Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1989

Landsmøde

Som omtalt i sidste nr. af Køkkenrullen er det foreslået, at vi flytter landsmødet til sidste week-end i august (i stedet for september). Årsagen er, at Fredshøjskolen i Brenderup ikke kan have os senere end 1.september.

Resultatet af reaktionerne er blevet, at vi holder landsmøde 26. - 27. august på Brenderup Fredshøjskole. Den væsent­ligste grund til at foretrække højskolen er, at man så får en rigtig seng at sove i - og altså slipper for at sove på gulvet.

Til gengæld bliver det så noget dyrere, da højskolen skal have 350,- kr for opholdet. Kan gruppe-kasserne rundt om yde tilskud til dem, der tager med?

Da Køkkenrullen jo ikke udkommer i juli, vil Odense­gruppen sende indbydelse og endeligt program ud til alle grupperne.

Men I er meget velkomne til allerede nu at sende jeres tilmelding til

Bodil E. Hansen,
Højvang 3, Næsby,
5270 Odense N.
tlf. 66 18 22 40.

Så må landsmødet i år tage stilling til, om vi fremover skal holde fast ved Fredshøjskolen og sidste week-end i august, eller om vi skal skiftes til rundt i landet, som vi hidtil har gjort. Indlæg herom er også meget velkomne til næste nr. af Køkkenrullen.

Men reserver datoen 26. - 27. august.

KVÆKERNE

Til regering og folketing
ang. fredsskat

Vennernes samfund, Kvækerne, samlet til det 114. årsmøde d. 28.-30.april 1989, beder regering og folketing tage skridt til at ændre lovgivningen, således at der bliver mulighed for at undgå at bidrage økonomisk til militær virksomhed parallelt med muligheden for at nægte militærtjeneste. Ingen bør kunne tvinges til at betale den del af skatten, som går til militære formål.

Kvækerne lever i en tradition på mere end 300 år, som tager afstand fra krig. "Vi fornægter aldeles alle ydre krige og strid og kamp med ydre våben, uanset hvilket formål og under hvilket påskud, det måtte være ..."

Sådan står der i kvækernes fredsvidnesbyrd fra 1660 kort efter grundlæggelsen af kvækersamfundet i England. Derfor føles det belastende for kvækere at skulle være med til at betale oprustning og for at træne unge mennesker til vold og krig

Moderne krig og opbygning af et nutidigt forsvar kræver stigende ressourcer.

Indirekte bliver vi gjort medskyldige i at opretholde den fattigdoms situation, mange af vore medmennesker lever i. Der bruges ressourcer til oprustning i stedet for mere omfattende indsatser til forbedring af levevilkårene både her og i.andre dele af verden. Vi oplever en samvittighedskonflikt ved, at vi, når vi på dette punkt adlyder lovene, samtidig støtter en politik, som går imod det, vi dybest set anser for etisk rigtigt.

Vi beder derfor om en lovændring, således at det vil være muligt for den enkelte borger at indbetale den procentdel af skatten, som går til militære formål, til et fond for fredsskabende virksomhed af ikkevoldelig karakter.

Midlerne herfra kan eksempelvis anvendes til:

• tillidsskabende kontakter over landegrænserne og over kulturelle, etniske og religiøse skillelinier,
• holdningsbearbejdende oplysningsarbejder og uddannelse, som fremmer respekten for andre mennesker og for menneskerettighederne,
• træning i ikkevoldelig konfliktløsning,
• arbejde for at erstatte det militære forsvar med et ikkevolds forsvar,
• arbejde for en retfærdig fordeling af verdens ressourcer.

Der er for tiden en større åbenhed mellem stormagterne i øst og vest.

Brundtland-rapporten peger på betydningen af bedre forhold mellem nord og syd.

Vi ville ønske, at Danmark i det små kunne medvirke til afspænding ved oprettelse af det omtalte fond.

FOR VENNERNES SAMFUND, KVÆKERNE

Vibeke Stage, årsmødesekretær

Ulla Moltved, fredssekretær

Kv.f.F. har kontakt med kvækerne. Der er planer om at udgive et hefte om militærskattenægteIse. En bredt sammensat arbejdsgruppe vil tilrettelægge kampagnen i løbet af efteråret.

Bekæmp apartheid

David Bruce nægter enhver form for tjeneste i den sydafri­kanske krigsmagt. (South African Defense Force, S.A.D. F.)

Hans hovedargument er:

"Jeg er ikke pacifist. SADF er direkte involveret i at op­retholde og understøtte et racistisk system og apartheid. Jeg er villig til at forsvare mennesker i dette land, men ikke et racistisk system."

Den 25. juli 1988 dømtes han til den sydafrikanske lovs længste straf for militærnægtelse, seks års fængsel.

Vi håber, at I gennem alle tænkelige kanaler vil hjælpe David Bruce.

Dette kan I gøre ved at protestere over for de berørte myndigheder i Sydafrika, f.ex.

State President
Mr. P.W. Botha Union Building PBX 83 Pretoria 0001
South Africa

Minister of Defense
General Magnus Malan
Private Box X427 Pretoria 0001
South Africa

I kan få kontakt med David Bruce, hans familie og den sydafrikanske støttegruppe på adr.:

P.O.Box 591,
Kengray 2100,
Johannesburg,
South Africa.

Underskriftindsamling

JEG ER IMOD APARTHEID OG MENER AT INGEN SKAL TVINGES TIL AT DELTAGE I OPRETHOLDELSEN AF RACEADSKILLELSESPOLITIKKEN.

DAVID BRUCE NÆGTER AT GØRE TJENESTE I DET SYDAFRIKANSKE MILITÆR (SADF). HAN HAR MIN FULDE STØTTE.

JEG KRÆVER HAM OMGAENDE LØSLADT.

I AM AGAINST APARTHEID AND I DO NOT THINK ANYONE SHOULD BE FORCED TO SUPPORT THE POLITICS OF RACIAL DISCRIMINATION.

DAVID BRUCE REFUSES TO SERVE IN THE SADF. HE HAS GOT MY FULL SUPPORT.

I DEMAND HIS IMMIDIATE RELEASE,

Sendes senest 30 september til:

David Bruce's støttegruppe i Danmark,
Sdr. Allé 26,
8000 Arhus C.

Cykle for fred

Kære fredsvenner!

Vi er en gruppe fredscyk­lister, der de sidste mange år har cyklet for freden. Hidtil har disse ture altid foregået i Norden. I år plan­lægger vi en tur til DDR.

Mottoet for denne tur er "ØSTERSØEN, FREDENS HAV". Den ideologiske tilbagekobling til vore nordiske træf (Norden som atomvåbenfri zone) er, at det netop for tiden i den hjemlige debat er afgørende for flådefornyelses­overvejelser, hvor mange amfibiefartøjer "Østblokken" har i Østersøen og at hele dette kompleks spiller ind i forholdet til såvel Norden som atomvåbenfri zone som den almindelige europæiske afspænding.

START:

Odense d. 17.juli og første dag cykler vi til Tåsinge og overnatter på Gravvænge camping.

18.juli cykles til Maribo.

19.juli til Marienlystkysten ved Falsters sydøstlige strand.

20.juli med færgen til Warnemunde.

21/22.juli har vi to dage i DDR, hvor der vil være såvel officielle som uofficielle arrangementer. 23.juli hjemtur med morgenfærgen til Gedser, hvorfra der er mulighed for bus eller tog.

Der cykles højst 50 km om dagen, så både store og små kan være med.

Biler er med til bagage.

Yderligere oplysninger hos Jønne eller Jan tlf. 65 95 13 95 eller Flemming tlf. 04 63 93 23.

Mie fra Aalborg-gruppen har fået ideen til udgivelse af et festskrift i anledning af Kvinder for Fred's 10 års fødsels­dag i 1990.

Send din bedste artikel, oplevelse, dit bedste billede, digt eller hvad du finder relevant til en sådan udgivelse til

Birgit Horn
Teglværksvej 10
9362 Gandrup
tlf. 98 25 92 12

De ti tusinde morsomme ting på tilværelsens højere plan kan de ikke få øje på. Vil den dag oprinde, hvor racen indser disse morsomheder og ler ad dem, idet den ved at le ad dem nedbryder dem? For din race har i al dens armod unægtelig et virkelig effektivt våben: latteren.

Magt, penge, overtalelse, anmodninger og forfølgelser - disse kan skubbe til store uretfærdigheder, flytte dem en smule, svække dem over et par hundrede år, men kun latteren kan sprænge dem til atomer i et brag. Intet kan stå sig mod latteren. I pjatter altid rundt med andre våben, mens latteren får lov at ligge og ruste. Bruger mennesket overhovedet latteren? I savner forstand og mod til at bruge den.

Mark Twain

Menneske - ret?

Verdenserklæringen om menneskerettighederne, vedtaget af FNs generalforsamling 10.dec.1948, var en følge af be­givenhederne før og under 2. verdenskrig. Det er en hensigtserklæring, som er moralsk, men ikke juridisk bindende. Den fulgtes op med de to retsligt bindende konventioner om "borgerlige og politiske rettigheder" og om "økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder", der blev vedtaget i 1966 og trådte i kraft i 1976, da 35 lande havde ratificeret dem. Alle tre dokumenter har medvirket til at bringe menneskerettighedsproblemerne frem i lyset og skabt en vågen verdensopinion.

Alligevel foregår der i dag udbredte alvorlige krænkelser af menneskerettighederne både i øst og vest - syd og nord. Der er mange årsager hertil, men vigtigst er oprustningen, der spiller en afgørende rolle på to måder:

1. Supermagternes strategiske interesser, som plejes ved at kæde u-landsbistand/fødevarehjælp sammen med militær­hjælp/våbensalg. Det vil sige mer eller mindre direkte deltagelse i de mange blodige konflikter i den 3. verden og militarisering af u-landene i en sådan grad, at mange af disse fattige lande i dag bruger 30 % mere af national­budgettet på militær end på borgernes sundhed og ud­dannelse. Samtidig dør ca. 40.000 børn daglig af sult / underernæring og dermed sammenhængende sygdomme i den 3. verden.

2. Terrorbalancen eller atomkapløbet, som siden slutningen af fyrrerne har fået den militære højteknologis udvikling til at løbe løbsk, så den er helt uden civil kontrol. Det personificeres i det militær-industrielle kompleks, som for gigantiske dollarbeløb fra staten udvikler og planlægger produktion af stadig mere avancerede og præcise masse­ødelæggelsesvåben, som de politiske myndigheder først bagefter skal tage stilling til - efterrationalisere brug og anskaffelse af. Det afspejles tydeligt i de kortrækkende atomraketter i Europa, som var resultatet af laboratoriers og eksperters søgen efter et alternativ til atombomben, som USAs hær misundte flyvåbnet monopolet på.

40 års dagen for Danmarks indtræden i NATO og menneske­rettighedernes alvorlige tilstand i dag på verdensplan rejser et presserende krav om kritisk etisk vurdering af 40 års atom­våbenafhængighed ud fra to forskellige vinkler:

For det første i lyset af evangeliets lære - Jesu Kristi liv her på jord.

Som amerikansk feltpræst i 1945 var George Zabelka den, der velsignede besætningerne på de to bombefly, som kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.

40 år efter udtalte Zabelka bl.a. "Jeg må være den første til at sige, at jeg begik en frygtelig fejl. Ved messen tog jeg de smukke messeklæder på uden på min uniform. Jeg malede et maskingevær i den ikke-voldelige Jesus' kærlige hænder. Jeg var til stede, og jeg tog fejl. Krig er et helvede - og Kristus kom ikke for at retfærdiggøre, at hans diciple fremkalder helvede på jorden. Jeg tog fejl, og til alle af en hvilken som helst religion, der har lidt under, at jeg var under indflydelse af løgnens fader, siger jeg af hele mit hjerte og hele min sjæl: "Jeg er ked af det". Jeg har bedt om tilgivelse hos de overlevende ofre hibakushaerne i Japan på pilgrimsrejse til fredsaltrene i Hiroshima og Nagasaki i 1984. Jeg faldt på mit ansigt der efter at have bedt om tilgivelse for mig selv, mit land og min kirke."

For det andet ud fra NATOs infrastrukturopbygning i Danmark: flådedepoter i nordjyske plantager, enhedskommando-central i Ravnstrup, havneudbygning (i Frederikshavn?), 72 betonhangarer på jyske flyvepladser og akut-hospital på 500 senge i Holstebro. Alt skal stå ubenyttet og vente på udenlandske forstærkningsstyrker og bombefly under en evt. atomkrig. Byggeriet - for NATO-milliarder sker hen over hovedet på folkestyre og borgere uden åben debat om påvirkning af mennesker, miljø og natur.

Natoøvelser lærer soldaterne "at begrave et stort antal krigsofre hurtigt", og hemmelig plan over massebegravelsespladser i Nordjylland er lavet parat.

"Atomangreb. Etik og sortering af tilskadekomne" = retningslinier for medicinsk behandling efter et atomangreb på England (udgivet af Englands Lægeforening 1988) opfordrer til social sortering af forventede 6 millioner hårdt sårede, så at personer, som anses for at "have særlig værdifulde kundskaber og evner", sikres fortrinsret til lægehjælp og fødevarer for genopbygningens skyld.

Lægers deltagelse i udarbejdelse og udgivelse af behandlingsretningslinier, der forudsætter godkendelse af masseødelæggelse, er klar overtrædelse af menneskerettighedserklæringens artikel 3: "Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed". Opfordring til social sortering, der indebærer, at læger undlader at behandle hårdt sårede,er i modstrid med den hippokratiske lægeed og krænker menneskerettighedserklæringens artikel 1: "Alle mennesker er født lige i værdighed og rettigheder".

NATOs atomafskrækkelses-strategi er ikke et "nødværge i strengeste forstand", som Atlantpagten lovede os i 1949. Terrorbalancen er menneskerettighedskrænkende krigsforberedelse, jvf. Martin Luther Kings ord: "Det er ikke et valg mellem vold og ikke-vold. Det er et valg mellem ikke-vold og udslettelse."

Men, der er håb!

Håbet findes hos de undertrykte og forfulgte selv:

Argentinske bedstemødre, der hver torsdag i 12 år - ofte under trusler på livet - har søgt efter ca 500 børn, der forsvandt under militærdiktaturet i 70'erne, på Plaza de Mayo i Buenos Ayres. De har fundet 48 børn og genforenet de 22 med deres biologiske familier.

De lidende ofres håb kommer dog stærkest til udtryk i tusinder af basismenig·heder i Latin- og Mellemamerika, hvor undertrykte bønder, arbejdere og slumbeboere i små grupper sammen læser evangeliet i relation til deres egen virkelighed. De slutter sig sammen i menneskerettighedsgrupper, beboergrupper og grupper af småbønder. De kæmper for en gangbro over en befærdet hovedvej til skolebørnene, for elektricitet i slummen eller for deres jord.

Håbet findes også hos menneskerettighedsgrupper, der prøver at bryde fangers og ofres isolation eller kæmper mod masseødelæggelse:

Sanctuary eller kirkeasylbevægelsen er 300 kirker i USA, der under risiko for fængselsstraf hjælper forfulgte flygtninge til skjulesteder. Eller kirker i København, som lukker døren op for asylsøgende.

Og Plovskærsgruppen (Esaj.2,4) går i fængsel for symbolske civil-ulydighedshandlinger ved at udgyde deres eget blod som et kors på låg over missilsiloer eller slå på disse med en almindelig hammer. Helen Woodson - adoptivmor for 11 psykisk svært handicappede børn - udtalte efter sin første dom i 1983 fra fængslet i USA: "Guds bud forlanger af os, at vi stifter fred. Vi tror, at den verdslige lov, som ikke blot tillader, men også udfordrer til sult, tortur, krig og nu sidst kernevåbenudslettelse, strider mod Guds bud om kærlighed, forsoning og fred i en sådan grad, at man ikke kan adlyde begge.

Derfor følger vi de guddommelige bud og ringeagter den morderiske statslov". Helen Woodson dømte s i marts 1986 til 18 års fængsel for en plovskærsaktion i november 1985.

Else Houmøller-Jørgensen
Frederikshavn

Invitation til at deltage i den internationale march for demilitarisering 30. juli - 13. august 1989 i Belgien.

Siden 1975 har europæiske antimi1itarister hver sommer organiseret den Internationale March for Demilitarisering.

De første 5 marcher var faktisk marcher, hvor de første 4 hovedsagel ig fokuserede på afskaffelsen af de militære magtblokke: NATO og Warszawa-pagten. Under den 5. march blev nordsyd problematikken taget op. Militariseringen, der opæder milliarder af dollars i nord, contra sult og død pga underudvikling i syd, blev tydeliggjort gennem ikkevoldsaktioner.

Det stadig større behov for kontakt og udveksling af erfaringer mellem deltagerne indbyrdes og vigtigheden af at bruge meremere tid på træning og aktionsforberedelse i øvrigt var årsagen til, at den 6. march blev omformet til en lejr. Da der var enighed om, at denne form tjente marchens formål på udmærket vis, var marchen herefter en lejr, også fordi det mmuliggjorde udviklingen af en ny ikkevoldelig livsstiL som ikke bare udtrykkes i den måde aktionerne udføres på, men især gennem den måde deltagerne lever sammen på i lejren og forholder sig til naturen og omgivelserne iøvrigt.

Marchen/lejren vil i år komme til at foregå i Belgien.

Belgiske ikkevoldsaktivister har et hus i den lille by Rose i Florennes i det sydlige Belgien, ganske nær ved Florennes Nato-base. Fra dette hus vil lejrens aktiviteter udgå.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Hanna Lindstrøm,
Christoffers Alle 132,
2800 Lyngby,
tlf 02 44 39 65,
eller ved direkte henvendelse til fredsaktivisterne på Florrennaden,
Route Charlemagne 20,
5526 Florennes (Rosee)
tlf 00932 82 68 88 62.

Klip fra: Pressemeddelelse fra Aldrig mere Krig:

FNs kommission for menneskerettigheder anerkender militærnægtelse

FNs kommission for menneskerettigheder har i en bemær­kelsesværdig vedtagelse anerkendt samvittighedsbegrun­det militærnægtelse som en legitim udøvelse af retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, og dermed som værende i overensstemmelse med FNs verdenserklæring om menneskerettighederne (artikel 3 og artikel 18).

Nærmere oplysninger: Finn Held,
medlem af AmKs hovedbestyrelse,
tlf 02 91 69 67

Provokation

Politiken, 7/6-89

USA's præsident George Bush vil inden længe modtage en usædvanlig henvendelse fra den unge Danmarksborger og arkitektstuderende Thomas Thordahl. I et brev til præsidenten vil Thomas forklare, hvordan dele af det militære isenkram kan genanvendes til humanitære formål - en tanke, som kunne tænkes at imponere NATO i disse nedrustningstider.

Når Thomas Thordahl agter at forelægge sin plan på skrift, vedlagt visuelle indslag i form af billeder og tekniske tegninger, er det fordi han tvivler på, at præsidenten vil begive sig til Århus for at studere projektet, som Thomas for øjeblikket har på udstilling i byens mest visionære indretnings- og møbelcenter, det kun seks måneder gamle 'Indretning på Østbanen'. Sammen med en gruppe øvrige studerende ved afdelingen for industridesign på Århus Arkitektskole udsttiller Thomas sit ekstraordinære afgangsprojekt - en nødraket, der, med svimlende hastighed kan skydes af mod de mål, der trænger til hjælp under katastrofesituationer. Nødraketten, som Thomas har udført i en 'legetøjsudgave', er en nøjagtig kopi af de 54 langdistance-missiler, som står gravet ned under Arizona-ørkenen, fuldt kampklare og under navnet Titan II.

Ideen er udtænkt efter devisen 'hurtig hjælp er den bedste hjælp', og den unge industridesigner forestiller sig, at missilerne, der har en rækkevidde på 15.000 km og skyder en fart på 8 km i sekundet, skal kunne transporterer nødhjælpsforsyninger, mad, medicin og, tæpper, men også komplet indrettede operationsrum.

- Ideen er måske lidt småprovokerende, udtaler Thomas Thordahl, men den har vel også et gran af seriøsitet. Hvorfor ikke anvende disse dræbennaskiner til noget fornuftigt, hvis de alligevel og forhåbentlig skal skrottes. Jeg har faktisk helt alvorligt i sinde at henvende mig til Bush - i værste fald ksn jeg jo ikke få andet end et nej.

Stor glæde

Kamma Boesen, Borup Hedevej 13, Skals, talsmand for Kvinder for Fred i Aalborg og Skals, skriver med adresse til udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V):

Det var en stor glæde for os, at udenrigsministeren støttede forbundskansler Helmuth Kohl, da han ikke ønskede al modernisere de kortrækkende atomraketter. Nu håber vi, at vi kan stole på vores udenrigsminister, selvom forbunds­kansleren bøjer sig.

Aalb. St. 28/5-89

Men ak, Uffe bøjede sig efter kansleren!

Landsforeningen Færgernes Venner

Vil du effektivt og fredeligt demonstrere dit nej til den faste forbindelse over Storebælt?

Vil du være med til at skabe nye livsformer?

Vil du hellere sejle billigt end køre dyrt over Storebælt?

Så bliv medlem af

Landsforeningen Færgemes Venner
Østre Stationsvej 42
5000 Odense C

Postgirokonto nr.
Beløbsmodtager 2 90 01 06

Denne Køkkenrulle er redigeret af Aalborggruppen, som også redigerer næste nr.

Sidste frist 4. august. Send materiale til Birgit Horn, Teglværksvej 10, 9362 Gandrup.