Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 8, 1989

Er kvinde kvinde værst

Hvornår erkender kvinder, at de også er furier, martret af jalousi, vrede, misundelse og det, der er værre, nemlig ondskab? I "Nyt Forum" udfordrer kvindeforskere kvindebevægelsen med kætterske artikler.

Kvindeforskere udfordrer kvindebevægelsen
med kætterske artikler.

Det er ikke søstersolidariteten, der har bragt Margareth Thatcher til magtens og indflydelsens tinder. Det er snarere hendes evne til at regere på mændenes traditionelle betingelser, men bare endnu smartere.

Det er der ikke noget mærkeligt i, for kvinder har gennem generationer erhvervet sig en snildhed i at begå sig i den mandsdominerede verden, og når først en kvinde med thatcherske talenter kommer til magten, så sker der ting og sager.

Hidtil har kvinderne ikke haft det særlig godt med magten. Feministerne og kvindebevægelsen har haft nok at gøre med at solidarisere sig med hinanden og finde det overbevisende sted i sig selv, der hedder, at de er gode nok, og de er lige så gode som mændene. Det kan være svært nok, når de hele tiden kan måle omverdens vurdering af kvinder både på jobs og pengepung.

Alligevel er der ved at ske noget. Færre og færre kvinder med uddannelse siger omgående nej til magten, hvis de får den tilbudt. Men de har stadig vanskeligt ved at tage den selv. Deres ideal er stadig det varme, moderlige, forstående og ukrigeriske kvindebillede.

Bagsiden af solidariteten

Spørgsmålet er, hvor længe dette kvindeideal holder? Hvornår erkender kvinderne, at de også er furier, martret af jalousi, vrede, misundelse og det, der er værre, nemlig ondskab?

Det er nemlig forbudte og skjulte følelser for såkaldte kvindebevidste kvinder.

"Men de følelser er der også" skriver Nyt Forum for kvindeforskning i sit nyeste nummer i en ledende artikel.

"Vi ønsker i første nummer af 1989-årgangen at synliggøre bagsiden af kvindesolidariteten og vise, at der side om side også eksisterer konkurrence, misundelse og jalousi mellem veninder og kolleger.

Vi tror, at kvinder i dag har opdaget hinanden som et stærkt og kraftfuldt køn. Derfor er en håndfuld "kætterske" artikler efter vor mening på plads."

Og så kommer de kætterske artikler, der afslører, at kvinder er mennesker, der af og til ikke kan holde venindens succes ud. At kvindelige forskere på højt plan holder andre kvinder nede fordi de "tager hensyn" til kvindelige forskeres standard. At kvinder har svært ved at tackle andre kvinders håndsrækning, når det drejer sig om at få en eftertragtet stilling. osv.

Når kvinder opnår en vis position opfører de sig somme tider ligesom mænd.

I en artikel om mor-datter-forholdet skildres eventyrets onde stedmoder, som en mor, der simpelt hen ikke kan holde sin kedelige Snehvide ud. Det er slet ikke datterens skønhed, der piner hende.

Det er derimod den triste og artige datter uden en historie, der plager hende, og det er først og fremmest i bestræbelserne på at give pigen en historie eller skæbne, at hun jager Snehvide.

Sådan er der mange gode tanker til overvejelser i Nyt Forum denne gang. Men endelig skal kvinderne ikke fortvivle. De er ikke kun dybt problematiske.

De er også alt det rigtige og kvindesolidariske, som vi i mange år har vidst.

To gode kvinder

Det kommer bedst til udtryk i et interview imellem to kvindelige rivaler. Det er formanden for Husligt Arbejderforbund med 72.ooo medlemmer, Margit Vognsen, og formanden for Kvindeligt Arbejderforbund, der har 98.000 medlemmer, Lillian Knudsen. De to kvinder slås fagligt om medlemmerne, og Margit Vognsen benyttede sidste kongres til at beskylde Lillian Knudsens forbund for at gå på strandhugst blandt hendes medlemmer.

På spørgsmålet om, hvad denne konflikt betød for de to indflydelsesrige piger personligt, svarede Lillian Knudsen: - Den er underordnet det personlige.

Margit Vognsen svarede:

- Der er jeg enig. For mig er det vigtigste, at jeg stadig kan have respekt for Lillian. Det har jeg, og så spiller konflikten ingen rolle for vort personlige forhold.

Bortset fra, at hverken Lillian eller Margit ønsker at slå de to forbund sammen til et stort kvindeforbund, så er de uenige om mangt og meget. Grænserne mellem rengøring og køkkenarbejde f. eks. Men de kan være enige om, at det er svært at være arbejdsgivere, og at mænd taler for længe og omstændeligt på en talerstol.

Redaktionen af Nyt Forum slutter sit gode og vitaminrige førstenummer med at erklære, at fagbevægelsens kvinder har noget at lære de højere uddannede kvinder: "Er mellemlagskvinders problem, at vores stræben er individuel, og at vi ikke længere føler os som deltagere i én stor bevægelse" spørges der.

Det må kvindeforskerne godt tænke grundigt over.

Kære venner.

København, 23. august 1989.

Til Kvinder for fred, årsmødet.

Mange kærlige hilsner til jeres møde og EN STOR TAK for jeres konstante støtte til arbejdet for verdens første atomvåbenfri zone, Palau i Stillehavet .

Som I ved, er det kvinderne i Palau, der har holdt ud allerlængst, trods økonomisk afpresning, bestikkelse, mis­tænkeliggørelse, trusler, isolering og politiske mord. Kvinderne har vist et utroligt mod og en lige så stor viljestyrke, og i dag har Palau stadig en atomvåbenfri grundlov.

Der er mange grunde til, at især kvinderne holder ud. En af de vigtigste er, at de ifølge hele deres tradition har et særligt overblik over, hvad det væsentlige i livet er, nemlig selve livet, som kvinderne på tusinde praktiske måder var og er ansvarlige for.

Bernie Keldermans, som var Kvinder for Freds gæst her i Danmark sidste sommer, sagde det sådan: "Jeg frygter, at vores kommende generationer vil komme til at eksistere uden land, uden stemme, uden selvstændighed. De vil ikke have noget sted at tage hen". Det er denne omsorg for børn og børnebørn, der er drivkraften for den stædige kamp mod militærhaser og atomvåben. I Palau og her.

Der er også andre grunde til, at Palaus kvinder ikke giver op. En af de vigtigste er, at de har mødt en strøm af begejstring, støtte, medfølelse og praktisk hjælp fra hele verden - især fra fredsbevægelsen og i særlig grad fra dens kvinder. Det har hjulpet dem, og hjælper dem stadig, selvom vejen er lang - både til Palau og til freden.

Kvinder for freds hjælp er meget vigtig og meget påskønnet.

De bedste hilsner, Else Hammerich

ØSTERSØTRÆF 1990

Østersøen et hav af muligheder

Nationalt forberedelsesmøde d. 7.-8. oktober 1989

Den mangeårige tradition med freds træf i de nordiske lande var i år udviddet til en "Freds- og miljøfestival" i Kirkenes og Murmansk. Temaerne på festivalen var hentet i den tænkning, der gennemsyrer Brundtland-rapporten "Vores Fælles Fremtid". Det var miljø. sikkerhed, sam­arbejde og dialog i det arktiske nord, der var på dags­ordenen.

Næste år - i dagene 25.-29. juli - kommer turen til Bornholm.

Under mottoet "Østersøen - et hav af muligheder" vil der blive sat focus på de problemer og muligheder, som landene rundt om Østersøen har til fælles.

Det første spadestik til træffet blev taget i foråret, hvor freds- og miljøgrupper var indbudt til møder om ideen. Der er siden arbejdet videre på grundlag af vedlagte ideoplæg.

I Kirkenes og Murmansk vakte ideen stor genklang. Svenskere, finnere, russere og baltere er allerede så småt i gang med forberedelserne.

Vi har modtaget positiv respons fra freds- og miljøgrupper i de øvrige Østersø-lande. I Sleswig-Holsten har træffet støtte på ministerplan, idet både delstatens miljøminister og kvindeministeren har erklæret deres støtte.

Tiden er nu inde til for alvor at komme i gang med det danske forberedelsesarbejde. Derfor indbydes alle interesserede til 1. nationale forberedelsesmøde lørdag d. 7. oktober og søndag d. 8. oktober i Byggefagenes Samvirke, Lygten 18, 2400 NV

Foreløbig dagsorden er vedlagt.

Endelig dagsorden og andre papirer sendes til alle tilmeldte.

Tilmelding skal være os i hænde senest fredag d. 29. september.

På mødet håber vi, at der kommer mange ideer til initiativer og aktioner her til lands og i fællesskab med grupper og bevægelser i de andre Østerlande i tiden frem til træffet. Naturligvis håber vi også, at der kommer en masse ideer til, hvad der skal ske under selve træffet.

Mødet skal iøvrigt også ses som led i forberedelserne til det første fællesmøde med folk fra de andre Østersølande d. 24.-26.11.

Mange hilsner p.iv.

Lisa Flensmark (NOAH)

Per Markmøller
(Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed)

1. nationale forberedelsesmøde

foreløbig dagsorden & praktiske oplysninger

lørdag d. 7. oktober

kl. 12.00 - 13.00 Ankomst og indskrivning

kl. 13.00 - 16.30 Velkomst Præsentation af Østersøtræf-ideen
Miljøet i og omkring Østersøen oplæg v. NN
Afspænding og nedrustning i Østersø-regionen oplæg v. NN
Mellemfolkelige kontakter i Østersø-regionen oplæg v. NN
(navne på oplægsholdere foreligger i begyndelsen af september)
(oplæg af 15 minutters varighed. Herefter spørgsmål og kommentarer)

kl. 16.30 - 17.00 pause

kl. 17.00 - 19.30 Ideer og forslag til projekter, initiativer, aktioner i tiden frem til træffet på Bornholm.
(Ideer og forslag må meget gerne indsendes skriftligt på forhånd. Hvis vi har dem sammen med tilmeldingen, så' vil de blive sendt til deltagerne. Ellers blot lagt i mødemapperne. Der vil i første omgang blive begrænset taletid på 5 min.)

søndag d. 8. oktober

kl. 10.00 - 12.00 Go'morn.
Gruppearbejde om:
I. Hvad gør vi frem til træffet? Fortsættelse af lørdagens debat. Evt. beslutning om store og små fælles initiativer. Evt. nedsættelse af arbejdsgrupper. ll. Hvordan skal selve træffet bygges op?
Ideer til program, evt. gennemgående struktur/ide, aktioner i løbet af træffet, politik, kultur, fritid, osv. osv.

kl. 12.00 - 13.00 Frokost

kl. 13.00 - 14.30 Fælles drøftelse og beslutning på baggrund af debat og konklusioner i grupperne I og II.

kl. 14.30 - 15.30 Stiftelse af foreningen Østersø-træf 1990

Transport: bus 5, 7, 16, 19 og 39 til Nørrebro St., S-tog til Nørrebro St. Bus 10 til hjørnet Tagensvej/Lygten.

OBS! OBS!

Kvinder for Fred i Nordsjæl­land og København holder regionsmøde 18. 11. 1989.

Mere om det i næste nr.

Fredsbanner - ribbon - fredsklude!

I 1985 havde amerikanske fredskvinder fremstillet så man­ge fredsklude - ribbons - at de kunne nå rundt om Pentagon.

Efter den tid har kvinder i hele verden fremstillet klude med mange forskellige freds- og miljø-motiver i form af patchwork, broderi, maling, collage eller andre former på bannere, der måler 90 cm. i bredden og 45 cm. i højden med bændler i alle 4 hjørner (til sammenbinding).

Har du ikke lyst til at fremstille en sådan klud?

Kvinder for Fred modtager med glæde dit personlige banner med et motiv efter egen fantasi, men i nævnte mål.

Der er planer om at samle så mange bannere, at vi kan nå jorden rundt i august 1990 - 45-års-dagen for Hiroshima-bomben.

Så der skal mange klude til.

Hvis du vil forære os et banner, så ring til Kvinder for Fred:

01-718451,
01-870118 eller
02-116213.

Efter 16.5.1989 bliver 01 til 31, og 02 til 42.

På forhånd tak.

På vegne af Kvinder for Fred

Lillemor Hornbech Madsen

og Lis Føltved.

Nu!

Fat synålene

Fredskampanje til høsten

Fredssenteret i Oslo planlegger en Kampanje for øverføring av ett døgns forsvarsbudsjett til forskjellige typer freds aktiviteter. Fredssenteret mener det er spesielt viktig at ungdommer fra Øst og Vest kan treffes og møte ungdom fra de nordiske landene."Vi kan ikke bare sitte og vente på at presidentene Gorbatsjov og Bush skal skape avspenning", hevder de to "fredsarbeiderne" Trine Eklund og Hans Lunder som driver Fredssenteret i Oslo.

Ett døgns militærbudsjett vil bety overføring av 56 millioner kroner , og vil eksempelvis kunne bety at 5000 ungdommer kunne komme til felles opphold i Norden, og få inntil kr. 10.000 hver til reise og opphold.

Tanken om slikt økt fredsengasjement er i ferd med å spre seg rundt Jordkloden. En lignende fredskampanje er igang på New Zealand, og en indisk parlamentarikerdelegasjon har nettopp vært på en ukes besøk i Norge og Sverige for å planlegge en kampanje i India og nabolandene.

Det er kommet henvendelser fra hele Verden om denne saken, og det er enighet om å etablere et internasjonalt fredsnettverk The International Peace Network (IPN) - for å spre tanken om økonomiske overføringer til positivt fredsarbeid og alternativ sikkerhet.

*******************************************************

For Fredssenteret i Oslo

*******************************************************

Styret i Kvinner for fred har gjort vedtak om å støtte kampanjen.

Materiell vil bli sendt til fylkeskontaktene seinare.

AKTION NORDLYS

Dette er en indbydelse til at deltage i udformningen af en markant protest mod den igangværende oprustning i Norden.

I oktober 1990 afholder NATO igen krigsøvelse i Nord­norge. Det er ikke første gang. Een efter sigende bliver denne øvelse større, og rykkes tættere på den sovjetiske grænse, end tidligere. Parlamentariker gruppen "Nordisk forum for sikkerhed" mener at øvelsen er så provokerende, at de forsøger at få den aflyst.

Hvis øvelsen alligevel bliver gennemført ønsker vi at standse den med ikkevoldelige civile ulydigheds-aktioner på stedet. (Selvom grundstammen i aktionen er handlinger vi kan blive arresteret for, er der mulighed for at deltage på andre måder. Så lad dig endelig ikke holde tilbage - alles indsats er lige betydningsfuld for en vellykket aktion !).

Ideen er ung og planlægnings-fasen kun lige startet, men vi har en masse gå-på-mod og erfaringer indenfor græsrods­metoder.

Nordiske Kvinders Fredsnetværk, som står bag dette initiativ, er et uformelt samarbejdsforum for kvinder der på forskellig vis beskæftiger sig med fredsspørgsmål. Vi er ikke en ny organisation, men netop et netværk. Af praktiske grunde, og for at have mindst mulig administration, kommunikere vi gennem et allerede eksisterende tidskrift "Fredsstikka", som udgives i Norge. Heri afsættes i hvert nummer 4 sider til netværket. Selvom det er ønskeligt er det ikke en betingelse for at deltage i aktionen, at du tilslutter dig netværket.

Derimod er deltagelse i Ikkevoldstræning obligatorisk. Et minmun på 2 dages træning er nødvendig for, at vi i fællesskab kan håndtere eventuelle vanskelige situationer.

Nu du har læst dette og er blevet tændt på ideen kan du straks eller efter at have inspireret 5-10 veninder - henvende dig til mig. Det er vigtigt, at vi samler trådene ét sted i hvert land... ikke mindst for at alle kan blive orienteret om hvad der foregår.

Venlig hilsen

Tine Forehhammer,
Løjenkærvej 28,
8300 Odder
Tlf. 86 92 62 ~5

Militærskattenægtelse - at ville betale for fred i stedet for at betale til krig.
(Uddrag).

Pligten til at betale skat anfægtes ikke, men samvittighedsproblemet opstår omkring skattens anvendelse.

Spørgsmålet, vi står overfor handler om, hvorvidt ansvaret for deltagelse i forberedelse og udførelse af krigsaktiviteter, kun skal bæres af de unge, der udskrives til værnepligt.

Færre indkaldes efterhånden til værnepligt og direkte deltagelse i militære aktiviteter, men af alle skatteborgere kræves det, at vi støtter brug af våben med penge, som om vi var financielle værnepligtige.

Nürnbergprincipperne placerer ansvaret hos den enkelte, når det drejer sig om umenneskelige handlinger, også selvom man kommanderes til det af en autoritet.

De våben, vi kommanderes til at betale for, er selve virkeliggørelsen af umenneskelighed.

For de, som er bevidste om den skyld, er der kun eet punkt, hvor medansvaret kan nægtes: betaling til militære forberedelser.

Moderne krig vil sandsynligvis blive udkæmpet upersonligt med langtrækkende ødelæggelsesvåben - ikke af militære værnepligtige.

Herved ændres ansvaret fra individet til staten.

At betale militærskat er at give staten et financielt mandat til at planlægge, forberede og udkæmpe krig. Men drab ved stedfortræder fritager ikke den passive for skyld.

Vi har den valgmulighed at arbejde for en lovændring, der gør det muligt at nægte militærskat og i stedet få pengene overført til fonde for fredsskabende virksomhed, nødhjælpsarbejde, forureningsbekæmpelse, tillidsskabende kontakter over grænserne, fredsforskning, omstilling til defensivt ikke-volds forsvar o.s.v., o.s.v.

At opbygge fred og fremme international forståelse, er en særdeles realistisk form for forsvar.

Folketingets medlemmer må opfordres til at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at undgå at bidrage økonomisk til militær virksomhed i lighed med nægtelse af militærtjeneste.

Militærskattenægtelse er at ville betale for fred i stedet for at betale til krig og krigsforberedelse.

Kilde: Paying for Peace.
guaker Council for European Affairs.

AT TÆNKE SIG

Vågner alle danske helte

Skønt Holger Danske har befundet sig i coma i mange herrens år, er musklerne spændte til ny kamp for Danmark. Vores forsvarsvilje er blandt de stærkeste i verden. 79 pct af danskerne vil kæmpe for fædrelandet i tilfælde af en ny verdenskrig, viser en global Gallup 50 år efter 2. verdenskrigs udbrud. 32.000 mennesker i 32 lande er blevet udspurgt.

Kun i Israel, USA og Sovjet er forsvarsviljen større end hos os.

Referat fra landsmødet på Brænderup Højskole 26.-27. august 1989.

Nezaket Sahin - tyrkisk indvandrerkvinde og kommunalpolitiker i Odense - indledte mødet med et foredrag om tyrkiske kvinders problemer her og i Tyrkiet. Der var mange spørgsmål og N.S. sluttede med at vise lysbilleder fra rejser i Tyrkiet.

Birgit Horn kom med et oplæg til debat om militærskattenægtelse. (1). (Bringes andet sted i bladet).

Bitten Forchammer fortalte om en kampagne startet af Nordiske Kvinders Fredsnetværk. De vil arbejde for at l døgns militærudgifter overføres til fredsbevarende foranstaltninger. (2).

I forbindelse med disse oplæg blev der nedsat 2 arbejdsudvalg:

1. Militærskattenægtelse............. Birgit Horn og Dagny Riis.
2. 1 døgns militærudgifter overført til fredsbev. foranst.: Grethe Møller, Bitten Forchammer, Thyra Hansen, Bodil Hansen.

Thyra Hansen fremlagde regnskab. (Bringes andet sted i bladet). Den blå folder skal ændres ved genoptryk, så Thyra Hansen kommer til at stå som kontaktperson. Der var udarbejdet tekst forslag af Lillemor Hornbech Madsen. Det blev revideret og derefter godkendt.

Vesterbrogruppen laver den nye folder.

Dagny Riis opfordrede til at sende alt materiale om vores aktiviteter til:

Kvindehistorisk Samling
Statsbiblioteket
Universitetsparken 5000
Århus C.

Tine Forchammer kom lørdag aften og fortalte om en aktion mod en stor Natoøvelse, der skal afholdes i Nordnorge i oktober 1990. Søndag indledte Grethe Møller med at fortælle om det store fredstræf Kirkenæs-Murmansk i juli i år, hvor der deltog ca. 1600 mennesker, heraf dog kun ca. 10 danskere. Fredstræffet i 1990 skal afholdes på Bornholm 25.-29. juli, under sloganet: "Østersøen - et hav af muligheder". Der satses på deltagelse fra DDR, Polen og Estland, Letland og Litauen.

Hanne Hansen fra PR-gruppen efterlyste oplysninger omkring starten af Kvinder for Fred. (Skal bruges til fremstilling af video).

I forbindelse med Kvinder for Freds 10 års fødselsdag skal der fremstilles en pjece i stil med Temanummeret. Hver gruppe opfordres til at finde de bedste ting frem, som de har deltaget i, og sende dem til Birgit Horn så hurtigt som muligl.

Inger Bjørn Andersen fortalte at SF har indstillet to fredsgrupper i Palau til Nobels Fredspris.

Det blev vedtaget, at Køkkenrullen de næste perioder skal fremstilles således:

november/januar Skals/Holstebro

februar/marts Gladsaxe

april/maj Virum

juni/august Vesterbro

september/oktober Aalborg

Resolution om militærskattenedsættelse sendes til Folketinget.

Der blev indsamlet kr. 600,- til Next Stop Sovjet.

Kvinder for fred vil ikke betale skat til krig

Kvinder for Freds landsmøde på Brenderup Fredshøjskole 26.-27.aug. henstiller til folketinget at udarbejde forslag, hvorved der overføres økonomiske midler fra den såkaldte sikkerhedspolitik til fredsbevarende foranstaltninger.

Der er ikke tale om at unddrage sig skat,men at få frigjort midler til bekæmpelse af de reelle fjender, som er misforholdet mellem rig og fattig, undertrykkelse af mennesker og den tiltagende økologiske katastrofe.

Penge - der bruges til militær - på verdensplan bruges 10 mill.kr. hvert minut året rundt - er misbrugte, og skal i stedet bruges til opretholdelse af liv.

De våben, vi betaler til, er selve virkeliggørelsen af umenneskelighed.

At betale militærskat er at give staten financiel mandat til at forberede krig. Men drab ved stedfortræder fritager ikke den passive for skyld.

Princippet fra Nürnbergprocessen placerer ansvaret hos den enkelte, også selvom man kommanderes af en autoritet.

Spørgsmålet, vi står overfor, er, hvorvidt ansvaret for deltagelse i forberedelse og udførelse af krigsaktiviteter, kun skal bæres af de unge, der udskrives til værnepligt.

I lighed med retten til militærnægtelse bør borgerne have mulighed for at nægte at betale militærskat, men i stedet få overføre pengene til fredsbevarende virksomhed.

Til en begyndelse kunne folketinget overføre blot een dags militærudgifter årligt til fredsarbejde.

Regeringen bør overveje konstruktive måder at arbejde for fred på, og ikke som nu, arbejde hen imod Vestunionen(WEU), som har atomoprustning og førsteslagsdoktrinen på programmet.

Endnu en militær stormagt skaber ikke fred i verden.

At opbygge og fremme international forståelse er en særdeles realistisk form for forsvar. At betale skat dertil er bedre end til krigsforberedelse.

På Kvinder for Freds vegne

Hanne Boesby

Kvinder vil betale skat Politiken den 28.8.89 Kvinder for Fred mener, at borgere bør kunne nægte at betale skat til militæret. I stedet skal man kunne få overført pengene til fredbevarende virksomhed, foreslår for­eningen, der holdt møde i weekenden.