Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 10, 1991

KVINDER FOR FRED
Aase Bak-Nielsen
Skalvej 14
9240 Nibe

Til de politiske partier.

En international "Kampagne for Rundbordssamtaler om Øst Timor", omfattende alle implicerede parter, startede i Melbourne 13/10.91.

Portugal er - som tidligere koloniherre og som formel administrator - aktiv i bestræbelserne for at løse problemerne omkring Øst Timor.

Vil jeres parti via EF - når Portugal 1/1.92 overtager formandskabet - kræve, at FNs generalsekretær, som det blev pålagt ham i 1982, seriøst tager initiativet til forhandling om en Øst Timor-ordning i overensstemmelse med FNs principper om folkenes ret til selvbestemmelse?

FN har erklæret 1990'erne for "Tiåret for Kolonialismens Udryddelse".

FN betragter stadig Øst Timor som koloni og Portugal som øens administrator.

I 1975 invaderedes Øst Timor af Indonesien, som i 1989 underskreven traktat med Australien om udnyttelse af det olierige Timor Gap, der ligger inden for Øst Timors 200 sømilegrænse.

FN fordømte i enighed Indonesiens besættelse af Øst Timor, men i modsætning til Irak/Kuwait fulgte der ingen handling på fordømmelsen.

1990-91 har 223 amerikanske kongresmedlemmer, det britiske parlament, Portugal, Japan, Parliamentary Human Rights Group udtrykt stor bekymring over Øst Timor-problemet. EF-parlamentet har 28/6.91 enstemmigt vedtaget våbenembargo mod Indonesien.

Ikke desto mindre sælger England og Spanien - foruden USA - stadig våben til Indonesien. IGGI (USA, Vesteuropa, Japan, Australien) yder enorme økonomiske bidrag til Indonesien. Og Indonesien intensiverer uanfægtet den voldelige undertrykkelse af øst Timors befolkning.

Senest ved at true med at skyde enhver timoreser, der vover at tale om frihed og uafhængighed ved det besøg, som portugisiske parlamentarikere og FN-repræsentanter vil aflægge på øst Timor i dette efterår. *

Skal den "nye verdensorden", hvorefter store lande ikke kan komme godt fra at invadere små lande, have nogen mening, må FN - via pres fra medlemslandene, herunder Danmark - tage affære.

Med venlig hilsen

f/KVINDER FOR FRED

Aase Bak-Nielsen

Danmarks Radio 29/10. (eng. udg. kl.8.10) meddeler, at der er udbrudt uroligheder på Øst Timor, da Portugal har suspenderet besøget, fordi Indonesien har nægtet adgang til en australsk free lance journalist.

(Som aftalt på landsmødet har vi sendt ovenstående brev til folketingets partier. Desuden en pressemeddelelse herom. Else Houmøller har gjort det store forberedelsesarbejde.)

Museet for Fred og Solidaritet i Samarkand er i færd med at organisere en stor udstilling af børns kreativiteter (malerier, tegninger, fotografier, ja, enhver original, håndlavet ting).,

Udstillingens motto er: Verden set med børns øjne.

Udstillingen vil blive placeret i "The Central Childrens Palace of Samarkand."

Enhver der kan lide at male, tegne, fotografere, sy, strikke, modellere o.s.v. og er under 17 ar inviteres til at sende deres bidrag til:

Museum of Peace and Solidarity
P.O. Sox 76
703000 Samarkand
Uzbekistan USSR.

Glem ikke at meddele (med blokbogstaver) emne, alder, køn og præcis adresse. Hvis det er muligt, så vedlæg foto!

Du kan vælge ethvert emne, og størrelsen bestemmer du selv.

Alle deltagere vil modtage farverige postkort af 2500 år gamle Samarkand. Desuden vil de bedste arbejder blive belønnet med forskellige gaver som nationale Uzbekistan sejlerhuer, dukker, grammofonplader m.m.

Virkeliggørelsen af dette projekt giver os mulighed for ikke alene at kunne offentliggøre her i Samarkand kreative frembringelser af børn fra andre lande, men også at kunne bidrage til at styrke gensidig forståelse og skabe netværk og samarbejde landene imellem.

Måske kommer udstillingen til andre byer i Uzbekistan og i USSR.

Vi sender vore varmeste hilsner til alle og bedste ønsker om fred i verden - vort eneste fælles hjem.

sign. Anatoly Ionesov direktør Museet for Fred og Solidaritet.

IKKEVOLD

Gandhi i dag

- Jeg tror at tiden er kommet hvor vi vil se hvor stort det menneskelige potentiale er. Vi vil begynde at forstå, at vi er mere end vore fysiske kroppe.

Volden mod det åndelige i os vil og må forsvinde. Suman Khanna fra New Delhi er på besøg i Århus. Hun taler engageret om Gandhis filosofi - og hvad vi kan bruge hans erfaringer til idag. Efter 10 års studie af Gandhi og 1½ år ved Lunds universitet, hvor hun studerede nordens fredsbevægelser, er hun mere end nogensinde overbevist om, at den metafysiske vold er en af de alvorligste former for vold, mennesket er konfronteret med.

Af Tine Forchhammer

Ved metafysisk vold forstår Suman Khanna først og fremmest dette, at vi ignorerer og fortrænger vores åndelighed. Derved forhindres vi i at analysere spørgsmålet "hvem er jeg?". For Gandhi var besvarelsen af dette spørgsmål afgørende for valget af ikkevold.

Han gik så vidt til at sige, at hvis vi ikke kan analysere dette spørgsmål kan vi ikke vælge ikkevold.

Sandheden er Gud

Det er 40 år siden, at en lille spinkel mand ændrede verden. Begrebet "magt" ændredes radikalt. Fra at være et spørgsmål om fysisk overlegenhed til at være et spørgsmål om sandhedsstyrke. Selvom Gandhi var et praktisk menneske, var hans handlinger baseret på en enkel, men stor åndelig bevidsthed. Og når vi idag ønsker at lære af hans eksempel, kan vi ikke nøjes med at opfatte ikkevold som en metode til at opnå sociale forandringer.

Gandhi anvendte to indiske navne for ikkevold: ahimsa, som direkte oversat betyder undladelse af vold, og satyagraha, som betyder at holde fast ved sandheden. Det kan også forklares med, at man skal følge sin samvittighed. Altid og uden undtagelse.

Når vi taler om sandhed, må vi skelne mellem absolut sandhed og relativ sandhed. Og som menneske er det kun muligt at have en relativ sandhed, men det har alle mennesker til gengæld.

Før han døde sagde Gandhi, at han som ung havde ment, at Gud var sandheden. Men nu - efter 50 års forsøg på at finde den - var han kommet frem til, at sandheden var Gud. Gandhi bruger her ordet "Gud" som synonym for "den højeste værdi". Og han mente, at når vi antager ikkevold som middel, så må vi have den fælles vision, at sandheden (den absolutte sandhed) er den højeste værdi vi har. Det betyder, at vi altid må søge sandheden og altid må huske, at vi ikke kender hele sandheden.

Når vi har gjort sandheden til vores højeste værdi betyder det f.eks, at vi er nød til at vælge konsekvent. Vi kan ikke sige ja til ikkevold en gang imellem og ja til vold andre gange, alt efter hvordan vinden blæser. Og vi kan f.eks ikke gå med i en aktion, fordi 10 af vore gode venner gør det, hvis vi inderst inde er "lunkne" overfor ideen. For det er vores egen samvittighed, der er barometeret for sandheden. Det er simpelt, men ikke let: du skal blot gøre hvad din samvittighed siger.

Det åndelige er yt

Suman Khanna refererede til Johan Galtung, som siger: "Intet land er udviklet. De rige lande er overudviklede og de fattige underudviklede. Det bliver mere og mere tydeligt,. at de problemer, de rige lande har, ikke er her på trods af vores udvikling, men på grund af den." Øget materiel velstand har givet os forurening på det indre og på det ydre plan (sur regn og kræft f.eks.)

Suman Khanna sammenligner u-landenes materielle fattigdom med i-landenes åndelige fattigdom. Begge er udtryk for ubalance. Og de er gensidigt betinget af hinanden. Industrilandene har kvalt det spirituelle i mennesket ved at fornægte det. Men fordi det åndelige er det menneskelige i os - det sted hvor vi forbinder os med andre - har denne fornægtelse skabt fremmedgørelse, isolation og ensomhed. Ved at fokusere på kroppen og på det materielle ser vi kun det, som adskiller os, gør os forskellige. Det åndelige er yt. Mange mennesker er allergiske overfor ordet spiritualitet/åndelighed, og nægter at være andet end krop og sjæl (sjæl = tanke og følelse.)

Metafysisk vold

Hvorfor var Gandhi så opmærksom på det metafysiske? Noget af forklaringen skal nok hentes i, at han var opvokset i det indiske samfund, hvis fIlosofi anerkend'er den åndelige dimension. Det er fælles for alle 6 former for indisk fIlosofi.

Mennesket består ifølge den ene af disse fIlosofier af:

det fysiske selv, eller "mad-selvet",
vejrtræknings-selvet, (betydningen af dette ses f.eks i yoga),
Intellekt-selvet, det logiske og rationelle selv,
det vise selv, eller det seende selv,
lyksaligheds-selvet, (at kunne se sig selv som både fysisk og metafysisk menneske; samt at kunne skelne mellem rigtigt og forkert.)

At se sig selv som metafysisk menneske betyder at se, at vi alle er den samme i ånden. I indisk filosofi kaldes det: den essentielle enhed i alt liv.

Det metafysiske kan ikke måles og vejes. Kærlighed er metafysisk, men er kærlighed da ikke virkelig?

Gandhi var en slags "Newton" i forhold til metafysikken. Han afprøvede de metafysiske love og viste derved for os andre, at de virker ligeså videnskabeligt præcist som naturlovene. Hvis de ikke virker, er det fordi vi ikke har formået at overholde dem 100%.

For Gandhi var strategi en god og vigtig del af arbejdet for sociale og politiske forandringer. Men målet, motivet og midlerne må være i overensstemmelse. Gandhi valgte ikkevold, fordi han så, at vi alle er den samme i ånd, skønt forskellig i krop.

For at illustrere Gandhis praktiseren af metafysisk ikkevold bad Suman Khanna os om at tænke på Gandhis faste for at standse volden mellem hinduer og muslimer, som rasede umiddelbart efter uafhængigheden. Forløbet af en sådan ikkevoldsaktion beskrev Suman Khanna på følgende måde:

Protest, (fordi vi har givet et løfte om sandhed, hvilket indebærer at vi altid må gå imod det, vi opfatter som uretfærdigt.)

Sidste udvej, (civil ulydighed eller faste bruges først når alle andre ikkevoldelige midler er brugt op.)

Indre stemme, (din samvittighed må være den, der starter dig.)

Bodsudøvelse, (fordi vi er den samme i ånd, er det også min opgave at gøre din forkerte handling god igen.)

Skelnen mellem handling og person, (det er den uretfærdige handling og ikke personen vi bekæmper.)

Berolige modstanderen, ("Jeg vil aldrig løfte en hånd mod dig, men du kan dræbe mig".)

Appeller fra din samvittighed til den anden persons samvittighed.

Her fremkommer ingen personlig sejr, men derimod sejr for sandheden.

Dette er den eneste værdige og holdbare sejr, fordi den omfatter alle implicerede.

Ånden er udødelig

Mens jeg lytter til båndet med Sumans foredrag dukker stroferne til en sang op:

You can't kill the spirit
she is like a mountain
old and strong
she goes on and on and on

Den blev sunget tusindvis af gange på Greenham Common og i mange andre fredsbevægelses stunder.

Men hvad er det for en ånd, der mangIer i fredsbevægelsen i dag? Er det, som Suman Khanna lidt provokerende sagde, fordi vi har ladet os styre af angsten for at dø. Sagde vi nej til atomvåben fordi tanken om vores egen fysiske død var uudholdelig? Er det overlevelsesinstinktet, som slapper af nu, hvor faren måske ikke er så overhængende?

Jeg tror, at vi der ønsker fred og retfærdighed, må åbne op overfor det åndelige, både i os selv og i andre. Hvis fredsbevægelserne ikke blot skal blive en krusning på havoverfladen, men vi virkelig skal erstatte det nuværende (kollektive) ja til vold med et nyt ja til ikkevold, må vi analysere os selv og vores arbejde. Og huske at det er imod de metafysiske love at sige: "Det er de andres skyld, at det hele går ad helvede til!".

Arnat og Navaranaaq

To beretninger om grønlandske kvinder

Omtrent samtidig er der kommet to bøger, der fortæller om grønlandske kvinder, og som supplerer hinanden fint. Den ene, som er skrevet af Måliâraq Vebæk, er en grønlandsk kvindes værk, der tager udgangspunkt i de ældste beretninger om kvinders liv og betydning i det grønlandske samfund, og som gennem en lang række kvindeskildringer viser udviklingen gennem de sidste 50-60 år, hvor kvinderne gennem politisk, arbejdsmæssig og kunstnerisk indsats har spillet en hovedrolle i landets udviklingshistorie.

Den anden bog, som er skrevet af Eva Rude og udgivet på Dansk Kvindesamfunds forlag Gyrithe, handler også om kvinderne og udviklingen i disse årtier, men om den del af udviklingen, hun fik indblik i gennem det samarbejde, som i ca. 30 år foregik mellem den grønlandske kvindebevægelse og Dansk Kvindesamfunds Grønlandsudvalg. Det er en kærlig, engageret, oplevelsesrig og subjektiv beretning, og andre danske, som har mødt den grønlandske befolkning, vil utvivlsomt nikke genkendende til meget.

Begge bøger giver grundlag for en stor respekt for de stærke grønlandske kvinder, og - som Måliâraq Vebæk siger i sin afslutning - »Med så mange dygtige kvinder må Grønland have en god fremtid«. Men de har nok at kæmpe med. Med den utroligt hastige udvikling, de har været igennem, har det bl.a. betydet, at der i dag er en stor kløft mellem ældre og yngre kvinder. Hertil kommer den forvirring, det har skabt, at man i 50'erne og 60'erne forsøgte at »danisere« grønlænderne, mens det nu gælder »grønlandisering«.

Benthe Stig

Måliâraq Vebæk: »Navaranaaq og andre. De grønlandske kvinders historie«. Gyldendal.

Eva Rude: »Arnat. Den grønlandske kvinde«. Forlaget Gyrithe.

Den go'e, den onde og ...

Nu vil frk. Jensen holde sit foredrag: "Interesserer kvinder sig for politik?"

R
A
D
I
S
E
R
N
E

- SUK.

I må endelig ikke holde jer tilbage m.h.t. at sende stof til os. Der var ikke megen post til os dennegang, men tak for det, der var.

Og så vil vi ønske hinanden rigtig god jul: (se forsiden, tak for den, Hanne). red.

Dette nummer er redigeret af Jægerspris, det bliver næste nummer også.

Deadline: 3/1 1992.