Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1992

Jugoslavien
Krig eller Fred?

"Fedsaktion '92"

Der kom mange - heraf en del jugoslaver - til mødet med Toni Liversage d. 15.12.91.

33 deltagere ønskede opfølgningsmøde, som nu er planlagt til 5.1.92 på Gladsaxe Hovedbibliotek, hvor vi skal drøfte støtte til den jugoslaviske fredsbevægelse.

Fra det norske blad "Link- Nettverk for Globalt Fellesskap", som bl.a. fungerer som kontaktblad for "Nordiske Kvinders Fredsnetværk", har jeg klippet adresserne på antikrigskampagnen i Jugoslavien:

Centre for the culture af Peace and Nonviolence, Mestni trg.13, YU-6100, Ljubljana, Slovenia.

Committee af Anti-War Campaign Zagreb/Green Action, c/o Zoran Ostric, Radnicka c.22, PP 87G, YU-41000 Zagreb, Croatia.

Centre for Peace Sarajevo, c/o Ibrahim Spahic, Dobrovoljacka 11, YU-71000 Sarajevo, Bosnia Hercegowina.

Centre for antt-War Action Novi Sad, c/o Slavenka Ljubic.,Maksima Gorkog 10, YU-21000 Novi Sad, Vojvodina.

Centre for Anti-War Action Belgrade, c/o Vesan Pesic, Prate Mateje G, YU-11000 Belgrade, Serbia.

Vi - Toni Liversage, Lisbeth Christiansen, Hanna Lindstrøm, Inger Bjørn Andersen - kalder vore påbegyndte aktiviteter for "Fredsaktion 92"

har udgivet et dejligt lille hefte med "Hjertefrø", små digte og gode ord til at tage med sig på vejen. (Joan Baez, Søren Kierkegaard, Gandhi o.m.fl.)
20 sider. Pris pr. stk.: 30 kr.
Pris for 4 stk.: 100 kr.

Bestilles hos Link Nettverk for Globalt Fellesskap
Bentserødvn. 95
3200 Sandefjord,
Norge.

De venlige ord, som sies i dag, kan bære frukt i morgen.
Mahatma Gandhi.

Pressemeddelelse

Tre kvindegræsrodsgrupper har bedt om foretræde for Markedsudvalget d. 6.12., i protest mod det foreliggende udkast til unionstraktat til vedtagelse på mødet i Holland 9.-10.12.

Birthe Marker fra "Rav- et netværk for kvinder mod dumhed" protesterer mod den patriarkalske vækstfilosofi, hvor kvinder bliver gjort til en marginalgruppe.

Inger Bjørn Andersen fra "Kvinder for Fred" mener, at regeringen har ført vælgerne bag lyset ved nu i sidste øjeblik at åbne for forsvarssamarbejde i EF.

Hanne Norup Carlsen er imod koblingen til den militaristiske, miljøødelæggende Vestunion (WEU) og opstiller Norden som fredszone som positivt alternativ.

Birthe Marker,
33 15 05 59

Inger Bjørn
44 44 08 og

Hanne Norup Carlsen.
97 45 76 66 41

Foretræde for Markedsudvalget
fredag den 6.12.91 kl. 12.

I "Kvinder for Fred" er vi kede af, at forsvarssamarbejde nu kommer ind i EF, og at dette forsvarssamarbejde kobles til den militaristiske Vestunion.

Vor begrundelse er, at militærblokke øger krigsrisikoen og gør den 3. verden utryg.

Forsvarssamarbejde bør - hvis det i det hele taget skal finde sted - foregå i de åbne institutioner CSCE og FN.

Selvom forsvarssamarbejdet ikke er formaliseret og forpligtende i det ny traktatforslag, vil det alligevel komme til at blokere for nytænkning. Det fremmer troen pa militære løsninger.

I marts 91 var der her på Christiansborg en international konference i FN-forbundsregi om FN-pagtens kapitel VII om international fred og sikkerhed.

Hermod Lannung sagde ved den lejlighed, at en ratificering af de artikler og en opbygning af en FN-handlingsplan på det grundlag måske kunne have forhindret Golfkrigen. De tanker må frem i offentligheden og debatteres inden 1996.

Inden for psykologi og filosofi sker der meget i dag, der langsomt vil ændre vor menneskeopfattelse og vort verdensbillede. Lad os helt nøgternt se på, hvad militær egentlg er. Det er at slå, kradse, banke, skyde, bombe, forgifte o.s.v. andre menneskers kroppe. Militær vil på langt sigt forsvinde ud af vor civilisation. Vi spiser jo ikke mere menneskekroppe, og vi køber og sælger ikke menneskekroppe. Kannibalisme og slaveri er udviklingsfaser, vi har lagt bag os, og sådan vil det også gå med militær. og med at det sker vil interessen for ikkevold stige som et brugbart middel til at skabe fredelig sameksistens på alle planer.

Når vi i 1996 skal stemme ja eller nej til EF-militærblokken, må vi kunne gøre det ud fra en oplysning om og en stillingtagen til alle de andre muligheder, der findes.

Inger Bjørn Andersen.

Ovenstående var hvad jeg sagde under foretrædet. Hvis I er interesseret i, hvad Birthe Marker (33 15 05 59) og Hanne Norup Carlsen (45 76 66 41) sagde, kan I sikkert få det at vide ved at ringe til dem.

FÆLLES MILITÆR FORUDE

»Min inderste grund til at være imod EF-Unionen er tanken om, at unge i næste generation kan blive sendt til u-landene som soldater for at sikre vores forsyninger eller for at standse folk på flugt fra tørke, sult, krige og miliø­katastrofer«.

Else Hammerich er en af initiativtagerne til Danmark '92.

Hun har i mange år deltaget aktivt i Folkebevægelsen mod EFs arbejde og repræsenterede Folkebevægelsen i EF-Parlamentet i Strasbourg i årene fra 1979 til 1989.

»Jeg vil gerne stille mine erfaringer til rådighed for Danmark '92. Ikke fordi Folkebevægelsen eller SF skal omklamre bevægelsen, men fordi det er vigtigt at starte et samarbejde mellem alle, der er imod Unionen. Udgangspunktet er ikke et nej til EF, men et ja til et åbent Europa«.

BESLUTNING TAGES NU

For Else Hammerich er det især planerne om et fælles forsvar, militariseringen af EF-Unionen, der vækker bekymring.

»Det passer jo ikke, at vi først skal tage stilling til et egentligt EF-forsvar i 1996, som nogle hævder. I alle papirerne står der, at Unionens forsvarspolitiske afgørelser skal kunne udføres af Vestunionen. Og det er så snart den nye traktat træder i kraft.

At der måske skal laves en egentlig EF-hær i 1996, er en anden ting. Det er nu, vi skal tage stilling til, hvorvidt EF overhovedet skal have en fælles forsvarspolitik«.

»Hvis vi stemmer ja nu, er mit gæt, at Danmark inden to år er blevet medlem af Vestunionen. Der vil blive lagt et voldsomt pres på os for at blive medlem. Så er al tale om, at vi i samarbejde med de øvrige nordiske lande skal have en selvstændig fredsprofil håbløs«.

I traktaten lægges der op til, at EF-landene kan diskutere og træffe beslutning om egentlige forsvarsspørgsmål. Selve udførelsen af beslutningerne skal Vestunionen stå for.

Vestunionen er en gammel militær samarbejdsorganisation mellem ni af de 12 EFlande. Kun Danmark, Irland og Grækenland er ikke med. Vestunionen adskiller sig fra NATO ved, at den kan operere uden for landenes egne grænser 'out of area'. Og inden for Europas gr'!'nser rummer Vestunionen en gensidig forsvarsforpligtelse, som betyder, at medlemslandene har pligt til at hjælpe hinanden militært.

FULDGYLDIGT BEVIS

Else Hammerich ser EF-forsvaret som det fuldgyldige bevis på, at EF er ved at udvikle sig til en egentlig supermagt.

»Det vil betyde, at vi fjerner det demokratiske indhold i udenrigspolitikken. Op igennem 80'erne var det Folketingets flertal og en stor folkelig vilje, der bestemte vores udenrigspolitik«.

Et medlemskab af Vestunionen og EF-Unionen vil være et vældigt tilbageskridt af tre grunde, mener Else Hammerich:

• Det vil ikke længere være Folketinget, der bestemmer, om danske tropper skal i krig i Europa, fordi Vestunionen har en automatisk forsvarsforpligtelse, som alle eksperter erkender, er langt stærkere end hos NATO. I NATO er der også en kollektiv pligt til at komme hinanden til undsætning, men man bestemmer selv, om det skal være med våben.
  
  
• Danmarks traditionelle modstand mod A-våben vil blive meget vanskelig at gennemføre i Vestunionen. Hvis Danmark bliver medlem, betyder det, at Danmark er udelukket fra at deltage i en nordisk atomvåbenfri zone.
  
  
• Den allerværste forskel mellem NATO og Vestunionen er, mener Else Hammerich, at Vestunionen kan operere over hele verden.
  
  

Frede P. Jensen, Uffe Ellemann-Jensen, Else Hammerich: "Vestunionen". Forlaget Fremad. 63 sider. Pris 64 kr.

Læs den! Den er god at få forstand af.
(Inger Bjørn Andersen).

Kreative børn

Ude i byen Samarkand planlægger »Museet for Fred og Solidaritet« intet mindre end en verdensudstilling af børns kreative frembringelser.

Udstillingen kommer til at hedde »Verden set med børns øjne,« og enhver der kan lide at male, tegne, fotografere, sy, strikke, modellere eller gøre noget helt andet - og er under 17 år gammel - opfordres til at sende sit bidrag til: Museum of Peace and Soliarity, P.O. Box 76, 703000 Samarkand, Uzbekistan.

Vedlæg gerne et fotografi af kunstneren og slaiv endelig alder, køn, emne - hvis kunstværket handler om noget bestemt - og adresse. Som tak modtager alle nemlig et postkort, og de bedste værker vil endvidere blive belønnet med forskellige gaver som nationale huer, grammofonplader med videre.

Kunstværker skal være afsendt inden 1. maj 1992 oplyser den danske kontakt, Inger Bjørn Andersen.

(Klip fra Det Fri Aktuelt dec. 1991).

Se i øvrigt "Køkkenrullen" 10/91.

Afsendelsesfristen 1. maj 1992 er mit spontane - og måske ikke særlig velvalgte - svar på avisens opringning om tidsfrist.

Men sket er sket! Fredsmuseet har ikke sat nogen tidsfrist.

Inger Bjørn Andersen

Bøger

Budtz, Lasse: FN og global sikkerhed - på vej til en ny verdensorden? 65 sider, 15 x 21 cm. III: 5 tegninger.
Pris kr 40,00.

Denne udgivelse om den nye verdensorden er et bidrag til den diskussion, der foregår om at skabe et mere. fredeligt verdenssamfund og social retfærdighed for jordens befolkning baseret på en styrkelse af FN's pagt.

Hensigten er "at igangsætte en diskussion om verdenssamfundets fremtid både på kort og lang sigt - for dermed også at influere og inspirere den danske FN-politik" (fra Forord af Kjeld Åkjær).

Udgivelsen opridser forudsætninger for og udviklingen på området i de senere år, og belyser FNs rolle i verdenssamfundets behandling af konnikter, våbenhandel, nedrustning, udviklingslandenes problemer, miljøproblemer og menneskeretligheder.

Udgivelsen er desuden udsendt som el særnummer af tidsskriftet FN-orientering. UDGIVER:

FN-forbundet
Kronprinsensgade 9,
Tlf: 33 12 39 39

Konventionen om Barnets Rettigheder.
Redaktion: Nils Hartmann. 111 sider, 17 x 24 cm. III: 28 fotos, (15 i farver).

Pris kr 40,00.

Konventionen om Barnets Retligheder er børns og unges nye, internationale 'lov'. Konventionen fastslår, at alle børn har ret til liv og sundhed, ret til at lege og gå i skole, ret til beskyttelse mod alle former for overgreb og vold samt rel til at sige deres mening både hjemme og i samfundet.

Bogen præsenterer teksterne til FNs Konvention om Barnets Rettigheder, Verdenserklæring om børns overlevelse, beskyttelse og udvikling,

Handlingsplan for gennemførelse af Verdenserklæringen fra Verdenstopmødet om Børn i 1990. Det er de vigtigste tekster om børns retligheder og forhold i dette århundrede. I baggrundsartikler gives argumenter og eksempler på, hvordan Konventionen kan fortolkes.

EKSPEDITION:

Dansk UNICEF-Komite
Billedvej 8,
2100 København Ø
TIf: 31 29 51 11

Femhundrede træer vil i denne måned bliver plantet i Kragnæs, Marstal Kommune, tilegnet "den ikke-voldelige løsning af international konllikt", som en del af en verdensomspændende bevægelse. Ideen om "Den Internationale Skov for Fred" blev fostret mod slutning af Golf-krigen, og fremsat af en gruppe i Gloucestershire, England, som under hele krigen havde protesteret og senere forsøgte at drage opmærksomheden hen mod en fremtidig ikke-voldelig problemløsning.

Goll-krigen var sandsynligvis den første større krig der blev udkæmpet for ressourcer.

Træet er det fornemste eksempel vi har på en evig gendanende ressource. I en fornuftig organiseret verden, vilde træer være en vigtig ressource på næsten alle områder: frembringende ikke kun frugt, nødder, tømmer, men også sukker, bønner, kemikalier, brændsel, medicin, bio-brændsel, harpiks, fibre, papir, osv. Træet giver også gødning til jorden, holder chek på erosion af mulden, hjælper jordens dræning, og fremmer regnen. Ved at indtage kulstol og lagre det, fornyer træet også den mest basale ressource vi behøver: ilt til indånding. Træet giver også læ til dyrene, og beskytter os og vore afgrøder som en vindbryder.

Træet er ikke voldeligt, og kan simpelthen bare ved sin tilstedeværelse, løse mange af de problemer som andre livsformer må døje med.

Gengivet med tilladelse fra Björn Afzelius.

I kan høre den på hans plade "Don Quixote". Vi får ikke procenter, vi synes bare, den er så god, så vi vil reklamere for den. red.

Dette nummer af "Køkkenrullen" er redigeret af Jægersprisgr.

Næste nummer redigeres af Gladsaxe. Sidste frist for indlev. er 7/2 1992.

Rigtigt godt nytår ønsker vi her fra Jægerspris.