Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 1989

Skal vi holde vores mund?

I januar-nummeret af Køkkenrullen havde Ingrid (?) et lille, lidt mistrøstigt indlæg, hvori hun efterlyste en udvidet debat i bladet. Hun mener, vi også skal drage miljø, EF-modstand m.m. ind i debatten og dermed udvide horisonten.

Jeg tror slet ikke, der er ret mange KfF'er, der er uenige med Ingrid.

Det er en udbredt opfattelse - efterhånden baseret på smertelig erfaring, ikke mindst i U-landene - at alt hænger sammen: oprustning, forurening, den stigende kommercialisering af alt og alle, som også præger E.F., osv.

Hverken forurening eller valutaudsving kender nogen grænser, jorden er blevet lille og meget sårbar, og det er let at miste modet over for de store problemer.

Men vi skal ikke "holde vores mund", som Ingrid spørger om. Vi skal tværtimod i højere grad komme frem i bladet med vores mening om de problemer, der optager os, hver især. Kun ved at få dem belyst fra forskellig side, kan vi danne os en afklaret holdning til vanskelige spørgsmål.

Derfor er det en glimrende ordning, at forskellige grupper redigerer bladet. Hver gruppe har sit syn på, hvad der skal udvælges som vigtigt, og alene derved kan forskellige synspunkter komme frem i lyset og kalde på en kommentar.

I relation til ovenstående har vi denne gang lavet nogle tema-sider om MILJø. Dem finder du i midten af bladet, og måske kan andre redaktionsgrupper finde temaer, de vil gå nærmere ind på, så vi også på den måde imødekommer et ønske om en udvidelse af interesseområdet.

Virumgruppen

Landsmøde

Umiddelbart efter dead-line for sidste Køkkenrulle løb vi ind i et problem, idet Brenderup Fredshøjskole ringede og beklagede, men de kunne ikke skaffe overnatning til os i den planlagte weekend, fordi skolen var belagt med elever, og det er deres værelser vi benytter.

De vil meget gerne have besøg af os, og foreslog weekenden den 26. - 27 august i stedet.

Så spørger jeg - skal vi flytte landsmødet en måned, eller skal vi finde en anden udvej - altså en skole.

Jeg vil gerne kontaktes meget hurtigt, enten på telefon eller et postkort, da jeg skal give Brenderup Fredshøjskole besked.

En fredshilsen Odense-gruppen

Bodil E. Hansen tlf. 66 18 22 40

Meddelelse nr. 2 fra PR-gruppen.
(se meddelelse nr.1 jan.89).

PR-gruppen,som består af Grete Møller,København,Hanne Boesby, Odense,Lone Schou Larsen og Hanne Hansen,Jægerspris,har holdt andet møde i Jægerspris den 6.5.89.

1
Vi er i gang med at formidle kontakt til fredskvinder i USA, med henblik på at etablere trepunktskontakter mellem Danmark, USA og USSR.Vi håber at have resultater med til landsmødet i Odense den 23.-24.sep.89.

2
Vi arbejder på et forslag til en udsendelse om Kvinder for Fred til båndværkstedet,og har allerede fået flere henvendelser fra jer.Men vi har brug for meget mere stof.

Foreløbigt ideoplæg:

Bodil Graae, Gytte Rue, Janne Hovmand og Luise Højlund om starten 1980.
Kronik i Politikken den 14/2-80 af Bodil Graae.
500.000-underskrifter afleveres til Kurt Waldhefm på FN-kvindekonferencen i København 1980.
Oprettelse af lokalgrupper 1980/81.
Fredsmarch til Paris 1981
Fredsmarch til Moskva 1982
Fredsmarch til Washington 1983
Ravnstruplejren 1984/85
FN-kvindekonferencen i Nairobi
1985 Fredsduer på de lokale juletræer 1985--?
Verdensfredskongres i Bellacentret 1986
Palau 1987?
Nordisk Forum 1988.

Bevægelsen er ung - hvad kan I huske? Hvad har I deltaget i???

Vi hører gerne fra jer og efterlyser personlige oplevelser, billeder, film og andet materiale.

Er der væsentlige begivenheder, vi har overset, som I synes skal med, så lad høre fra jer, gerne så hurtigt som muligt, lad være med at udsætte til i morgen, gør det nu!!!!

3
I øvrigt mener vi, at vi trænger til nyt materiale, nye pjecer, nye badges, nye plakater og andre spændende ting. Derfor efterlyser vi såvel ideer som produkter.

Kontakt:

Grete Møller
Bådsmandsvej 13
2660 Brøndby Strand
tlf. 42 730063

Hanne Boesby
Hunderupvej 141
5230 Odense M
tlf. 66 125509

Lone Schou Larsen
Fyrrehaven 16
3630 Jægerspris
tlf. 42 332372

Næste møde i PR-gruppen bliver lørdag den 26.8.89.

Kærlig hilsen PR-gruppen.

New York køber a-kraftværk
til skrotning.

Det amerikanske el-selskab Long Island Lighting Company er blevet tvunget til at afhænde et atomkraftværk til staten l:ew York for en salgspris af en dollar. Atomkraftværket har kostet 5.4 milliarder dollar at opføre.

Shoreham-værket med en kapacitet på 800 megawatt har siden færdigkonstruktionen i 1985 aldrig været i brug. Værket kommer det heller aldrig. Efter at staten New York har betalt Lilco spotprisen af en dollar for atomkraftværket skal det rives ned.

Aktivistgrupper på Long Island har siden opførelsen af Shoreham-værket protesteret mod dets beliggenhed. Efter års protester har også New Yorks guvernør Mario Cuomo tilstuttet sig kravet om nedrivning. Et af hovedargumenterne har været, at der ikke findes acceptable evakueringsplaner for befolkningen på Long Island, der ligger 85 km. fra Manhattan.

Tabeme ved New York-statens køb og nedrivning af Shoreham-værket regner Lilco-elværket med at påføre sine el-forbrugere over de kommende tre år.

Forbrugerne i staten New York har forvejen USA s højeste eltakster.

Færre og mindre miljøbøder i 1988.

Miljøstyrelsens bøde statistik for 1988 viser, at miljøbøderne til landbruget er ved at nå en størrelse, der svarer til folketingets krav. Derimod kan det tilsyneladende være en god forretning for industrien at overtræde lovgivningen.

Det er især industrien, som er sluppet billigere.

40 virksomheder blev dømt i 1988 mod 63 året før. Og den samlede bødesum til industrien blev på 521.000 kr. mod 1.5 mill. kr. året før. Den gennemsnitlige bødestørrelse faldt, bl. a. fordi der faldt færre store bøder. I 1988 var der kun 5 bøder over 30.000 kr. mod 14 året før. Hvor højeste bøde i 1987 var på 310.000 kr. toppede 1988 med en bøde på 80.000 kr.

Anderledes med landbruget. Selvom antallet af bøder faldt noget steg den gennemsnitlige bødestørrelse. De ca. 6.000 kr., som det i snit kostede at forurene et vandløb, svarer til en fordobling på 3 år. For en landmand er en bøde på 6.000 kr. ikke til at spøge med.

For industrien kan det desværre stadig være en god forretning at overtræde miljølovgivningen.

Pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen.

Gør Renseanlæg til Nyttehaver,

er biologen cand. scient Anna Lise Mortensens projekt. A.L.M. arbejder i Forskerparken på Dansk Aquakultur Institutet i Hørsholm. Og havde hendes projekt været færdigt, inden det kolossalt dyre, som Staten nu sætter i gang for milliard beløb kunne vi have fået et langt billigere og mere naturligt system i brug mange steder i Danmark.

Hun siger: Blot tilbage i 70erne troede man, at Havet havde kapacitet til at omsætte det udledte spildevand uden at skade. Men vi udleder flere næringssalte end naturen kan omsætte gennem fødekæderne. og i landbruget bruger vi flere gødningsstoffer end planterne forbruger. Og gennem nedbør og udvaskninger til vandsysternerne bliver næringssaltene til grøde i vandløb og søer og til alger i havområderne.- Tilsvarende bidrager husholdningerneog de næringsbelastende industrier til denne vækst af planter i vore vand- og havområder.

De følgende led i fødekæderne kan ikke omsætte planteprodukterne og der kommer en ophobning af henrådnende plantedele på bunden, som finder sted under stort iltforbrug. Dette er årsagen til de døde fisk bl.a. i Kattegat. Rigets kloge mænd blev så enige om at investere 12 milliarder kr. i foranstaltninger til nedbringelse af næringssaltbelastningen.

Men alt dette gøres tradiotionelt, mekanisk-biologisk og med en 3die udbygning, hvor man destruerer kvælstof og fosfor. Og dertil kommer at drikkevandet bores et sted langt fra oppumpningsstedet og p.gr. af grundvandsindtrængning i de porøse kloakrør fordobles kapacitetsbehovet på renseanlæget. Udgiften til fjerntransport af snildevandet er ca. 3/4 af total omkostningerne for centrale anlæg.

Man har nået at ødelægge drikkevand, smide næringssalte bort, forurene naturen og bruge en masse penge ved ikke at udnytte spildevandet. Nej, gør sådan!

En by med 1500 indbyggere eller et tilsvarende område skal bruge, et glasoverdækket areal på størrelse med en fodboldbane.

Og hovedprincippet i et grønt renseanlæg er produktion af planter i vandkultur. Planterne står ikke i jord, men rødderne er nedsænket direkte i det næringsrige spildevand, som er renset mekanisk og biologisk.

Når planterne vokser reducerer de spildevandets indhold af fosfor og kvælstof. Vandet kan ledes over i bassiner med fisk, der lever godt i det fra kvælstof befriede vand. Voila! "Opfindelsen" har været kendt i flere 1000 år. En landmand kan lave sit eget decentrale anlæg og det gøres også her i Danmark efter A.L.M. metoden. Følgende vækster kan dyrkes i anlægget:

1. I spildevandet fra dambrug, landbrug og fødevareindustrierne kan der produceres grøntsager.
2. I varmt afløbsvand fra industrier samt husholdninger kan produceres potteplanter til prydformål eller fiber- og energiafgrøder.
3. Af husholdningsspildevand samt næringsbelastet afløbsvand fra industrien kan der produceres elefantgræs til papirfremstilling og brændselsbriketter.

Vi kan, hvis de 25000 tons kvælstof, der årligt udledes, er tilgængeligt for grøn spildevandsrensning årligt producere ca. 800.000 tons plantemateriale. Er dette f.eks. elefantgræs. der egner sig til papirfremstilling. svarer denne mængde til 85 % af den årlige importerede træmasse som koster os 6.5 milliarder årligt.

Majs og meget andet kan dyrkes her og i Ulandene, hvor glasoverdækningen er overflødig.

Der er al mulig grund til nytænkning og få dette nye (ældgamle) grønne spildevandsrenseanlæg sat i gang mange steder i Danmark.

Det er billigt i drift og giver planter til export foruden arbejde til arbejdsløse til pasning af haverne.

Systemet bruges i Japan og er for nylig indstalleret i et beboelsesområde i Vestberlin, med bassiner med broer mellem blokkene. Og dette lille decentrale kredsløb ser helt spændende ud.

OZON

80 lande deltog i konferencen om de ozonlags-nedbrydende CFC-gasser i Helsinki i begyndelsen af maj 89.

Imod al forventning enedes man om stop for brugen af de fem værste CFC-gasser inden år 2000 samt en afvikling af brugen af haloner i samme tidsrum.

Haloner bruges især i brandslukningsudstyr og skønnes at være over 10 gange så ozon-nedbrydende som freon.

Miljøstyrelsen herhjemme vil til efteråret fremlægge en handlingsplan, der kan nedbringe udslippet af de farlige haloner, som er kemiske stoffer. I

Sverige er et totalforbud mod halon på vej.

Norge erklærede sig villig til hvert år at give 0,1% af sit bruttonationalprodukt til en miljøstøtte-fond til U-landene, men stormagterne var skeptiske. Vores egen Lone Dybkjær ville ikke tage stilling på konferencen.

HOLLAND

Den hollandske regering har fremlagt en ambitiøs miljøplan til 25 mia. kr., som skal nedskære Hollands massive forurening med 70% frem til år 2010.

På grund af stridigheder om finansieringen af planen blev premierminister Ruud Lubbers tvunget til at gå af.

Regnskovsfond

En gruppe miljøforkæmpere har startet en såkaldt "Regnskovsfond" herhjemme, så danskerne kan være med til at redde de truede tropiske regnskove.

Det er regnskovsgruppen Nepenthes, der står bag initiativet og som i første omgang vil bruge fondens midler til at opkøbe regnskovsområder i den mellemamerikanske stat Costa Rica, som i øvrigt er et af de få lande i verden, som ikke bruger penge på et forsvar.

Pengene vil der komme i pålidelige hænder og vil blive brugt til opkøb af et område på størrelse med Bornholm. Hele området vil koste 34 mill. kr., og Nepenthes modtager bidrag på giro 3 12 53 51.

Apropos regnskove ..

Så går EF-kommissionens formand, den franske socialist Jacques Delors, ind for, at de rige lande i Vesten bør yde Brasilien støtte til at bremse yderligere ødelæggelse af regnskovene i Amazonlandet.

Det sagde han på et møde i april mellem EFs udenrigsministre og syv kolleger fra de latinamerikanske lande.

Kolleger fra Italien og Storbrittanien betegnede skov-ødelæggelserne som et internationalt anliggende.

FISK ..

LevnedsmiddelstyreIsen har undersøgt dioxin-indholdet i fisk i Østersøen omkring Bornholm og har fundet, at fiskene i dette område muligvis er mere belastede end fisk fra renere farvande.

Sundhedsministeren (Elsebeth K. P.) vil ikke offentliggøre rapporten for ikke at "skabe unødig angst hos forbrugerne, som jo ellers får at vide, at fisk er sundt". "Der skal være sammenhæng i tingene", siger sundhedsministeren, hvordan hun så vil fremskaffe den.

Nu er man i gang med nye målinger fra forskellige farvande, så måske..

SPAR!

En ny generation lavenergi-pærer har set dagens lys - hvis man kan sige det sådan:

Hidtil har disse pærer skullet brænde mindst 3 timer ad gangen for at opnå en rimelig holdbarhed, men iflg. firmaet Osram kan de nye pærer tændes og slukkes ligesom almindelige glødelamper, uden at det går ud over holdbarheden.

Undersøgelser viser, at de nye pærer kan holde til mindst en halv million "tænd-sluk" inden for levetiden på 8000 timer. Det svarer til, at pæren kun er tændt i eet minut ad gangen.

Økologiske konflikttrusler.

Tidligere førte man krige om bacale ressourcer som olie, ferskvand og agerjord. Nu må man frygte konflikter om retten til at udsende drivhusgasser og gasser, som nedbryder ozonlaget.

På kort sigt er det rigtigt at koncentrere sig om at reducere industrilandenes bidrag til drivhuseffekten og til nedbrydningen af ozonlaget. Men på lidt længere sigt kan man ikke se bort fra u-landenes bidrag til disse miljøproblemer. Lande som Kina og Indien med omkring 1.4 milliarder indbyggere arbejder hårdt på at øge deres materielle levestandard. Det forlyder f. eks. at Kina har sat sig som mål, at der skal være et køleskab i ethvert kinesisk hjem år 2000. Det vil sige et par hundrede millioner køleskabe ekstra i løbet af en halv snes år. Kina og Indien vil næppe give afkald på at bruge kul eller CFC-gasser i forbindelse med deres materielle fremskridt.

Eller udtrykt på en anden måde, de vil gøre krav på deres forholdsmæssige bidrag til drivhuseffekten og ødelæggelsen af ozonlaget. Det kan næppe forventes, at Kina og Indien vil efterkomme en venlig opfordring fra industrilandene om at afholde sig fra at bruge kul og CFC-gasser. De vil snarere reagere ved at henvise industrilandene til at skaffe dem plads indenfor den tilladelige emissionskvote, ved at industrilandene holder sig tilbage og giver plads for u-landene.

Fra kronik i Politiken af Niels I Meyer.

Spar ikke!

Energiminister Jens Bilgrav-Nielsen opfordrer forbrugerne til at spare energi på alle leder og kanter, f.eks. ved at udskifte elpærer (se side 8 ) samt ved at udskifte ældre, mere strømslugende køkkenapparater med nye, energivenlige, selvom de gamle endnu ikke er nedslidte. "Forbrugerne må yde et personligt bidrag og ofre noget for samfundets skyld!" siger energiministeren.

Så langt, så godt.

Men hvordan rimer ovenstående med tilladelsen til etablering af de utallige, subtropiske "vandlande" overalt i landet?

F.eks. havde Politiken 6.5.89. en opsats om planer om etablering af et stort "vandland" i forbindelse med ombygning af Frederiksberg Stationsområde samt meddelelse om et anparts-projekt fra DMK om et "subtropisk badeparadis" ved Ringkøbing Fjord.

I bladets annoncer lokkes desuden med et "subtropisk badeland" - året rundt - på 6000 m2 ved Rødby, - og dette er kun enkelte eksempler på et utroligt energispild, som energiministeren tilsyneladende accepterer.

Der er en vis hulhed i energiministerens appel til den almindelige borger om at vise samfundssind trods økonomiske ofre og så den generøsitet med energien, der udvises over for de økonomiske kræfter, der står bag disse "badelande".

"Dobbeltmoral" er vist ordet.

Thyra Hansen, Virum.

Det samme for en femtedel

Med stort set samme levemåde og de samme bekvemmeligheder, som vi har nu, kan en dansk gennemsnitsfamilie klare sig med et 80 procent mindre el-forbrug end i dag.

Teknikken findes allerede.

Her er en almindelig dansk familie på et tidspunkt i nær fremtid: Far, mor og et lille barn. De er miljøvenlige - i praksis og til hverdag.

Umiddelbart er det svært at se. De lever ikke et liv med sundhedssandaler og øko-gulerødder i en halvmørk og iskold bolig.

Vores familie bor i et velisoleret enfamilieshus med centralvarme. Den bruger gaskomfur med elektrisk ovn.

Køkkenet er iøvrigt forsynet med alle de apparater, vi kender: Kaffemaskine, mixer, 200 liters køleskab, 150 liters kummefryser, brødrister og så videre.

Familien har farvefjernsyn, hi-fi, radio, vaskemaskine og selvfølgelig støvsuger og symaskine. Far barberer sig elektrisk og mor laver huller i væggen med en elektrisk boremaskine.

Også belysningen i huset kan få os fra firserne til at føle os hjemme.

Først når vi kigger på husets el-måler, får vi fremtids-chokket:

Den viser kun en femtedel af, hvad den i samme situation ville vise i vores eget 1989.

Forklaringen er ikke kun, at vores familie slukker lyset efter sig, fylder vaskemaskinen helt op, før de sætter den i gang og dyrker andre gode små vaner. Baggrunden for fremtids-billedet er en rapport af energiforskerne Jørgen S. Nørgård og Preben Buh Pedersen, energigruppen ved Fysisk Laboratorium III, Danmarks tekniske Højskole.

De to forskere konkluderer, at i nær fremtid vil en gennemsnitlig husholdning kunne råde over et enfamilieshus og have samme materielle levestandard som gennemsnittet i Danmark i dag - men med et el-forbrug på en femtedel af, hvad den typiske husholdning bruger i dag... hvis:

• vi i alt husets elektriske udstyr indfører en teknologi, der udnytter energien bedre,
• vi anlægger nogle få nye vaner.

Med få og små undtagelser har vi i dag al den tekniske viden, vi behøver for at fremstille den slags apparater og tage dem i brug, efterhånden som vi alligevel skal skifte ud.

Fremtidsfamilien viser, hvordan man sparer ikke bare på varmen, men også på elektriciteten. Jørgen S. Nørgård og Preben Buh Pedersen udtrykker i deres rapport et håb om, at man dermed også kan få folk til at stille sig mindre afvisende over for tanken om store besparelser på el-forbruget. Mange mennesker afviser nemlig at tage tanken alvorligt. Og det gør de formentlig, fordi de stadig tror på den med, at el-besparelser er den lige vej til et stenalderliv i kolde og mørke boliger.

En sidste detalje fra rapporten: Den påviser, at hvis strømmen svigter, vil det ikke være nogen stor affære for vores fremtids-familie. Fryseren holder sig kold i tre dage. Centralvarme-fyret er med dobbeltkammer, så man kan fyre med sit lille nødlager af brændsel.

En tre dages strømafbrydelse - for os i dag noget af et iskoldt mareridt· vil for fremtids-familien være tre dage med Trivial Pursuit i stearinlysets skær. Hvem siger, de vil savne TVet?

I det store billede vil det betyde, at man ikke vil behøve kraftværker med den nuværende overkapacitet - fordi man skal være sikker på, at strømmen aldrig kan gå mere end nogle minutter.

EL-forbrug pr. husholdning Ovn. 90 procent af madlavningen i ovn kan klares med en velisoleret ovn på ca. 20 liter og med meget lavere varmekapacitet end vore dages store ovne.

Køleskab. Bedre isolering gør skabet 20 centimeter højere end vore dages - og halverer »kuldetabet«. Også teknikken er stærkt forbedret.

Fryser. Den står koldt, er bedre isoleret og har bedre teknik. Går strømmen. er den tre-fire dage om at varme op fra minus 18 til minus 12 grader.

Vaskemaskine. Bruger husets varme vand, er isoleret, er lidt længere om en vask, men den mere effektive motor kører ikke mere end vore dages.

TV/Stereo/EI-apparater. Her er udviklingen mod mindre el-forbrug allerede i gang.

Varmesystem. Udnytter naturlig strømning, så den mindre cirkulationspumpe kun kører de to koldeste måneder.

Fyrets teknik er forbedret og det har dobbetkammer, så man er uafhængig af elektricitet.

Lys. Mere effektive pærer og skærme er nu på markedet og. bliver hurtigt bedre.

Fra "Natur og Miljø".

Forum - Festival.

Dette er så sidste "Køkkenrulle" inden Forum-Festival 10.-11.6.

Det er kvinderne, der er de aktive i festlighederne, men alle køn er naturligvis velkommen - også til kvindefesten i Nørrebrohallen lørdag aften.

Forberedelsesgruppen laver et fyldigt program (salg), og pressegruppen sørger for medieomtale fra nu af og frem til festivallen.

Jeg håber på, at vi bliver mange i "Kvinder for Fred"-lejren.

To kan overnatte hos mig, hvis I ikke behøver enkeltværelse. Hvis I telefonerer tilbud og efterspørgsel på gratis nat-logi til mig (02-44 08 97), ordner jeg det.

Skal vi ikke - jvf. Meta Ditzels indlæg i sidste Køkkenrulle - se det som "fredslejrens" opgave at få gjort kvinder aktivt interesseret i at lave "fredsklude". Så foruden at omkranse lejren med færdige fredsklude, kan vi i al enkelhed lave et bannerværksted i lejren.

Så du kan bidrage til "Fredsbåndet" på mange måder - også ved at komme med eller sende med posten nogle klude i det opgivne mål.

Hvis I har tid og lyst til at arbejde med i "Fredslejren", så ring til mig. Jeg er glad for Jægersprisgruppens tilsagn, men vi skulle jo gerne være nogle flere.

Hvis du vil være aktivist for hele Forum-festivallen, så ring til forberedelsesgruppen, der har til huse hos Danske Kvinders Nationalråd tlf. 01-12 80 87.

P.S. Vore "fredsklude" er med på Blågård Seminarium ved konferencen "Norden i Bevægelse" og på Vesterbro­gruppens udstilling i Møstings Hus. Jo, de bliver brugt - og "Båndet" skal vokse.

Palau.

Else Hammerich sender alle en hilsen - og nyt - dårligt nyt om Palau.

Bush-administrationens strategi synes at være den at forsøge at ophæve formynderskabet, isolere Palau fra FN's protektion og skabe det indtryk, at accepten af "The Compact" er den eneste mulighed.

Nyhedsbrevet indeholder forslag til brevaktivitet i tids­rummet 18.5.-2.6. Jeg har skrevet. Ring til mig om nærmere oplysning, hvis du også vil skrive!

Grundlovsforkæmper, vicepræsident Kuniwo Nakamura har på grund af den politiske situation udsat sin Europa-rejse til begyndelsen af oktober.

Postkort (dobbelt med kuvert) med teksten til Palaus gamle myter kan købes hos mig for 10 kr. pr. stk; + porto -( 02-44 08 97).

Myten om kvinden der skabte Palau

Hun fik af guderne et brødtræ, og hun delte ud af frugterne til alle i landsbyen. Alligevel var mange misundelige, og man forsøgte at hugge grenene af træet. Imidlertid havde brødtræet rødder helt ned i havet, så nu kom der vand og fisk ud af hullet, hvor grenen havde siddet.

Folk blev endnu mere misundelige, og selvom hun græd og bad, så besluttede man helt af fælde træet. Og da man gjorde det, fossede vandet op af hullet i jorden, og landet Palau blev oversvømmet, så det nu kun er en gruppe øer.

Dette nr. er redigeret af Virumgruppen.
Næste redaktion er Aalborg. Sidste frist for indlæg 2.6.

Møder - Konferencer

INTERNATIONAL KONFERENCE I KØBENHAVN

København har i dagene 24.-28. juni en aktuel Øst-Vest dialog, arrangeret af "Fonden for International Forståelse" - The Foundation for International Understanding. Sproget er engelsk.

Det er 12. gang, Fonden afholder konference, og den foregår på Københavns Rådhus.

Åbning d. 24.6. kl. 20 med foredrag: Looking East - looking West, bridging the gap, the Aim of our Dialogue, v/ Karl Johannes von Schwarzenberg, president of the Federation of Helsinki Association.

Mandagen er viet:

Building the European House (Gorbatjovs ord i hans bog "Perestrojka") - with East and West wings - og emnet går på EF og Comecon-forhold med kendte tyske og russiske personligheder som foredragsholdere.

Der kan naturligvis stilles spørgsmål fra salen.

Det udførlige program, som ser varieret og interessant ud fås ved henvendelse til:

Kultorvet 2, tlf. ol (33) 13 94 18.

Konferencens fulde ordlyd er: East-West Dialogue Regionalism and Decentralization in Eastern Europe and the Soviet Union.

VORES FÆLLES FREMTID

Freds- og miljøtur: sønd. 28. maj kl. 13.30-17.00.

Sted: Aldershvile Slotspark, Gladsaxe.

13.30-14: Aldershvileparken. Taler, musik.
14.00-15: Gå- og sejltur.
15.00-17: Taler, musik, dukketeater.
Arr.: Freds- & miljøgrupper i Gladsaxe og Lyngby-Tårbæk og Græsrodsværkstedet.
Nærmere besked: 02 (42) 98 28 24.

24.-28. maj 89 i København.

Fælles nordisk symposium om miljøundervisning i nordiske landes uddannelsessystemer.

Fokus på handling for miljøet og Brundtland-rapportens centrale begreb: bæredygtig udvikling.

Stor udstilling i
Fælledparken.

NOAH, Verdensnaturfonden, Natur & Ungdom har kreative værksteder.

Oplysning:

Undervisningsministeriet,
Sekretariatet for Miljø 89,
tlf. 01 (33) 92 53 00.

Boganmeldelse.

Ann-Dorte Christensen: Ulydige kvinders magt. Kvinde­fredslejren ved Ravnstrup som politisk proces.
144 s. Pris: 129 kr. Bestilles på tlf. 08 155031.

Det var med spænding, jeg åbnede bogen for at læse om Kvindefredslejren ved Ravnstrup, og mine forventninger blev mere end indfriet. I sin bog analyserer hun hvilke kvindetyper, der deltog, hvilke personlige og kollektive læreprocesser vi kom igennem, hvilke spændinger, der opstod mellem de fredspolitiske og kvindepolitiske for­ventninger til lejrens livsform og indhold, og hvilke faktorer, der gjorde, at lejren havde så stor og bred en tilslutning i sommeren 84 og en så beskeden opbakning den efterfølgende sommer.

Jeg synes, det er en meget gedigen analyse A.-D. C. har foretaget, og selvom alle, der har været engageret i freds­lejren, vel fornemmede meget af det i forvejen, er det spændende at se det analyseret af en udefra og få sat ord på polariseringsprocessen.

Desuden giver A.-D. C. i sin bog en analyse af magt­mobilisering og feministisk praksis, civil ulydighed og ikke­vold, herunder forudsætninger for konsensus-beslutningers anvendelighed og problemet omkring uformelle ledere, relateret til Ravnstruplej!en.

Alt i alt et stykke spændende nutidshistorie, som mange af os har været mere eller mindre involveret i. Det er nok kun naturligt, om vi "aktører" kunne have ønsket os, at selve den historiske beskrivelse af Kvindefredslejrens forløb havde været bredere og mere detaljeret, men retfærdigvis må det vist siges, at hun har fået det væsentligste med, og analysen kan måske hjælpe en eller anden kvinde af med sin frustration i forhold til lejren.

Alice Steffensen Kehlet
(tidl. Petersen)
Odense-gruppen

L 46 om produktion af krigsmateriel

Kvinder for Fred i Aalborg har reageret på Inger Bjørn Andersens opfordring i Martsnummeret om at protestere mod lovforslaget om, at danska våbenfabrikker skal tillades at få tilført udenlandsk kapital og dito bestyrelses­medlemmer.

KfF, Aalborg, har sendt et åbent protestbrev til de radikale (som har støttet forslaget) og har modtaget et lakonisk svar fra Kirsten Lee om, at hun "naturligvis ikke deler deres syn på de radikale (!), og at det er usikkert, om lovforslaget bliver vedtaget".

Det må vi så håbe.