Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1991

Kvindefredslejren i Honduras

I September og Oktober, 1990, rejste jeg til Honduras for at sætte en tipi op i en kvindefredslejr organiseret af de Honduranske Kvinder for. Fred, en gruppe der hedder "Visitación Padilla". Fredslejren stod lige overfor en stor amerikanske militærbase, Palmerola, i en lille landsby der hedder San Nicolas. Folket i San Nicolas blev tvangsforflyttet da militærbasen kom og overtog stedet for ca. 6 år siden. Alle folk er ubeskrivelig fattige, men alligevel hårdarbejdende og meget hjælpsomme og venlige. Børnene har opblæste naver og dårlige underudviklede tænder som følge af underernæring. De fleste har ikke tid til at gå i skole, da de skal arbejde for at opretholde livet. Få mennesker tjener flere end 7 kroner om dagen, hvis de er så heldige at få arbejde.

Under mit ophold i San Nicolas, kikkede jeg rundt efter nogle simple projekter som kunne medføre en væsentlig forbedring af livsvilkårene i landsbyen, og som danskere kunne muligvis medvirke til uden nogen overvældende økonomisk besvær.

Her er nogle af mine ideer:

1. Skoleudstyr. Få børn i San Nicolas går i skole, af to grunde: Deres familie er så fattige i at børnene skal arbejde om dagen på markerne fra den gang de er 7-8 år gammel. De har derfor ikke tid til at gå i skole. Selvom der er en skole i landsbyen, og skolegang er gratis, skal alle elever selv betale for unifom, papir, bøger og blyant. Min ide var, at vi kunne forsyne dem med disse ting, således at de fattige børn kan også lære at læse og skrive, og også betale en ekstra skolelærer som kan undervise om eftermiddagen, når børnene kommer hjem om eftermiddagen.

2. Affald. Landsbyen flyder af plastaffald og kunne ikke tage skade af regelmæssig oprydning, hvis blot man havde nogle affaldssække og en container eller en losseplads. Børnene vil gladeligt samle skralden og vi kan stikke dem håndører for arbejdet.

3. Brønde. Der er nogle få brønde i San Nicolas, hvor kvinder kan hente vand i spande og bære det hjem. De fleste brønde er privat ejede, og man skal have en aftale med brøndeejeren for at kunne hente vand. Ved siden af fredslejren er der en offentlig sundhedscenter hvor der kommer 2 sygeplejersker 2 gang om ugen. For overhovedet at komme i gang med behandling af patienterne skal de først gå flere hundrede meter og hente vand i spande til rengøring af huset og patienter. En rimelig enkel opgave vil være at betale nogle af de lokal mænd til at grave en brønd og forsyn den med en pumpe.

4. Tandpleje. Det står klart at folkets dårlige tænder er resultat af underernæring. Selve små børn har tænder spækket med huller ellers helt knækket af.

Det vil være af ubeskrivelig hjælp hvis en dansk tandlæge læser dette og føler sig istand til at rejse til San Nicolas og arbejde.

5. Malke køer og malkeudstyr. San Nicolas beboernes kost består stort set af majs og bønner. - Yderst sjældent får de kød, grønt eller mælk. Der er land nok til mange køer, og arbejdskraft til at passe dem, men overhoved ingen penge til at købe hverken køer eller rustfrit stål spande og køleanlæg til mælken. Det vil være en lidt dyr projekt at købe en lille flok malkekøer, men det vil give et stort nærings tilskud, at alle børn fik for en gangs skyld et bitte tår mælk om dagen, som kunne afværge fremtidige tandlidelser.

6. Kørestol. En lille 3-årig pige ved navnet "Leydi" er paraliseret i benene og kan ikke gå. Hendes forældre bedte mig om at skaffe en kørestol til hende.

Jeg spurgte mange mennesker i Honduras om hvad de selv mente, de mest har brug for, som vi kunn muligvis skaffe til dem fra Denmark, og de sagde, teknisk assistance, uddannede konsulenter og udstyr. Honduras fattigdom skyldes direkt et feudal ejendom system hvorved næsten al god landbrugs jord er ejede af nogle få rige mennesker og stor frugteksportører, og den største del af landets landbrugs produkter bliver eksporteret. De fattige mennesker har kun bjergskråninger til at dyrke deres majs, og det kan de ikke leve af. Tusinder af fattige bønder flytter til hovedstaten Tegucigalpa og slår sig ned i massive slumkvartere, hvor de lever arbejdsløse. Gaderne er fylde med handicappede tiggere, også små børn og ældre damer tigger for deres mad. Folk siger, at det er umuligt at lave om på den situation, for militæret vil straks slå til hvis bønderne tør at trænge ind på de riges jord. Honduras regering og militær er fuldstændig understøttet af Amerikanske penge, og på den måde får USA lov til at etablere sin militærbaser på Honduranske jord, selvom det er forbudt ifølge den honduranske grundlov.

Jeg tog mange gode lysbilleder under mit ophold i Honduras, og jeg vil meget gerne vise dem til interesserede. Jeg regner ned at vende tilbage til Honduras en gang i løbet af det næeste år.

Min rejse til Honduras var muliggjort af støtte fra Fredsfonden, International Liga for Fred og Frihed, Kvinder for Fred, og min egen nor.

Med venlig hilsen
Walking Sunshine,
Søvsøvej 15, Mønsted
8800 Viborg.

I jubilæumsskriftet stod der et lille arsnit om "Båndet omkring jorden" og planerne med det FN-dagen 1992. På grundlag af de planer har vi få et lavet en ny folder i begræset oplag. - Vi har anbragt folderen i bladet som midterside. Den er nem at tage ud og fotokopiere efter.

Inger Bjørn Andersen og Ingrid Stade.

Hvor kommer ideen fra?

Justine Merrit tog i 1982 i USA initiativet til et 17 km langt fredsbånd sammensat af stofbilleder, der omkransede Pentagon i 1985 for at markere 40-året for atombombesprængningerne over Hiroshima og Nagasaki.

I 1992 skal der være en stor intemational miljøkonference.

På FN-dagen 24.10.1992 binder vi derfor freds- og miljøklude sammen og hænger dem op ved solopgang på skønne steder i naturen, omkranser rådhuse, parlamenter, skoler, kirker og templer og hænger dem op i hytter og huse, hvor mennesker lever.

Når folk i alle lande gør det ved solopgang, bliver det en symbolsk omfavnelse af jorden med skønhed og kærlighed.

Stofbillederne viser stor bekymring og frygt ikke alene for atomkrig, men også for forurening afluften, vandet og jorden. Under arbejdet med stofbilledeme tænker vi på andre mennesker og deres kår i andre dele af verden.

På den måde bliver Båndet omkring Jorden bygget op af både billeder og tanker.

Hvordan laver man freds- og miljøbilleder?

Enhver kan være med. Det kræver ikke talent, men et inderligt ønske om fred på jorden.

Find et stykke stof i din kludepose. Du kan f. eks. bruge to lag lagenlærred, men meget andet kan bruges.

Fremstil billedet på den ene side. Sy de to lag stof sammen med en ca. 5 cm bred søm. Det færdige mål skal være 45 cm (højden) X 90 cm (bredden).

Forsyn stofbilledet med et ca 25 cm langt bændel i hvert hjørne, således at det nemt kan bindes sammen med andre stofbilleder.

Du kan fremstille billedet ved at sy, brodere, tegne, male, quilte, applikere o.s.v. Der er mange muligheder.

Sæt navn og adresse på bagsiden.

Hvis du har noget specielt på hjerte, kan du sy en lomme på bagsiden og lægge budskabet i lommen.

Du kan bruge freds- og miljø billeder sammen med andre mennesker, der hvor du bor, eller du kan sende dem til en af kontaktadresserne på folderens bagside. Kontaktpersonerne vil bruge dem til aktiviteter på FN-dagen. Så er du med i omfavnelsen af Jorden.

Vil du have mere at vide, kan du kontakte:

Inger Bjørn Andersen (Kvinder for Fred)
Buegården 9st.th., 2880 Bagsværd tlf. 44 44 08 97

Birgit Horn (Kvinder forFred)
Teglværksvej 10, 9362 Gandrup tlf. 98 25 92 12

Meta Ditzel (International Liga for Fred og Frihed)
Søvænget 20, 8800 Viborg tlf. 86 62 16 54

Louise Pihl (Nordisk Alternativkampagne)
Auningvej 33, 8544 Mørke tlf. 86997065

Ingrid Stade
Gernersgade 71,1., 1319 København K tlf. 33 12 00 37

Brenderup Fredshøjskole
Stationsvej 54, 5464 Brenderup tlf. 644424 14

Nicky Brown
Vognborgvej 10, 2400 København NV tlf. 31 87 75 76

December 1990.

Til Folketingets medlemmer.

Kvinder for Fred vil hermed henstille, at Danmark ved konferencen 8.januar 1991 om atomprøvestop kræver standsning af alle atomprøvesprængninger.

Det er absurd, at der stadig udføres atomprøvesprængninger med det ene formål at udvikle nyere og stadig mere avancerede våben.

Præsident Bush taler om en ny verdensorden, men det nye ville være, at man holdt op med at tænke som man har gjort gennem hele menneskehedens historie, hvor krig, styrke og magt har gennemsyret forløbet.

Resultatet er beskæmmende.

Sult, nød og elendighed er dagens virkelighed.

Hvis det er for avanceret at forlange, at politikere skal kunne se en anden virkelighed, som er kærlighed og barmhjertighed, fred og retfærdighed, skønhed og glæde, så må minimumskravet være, at man stopper med at tænke i våbenudvikling og våbenproduktion. Den eneste måde vi kan overleve den katastrofale forurening, hvis skræmmende perspektiver er uoverskuelige, er ved at omstille militæret og afruste, så de sparede ressourcer kan bruges til bekæmpelse af miljøforureningen.

Kvinder for Fred går ud fra, at Danmark klart tilkendegiver, at atomprøvestop bliver en kendsgerning.

f. Kvinder for Fred

Birgit Horn (sign.)
Teglværksvej 10
9362 Gandrup

Office of his holiness the Dalai Lama

Vi har fået svar fra Dalai Lama på det brev, som stod trykt i sidste nummer. Med svaret fulgte kopier af breve, som Dalai Lama har skrevet til præ. Hussein og præ. Bush og præ. Gorbatjov.

Vi har skrevet et nyt fællesbrev til Hussein og Bush med kopier til Dalai Lama og Gorbatjov.

Her er teksten før oversættelse:

Kære præsident George Bush
Kære præsident Saddam Hussein

I 1978 var der i FN en ekstraordinær generalforsamling om nedrustning.

Et enigt FN skabte dengang, i 1978 gode tanker og vibrationer, som derefter skulle igennem en vanskelig proces - at blive omsat til sprog.

Resultatet blev art. 64 i slutdokumentet:

"Oprettelsen af fredszoner i forskellige regioner af verden under behørige betingelser, der klart skal defineres og frit bestemmes af de stater, der berøres af zonen, hvorved zonens karakteristiske forhold og principperne i FN-pagten tages i betragtning, og i overensstemmelse med folkeretten, kan bidrage til styrkelse af sikkerheden for stater inden for sådanne zoner og til international fred og sikkerhed under ét."

I tolv år har disse vibrationer ligget parat, nu er de ved at få energi og konkrete udtryk. De er bl. a. kommet frem gennem Dalai Lamas tanker om at gøre Tibet til en fredszone og hans appel til sit folk om ikke at bruge vold i frihedskampen.

Ånden fra FN's nedrustningskonference er også tydelig i Mikhail Gorbatjovs tale i FN, 7. december 1988:

"Det er rigtigt, at bestræbelsen på at give afkald på konfrontationen til fordel for dialog og samarbejde har givet sig stærkt til kende, men den har slet ikke slået sig fast for altid i de internationale relationers praksis."

Fredens vibration findes også i de forberedelser, der nu gøres til, at præsidenterne Bush og Hussein skal mødes - men på samme tid er faren for krig overhængende.

Vi appellerer til Dem, præsident Bush og præsident Hussein, om at prøve at betragte kloden ude fra fra rummet. Set herfra har I begge ret, eller ingen har ret. Tilbage er kun ansvaret for hele jorden og alle folk.

Vi tror, at det der forener Dem midt i forskelligheden og den voldsomme konflikt er, at De begge et sted i Dem har følelse for de civilbefolkninger og de soldater, der vil komme til at lide, hvis der bliver krig, og i de krige, der bliver følger af denne.

Vi håber, at De vil bygge på denne følelse, når De sætter Dem sammen for at forhandle.

Vi håber desuden, at De kan bruge freds zone-tanken fra art. 64 som en af nøglerne til konfliktens løsning - måske i forbindelse med, de to ubeboede øer, som ville give Irak adgang til havet.

Vi har tidligere foreslået Dem at bruge Dalai Lama som mægler i konflikten, og vi læser hans svar som positivt. Vi tillader os at vedlægge vor korrespondance i den anledning.

Med respekt og fred på vegne af en gruppe danske kvinder.

Inger Bjørn Andersen og Else Hammerich.

8. marts

International kvindedag 8. marts.

Forskellige fredsgrupper har taget initiativ til møde 8. marts i København. Det er kvindernes internationale kamp­ dag, og der arbejdes på at få Hanna Safran "Kvinder i sort" fra Israel og Zahira Kamal, palæstinensisk kvindeaktivist fra Vestbredden, hertil.

Der er planlagt møder i Jelling, Århus, Viborg, Ålborg og endnu et møde i København. Endeligt program kan vi forhåbentligt bringe i februar-nummeret.

Dette nummer er redigeret af Jægerspris. Næste nummer står Gladsaxe for. Deadline: 1/2 1991.

Husk at lave 2 cm margin (både højre og venstre og oppe og nede), så slipper gruppen for at skrive dit indlæg om på maskine.