Side 7
27. oktober 1990
Kære Venner:
Her er det reviderede brev til præsidenterne.
Det bliver nu oversat til engelsk og arabisk, og I bedes ringe
til Inger, hvis I vil være medunderskrivere, så kommer
hun og henter jeres underskrifter.
Derefter afgår brevene, og samtidig sender vi dem til
pressen. Vi er ved at skrive til Dalai Lama, I får brevet,
når det er færdigt. Vi undersøger mulighederne
for at komme i kontakt med ham, måske - og vi mener det
alvorligt - skal han opsøges og tales med i Indien.
Synes I, vi skal involvere den amerikanske ambassade her og den
irakiske i Stockholm?
Kære Præsident Saddam Hussein
Kære Præsident George Bush
Luk øjnene og forestil jer, at I ude fra rummet ser
på jorden, der roligt bevæger sig rundt om solen.
Forestil jer, at I ser et mønster af skyer, have,
grønne vækster og jord. Der er ikke noget centrum
på jorden. Den er en helhed. Smuk og skrøbelig.
Forestil jer de milliarder af mennesker, som lever, elsker,
arbejder, lider og glædes på vores planet. Forestil jer
børnene.
Når man ser kloden ude fra rummet, er det logisk, at intet
folk er mere værd end et andet. Vi er alle lige meget
værd. Ligeværdigheden har mange mennesker svært
ved at forstå, især i den vestlige verden. Men lige
så mange er på vej til at forstå.
FNs rapport "Vor fælles fremtid" advarer om, at et
økologisk sammenbrud forestår, hvis vi ikke
ændrer kurs: De fælles ressourcer må ikke
sløses bort til våben.
Vi har næppe chance for at overleve, hvis vi prøver
at løse konflikterne med krig og stadig grusommere
våben, i stedet for at vise sandt mod ved at forhandle
opfindsomt, åbent og intelligent.
Kære Præsident Saddam Hussein: Du er Iraqs og
den arabiske verdens søn, og du er også en søn
af denne enestående planet.
Kære Præsident George Bush: Du er USAs og en
vestlige verdens søn, og du er også en søn af
denne enestående planet.
I har et sted i jer dette fællesskab, som I måske
ikke kan se, fordi I kun tænker på jeres egne
befolkninger. Men i har ansvar for hele jordens befolkning.
"Vor fælles fremtid" har det budskab, at jordens
ressourcer kan brødføde alle, hvis vi deler dem
mellem os. Det er, hvad vi må gøre: dele, ikke bekrige
hinanden.
Jeres dialog er afbrudt, og måske har den aldrig
eksisteret. En god og kløgtig person som Dalai Lama, som
står uden for konflikten, ville måske kunnee få
jer to præsidenter til at se hinanden og tale sammen.
Så ville der måske opstå elementer til en holdbar
fred, som vi slet ikke kan se i dag.
Vi sætter os i forbindelse med Dalai Lama, og I vil
høre fra os igen.
Kærlig hilsen Inger og Else.
Med venlig hilsen
En gruppe kvinder fra Danmark
|