vil der være underholdning af forskellig art.

Byen Vimperk ligger 150 km. syd for Prag.

Deltagergebyr pr. person er 20 U.S. dollar og dertil kommer rejsen. Visum er nødvendig og kan fås ved henv. til den Tjekkoslovakiske Ambassade.

Der er flere praktiske oplysninger, som kan fås hos mig, hvis nogen skulle være interesseret i at tage med.

Lillemor
Vesterbro/Frederiksberg
01-718451.

Side 11

Landsmøde:

Næsby, den 6. april 1989.

Der var klart flertal for at afholde næste landsmøde på Brenderup Fredshøjskole, så vi har booked os ind fra lørdag formiddag i weekenden den 23. - 24. september.

Skulle der være nogle af jer, der hellere vil komme fredag aften, skal vi nok skaffe overnatning til jer her i Odense.

Odense-Gruppen
Bodil E. Hansen.


Fred på tryk

Fred på tryk er en nylig udkommet bibliografi over dansk freds- og sikkerhedspolitisk litteratur. "Fred på Tryk" er et værktøj for alle, der beskæftiger sig med sikkerheds- og nedrustningsspørgsmål på såvel amatør- som professionelt plan.

I bibliografien er registreret alle dansksprogede bøger, småtryk & tidsskrifter, der omhandler ovenstående. Der er en meget velordnet og overskuelig indholdsfortegnelse, op­delt i emner, så man let finder frem til sit emne, og desuden et fyldigt forfatter- og titelindex.

Forlag: LUP, forf. Holger Terp, pris kr. 165,-.

Kan bestilles hos

forlaget LUP,
Gl. Kongevej 27, 3,
1610 Kbh. V,
tlf. 01 24 80 74.

"Fjendebilleder og fremmedhad"

redigeret af Kristof K. Kristiansen og Jens R. Rasmussen. Udgivet af FN-forbundet, 192 sider, pris kr. 98,-.

Belyser både de psykologiske drivkræfter bag forestil­lingerne om "fjenden/fjenderne" samt emnet "Fjendebille­der / Fremmedhad" i verdenshistorisk og danmarks­historisk perspektiv.

En lyd/dias serie om samme emne med 48 billeder koster 350 kr. eller 50 kr. i leje.

(Henv. FN-forbundet)

KVINFO-kalenderen

udgives af kvinfo
Nyhavn 22 1051-K Telefon 01-135088
man.-tors.10-17
fre.12-15.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1989

Til næste nummer af Køkkenrullen